Capitainen

Klingsberg.

N e to p saaledes gaaer det ogsaa t i l i P a r is .

Louis.

H oflighed ansees nu nersten fo r en Last.

Capitainen.

O g V a n tro e fo r R e lig io n .

Klingsberg.

Ligesom i P a r is .

Louis.

Z det behageligste V e ir seer man neppe en halv S nees M am m eseller paa V olden.

Capitainen.

D e rim o d har g ivte Mcend a ld rig klaget saameget over Hovedpine.

Klingsberg.

Ligesom i P a r is .

Louis.

J e g troer der i tre M aaneder ikke er aflagt no­

gen Eed fo r N e tte n .

Capitainen.

D e rim o d aflceggcs der flere Eder fo r S ta d e n - smukke K oner.

Klingsberg.

P a h ! lu tte r gamle S a g e r. — H s re r man in te t om en forestaaende K r ig ? H a r ingen S kisn h e d funden

fo r g o d t, at tage ud paa sine Godser? H a r Reisen t i l ^ B a d e t ikke forskaffet nogen Kone en A rv in g t i l hendes

M a n d s Formue og N a v n ? E r ingen smuk Frsken leben ^ b o rt med hendes M o d e rs K am m ertje ne r? E r D a l P a re

i

^fo

r-i

fo rrig e V in te r bleven f lit t ig bessgt? H vem har givet det bedste B a l i B y e n ? H vem har den smukkeste E q u i-page?

LouiS.

F o rta l os hellere noget om Deres O phold i P a r is .

KlingSberg.

D e r t il behsves kun faa O rd . J e g har i det A a r o m tra n t sortare t 1 2 0 0 0 N d l r . , havt en halv SneeS Kierliccheds J n t r ig u e r , dueleret et P a r gange, anskaf­

fe t m ig et halv D osin K la d n in g e r — og her er jeg ja je n in lis lu g u o .

LouiS.

D e vilde jo ogsaa gaae t i l Engeland? H va d bragte D em da saa tid lig tilbage?

KlingSberg.

D e t , som bragte D em t i l V erden — et F ru e n ­ tim m e r.

Capitainen.

H vorledes? F o r et Fruentim m ers S k y ld , kunde D e nagte D e m Fornsielsen a f en saadan Reise?

KlingSberg.

M e n hvilket F ru e n tim m e r? — A h ! — m in kiare C a p ita in ! J e g seer heller den usselste K ro g i hendes H u u s end L u d v ig s -P la d s e n ; fo r et S m i i l a f hendes M u n d gier jeg alle NomS Oldsager. — E t T ry k a f hendes Haand —

Louis.

A h a . H r . G re v e , er D e fangen? E r ZEgtestan- den ikke mero saa radsom fo r D e m ?

I 2

Klings-Klingsberg.

LEgtestanden? H vad Pokker v il D e sige med TEg- testanden? H older D e m ig for at vcere saa m isundelig og g ic r r ig , at jeg ffulde bersve alle andre M enneffer en T i? g , som behager m ig , og kisbe den for L iv s tid ? D e r er det fuldkomneste F ruentim m er jeg nogensinde har scet. M e n JEgteffab —

Louis.

N u kiere H r . G re v e , D e er sandelig ligesaa sdsel i at rose Deres E lffe d e , som C apitainen var med at rose sin- Zeg troer D e begge seer igiennem Forstsrrel- sesglasser. T h i jeg vcedder l o D u k a te r , at dereS S k is n n e ikke er halv saa sm uk, halv saa v i t t i g , saa beloest, saa dydig som m in.

Klingsberg.

V a ! — M e n der falder m ig nu just in d , at V « k "

demaalet ikke saasnarr kan a fg is re s ; th i jeg veed endnu ikke, hvor m in Elffede boer — H u n forlod P a r is sex Uger fsrend jeg.

Capitainen og Louis.

P a r is ? H u n var i P a r is ?

Klingsberg.

Og forsikrede m ia , at hun reiste h e rtil.

Capitainen.

H e n d e S 'N a v n , H r . Greve.

Louis.

M a affe e kiende v i hende.

Klingsberg.

Hendes N a v n ? ja — o ! hun har den blsdeste hvideste H a a n d , som nogensinde blev ffa bt a f K io d og B lo d , hendes Leeber ere saa,balsamiske —

Capitainen.

M e n hendes N a v n ?

Klingsberg.

Hendes T a ille overgaaer a lt hvad —

Louis.

M e n hendes N a v n , hendes S ta n d —

Klingsberg.

D e t majestætiske i hendes G ang opvcekker HErbs«

b ig h e d ,o g —

Capitainen.

M e n ferst hendes N a v n —

Klingsberg.

O g hendes A in e , hendes H in e —

Louis.

M e n hvad kalder hun sig? >—

Klingsberg.

H u n kalder sig — og hendes F o d , hendes-Fod!

^ » r

h u n .d a n d se r, saa man er fcrrdig at falde i Besvimelse derover. —

Capitainen.

M e n for P okke r! uden N a v n e t v il v i a ld rig kunde giette hvem M a le rie t er.

Klingsberg.

Ik k e ? — ah saa beklager jeg Deres S m a g ! D e n eneste i sit S ia g S 'la d e r sig dog let g ie tte , eller ogsaa D e ikke tiender hende. N u der har D e d e t, mine H e rre r! og bliver ganske stumme. — Baronesse —

Louis.

Baronesse —

' 3 4

Capitainen.

Baronesse S ch s —

Klingsberg.

S c h s n h e lm !

Capitainen

(sagte).

D ie v le n ! han m in M e d b e jle r?

LouiS

(sagte).

M i n Baronesse?

Klingsberg.

Kiender nogen a f mine H e rre r hende?

Capitainen

(kold).

Z a , jeg har seer hende nogle gange.

Klingsberg.

S a a veed D e ogsaa hvor hun boer. S i i g m ig det b o g , kiere H r . C apitain.

Capitainen.

Hendes Boepcrl veed jeg ikke. Admyge T ie n e r, H r . G reve.

(G aaer bort).

Klingsberg.

O D e veed tilfo rla d e lig , hvor det e r ; jeg kan fte det paa D e m , og D e maae sige m ig det.

(Folger efter Tapitainen).

O t t e n d e O p t r i n . Louis. P hilip.

P h ilip .

E ndelig kan jeg bringe D em N a p p o rt — B aro«

nessen bliver hiem m e, og bliver efter al Rim elighed al- lene mod K l. 12.

R i n g e n . » 3 5

Louis.

G o d t.

P h ilip (ganer).

Louis.

J e g maatte tage meget F e il dersom C apitainen ikke ogsaa er m m M edb ejler. D e t var da tilligemed m in Onkel T re / og hvem a f disse H e rre r er vel den/ som jeg maae vare mest bange fo r? — M i n O nkel? hans A ld e r og Sarder g is r m ig sikker fo r ham. C a p ita in e n ! mod ham beskytter hans A r og tomme P u n g m ig. M e n K lin g s b e rg , K lingsberg er fa rlig . H a n er G re v e , jeg kun en nybagt Adelsmand — han har E qu ipa ge, jeg gaaer t i l FodS — han har r z o o o R d lr . a a rlig J n d - komster, jeg lever a f m in Onkels Naade. O g den H o - ved-Omstandighed, som kan ffade m ig — G reven har va re t i P a r is — jeg ikke, derimod v il han ikke g ivte sig — og Baronessen er dydig. Z al Fald maae jeg -og ssge, a t lede ham fra hende.

N i e n d e O p t r i n .

Klingsberg. Louis von Holm.

Klingsberg^

H a n v il ikke lade sig opholde. J e g troer tilfo r^

labelig han er m in M edbejler.

Louis.

D e t forekommer m ig ogsaa saaledes. H a n 'k u n d e mppe skjule sin H arm e ved N a v n e t S ch sn h e lm . D e r ­

som det v a r saa. H r . G re v e , og hans LErgrelse ikke reiser sig a f hans tabte P ro c e s ; han skyder og fa g te r som en D ie v e l.

Kliugsberg.

S kyde? fcegte? — Lad ham det! M m kan han dandse? — hahaha! Dersom Damernes H ir r te r lod sig allene vinde ved Kaarde og P is to le r, hvad Pokker ffulde Folk som jeg vg mine L ig e , der elffe F re d , da g is re ?

Louis.

H vorle de s, H r . G re v e ! D e ffulde afflaae m D u e l, fo r saa fortræ ffeligt er F ru e n tim m e r?

Klingsberg.

H m ! det maae jeg overveje — Zeg elffer S cho n- h e lm ; men uendelig mere G re v K lingsberg. H u n er e n g le ffis n , men en K ugle igienncm Hovedet er dievle- blcendt heflig.

Louis.

D e t tcenker jeg med.

Klingsberg.

P a a den anden S id e : jeg foegter ogsaa g o d t; jeg ffyd er ikke siet — K o r t , det kommer an paa hvorledes jeg bliver opirret. K an jeg undgaae der, gierne, kan jeg ikke -— ih n u ! — dog lad os afbryde denne Sam«

tale. D e veed heller ikke, kiere H o lm , hvor Schon«

helm boer?

Louis.

N e i.

Klingsberg.

M e n D e tiender hende?

Louis.

O j a , og jeg gier Veddemaalet v illig ta bt. M e n faa indtagende hun ogsaa e r, saa beklager jeg dog hen«

des tilkommende Gemahl.

KlingS-R i n g e n . iZ7

Klingsberg.

Hvorledes det?

Louis.

H u n er den stsrste Coquette i hele E uropa.

Klingsberg.

H va d ?

Louis.

D e r a f kommer hendes idelige Neiser fra et S te d t i l det andet. J e g har B evise r. S e lv m in Onkel er paa en besynderlig Fod med hende.

Klingsberg.

D e t forundrer mig overmaade — M e n ret g o d t! ' B edre ikke ar vcrre elsket allene, end fler ikke at vcere elsker.

. Louis.

D eres Hensigt gaaer alrsaa virke lig ikke ud paa VEgkeskab.

Klingsberg.

T ilfo rla d e lig ikke.-— H v a d , jeg skulde nu.voers saa rasende at slutte m ig in d e , da jeg i mine Ungdoms A a r er undgaaer Fcengflet.

Louis«

, H m .! D e er ikke rer sorliebt.

Klingsberg.

N etop saameget ar der tiener m ig t i l m in F or- nsielse. D en sværmerisk, phantastiske K ierlighed har jeg a ld rig f s l t , og stal tage mig meget ia g t for den. J e g kiender den a f et P a r V e n n e r, som den har g io rr t i l

N a rre . D e n fsrste Fslelse kild re r. S a a re t er saa be­

h a g e lig t, at man selv trykker P ile n dybere i n d ; men

I 5 Fors

Fornsielsen forvandler sig uform erkt t i l B r a n d ; S m e r­

ten formerer sig; Feberen flaaer sig d e r til; J n fla m a tio - nen bliver forskrcrkkelig; man kan ikke sove; taber A p ­

p e tit, R o lig h e d , H e lb re d , Selskabelighed! — K o r t , man b live r en N a r !

Louis.

C t h e rlig t B ille d e paa K ie rlig h e d !

Klingsberg.

In g e n M a le r kan krasse det bedre. M e n sug m i- kiere H o lm ! veed D e ingen smuk P ig e , som jeg kunde forflaae Tiden m ed, saalange in d til jeg er kommen paa fast Fod hos Baronesse S chsnhelm ? J e g veed D e er en E rkehykler! og Hykleren har den bedste Kundskab i deslige T in g . Desuden er jeg nu igie n aldeles frems med her — D e tanker efter?

Louis (sagte).

E n herlig Lejlighed t i l ar hevne m ig over Hen<

rie tte , og tillig e a t drage ham fra S chsnhelm .

Klingsberg.

Nu —

Louis.

Lad m ig bog tanke lid t efter.

Klingsberg.

Tanke efter? — D e har dog vel ikke P ige rne L D o s in v iis ?

Louis.

Z e g veed en P ig e — (eftertcrnkende)

Klingsberg.

N u —

Louis.

Zkke a f de fo ra g te lig e , gemeem S la g S .

KlingS«

R i n g e n . iZ9

Klingsberg.

Destobedre!

Louis.

E n P ig e paa i 8 A a r —

Klingsberg.

A tte n M illio n e r Tak.

Louis.

D e ilig og v it t ig —

Klingsberg.

F ortræ ffelig! — H v o r boer hun? hvad er hendes

Navn? —

Louis.

Hendes N a v n ? — ja — ah hun har den b ls , deste, hvideste H a a n d , som nogensinde blev ssabt a f K io d og B lo d . —

Klingsberg.

H e r lig !

LoUis.

Hendes Laber er saa balsamiske —

Klingsberg.

O g boer? —

Louis.

Hendes A in e ere saa majest?tij?e —

Klingsberg.

O g boer? —

L o tu s .

Hendes T a ile er t i l sa'd? i Besvimelse over —

Klingsberg.

M e n fo r P o kke r! hvor Loer h u n ? — hvad hedder hun?

LouiS.

Louis.

H u n bo er— hun synger, hun dandser, hun spiller, a t Kierligheds Guderne maae blive stumme derved —

Klingsberg

( v il gaae).

D eres T iener.

Louis.

H vorhen ?

Klingsberg.

G is re en T o u r , t i l D e kommer t i l sig selv iglen.

Louis.

D e t behager D em altsaa ikke, at man lader D e m vente saalcenge paa S v a r ?

Klingsberg.

N e i, tilfo rla d e lig ikke.

Louis.

A kkura t saaledcs gik det m ig fs r . — H s r nu , — P ig e n er i mine A in e S tad en s stsrste S kisnh ed . H u n lever hos en gammel K o n e , som n a tu rlig v iis passerer fo r hendes M o d e r. D e t forstaaer sig, at den G am le lader sig kalde Frue D a r rin g , og P ig e n Frsken H enriette.

Klingsberg.

Bedste, kiereste V e n ! hvor boer hun? jeg v il pan H ieblikket t i l hende.

Louis.

H o ld , H r . G re ve ! D e t gaaer ikke saa gesvindt.

Uden m it P a s kan D e ikke haabe M odtagelse; men tve L in ie r fra m ig v il forskaffe D em den behageligste T id s fo rd riv . H u n boer i store Kongensgade, ikke la n g t herfra.

Klingsberg.

Kom med og

skriv-Louis.

Taalm odighed! — V o g r D em fo r at lee naar den G am le taler om hendes salige M a n d , H r . Obersten;

eller naar H enriette dcclamerer c m p h a tiff: er det en Opforsel mod en P ig e af S t a n d !

Klingsberg.

G o d t, g o d t! S k r iv D e kun. —

Louis.

D e v il finde Værelserne anstændige og meublerte Med S m a g .

Klingsberg.

Destobedre! — vivs la p io tn -e le ! M e n v il

det

ikke falde kostbart?

Louis.

D e t kan blive kostbart; dersom D e , som jeg sik­

kert tro e r, ffulde attaschere D em t i l P ig e n . M e n z o eller go D u ca te r fo r det forste, som presenteres med god M a n e e r, v il forskaffe D em en bevaagen M o d ­ tagelse.

Klingsberg.

S a a kom dog og f f r i v , ar jeg kan komme derhen.

Louis.

F o r Klokken E et v il D e ikke blive modtagen.

Klingsberg.

O det er en Evighed.

-Louis.

S a a maae

De

ogsaa klcede

sig om, og kisre der­

hen i fu ld S ta b s .

Klingsberg.

D e t v il gisre O psigt.

Louis.

Hele Naboelauget holder hende fo r en Kone a f S t a n d ; kun faa kiende hende saa vel som jeg. F o r, glem fo r a ltin g ikke den Negel, paa hvilken a ltin g kom- mer a n : hverken fo r bly eller fo r frie .

KlingSberg.

D e t Fsrste er ikke ak fryg te f o r , ved det A nd et v i l jeg gisre V o ld paa m ig selv. K o m , ko m ! og skriv M ig m it P a s .

(G aaer).

A n d e t O p t o g .

Baronesse S c h o n h e l m S Varelse.

F o r s t e O p t r i n .

Baronesse Schonhelm. Frue v. D arring.

Henriette.

Baronesse Schonhelm

(glor Guld-F>lle).

^ r e i , bedste D a r r in g ! K ild e n t i l m in K um m er er uud, ts m m e lig ; den udtorres a ld rig .

D arring.

J e g troede sikkert Deres Reise skttlhe have g io rt D e m m unter.

Baronessen.

D e n har snarere forsget m in Grcrmmelse.

D a rrin g .

F orsget?

Baronessen.

Zeg ssgte, og fandt ikke. K an det gisre m u nte r?

D a rrin g .

Kiereste Baronesse! — neppe vover jeg at bede —

Baronessen.

B ede? D e bede m ig ? — T a e l! H v a d kan jeg gisre fo r D e m ?

D a rrin g .

F o rtro e m i- Aarsagen t i l D eres K um m er.

Baronessen.

H ve m saae m in K u m m e r, uden D e ?

D a rrin g .

In g e n .

Baronessen.

Endog D e maae ikke have seet den.

D a rrin g .

2<S tie r.

Henriette.

Bedste Baronesse! D e er u fo rk la rlig .

Baronessen.

H v i saa?

Henriette.

I Selskab er D e bare L iv og G la d e ; om ringet a f saa mange Tilbedere, som ere D e m t i l Last, og dog neppe blive det v a e r; men saasnart D e er allene, kan man låse Grammelse og K um m er i D eres A n s ig t.

Baronessen.

D e t kan jeg let forklare D e m . Z e g ssger Adspre­

delse

fo r at find« Rolighed.

Hen«

Henriette.

Rolighed i Adspredelse?— skulde det vcere m u e lig t?

Baronessen.

N e i, jeg er omsider selv bleven overtydet derom ; Lerfor v il jeg kun heller opholde m ig her endnu en kort T i d , saa tage paa m it G o d s , og soge R olighed i Eensomhed.

D a rrin g .

D e v il forlade os? sige Verden F a rv e l, som t i l ­ byder D em A lt hvad der kan liene t i l Menneskets Fornsielse?

Baronessen

(sukkende). ! Fornsielse!

D a rrin g .

D e r staaer t i l D e m , ar gisre en vcerdig M a n d

—-Baronessen.

Lad os bryde a f med der. (T vin ge r sig t i l at vcrre m unter) S i i g m ig , kiere H e n rie tte ! har D eres H ie rre endnu ikke va lg t sig nogen G ienstand? E r D e endnu frie ?

D arring

^(sagte).

O h , m in V e n in d e ! nu gictter jeg D r res K u m ­ m e r, D e vilde undgaae en S a m ta le , fom bedrsver D e m , og kommer med andre O rd paa samme M a te rie . D eres ALgteskab maae vist —

Baronessen

^(sagte).

F o r vores Venskabs S k y ld ! in te t O rd mere her- s m . (H sit) N u , m it B a r n ! D e svarer ikke?

Henriette.

M a m a afbrsd m ig. ^

Baronessen.

. H a r D e endnu ikke eisser?

Henriette.

N e i — men —

Baronessen.

M e n —

Henriette.

D e t ssulde ikke mishage m ig , om jeg fa n d t en M a n d , som var m in Omhcd vcrrd!

Baronessen.

S takkels P ig e ! E n M a n d , som er den qvind- lige Hm hcd vcerd!

Henriette.

O der gives vist de! og da W gtestanderi dog en«

gang er vores Bestemmelse —

Baronessen.

S a a bevare Deres aode Engel D em i det mindste fo r en M a n d a f den store V e rd e n , fra Hovedstaden!

I fa a , meget faa M gtcssaber finder man giensidig H o l- agtelse, og D e forlanger A m hcd? Fire M aancder ester B ry llu p p e t sslger ncestcn enhver a f disse H e rre r sin I n d - lin g s P a s sio n , og forsommer M andens og Faderens P lig te r . K o n e n , som er givet t i l P r iis for Kiedsom- m elighed, sslger endelig dette Exem pel, styrter sig i den store Verdens T u m m e l, og ophorer ligeledes at vcere Kone og M o d e r.

D arring.

D e r gives Undraqelser.

Baronessen.

S a n d t ! M e n er just en a f disse Undtagelser Hen«

rietteS Bestemmelse?

K

Hen-Henriette.

M a n horer dog overalt ar Serberne forbedres.

Baronessen.

M a n horer d e t, men seer det ikke. T i l Sveder­

nes Forbedring horer en aldeles F orandring i den sel­

skabelige Tone. S to lth e d over v o rt Fædreneland;

Agrclse for v o rt S p r o g , som v i blot fo ra g te , fo rd i v i ikke kiende der, og som vist nok falder tnngere a t lcere, end den franske J a r g o n , med hvilken man i vore Selskaber g io r sig forstaaelig; Fornægtelse a f de saa kaldede A n d lin g s -P a s s io n e r; Opmærksomhed paa vore D o rn s Opdragelse; Srrcrnghed i at vcrlge Loerere;

den latterlige G rundsæ tnings Udryddelse: at enhver S ta m h e rre er klog nok, og at en F am ilies G la n d s blot

besiaaer i en standsmessig Forplantclse.

A n d e t O p t r i n .

De Forrige. Mariane.

Mariane.

D e n unge H r . H o lm v il gisre Deres Naade sin O p v a rtn in g .

Baronessen.

S o m deres Paarsrrnd.e maae jeg vel tillade det.

Henriette.

J e g frita g e r D em meget gierne derfor.

Baronessen.

S ta a e r han ikke i Naade hos D e m ?

Henriette.

N e to p saaledes som han fo r tir n r r det.

D arring

(bebrejdende).

H e n rie tte !

Henriette.

Zeg kan ikke gisre fo r d e r, kiereste M a m a ! J e g hader det Menneske som Arvesynden.

Baronessen.

H v o rfo r hade ham , Frsken? S k u ld e Ligegyldig«

hed ikke vare nok?

Henriette.

J e g hader h a m , fo rd i han ved H ykle ris har DUN.«

det m in M o d e rs og Onkels T illid .

D arring.

D e t er ikke saa. H u n hader h a m , fo rd i han er bestemt t i l at vare hendes M a n d .

Baronessen

(forundret).

S a a ? — D e t er fo,rste gang jeg horer det. Lad ham komme in d , M a ria n e . J e g maae dog see hvorle­

des han v il bare sig ad. J e g har mine Aarsa-ger.

Veed han at Frue Oberstinden er her?

Mariane.

N e i , D eres Naade.

Baronessen.

Destobedre.

(M a ria n e gaaer).

Henriette

(seer paa Uhret).

V i hgx endnu nogle V is ite r at gisre M a m a !

Baronessen.

K u n et A ie b lik , kiere H e n rie tte !

T r e d i e O p t r i n .

De Forrige. Louis v. Holm. Mariane.

L o u is (sorskrcrkkct).

i ) V c e ! (T U M ariane sagte) H v o rfo r sagde hun M ig ikke — (H o it) Underdanige Tiener.

Baronessen.

D e kommer som D e var kaldet. H r . H o lm ! fo r ot dsmme oS imellem. Deres Consiile paastaaer, at den nodvendig maae have meget onde Grundsæ tninger, som frie r t i l tvende Fruentim m er paa engang. J e g tr v e r , at det heri kommer meget an paa Omstcendig- hederne.

Louis.

GaNsse r ig tig , Deres N aade! M e d den retskafne M a n d s . F rim o d ig h e d , der crrcr D y d og Slcegkstab, maae jeg bekiende, ak jeg just befinder mig i dette T il- foelde, og vist har gode Grundscetninger. M i n Onkel befalede m ig at anholde om m in Cousine; jeg saae F o r­

skelligheden i vor Ternkcmaade; saae at v o rt TEgte- ffab ikke vilde blive der lykkeligste; men det kom ikke m ig t i l at handle imod vor Onkels ædelmodige H en­

sigter. H a n vilde giore Frokenen lykkelig ved H a lv ­ delen a f sin Formue. — J e g streed og overgav m ig.

Baronessen.

N u , den S t r i i d maae ikke have faldet snur.

, D a r r i n g .

Kiercste Consin! jeg agter D em stedse hsiere — jeg miskiender D em ikke.

Henriette.

T illa d n u , at jeg gaaer.

' O B a

-R i n g e n . 14Z

Baronessen.

D e gier sig altsaa råbt?

Henriette.

V a r det m ig ansicendig, ak fortcelle D em virkelige H andlinger af denne H e rre ; vilde D e forsoerdes over

hans S r r iid ,

Lonis.

Voer ikke vred, bedste Cousine! V i ere begge frie . V o re s Onkel har taget sin B e fa lin g tilbage, og tillader m ig at folge m in T ilbsielighed;

Henriette.

H im len velsigne ham fo r det! Halvdelen a f hans M id le r vilde ikke voere mig saa behagelig.

D a rrin g .

H e n rie tte !

Henriette ^

(seer paa tth rc t). > -Kiere M a m a ! det er den hsicste T id .

D arring

(staaer op).

Egensindige D y r ! — Lev vel bedste Veninde?

(S a g te ) Je g kommer igien siden, og afiader ikke fsr«

end jeg faaer Aarsagen t i l Deres K um m er at vide.

Henriette

(omfavner hende).

O ver den afbrudte S a m ta le maae jeg endnu hors Mere a f D em .

Baronessen.

G id m in E rfa rin g maatte blive D em gavnlig

D arring.

A d ie u , kiereste Eousin!

K Z H e n

-i ; o R i n g e n .

Henriette

(til Louis).

H im le n staae D em bi i deres S t r i d .

(D e gaae og Baronessen solger dem t il D oren).

Louis.

D e t flap jeg godt fra .

F i e r d e O p t r i n .

Baronessen. Louis v. Holm. Mariane.

Louis.

E r jeg endelig saa lykkelig at see Deres N aa d e ! I otte Dage har jeg varet den Lyksalighed bcrsvet.

Baronessen.

J e g har ikke utydelig giver D em at forstaae, a t jeg s fle r Eensomhed. Deres Paahang —

Louis.

M aae D e denne gang aldeles tilskrive den om- meste Declkagelse i Deres gode N a v n og R y g te . —

Baronessen.

Hvorledes det?

Louis.

D e r g io r m ig ondt ar navne en M a n d , som jeg ved S lagtskab staacr i Forbindelse m ed; en M a n d , der ingen anden Feil h a r, end at han tanker med den yderste Ringeagtelse om det smukke K is n . M e n den Retskafne, Uskyldighedens F orsvarer, maae ingen T in g flaane.

Baronessen. >

T a le r D e om D eres Onkel?

Louis.

D e sto va rre ! — J e g aabmbarede ham i D a g m in dydige Ttlbsielighed t i l D em . —'

B a .

Baronessen.

S a a ? Maastee egsaa m in G ienkierlighed?

Louis.

H im le n bevare os! — H v o r stor maae den M a n d s Vcrrd ikke vcrre, som ro r smigre sig med den! — Der»

som ulastelige SceDer, G u d s fry g t, K ierlighed r il Noe- sten kan hos saa dydig en D am e erstatte M a n g e l paa R a n g og Fortjenester, saa foder jeg det srygcsomme

H a a b

---Baronessen.

S o m jeg dog engang fo r alle har betaget D e m .

Louis.

D e er gruesom, naadige F ru e !

Baronessen.

A t komme igien t i l D eres Onkel — H vad sagde han om m ig ?

Louis.

J e g fry g te r fo r at fo rlo rn e D e m .

Baronessen.

Aldeles ikke.

Louis.

F o r det forste satte han sig imod m in T ilb s ie lig - h e d , under Paafkud a f D eres F a ttig d o m .

Baronessen.

M i n F a ttig d o m ?

Louis.

D a jeg svarede, at al Verdens R igdom var m ig lig e g y ld ig , deklarerede han lige frem , at han ikke vilde erkiende uden er F ruentim m er a f ulastelige Scrder fo r hanS F a tte rs K o n e , og — og — >

K 4

Ba-N i n g e n.

I S 2

Baronessen.

V id e re ! videre!

Louis.

Oq at han selv stod paa en meget fo rtro e lig Fod med Deres Naade.

Baronessen.

H v a d ? ( T il M ariane) Lad ham paa A icblikket komme hid.

Louis.

N e i, for H im le n s S k y ld ikke, naadige Fru.e! D e vilde grore mig ulykkelig, og de rtil er Deres adelmo­

dige dydige H ierre ikke istand. — H old Deres D s rre lukkede for ham , fortroe D eres Pengesager kil en an­

den; det v il vare S t r a f nok fo r hans Ubesindighed- uden at give mig t i l P r i i s for hans H a v n .

Baronessen.

D e t er vist et overmande stort B r v iis paa Deres Retskaffenhed, at

aahenbare

mig Deres Onkels U fsr- skammenhed, og at satte D em bloc for ac blive g io rr arvelos.

Louis.

O , naadige F r u e ! jeg havde vovet det samme for ethvert dydigt F ru e n tim m e r, for at bestyrke hende mod Forssrelse og Bagtalelse: hvormcgct mere for D em , som jeg saa sm m clig elsker, og saa reent som Adam ikke en­

gang fo r Faldet har elstct sin Eva.

Baronessen.

Jeg er virkelig meget glad over, at D e gier mig Lejlighed t il aldeles ak lare at kiende D om .

Louis.

Louis.

O maakte denne K uu dffa b kun virke det mindste Haab for nrig.

F e m t e O p t r i n .

De Forrige. Frands.

Frands.

H r . von H olm v il giore Deres Nao.de sin O p ­ vartning.

Baronessen.

Lad ham komme ind.

(Frands gaaer).

Louis.

Zeg beder D em fo r alung i V e rd e n , lad ham v i f t af.

Baronessen.

H v o rfo r det? F ry g t ikke for noget. Je g ffa l fsre m ig Deres Advarsel t i l N y tte , uden at navne D e m .

Louis.

D e v il satte m ig i den Forlegenhed, at lyve fok fsrste gang i m it L iv .

Baronessen.

Og det maae vare, forffrakkelig for et saa dydigt -Menneske! Voer D e kun ro c lig ! Zeg gier D em mik

O rd paa, ar jeg ffa l tie.

' S i e t t e O p t r i n .

De Forrige. Von Holm.

8ei vireur g is r du her?

Holm.

lre8. buinb ls! Oue D ia b le l hvad

Louis.

In document Digitaliseret af | Digitised by (Sider 140-166)