Vdmyge Tienerinde! H r . C apikain.
Capitainen.
H a , F ro k e n ! hvormed har jeg fo rtje n t den F o ra g t?
Sophie.
H v i saa?— jeg troede. D e sagde, jeg rekomman
derer m ig.
Capitainen.
N e i, m in Froken !
Sophie.
S a a beder jeg om Forladelse; dog maae jeg op
rig tig kilstaae, at den 2Ere a f Deres Dessgelse paa en anden T id vilde gisre m ig D em meget forbunden, jeg
befinder mig virke lig ikke vel.
Capitainen.
Zeg rekommanderer mig arbsbigst (kommer tilbage) to r jeg sporge, om jeg i E fterm iddag to r gisre D e m m in O p v a rtn in g ?
Sophie.
D e t v il vcere m ig kierr.
Capitainen.
Underdanige T iener.
l (Gaser).
Fjortende Scene.
Sophie. Mad. Lenten.
Sophie. ,
Endelig gaaer h a n , der bcsvarlige paah«ngcnds M enueste!
M a d .
M ad. Lenren.
H a n vilde slet ikke fvrstaac D e m .
Sophie.
Og )cg giorde det dog temmeligt ty d e lig t
M ad. Lenlen.
D e t er Skade for den M a n d , at han ved fin evige S p o rg e n falder Folk saa besvceriig.
Sophie.
H vilken Forskiel imellem ham oa Fcendriken.
M ad. Lcnren
(sagte).S kuld e B aronen ve! have N e r ?
Sophie
(seer paa Uhrct).
P a a denne T id p!>ier han at komme.
M ad. denten
H vem ?
Sophie.
Fcendriken.
M ad. Lenren.
P a p a v a r
i
D a g meget vrecd paa ham.Sophie.
M i n G u d , hvi saa?
M ad. Lenren.
Formedelst
hans
hemmelige Gange.Sophie.
V is t nok er det besynderlig, hvor han t il saa be
stemt en T id a ltid sniger sig hen.
M ad. Lenten.
B aro ne n tro e r, at en hemmelig K ic rlig h e d s -F o r- ftaaelse —
Sophie.
(falder hende ind i Talen), K irrlig h e d s - Forftaaelsc!
M ad.
M ad. Lenten.
S o m ingen 2Ere vilde gisre h a m , om den blev bekiendr. —
S o p h ie (som fs r).
D e t var forskrækkeligt!
M ad. Lcnlcn.
H a r forledt ham t i l denne hemmelighedsfulde Op- fs rs c l, og sac ham i G ie ld .
Sophie
(efter en Pause).
N e j, kiere M a d . Leulen, det troer jeg ikke. Dersom m in Fader kun ikke taber Taalmodigheden.
M ad. Lenten.
D e t fry g te r jeg f o r , m it B a r n !
Sophie.
H a n bliver daglig mere k iru rv n rre n , daglig haar- dcre. D e t giorde m ig fo r rec o n d t, ar jeg saaledes maalte vise den F a ttige bort.
M ad. Lenten.
O m it B a r n ! hvilken en M a n d han va r, da han tog m ig i sin Tienesie oq anbetroede m ig D em .
Sophie.
D e t var oasaa en besynderlig G r ille , at lade m ig opvoxe uden Opdragelse, hos ufle trcengende B o u d e r, in d til m it 9de A a r.
M ad. Lenten.
Maaskee det var en overdreven Omsorg fo r D eres Helbred — H a n lader D em dog nu ikke fattes nogen T in g .
. Sophie.
M e n denne Opdragelse, som han selv valgte la der han m ig n u - h o r e , — hvergang han er opbragt, maae jeg hore der N a v n , B ondelS s.
M ad.
M ad. Lenten.
M o d hvem er han ikke o p brag t! det kan vcere D e m meget lig e g y ld ig t, fo rd i D e ikke fortjener det.
(D c r bankes) K om in d !
Femtende Scene.
De Forrige. Fandriken.
Fcendriken
(sukker, i det han kriner ind).
O m Forladelse, naadige Frskcn ! jeg troede at H r . B a ro n e n —
Sophie.
H an kommer strax. H a n er kun k is rt en T o u r mcd D oktoren. V i ! D e ikke sidde?
Famdriken.
Dersom jeg ikke er r il Ulejlighed.
Sophie.
H v o r kan D e formode det?
Fcmdriken.
E n Ulykkelig fry g te r stedse fo r at vcere r il Ulei«
lighed.
, Sophie
U lykkelig? (sagte t il kenlen) K iere M a d . Lenten, stal jeg ikke forsoge paa, om jeg kan lokke hans Hemmelig-
hed ud a f ham?
M ad. Lenlen
(sagte t il Sophie).
A t han kun ikke lokker Deres ud a f D em .
Sophie.
Seer D em dog (D e salte fig. Efter en Pause) Der kalder sig ulykkelig?
Fan-den faljle Mistanke. zz
O
Fcendriken.
Og
er
det, F ro k c n ! jeg er L e t, ognu mere end
nogensinde, da jeg har tabt a lt H aab. —
Sophie.
H v i saa! H vad er der hcendet D e m ?
Fcendriken.
J e g har i G a a r svaret G e ne rale n, som han for«
tie n te , og er altsaa sikker paa, a ld rig at blive befor
dret, her.
Sophie.
E r hele Verden da h e r? '
Fcendriken.
F o r m ig , j a , jeg to r ikke forlade dette S te d .
Sophie.
D e to r ikke?
Fcendriken.
O g kan ikke forlade det, om jeg ogsaa
turde.
Sophie
(sagte t il M ad. Lenten).
D e t angaaer nok m ig .
M ad. Lenten
(sagde t il Sophie).
Zeg troer det angaaer hans hemmelige G akig.
Sophie (hsit).
O m D e aabenbarede D em fo r m in F ader?
Fcendriken.
H va d stal jeg aabenbare ham ?
Sophie.
D e t D e kalder Ulykke.
Fcendriken.
H a r Deres Fader nogen T id
hjulpen en
U lykkelig?L Sophie
34
!
!
s
!
H
Undtagelse.
»
Fandriken eller
S o p h ie (dessi'emmet).
jeg '— hos D e m v il han
vist gisre en
i
»/> /'
» » « .i.
Fcrndrifen.
H v o rfo r ssulbe han der?
Sophie.
F o rd i dan tager Deel i hvad der angaacr D e m . S e lv hans Vrede over Deres hemmelighedsfulde Gange bevidne det noksom.
Feendrikcu.
Hemmelighedsfulde G ange?
Fcrndrireu.
. S o m D e saa prceise foretager trende Gange om D ag en . H v ile r Aarsagen ogsaa paa D e m , ar D e ikke t s r forlade dette S te d ? (scer sukkende paa M ad. Lcnteu) O g ikke kunde forlade det om D e ogsaa turde?
Fcvudrikon
(h a r vendt sig sukkende bort).
N e i , ved H im le n , m in Froken! Aarsagen ligger
i mig
selv.Sophia.
O m ogsaa disse hemmelighedsfulde Gange ikke
vare?
F c e n d rik c ri.
O ,
da
kunde jea det tusinde Gange m indre.(S ta ae r op og gaaer t il Vmduct).
. Sophie
(sagte til M ad. kcntcn).
O , m in V este! det sigtede vist t i l m ig.
M ad. Lemen
" " (sagte til Sophie).
R s b D e m ikke selv.
Sophie.
- ^» < . .?
^-drik.
Zeg
Sophie.
gad nok varer Deres Fortroelige, H r . F a
n-Fcendriken.
O , hvor gierne antog jeg dem ikke d e rtil! V a r det m ig tilla d t at aabenbare D e m m it H ie rte s K u m mer — v a r det —
(Vender sig bort).
M ad. Lenren
(sagte).E i , e i, de blive mecr og meer fo rtro e lig e , det gaaer ikke an.
Sophie.
G io r det kierre W ilh e lm ! fortroe D em t i l m ig ! bild D em ind at D e taler med en S s s te r.
M ad. Lcnren.
Froken!
Sophie
(fortreden).H va d v il D u ?
M ad. Lenken.
M in d e D e m o m , at denne sosterlige Fortroelighed kunde maastee mishage Deres Fader.
Fandriken.
D e har R e t, M a d . Lenren. Lev v e l, naadige Frskcn.
M ad. Lenten.
M e n Deres Noervcerelse v il paa ingen M a a d r mishage ham ?
Sophie.
N c i visselig ikke, H r . F a n d rik . B l i v dog!
Sertende Scene.
De Forrige. Conradt.
Conradt.
H e r er et V re v t i l D e m , H r . F a n d rik !
Fandriken.
M e d Posten?
Conradt.
E n Ubckiendt bragte det.
Fandriken
(sagte).D e t v a r ogsaa det fsrste L m it L iv (host) B ie r han paa S v a r ?
Conradt.
N e i, han er a lt borte.
Fandriken.
G o t.
(P utter Brevet i Lommen).
Sophie.
Las det h e r. H r . F a n d rik ! jeg tager ligesaa stor Andeel i D eres S o r g som Deres G la d e : og desuden spaaer m it H ie rte m ig G lade.
Fandriken
(tager Brevet).
O , m in F rs k e n ! Deres Godhed igiennem tranger m it H ie rte .
(Vrcrkker B revet).
M ad. Lenten
(sagte t il Sophie).
V en d D eres H ie n e a f med den S paaen, jeg beder
— D e forraader D em a lt fo r meget.
Sophie.
I h vist ikke, kiere M a d . Lenten, jeg siger ham jo lu tte r uskyldige T in g .
-
Fan-Fcendrlken
(som har last B revet).
D ro m m e r je g , eller er jeg vaagen?
Sophie.
N u ? ikke sandt. B re v e t bringer Glcede.
Fcendriken.
Glcedelige Bestyrtelse! hor kun m in F ro k e n (lcrser)
" T i l Latrelfe i Deres Omstændigheder, sender en M a n d
" D e l n , som hverken venter eller v il have T a k , denne B a g a te l." Ved H im le n , m it S y n bedrager m ig — en.Forcering a f z o o R ig s d a le r, a f en som ingen T a k v il have'— og v i skriver 1 7 8 7 .
Sophie
S e e r D e , kiere W ilh e lm , at D e endnu har V enner.
Fandriken.
H vem kan det va re ? (eftertcrnkende) skulde D eres H r . Fader —
Sophie.
O , at jeg kunde snske det!
Fcendriken
E lle r H ofraaden — ligcsaa usandsynlig.
Sophie
(sagte til M ad. Lenten).
F ra m in Fader kommer d e lv is t ikke, kiere M a d ^ Lenten.
M ad. Lenten
(sagte t,l Sophie).
B evare os G u d ! S n a re re fra den store M o g o l.
Fcendriken.
Zeg har dog ikke taget F e il a f U d jk riv te n ? — N e i , saa sandt jeg lever — T illa d , m in Frsken, a t jeg maae gaae! — M i t H ie rte er saa fu ld t — N u ,
. C z just
just n u , ta jeg — ZOO R ig sd a le r fra eu Ubekiendt, som ingen Tak v il have! — og 1 7 8 7 .
(Gaaer bort).
Syttende Scene.
Sophie. Mad. Lenten.
Sophie.
K iere M a d . Lenten, hvor faae gode Mennesker maae Fandriken have tru ffe t i sit L iv , da han undrer sig
saa meget. — O g G u d vred, at dersom jeg havde det —
M ad. Lcmcn.
V ild e D e i al Gesvindighed give saaineget, at D e siden efter selv maatte tig g e — M id d e lv e je n ! kiere S o p h ie , i alle T in g , M id d e lve ye n !
Sophie.
H vem i al Verden kan denne ædelmodige M a n - va re ?
M ad. Lemen.
H v a d ? om det nu ingen M a n d v a r?
Sophie.
A k ! tiå re M a d . Lenten, det gav m ig et H iertestsd.
M ad. Lenten.
O m det kom fra den hemmelighedsfulde A fk ro g !
Sophie.
D e n forbandede A fk ro g !
M ad. Lenten.
T y s ! H r . B a ro n e n !
Attende O p trin .
De Forrige. Baronen. Doktoren.
Baronen.
E r Fandriken hiem m e?