Sophie.
D e taler saa eenfoldi'g. H a r jeg vildet? M aae jeg ikke? — S p o rg kun m it Hrerte vg lad der svare D em .
Mad. Lenten.
Froken!
Sophie.
J e g gaaer ned i Haven- D e n forbistrede Afkrog.
(G aaer).
Mad. Lenten.
Gode P i g e ! — hvor stig en Opdagelse er at gis«
re — saa bedre fo r end efter B ryllu p p e
t-(Gaaer).
T r e d i e A k t .
Forste Scene.
Baronen. Doktoren.
Baronen.
^ a d os antage det voerste — dersom han har en D u l- cine, som hielper ham at fortåre hans S m u le T rakte
ment — skulde han ikke med ringe M v ie , for S ophies S k y ld , kunde forlade hende, og det med AEre?
Doktoren.
Zeg husker fuldkommen hans lid try k . H a r jeg P a rerende, sagde han, saa kan jeg form ilde en mig evig dyrebar Persons Skredne — Saaledcs taler man ikke vm en P ig e , som man saa sirax kan forlade.
Baronen.
H m ! hm ! hm !
Doktoren.
S k a l jeg sige D em min Form odning?
Baronen.
N u ?
Doktoren.
Jeg frygter fo r, at den arme D ie v e l er hemmelig og ulykkelig g iv t.
Baronen.
G iv t? — Og har ladet m ig gaae saa v id t , at andrage ham min D a tte r — og har takket m ig for T
il-budet
r-. I
t
rl
la 7
j
k>
-»
^ <r
budet og taget derimod.? Ved G u d ! det stal han be
tale mcd sit B
lod-Doktoren.
S rra x F y r og Flam m e! Tcenk dog paa DereS H elb red!
Baronen.
H v o rfo r fladdrer D e mig og saadanue T in g fo r.
D e r kommer strax den gamle S o ld a t m ig i Hovedet.
Anden Scene.
De Forrige. Sophie.
Sophie.
Kiereste P a p a ! nys har en Ticner bragt en B ille t t i l Fcendriken.
Baronen.
H vad rager det mig.
Sophie (sagte).
Je g kroede, han vilde tillade mig at aabne den.
Baronen.
E lster D u Fcendriken? S o p h ie !
Sophie.
Kiere P a p a !
Baronen.
T a l. ^
Sophie.
D e har bestemt m ig ham, og saa er han m ig kier rere end enhver anden.
Baronen.
Dersom der nu ikke blev noget af det P a rtie ?
Sophie
H v o rfo r skulde der ikke blive noget a f denne B i l l e t !
Baro-Baronen.
Gad du låse? —
Sophie.
Kunde forklare os meget.
B aronen.,
Nederdrægtige B o n d e k s s — hvad grcrder D u fo r?
Sophie.
O m in Fader! ffal jeg a ltid hore det O rd ? H v o r
fo r har D e foi skudt m ig? hvorfor har D e i 9 A a r la det mig opdrage iblandt D sn d e r, langt borre fra D e m .
Baronen
(sagte).Saaledes gaaer der med de menneskelige H a n d lin g e r — stedse m iscydcr!
Sophie.
Uden at have kiendr min M o d e r, som kunde have dannet m it H ic rle og m in Forstand, taber jeg hver D a g mere af m in Faders.K ierlighed.
Baronen.
Hvem siger det?
Sophie.
D e t N a v n , D e gier mig —
Baronen.
Lad det vcere godt iq ie n , det ffa l ikke ffee tiere.
(Sophie kysser hanS tzaand).
Doktoren.
H a r man ikke kiendr Tieneren paa L iv rie t?
Sophie.
N e i, jeg har a lt forespurgt m ig .
Doktoren.
Kiere H r . B a ro n — er D e underrettet om F a n drikens Herkomst? jeg har a lt i M o rg e s vilde t spsrge D em derom.
B a ro
-Baronen.
J a ; han er af A d e l, mcn mistede sine fa ttig e Fora>!dre i en A ld e r, ar han ncppe kan hnffe dem. E n v id c lo ftig Paarsrcnde rog sig af h a m , og bragte ham allerede i hans 10de A a r i Tienesten. S la g tn in g e n dsde, og den gode D re n g , har efter 12 A ars'Tiencste, efter mange V ra v o u re i sidste K r i g , bragt det saa v i d t , at han nu er Foendrik.
Sophie '
(som stedse har betragtet Billetten fra aste Sider).
A k , P a p a ! Forladelse! For H im len s S k y ld F o r
ladelse !
Baronen.
H v a d fattes dig?
Sophie.
B ille tte n —
Baronen.
N u ?
Sophie.
E r gaaet o p , uden ar jeg veed hvorledes?
Baronen.
F o rd s m t! —
Sophie.'
J e g har sandelig ingen S k y ld — jeg v il ikke hel
ler lcese den— D e r H r . D o k to r.
(G ier ham ben og lober hastig bort).
Tredie Scene.
B a r o n e n . D o k t o r e n .
Baronen.
Forbandede T sS !
Dokto-Doktoren.
I den faste O v c rb rv iis n in g , H r . B a r o n , a t D e holder mig fo r en a rlig M a n d , raader jeg D em a l låse B ille tte n .
Baronen.
N e i, D o k to r, der var en
Skurkestreg.-Dokloren.
D e t finder jeg ikke. Hverken D e eller jeg har aabnet den, og da det sandsynlig kan give os Lys
-Baronen.
N e i, D o k to r, jeg laser den ikke.
Doktoren.
M e n H r . B a ro n —>
Baronen.
N u , kan D e ikke undertrykke D eres N ysgierrighed, saa lers den, og jeg v il tie dermed. D e l er mere end en å rlig M a n d kan gisre. M e n jeg v il ikke vide et O rd deraf.
(Gaaer frem og tilbage).
Doktoren
(lerser den sagte).
T illa d e r D e m ig at leese den for D e m ?
- Baronen.
P a a ingen M aadc!
Doktoren.
D e t angaaer en e^aq, som —
Baronen.
Je g er dov!
Doktoren.
D eres B a rn s Lykke beroer maaffee derpaa.
Baronen.
S a a stal jeg da endelig vare en siet K a rl?
F
Dokto-Doktoren.
A l Debreidelse, alle Folgcr falde paa mig. H e r : lkLscr)
" E r D e S y g , kiers H r . F a n d rik ! ar jeg nu i gte
" D a g e ikke har seer D e m ? M in e B s r n sukke efter
" D e m — Lorte v il neppe lade sig krssie, og K a rl v il
" paa ingen M aade tale en eneste Stavelse F ra n ff, fsr«
"e n d han har seer D em »gien. Lad vs i al Fald faae
" E fte rre tn in g fra D e m . D eres hengivne Tienerinde
v. B.
H vad siger D e h e rtil?
Baronen.
Lotte v il neppe lade sig troste, D o d og D ie v e l!
' Fierde Scene.
De Forrige. Sophie.
Baronen.
H vad v il du?
Sophie
(sukkende).Fcendriken er i delte
Aieblik
kommen hiem. H an v a r ligesom fo r r y k t— H a n greb m in H a a n d , og skreg med rasende Stem m e-: E ng el! dig skal jeg ikke besidde!Forbandelse! Forbandelse! og saa styrtede han ind i sit Vcrrelse.
Baronen
(tager Billetten fra Doktoren og giver Sophie den).
D e r , la s ! — lcrs!
Doktoren.
S k a l jeg gaae hen og tale med ham?
Baronen.
N e i , det tilkom m er m ig.
Doklo-Doktoren.
M e n , H r . B a ro n —
Baronen.
T roer D e , jeg er et Menneske?
Doktoren.
Upaakvivlelig.
Baronen.
A t jeg forstaaer ar omaaacs med Mennesker?
Doktoren.
I den F o rfa tn in g —
Baronen.
Lad mig vcere allene.
Doktoren.
J e g ts r ikke.
Baronen.
Lad mig alirne, dersom D e ikke v i l , a t jeg skal fordcerve alting.
Doktoren.
Hvorledes? D e v il — ?
Baronen.
Vcere allene med ham , allene! H a r han Hemme
ligheder, v il han l-ttere berroe dem t i l een end t i l to , og S agen volder m ig S o rg . H vad jeg ikke faaer a t vid e , v il ingen bringe ud a f ham.
Doktoren.
H r . B a r o n !
Baronen.
Je g aabnede ikke m it H ierte for D e m , fo rdi D e skulde vare mig i V e irn .
(R in g e r).
Doktoren (stodt).
S o m D e v il.
(G aaer).
F r Fenp
)
Femte Scene.
Baronen. Sophie. Mad. Lenten.
Baronen
(sagte t il M ad. Denten).
D ed Fandriken, at komme ned.
(M a d . Lenten gaaer).
Sophie
(giver Baronen Billetten tilbage).
Kicreste P a p a , al S m a g paa G iv te rm a a l er for-gaaet mig.
Baronen.
G aae!
Sophie.
D oktoren har udtrykkelig forbuden, at lade D em virre allene.
Baronen.
Zeg har ingen Adspredelse nu. Gaae siger jeg. i (Sophie gaaer).
S ie tte Scene.
Baronen
(ganer frem vg tilbage, brummer, farer paa engang sam;
men, som vin noget faldt ham ind — tager Pennen i ' Haanden, trcrkker en S tve l t il B ordet, som om han vilde skrive, vg scrttcr sig paa B o rd e t, tager Uhret op, seer hen over det, scrtter sig saa paa S to le n , vg lader som han vilde klcrde sig a f, o. s. v .)
Syvende Scene.
Fandriken. Baronen.
Fandriken
(styrter ind og kaster sig for Baronens Fodber).
Baronen.
H vad er det? hvad v il D e ?
F « N
-Fandriken.
Takke D em paa mine K u « for den dyrebare F o r
åring, D e vilde gisre
mig-Baronen.
S ta a e op. F y , en Osficeer maae ikke knale.
Fandriken.
S o m M e n n e ffe , rakker jeg den adelmodigste a f mine B ro d re .
Baronen.
D e tager altsaa P ig e n ?
Fandriken
(halv i Naserie).
S to re G u d ! gives der vel en Ulykke, som grand- ser t il m in?
Baronen.
N u ?
Fandriken.
N a a r der paa Landeveien moder D em en E lendig med qvastede Lem m er, og beder om en Almisse, saa p riis D e ham lykkeligere end m ig.
Baronen.
S v a r mig ligefrem — v il D e have S o p h ie ?
Fandriken.
Zeg kan ikke, to r ikke.
Baronen.
P e stile n ts! — og kog mod m it T ilb u d ?
Fandriken.
Kunde jeg da tro e , kunde jeg da formode — E r D e sorternet, m in Elendighed v il havne D e m .
Baronen.
H er er en brudt B ille t — men forbandet vare D e og enhver, som troer m ig i S ta n d d e rtil — S o p h ie
8 Z . h a r
har g io rt det i Tanker. (Fandriken fter vaa den, vg stik
ker den gandlke ligegyldig i kommen) S a a ligegyldig derved?
Fcendriken.
O g hvorfor ikke? — ved den ligegyldigste T in g a f Verden.
Baronen.
Ik k e liaeayldka for m ia ; ved G ud ikke! det elendige K re a tu r er Aarsag t i l min Deffiemmclse.
Fcendriken.
H vilke t K re a tu r?
Baronen.
Deres Lotte, som nerve v il lade sig treste.
F c e n d rik e n .
N u ved H im le n ! E " M ista nke som denne feilte endnu. H a r D e ikke tid t nok vceret i H ofraad Dren«
ners H uuS?
Baronen.
Z o .
Fcendriken.
Og har fo ra le m r, ar der cre tvende D o rn i Hu«
fe t, Lorie og C a rl?
Baronen.
N e i, det vecd jeg.
F ce n d rik e n .
N u ve l! (hcrftig) for ikke at vcere nogen Noder«
drceakig, fo r ikke ak bedrage noget Menneske, for at slaae w ig oerlig igiennem V c rd e n , gav jeg Dornene U ndervlis- ning (med Rascrie) for P enge, med den Betingelse, a t de skulde holde det dulgt. T h i er jeg ikke Adelsmand og Officeer? er jeg ikke besticemmet dersom man fik det at vide? D e t er kun en Forretning som sommer sig fo r
en B o rg e r; — men at laane Penge a f mine Kamme«
raker, og, naar de krcrve dem igien, siaaeS med dem - at v rre t i l P rik s for alle og enhver i S p i l , fo r ak bedrage alle og enhver, det vilde ikke gisre m ig S k a m . D e r er en M a n d s Forretning a f m in S kand.
Baronen.
T i l S a g e n ! D e kan ikke cegte S o p h ie ?
Fcendriken.
G id jeg kunde d e r! Englens skulde misunde m ig m in Lykke.
Baronen.
S a a er D e g iv t!
Fcendriken.
J e g ?
Baronen.
J a , og nederdrægtig g iv t, ellers var del ingen Hemmelighed.
Fcendriken.
H r . B a r o n ! hvor v il D e hen? jeg g iv t? og skulde tage mod D eres D a tte rs H aand?
Baronen.
F o rd i D e maaskee haabede, at skille sig a f med hende for et S m s rrc b ro d .
Fcendriken (truende).
H r B a ro n (tvinger sig) hvorved skal jeg bevidne D e m , at Deres M ista n ke er u g ru n d e t? — D e tviv«
ler paa m in 8 E re — hvem der ingen ALre h a r, har lige«
saa lidet R e lig io n , og andre Forsikringer gives der ikke.
Baronen.
H v o r til F o rsikrin g e r? — jeg fordrer grundede A nk
lager t i l D eres ncervcercnde V cegring, ellers er jeg be
skæmmet.
Fcrndriken.
Vccd jeg dem? — ved G u d , jeg veed dem ikke!
hav blot Taalmodighcd i nogle Dage — den ffe,? for en D a g , denne ffeakkeligs Hemmelighed, eller jeg ffa l bukke under dens Voegt.
Baronen.
Havde jeg et G ra n mindre M enneske-Kundffab, jeg v il vcere fo rd s m t, om den Knegt ikke bildte mig ind, at han var en errlig K a
rl-Fandriken.
Knegt — tving D e m , eller —
Baronen.
Tvinge m ig? — .Efter stig en Fornærmelse? Deres K ierlighed ti! m in D a tte r var tydelig, m in naragtige Godhierkighed tilbod D em hende — D e tog hende med Kiendctegn paa den siorfte G la d e , og nn —
Fcrndriken.
N u vilde D e beklage mig, naar D e vidste Aarsagen.
Baronen.
D e r gives ingen Aarsag hverken i H im len eller xaa J o rd e n , hvormed D c kan besmykke stigt.
Fcendriken.
Vced D e hvad en Ged er?
Baroner?.
E n Eabeboble i ffg en M u n d !
Fandriken.
Gt>d! ffienk mig Taalm odighcd!
Baronen.
N u seer jeg tydelig, at jeg sommetider er fo rry k t!
— D e t M enneffe vilde jeg give m in D a tte r? — det Menneske, som ikke ffammer sig ved at gisre G ield hos -e tingests H aaudvarksfolk, og siden af x o in t 6 ' hone ur
veegrer
vagrer sig ved at give sin Gener.,! et godt O rd , for at leve å rlig i Verden? (fandriken v il gaae, Baronen tra r der i Veien fo r.h a m ) som undcrstaaer sig at bcstiamme cn gammel S o ld a t, der har lugter K ru d t forrud han fik Teender i M u n d e n .
Fcendriken.
F or sidste Gang, forglem D e ikke, at jeg er Ofstecer.
B i r o n c r r .
E n S ly n g e l er D u , og ikke Officeer.
Ferndrrken
(teakkcr rai-nde Kaarden).
G ud i H im le n ! —, E rs ta tn in g ! E lendige! eller — B a r o n e n . .
O sor Dievlen!^den stal D u faae.
(Lsdcr rasende bort).
Ottende Scenr.
Fcendriken
(kaffer Kaarden bort, og sauter sig paa en S to e l).
S to re G u d ! hvad har jeg g io rl? Elendige, siar du kunder forglemme, for hvem du maae bevare d it Liv?
— kunde jeg kun i det mindste — ja , jeg kan der, m in D s d bliver V elgierning.
(G a tte r sig ved Bordet og ffrive r, ffaaer op, og tager sin Kaarde s Haanden).
Niende Scene.
Baronen. Fandriken.
Baronen
( i Uniform med blottet Kaarde i Haanden).
H er er jeg! Ved G u d ! D n stal i dette Liv aldrig mere fordre E rsta tn in g af en gammel S c ld a r.
F z
Fe»n-Fandriken.
H old inde med al Fornærmelse. D e har nodt mig t i l et S k r id t , som jeg ikke kan gisre vm igien.
Baronen.
In g e n Omstsndigheder mere.
Fcendriken.
M e n dersom den mindste Fslelse af Menneskelighed har P la d s i D eres S i e l , saa tilstcrd mig en B s n .
Baronen.
Forsvar D i g , eller —
Fandriken.
Ved al Forhaabning vrn Naade — jeg slaaes (krager Kaarden vaa B ordet) M e n ikke forcnd D e har opfyldt m in B s n .
Baronen.
N u for D ie v le n !
Fcendriken.
S k r iv D e rrs N a v n under denne Vexel — falder jeg , saa asteveer den efter denne Addrcsfe —
Baronen
(rasende).V i l D u holde mig for N a r? J e g skulde give D i t K re a tu r Penge?
Fcendriken.
Vcxelcn bliver i Deres Hcendcr. Finder D e ikke den Person voerdig t il D eres inderlige M e d y n k, DereS Hoiagtclse, saa sonderriv den.
Baronen. ,
Tag
Kaarden-Fcendriken.
Ik k e fsrend D e har underskreven. S t s d t i l — drab mig — den Person v il ogsaa opklare dem aNing.
B a r
o-Baronen.
D u v i! gisre mig kold , men det skas ikke lvkkeS D iq — jeg striver under — men jeg v il see, forend
jeg betaler.
(S krive r
Dexelen under).
Fandriken.
H e r er Addresscn. S k ik den ved D e m .
Baronen
(lcrser).Frue H albein, i Kongens Gade t 4de Etage.
Fandriken.
Lover D e m ig ak holde O rd i Fald jeg falder?
Barolren
( i Tanker seende paa Addresseu).
I « .
Fandriken.
G u d vare V id n e , og domme D e m , dersom D e bryder DercS O rd!
Baronen
(som fo r).D e t er jo strax her i Nærheden.
Fandriken
(tager sin Kaarde).
N u t i l Sagen.
Baronen.
O g hun skal forklare m ig a ltin g ?
Fandriken.
Tag nu din K aarde, gamle S o ld a t , og loer m ig a t fordre E rstatning.
Baronen.
Fsrst et O rd !
Fandriken.
Ik k e et Bogstav.
Baronen.
H v o rfo r skal Avnen ikke nu forklare det?
F « N
-Fcrndriken.
S ly n g e l, tag D in Kaarde.
B a r o n e n (rasende).
S lm 'g e l? D o d og D ievel (gaacr imod ham, sts, der — Ferndriken
lobcr i
Baronens Kaarde, hvilken Baronen trekker i mueligstetzasttilbage)
G ud i H im le n ! hvad er del?F c rn d rik e n (stiller sig iglen).
N u , gamle S o ld a t, allerede m at? stod t il —
Baronen
(kaster Kaarden bort).
Unge Menneske, v il D u giore mig t i l en lumsk M o rd e r?
Fcendriken.
Tag D in Kaarde gamle N athue!
Baronen.
F or min KierlLghed t i l D i g , v il D u gisre mig t i l en M o rd e r?
Fandriken.
H orer D u ikke? jeg kaldte D ig N ath ue ?
Baronen.
Kald mig fom D u v i l , D u skal ikke opirre mig.
M i n V an vittigh ed er over, D in v il ogsaa forsvinde — V a r m in S o n , fortroe mig D in K u m m e r, den skal og, saa varre m in, Endogsaa uden S ophie jka! D u vare m in S o n . Je g v il gisre fo r D i g , hvad fordum eri Fremmed gjorde for mig. T ilg iv min Hidsighed, og sortroe mig D in Kum m er. D n vced jo , hvorledes det mangen Gang er med mig.
Fcrndriken
(kaster sin Kaarde bort).
J e g kan ikke, jeg er bunden ved m in