... ... ...
An-A n d e t O p t r i n .
D e Forrige. Jacob.
Jacob.
Baronesse SchsnhelmS K am m erjom frus
Darring.
7, , Lad hende komme ind.
(Jacob aabner Dsrren for M ariane og gaaer)..
Darring.
G od M o r g e n , J o m fru e M a r ia n e ! H vad G o d t
bringer hun? '
E n K om plim ent fra m ir Herskab. H u n lader den naadige Frsken bede, at boere disse H re nrin ge t i l hendes E rin d rin g .
stg, J o m fru e M a ria n e , at Baronessen ikke gav hende det selv i D a g , eller biede, t i l v i kom t i l hende ig irn ?
H v i saa? . I ..
Mariane.
Dersom D eres Naade ikke v il forroiade m ig
Mariane
Henriette
(bcsecr dem).
E i , bedste M a m a ! det er en kostbar Forcering.
D arring.
M e g e t smuk! meget smuk — H v o r kommer det
Mariane.
A k ! det gaaer meget fo rv irre t t i l hos os
Darring.
T ilfo rla d e lig ikke.
M 2
Hen-i8 s N i n g e m
Henriette
( t i l M a ria n e ).
H a r Baronessen paalagk hende Tavshed?
Mariane.
Zeg troer det.
Henriette.
S a a er det jo uanstæ ndigt, kiereste M a m a ,
at
f r it t e J o m fru e n ud.
Darring.
Maaskee er det t i l Baronessens Bedste.
Mariane.
Ganske vist. D eres Naade v il vist kunne bringe hende paa andre Tanker.
Henriette.
N e i , n e i, v i v il ikke vide noget.
Darring.
M e n H enriette —
Henriette
(kysser hendes Haand).
D e har jo Nyelig givet mig den Lårdom , at
man
a ld rig maae ssge at udforske andres Hemmeligheder.
Mariane.
A k ! M it kiete Herskab faaer D e ikke loenge merr a t see.
D arring.
M i n G u d ! h v i saa?
Henriette.
V i v il ikke vide noget.
Darring.
M e n H e n rie tte !
Ma.
Mariane.
G ud veed, hvad der paa engang er kommen hende i H ovedet!
Henriette
(d riv e r hende lid t efter lidt t il D s rre n ).
V o re s underdanige H ils e n ! J e g skal have den ZEre at takke m u n d tlrg .
Mariane.
J a , saa maae der skes endnu i D a g
Henriette.
Lev v e l, J o m fru s M a ria n e !^
Mariane.
Dersom D e vidste den S p a s , som i D a g —
Henriette.
J e g takker hende for hendes U lejlighed.
Mariane.
O jeg v il ikke paanede D eres Naade noget
Henriette.
H u n g iy r sig selv den stsrste Tjeneste.
Mariane.
D e t v a r blot a f K ierlighed t i l m it Herskab —
Henriette
(driver hende aldeles^ud af D o rre n ).
Lev v e l, J o m fru s M a ria n e !
Mariane
(udenfor). V O jeg v il ikke falde Deres Naade befvcerlig.T r e d i e O p t r i n .
Frue von D arring. Henriette.
Darring.
Ik k e lange mere see hende? — H u n v il altsaa reise h s rt.
Henriette.
D e t skulde giore m ig meget ondt. ,
D a r r i n g . ?
Havde du kuns ladet P ig e n tale ud.
-Henriette.
J e g fulgte Deres Lcerdom, kiereste M a m a !
Darring.
D e r er Forskiel paa at udforske og at hore.
Henriette.
J e g holder det for vor P l i g t , endnu i D a g at aabenbare Baronessen, h v o rv id t hun kan forlade stg paa den P ig e .
Darring.
D e t forbyder jeg dig. S c rt Srenringene i , H en
rie tte ! jeg maae see, hvorledes de kloede dig.
Henriette.
K iere M a m a !
Darring.
S k a l man da tvinge dig t i l a ltin g ?
(Henriette tager dem i) .
Darring.
M e g e t smukt! — u fo rlig n e lig — allerkiereste!
F j e r d e O p t r i n .
De Forrige. Jacob.
Jacob.
G re v K lingsbcrg v il opvarte Deres Naade.
Henriette.
Uden at kiende os?
Jacob.
H a n har et B re v at aflevere.
D arring.
Lad ham komme ind.
(Jacob gaaer).
D arring.
Zeg tiender ham a f N a v n ; han er en meget r iig C avalier.
Henriette.
Zeg v il lade dem vcrre allene.
Darring.
H v o rfo r? maaskee kommer han blot fo r din S k y ld .
Henriette
( i det hun gaaer).
Saam eget deshellere.
D arring.
N a a r bu vedbliver at vare saa menneskeskys, v il du a ld rig faae en M a n d .
H e n r ie tte (i D srren).
M i n tilkommende M a n d maae ssge m ig , og jeg ikke ham.
(Gaaer ind i Kabinettet).
Darring.
Altsammen Schsnhelm s M a x im e r; og dog handler h iin tvertim od hendes Lcrrdomme; hun tager imod A lle ; har Elskere i D o s in v iis , og bliver dog dydig.
F e m t e O p t r i n .
Frue v. D arring. Grev Klingsberg.
Klingsberg.
V d m y g e
T ie n e r, M a m — D eres N aa de !. . . - - ,
M 4
D
ar-D arring.
H va d har D e at befale, H r . G re ve?
Klingsberg.
D e tte B re v v il underrette D em derom. J e g er et Sendebud fra den uuge H o lm , fom anbefaler sig i
D eres Devaagenhed.
D a rrin g .
F ra m in Cousin? — hvo rfo r har han ikke ledsaget D e m h id ?
Klingsberg.
H an har form odentlig F o rre tnin ge r. (S a g te ) C ousin! en smuk Cousin!
D a rrin g .
H a v den Godhed ak salte D em .
(D e sarte sig og hun laser Brevet sagte).
Klingsberg
(sagte).H o lm har N e t ; Pokker stulde anser dette H n u s fo r hvad det er. D e t glader m ig, at mine Landsmand endog i denne P u n k t faae S m a g . (Skialende til D a r-r» ig ) M e n den G am le kan dog ikke skinke den cara H l ama.*
D arring
(efter at have kast). '
D eres N a v n aksene. H r . G re v e , aabner D em A d gang i ethvert H u n s ; men det V id n e s b y rd , som m in retskafne Consin gier mig om Deres S a d e r og Hensig
t e r , g is r m ig Deres Vessgelse saameget behageligere.
Klingsberg.
Vdmuge Tiener - - - K an jeg have den 2E re , at see den naadige Frsken?
D arring
(leende).E i , e i, H r . G re ve ! en flet K o m p lim e n t fo r M o deren, naar man saa hastig spsrger ester D a tte re n ! — Zeg v il hente hende.
(Gaaer ind i Kabinettet.)
Klingsberg.
Enten er P ig e n he slig, eller go D u c a te r er fo r l i d t ; der seer jeg a f alle Anstalterne. H v o r jeg v a r hestcdum, ikke at tage mere med m ig. (S eer ind i K abinettet, t i l hvilket D srren bliver staaende aabcn) D rs m m e r jeg, eller er jeg vaagcn! — D e t er en E n g e l! et levende B ille d e paa Uskyldigheden! O h ! i elendige z o D u e a te r! D en P ig e kan nmuelig vare frie — elle e li turem enr e n tre te n u e !
S l e t t e O p t r i n .
Klingsberg. Frue v. D arring. Henriette.
Klingsberg
(kysser Henricttes tzaand).
J e g begriber ikke, hvorledes jeg skal takke m in V e n ,
at
han har fla ffe t mig saadan en Engel at see?Henriette
(trcrkker tzaanden tilbage).
H r . G re v e !
D arring.
Behag at sidde.
Klingsberg
(sagte i det ban henter en S te e l).
H vilken Uskyldighed! — H vem Pokker v il s«ggs sig ester D y d e n , naar Lasten seer saa indtagende ud.
(fa tte r sr'g imellem dem, h o it) H a r D e vcerer lange her i S ta d e n ?
D arring.
T o A a r — Hendes Fader dsde i vores M onarkes Tienestc, der kicndre hans M o d , og a f ZEdelmodighed erncrrer os ved en Pension.
Klingsberg (sagte).
D e n G am le kan ikke ffiu le sig. (H o it) T illa d m ig , m in E n g e l, uden alle videre Omsioendigheder a t sporge: om D e er frie ?
Henriette.
D e tte S p o rs m a a l a f en M a n d , som jeg seer fo r forsis ga ng , kommer m ig meget fremmet for.
Klingsberg.
Hvorledes det?
D a rrin g .
E i , e i. H r . G re v e , D e gaaer meget iilfcerdig t i l V erks.
Klingsberg.
D e t kommer a f m in store Oekonomie; man maae ikke sdfle med T iden. O g hvor kan jeg forklare m ig n s ie re , naar jeg ikke veed del?
D a rrin g .
D eres Frim odighed fo rtie n e r, a t jeg soetter E t i kettet lid t tils id e , og besvarer Deres S p o rL m a a l.
Henriette
( v il staae op).
M a m a !
Klingsberg
(holder hende).
S t i l l e , m in E n g e l! Lad M a m a svare; det er en klog D a m e , hun veed nok hvad S k ik og B ru g er.
D arring.
M i n D a tte r er fuldkommen frie .
Klingsberg
(kysser Hcnriettes Haand). ^ D e l er et fortryllende S v a r !
Henriette
( v il staae op).
T illa d at jeg fo rfs ie r m ig bort.
Klingsberg
(holder h.mde).
Ik k e fo r a ltin g i V e rd e n !
D arring.
B l i v dog H e n rie tte !
Henriette.
S a a beder jeg at forandre S a m ta le n .
Klingsberg.
D e t var besynderligt, om jeg netop ikke skulde tale om Aarsagen, som bringer m ig t i l D e m .
D a rrin g .
E i n u , H r . G re v e ! Ved den fsrste'Vesggelse pleier man scedvanlig kun at blive kiendt med hinanden, fsrend man taler om sine Hensigter.
, Klingsberg.
> S a a maatle Deres D a tte r ikke vcere saa fo rtryl«
kende d e iiig , og jeg ikke vcere K lingsberg. (B liv e r Hen,, si riettes ørenringe vaer, sagte) H vilke superbe ø re n rin g e ! I (S pringer op) M e d T illadelse, jeg stal strax vcere her
igieu.
Dav-D a rrin g .
H v o rh e n , H r . G reve?
Klingsberg.
Z eg maae sende m in Tiener hiem.
(Lober u d ).
S y v e n d e O p t r i n .
Frue v. D urring. Henriette.
Henriette.
Lad m ig gaae, klareste M a m a ! D e t Mennesks er ukaalelig frie .
D arring.
D e t er in te t un gt Menneske mere, m it B a r n ! det er en M a n d ; og med retskafne Hensigter kan man nok vare noget friere end sædvanlig.
H e n r ie tte .
S e lv retskafne Hensigter frietage ingen fra H si«
agtelse og Beskedenhed.
D arring.
H s r dette B re v og dsm. .(Lakser) « Agtvcerdigsts
" T a n t e ! omendskisnt jeg destovcrrre maae frasige m ig
"d e r H a a b ,- at erholde m in dyrebare CousineS H ie rte
" o g H a a n d , saa ligger hendes Lykke m ig desuagtet ikke
"m in d re paa H ie rte r. O verbringeren a f denne B ille t ee
" G re v K lingsberg, en H erre a f mange gode Egenskaber,
" o g som har i z o o o N d lr . aarlig Indkom ster. - H a n
"tilb e d e r m in Coustne, og har urokkelig bestukket a t
" a g te hende. I M o rg e s vilde jeg have underrettet
" m in elskværdige Coustne herom ; men jeg sik m it B re v
" ubrakket tilbage. Kom m er denne Forbindelse i S ta n d ,