Og min ligeledes?
Doktoren.
Jeg tsr paa ingen Maade aabenbare Dem Sand
heden.
Fandriken.
H r. D o k to r, har De betalt be 200 Rigsdaler for mig?
Doktoren.
D e t kan jeg ikke ncegre.
Fcendriken.
Saa har jeg ogsaa faacr de zoo Rigsdaler a f Dem.
Doktoren
zoo Rigsdaler? Det vced jeg intet af.
Doktoren (forfærdet).
Forklar Dem tydeligere/ H r. Fcrndrik, saa v il jeg tale.
Fandriken.
Jeg kan ikke — jeg tsr ikke — en Eed binder min Tunge — O , ruede jeg tale! — Deres Taarer vilde rinde med mine. Kun derre — har jeg Paars- rende, saa kan jeg formilde en mig evig dyrebar Per«
svnS Skiebne som nu — O , G u d !
Doktoren.
N u maae jeg — H r. Fandrik, Len venskabelige Hielp kommer fra en retskaffen M and som er en I n d
bygger her i Staden — Jeg ncrvnte kun Deres svenske Paarorende, for ar betage Capitainen alle S p o r t il Formodninger.
Fandriken (bitter).
Ret saa — inter G lim r af Haab maae blive t il
overs for den Ulykkelige, ellers er han ikke Ulykkelig.
Doktoren (lagre).
Baronen har beSvserre R e t; en hemmelig Kier, ligheds-Forstaaelse styrter der unge Menneske i For
dærvelse.
Fandriken.
N u kan jeg dog sige: jeg er det.
Doktoren.
Forglcmmer De Deres ubekiendte Ven?
Fandriken.
Jeg Forrykte! — O , G u d ! tilg iv mig at jeg
murrede, du har jo" for nogle Timer beviist m ig , ak
du saare underfuld kan hielpe! M en denne V e n — De
tsr ikke navne ham?
Doktoren
N c i!
Fandriken.
Saa lad Guds Velsianeise veere hans k o n !— V i l han ingen Tak have— godt! jeg vil ved ethvert men
neskevenligt Ansigt toenke, det er ham— og sende m in Tak op til
Gud-Doktoren.
Maalkee aabenbarcr han sig snart for D e m ! — T or jeg endnn tillade mig et Sporgsmaal?
Fandriken.
H vilke t?
Doktoren.
De vcrd jeg er Lage
Fcrndriken.
Ja.
Doktoren.
Og Deres Vel ligaer mig paa Hiertet. — E r De syg? Eller ere de Medicamenter, som De tager paa Hof- Apolhcgvet ikke til Dem?
Fcendriken.
N e i! — (sagte) O , G nd!
Doktoren.
N o k !— T ilgiv min Nysgierrighed; den var for DereS Bedste.
Foendriken.
Jeg veed det. Men tie, jeg besvar D em , tie!
min Regning er betalt.
Doktoren.
Dchover De en Loeqe til Medikamenterne, saa er jeg Borgen for min
Nidkicrhed-
Fcrn-Fandriken.
Maastee jeg snarr maae tage (yderst bedrovet') min T ilflugt kil Dem.
Femtende Scene.
De Forrige. Baronen. Sophie.
Mad. Lenten.
Baronen.
H a , der er de jo! — Velkommen kiere H r. Fom«
d rik!— Doktor, jeg har ret saaet en ssd S v v n ; jeg har heller ikke i lang Tid befunden mig saa vel.
Doktoren.
En Folge af Motionen- G io r det kun saaledes hver Dag.
Fandriken (sagte).
Skulde det vare dam? Doktoren er hans Ven.
Baronen.
Saa--i Tanker, H r. Fandrik?
Fcendriken
(seer stift paa ham).
Jeg er uafladelig bestcrfrigct med min ubekiendte
Velgiorer.
Baronen (sagte).
Han v il udforste mig (hoit) D et er en ubekiendt N a r, der bliver jeg ved — Im id le rtid er hans Narre«
streg kommen Dem tilpas.
Fcendriken^
H r. B aron, jeg beder —
Baronen.
Hvad vil han sige med hans Mastering? —»
Kiender han Deres Hrerte — Deres Tcrnkemaade nsie
E r Hvi
H v i berover han sig da et behageligt S ie b lik ? E n te n , fordi han ikke er ru g nok, og da skulde han have beholdt sine Penge — men har han Form ue, saa er det jo Lumpcrie hvad han har g io rt for D e m , og et tydeligt B e v iis paa, at han in te t v il giore mere.
Fcendriken.
G u d ffee Lov, at jeg ikke har Skarpsindighed nok t i l stige U dtyd nin ge r!
Baronen.
M e n er han ikke fuldkommen overbeviist om , at D eres H ic rte er godt — a t D e ikke selv har fo rs ty lt a t komme i M a n g e l, at ingen Udsteielscr har -bragt D e m t i l at trange t i l andres H ic lp : saa er det en R a , sende, som kaster sine Penge b o rt, og som ligesaa vel
«nderstott.er er ondt som godt Menneske.
Fandriken.
O g denne M a n d kunde jeg have mistcrnkt?
Doktoren
(sagte til Baronen).
D e holder D em en stionne Lovtale.
Sophie
(sagte til M ad. Lenten).
A t
hore
sin Fader rale saaledes — detsmerter.
Fcendriken
(sagte til Doktoren).
H v o rfo r er D e ikke vgsaa S iele-Lcege.— at ind«
skyde denne M a n d menneskelige Folelscr, vilde vcrre et Mesterstykke af Deres Kunst.
Baronen.
N u t i l noget andet ( t i l Sophie og M ad. Lenten) Lad os vare allene.
(Begge gaacr).
Sex-Sertende Scene.
Baronen. Doktoren. Fandriken.
Baronen.
S e e r de, kiere F a n d rik , jeg er just ingen a f de . solsomme S ie le , som as lukker Gavmildhed kaster deres ud a f V in d u e t — men hvad vilde jeg dog sige? (sagte t il Doktoren) for P okker! det salder m iz s u rt, selv at
tilbyde ham P igen.
Doktoren
(sagte t il B aronen).
Lad det endnu beror.
Baronen
(sagte t il Doktoren).
Pokker heller! Jeg er ham E rsta tnin g skyldig fok m in usle M is ta n k e , og det paa S tedet.
Doktoren.
M e n jeg har —
Baronen.
S t i l l e ! — H r . Fandrik — hvad' vilde jeg dog sige? —
Doctoren
(sagte).Ogfaa godt — desto for kommer det t il Forklarings
Baronen
(sagte).F o rd s m t! selv tilbyde?
Fandriken.
D e synes u ro e lig , H r. B a ro n .
Baronen.
J a D e — hvad vilde jeg dog sige?— Apropos H r . F a n d rik , hvorfor ssger D e ikke at forbedre D eres Omstandigheder ved et godt G iv te rm a a l?
E z
Fcekl-Fandriken.
G iv te rm a a l? — je g , jcg som neppe kan fode mig selv?
Baronen.
V a r det et godt G iv te rm a a l: en Kone, med Penge!
Fcendriken.
H u n ffulde tage m ig ! m ig !
Baronen.
N u , hvorfor ikke? der gives mange N a rre i V e r
den.
Fcendriken.
H r . B a r o n !
Baronen.
S e e r D e , der har allerede fundet sig en N a r , som paa kredie Haand gier dem P enge, og v il ingen Tak have — hvor l«r kunde der ikke findes en anden, som kastede Dem sin D a tte r eller Soster D a tte r i Armene med et godt Udstyr! (sagte) Dersom han nu ikke merker det!
Fcendriken.
H r . B a r o n !
Baronen.
D e tog da D eres Asffced, og drsd D em kun li-det om Generalens Ficndffad.
F c e n d rik e n (sagte).
J e g veed ikke hvad jeg ffa l tanke.
Baronen
(sagte til Doktoren).
Tydeligere kan jeg sandelig dog ikke gisre det.
Doktoren
(sagte).H vad Ende dog det v il tage!
Baronen.
N u , H r . Fcrndrik, D e svarer ikke?
F«N-Fcrndriken.
Hvad kan jeg svare paa saa behagelig en D r o m ! S « t , at der virke lig fandtes en sau oedelmodig M a n d — turde jeg vel understaae m ig , at giore det forste S k r id t, uden at blive miStamkt far nedrig Egennytte?
Baronen.
M e n det er ogsaa at begiere for meget, at han selv skal andrage D em sin D a tte r !
Doktoren.
Faderen kunde ogsaa af denne Tilbageholdenhed stutte, at Deres H ierte ikke mere er frie .
Fcendriken.
H v o r saljk vilde den S lu tn in g vcrre'.
Baronen.
Altsaa er Deres H ierte endnu fuldkommen frie ?
Fcendriken
(griber Baronens Haand).
N e i, H r . B a ro n , det eljker den cedelmodigste M a n d s D a tte r.
Baronen.
D e formoder dog "ikke, ar jeg er den M a n d ?
Fcendriken.
Dersom D e ikke er det, saa er m it H ierre ikke mere fri.
Baronen.
Je g er det, kiere D re n g , jeg er det! M in D at<
tr r horer D ig til, (lober t il Ooren) H e i, S o p h ie ! S o p h ie !
Fcendriken.
D rs m m e r je g , eller er jeg vaagen?
Doktoren (sagte).
Pokker blive klog herpaa!
E 4
Fcrn-Fcendriken
(kysser Baronens Hacind).
D e giver mig S o p h ie ? mig ? m ig?
Baronen.
D i g , D ig , m in S o n .
(Fcendriken staser i glad Henrykkelse).
Syttende Scene.
D e Forrige. Sophie. Mad. Lentcn.
Baronen.
P ig e , du er B r u d !
Sophie
(g la d ).B r u d ?
Baronen.
Brudgom m en v il snart vcrrc her.
S o p h ie (bedrovet).
S n a r t vcere her?
Baronen.
J a , Capitainen.
Sophie
(skrigende).C apitainen?
Baronen.
Z a , hvad fattes D ig ?
Sophie
(griber hans Haand).
O , P a p a ! vilde D e da lade mig spsrge ih irl?
Baronen.
M e n , dersom det nu var Fcendriken?
Sophie (skamfuld).
Fandriken?
Baronen.
H a m vilde D u vel spsrge ih ie l? V i l D u have
Sophie.
Deres V illic er m in Lov.
Barenen.
' D e r har D u ham.
(kaster hende hen t i l ham).
Fcendrikcn
(uden for sia selv af Klaede).
H r . B a ro n ! — Frokcn! — E r der en D r s m ? — O , jeg det lykkeligste af alle Mennesker! m ig , en T ig ger — DereS D aktcr — S to re G u d ! hvad v il dun sige ril der? — Jeg maas lobs, m in Fader! — m in dyrebare S o p h ie ! — jeg stal snart vcrre hos D em igien.
( I l e r bort).
Attende O p trin .
Baronen. Doktoren. Sophie. Mad.Lcnten.
Baronen.
H vad D ievlen er der for ga lt T o i han fladrer? .
Sophie.
Lobrr bort uden at sige mig et fo rn u ftig t O rd ?
Mad. Lenren.
H a n talede noget om ct andet F ruen tim m e r.
Baronen.
H m ! Gladen har g io rt ham s r.
Doktoren
(sagte t il Baronen).
V e l er hans Adfcrrd i al Fald u fo rk la rlig , dog har jeg g io rt en Opdagelse —
Baronen.
N u ? — .
Doktoren
(sa(tte>Ikk e i Deres D a tte rs Noervoerelse. Kom ind med i Deres Kabinet.
Baronen.
Ogsaa det.
(D e gaae ind i Kabinettet).
Nittende Scene.
' Sophie. Mad. Lenten.
Sophie.
B e g rib e r D e det, kicre M a d . Lenten?
Mad. Lenren.
Rasten —
Sophie.
Og hvordan —
Mad. Lenten.
J e g gider ikke vakket D em af Deres ssde S lu m mer.
Sophie
(bedrovet).S a a troer D e , at han ikke eisser m ig ?
Mad. Lenlen.
H a n clsser D em vist.
Sophie.
N u , det er a lt hvad jeg kan snsse.
Mad. Lenken.
M e n elsser han D em ogsaa allene?
Sophie.
M e n ak elsse T o paa eengang.
Mad. Lenten.
O , i et ungt Mennesses H ie rte er der P la d s t il
Tre.
Sophie.
Sophie.
Dersom han endnu elsker en anden, saa ffio tte r
jeg ikke om ham. ^
Mad. Lcnten.
E r deelr H icrte er heller ingen Lykke som sortie«
ner M isundelse.
Sophie.
M e n han var dog saa henrykt? '
Mad. Lcnten.
Fordi han elsker D cm . Og han blev hastig arve
l i g , da han eftertanker, at et aldre Daand holdt ham
— hvad kunde det lld ra a b : S to re G u d ! hvad v il hun sige t i l der, vel andet becyde?
Sophie.
G id min Fadtzr dog havde ladet m ig blive blandt de årlige V o n d e r!
Mad. Lenren.
D e r havde det ogsaa kundet gaae D em saaledes.
B la n d t Bonderne gives der ogsaa P ig e r , som elske, forend de skulde; der gives ogsaa Letsindige, som finde
mere end een P ig e
smuk-S o p h ie (fo rtryd elig).
J e g v il fiet ikke givte mig.
Mad. Lemen.
D e t v il Deres Fader ikke tilslrrde.
Sophie.
Dersom han befaler der, saa maae jeg.
Mad. Lentcn.
D e ffulde ikke heller have elsket fo r.
' Sophie.
Sophie.
D e taler saa eenfoldi'g. H a r jeg vildet? M aae jeg ikke? — S p o rg kun m it Hrerte vg lad der svare D em .
Mad. Lenten.
Froken!
Sophie.
J e g gaaer ned i Haven- D e n forbistrede Afkrog.
(G aaer).
Mad. Lenten.
Gode P i g e ! — hvor stig en Opdagelse er at gis«
re — saa bedre fo r end efter B ryllu p p e
t-(Gaaer).