B a r o n e s s e n .
H vad v il D e sige dermed?
C a p i t a i n e n .
E n A nm erkning i A lm indelighed.
B a r o n e s s e n .
N e i, n e i, det v a r en i Særdeleshed — H vem er den, som roser sig a f en S e ie r?
C a p i t a i n e n .
J u s t ikke saa reenr ud — M e n han kalder D e m sin Elskede; forsikrer, a t han blot fo r D eres S k y ld har opgivet sin Neise t i l Engeland.
B a r o n e s s e n .
A k ! jeg forstaaer D e m . D e t er G re v K lingsb erg.
C a p i t a i n e n . . L 7
H a n vceddede med den unge H o lm , a t hanS E l
skede bar P rise n fo r H a n s , og talte om balsamiske L««
be r, og var ubeskeden nok t i l at navne D e m .i
B a r o n e s s e n .
D e n uforskammede! (S agte) H a n skal ogsaa med t i l Rendevouen.
C a p i t a i n e n . "
H a n fo rtien er den fsleligste Vdmygelse; -
-B a r o n e s s e n .
D e n skal han faae.
C a p i t a i n e n .
S l i g t kunde man forlade er u n g t, ubetanksomt, fly g tig t Menneske. M e n en M a n d a f hans A lder
I
hans Fortjenester, kan meget let forskaffe sig T ro e v a r- dighed hoS nogle, som ikke kiende D em .
B a r o n e s s e n .
N o k om h a m ; han skal blive straffet — D e reiser altsaa i M o rg e n ?
C a p i t a i n e n .
.A k ! — jeg maae.
B a r o n e s s e n .
F o r at komme t i l det fo rrige — S igte de det A f- lssen i K ie rlig h e d , maastee t i l G re v K lingsberg?
C a p i t a i n e n (frygtsom).
J e g kan ikke nsgre der.
B a r o n e s s e n .
J e g gier D em m it O rd paa, at han er m ig ak, bskeS ligegyldig.
C a p i t a i n e n .
D e « Forsikring gav Deres H ie rte og Forstand m ig allerede.
B a r o n e s s e n ^
O g v il dog reise?
C a p i t a i n e n (sukkende).
J e g maae.
B a r o n e s s e n (sagte).
U b e g rib e lig t! (H o it) Ogsaa om D e erholdt ben Tilstaaelse a f m ig , at D e ikke er mig ligegyldig?
C a p i t a i n e n (bestyrtet).
S a a — saa — O 1)er er ikke Deres A lv o r.
B a r o n e s s e n .
Lad os antage, at det var saa.
C a p i t a i n e n .
S a a blev jeg.
B a r o n e s s e n
(sagte).
J e g maae udforste ham , det koste hvad det v il.
Capitainen (sagte).
Je g er i en dsdelig Forlegenhed.
Baronessen.
DereS F o rv irrin g ffulde ncrsten overtale m k- t i l a t troe, at Deres Kierlighed ikke er a f det reneste S la g s .
F o r H im le n s S k y ld ! hvad tcenker D e om m ig ? Englenes K ierlighed kan ikke vcere renere.
Baronessen.
-Jeg troer, der gives kun een M a a d e , at overbevis
et F ruentim m er om ustraffelige Hensigter.
S ku ld e jeg have forssm r denne ene M a a d e ? H a r nogensinde et f r i t O r d , en frie M in e fo rts rn e t D e m ?
var jeg —
Disse beffedne D y d e r kan ligge i D eres Caracter.
D e r er et O rd , er eneste O rd , som er mere B o rg e n fo r rene Hensigter end r o A a rs beffedne K ierlighed.
Capitainen
(sagte).A h jeg seer hende komme.
D e t O rd hedder DEgteffab. (M ed E ftertryk) F o r- staaer D e m ig ?
Capitainen.
D e ro m maae jeg vcere overbeviist.
Capitainen.
H v o rv e d ?
Baronessen.
Capitainen.
Baronessen.
Baronessen.
L 5
1 7 2 R i n g e r : .
Capitainen
(med stigende Forlegenhed).
T o r jeg vel i mine Omstoendigheder tillade m ig dette O rd imod D e m ?
Baronessen.
H v o r fo r ikke? D e tilla d e r sig jo det O rd K ie r- lighed?
Capitainen.
K ierlighed staaer ikke i vores frie V i l l i e , m m ZEgtejkab —
Baronessen.
D e t er den qvindelige Scedelighed anstcrndig a t hore om ZEgtejkab, men ikke om Kierlighed.
Capitainen
(stedse mere forlegen.)
S k a l jeg tcenke paa at gisre D em ulykkelig?
Baronessen.
Hvorledes ulykkelig?
Capitainen.
. Zeg er fa ttig —
Baronessen.
Zeg har Formue fo r vs begge.
Capitainen (sagte).
D e t siipper jeg ikke ud af.
Baronessen.
Z n te t S v a r ?
Capitainen.
D e t er gruesomr at spsge med en U lykkelig, og a t opvcekke F o rh a a b n in q e
r---Baronessen.
S o m D e kan gisre kil V irkeligheder.
Capitainen.
Je g v il fo r et D ie b lik antage, at det v a r D eres A l v o r — H vad vilde Verden sige r il dette G iv te rm a a l?
M i g vilde man kalde en nederdroegng T ig e r , som for«
fs rte et F ruentim m er med de storste Fuldkommenheder vg F o rd rin g e r, for at berige sig. Og D e , naadige F ru e ! vilde endnu blive stroengere behandlet, Bagvaskel
sens hele Raseris vilde anfalde D em — H v a d k»n have forledet Baronessen t i l at frasige de F o rd rin g e r, r i l hvilke S kisnhed og R igdom berettiger hende?
Baronessen
(sagte).E n god V ending.
Capitainen.
E t F e jltrin maae nsdvcndig —
Baronessen.
H v a d ?
Capitainen.
S a a vilde man sige: K u n et F e iltr in kan have bragt hende d e rtil. DereS D E re, m in ZEre vilde fo r
stedse vcrre fo rsp ild t.
Baronessen.
V is t ikke! D e er a lt for frygtsom . S a n d t nok.
Bagvaskelse har her ikke oprejst sig nogen lille T ro n e , men derimod cr ogsaa a lrin g glemt i tre Dage — Ogsaa denne ubehagelige T id s p u n k t kan v i uudgaae — D e tager i al S tilh e d Deres Assteed, og v i reise t il.
et fremmed Land.
Capitainen
. (yderst bestyrtet).
N aadige F ru e !
B a
-R i n g e n .
Baronessen.
N u ?
Capitainen.
Deres — D eres S p o g gaaer mig igiennem S ie le n .
Baronessen.
E ndnu stedse S p s g ? — E fte r det S k r id t, jeg har g io r t , maae jeg paastaae, at D e svarer m ig paa det
bestemteste. — Elsker D e m ig?
Capkainerr.
Zeg tilbeder D e m .
Baronessen
(rcrkker ham Haanden).
O g jeg gier D em m in H aand.
Capitainen
(viger bestyrtet tilbage).
Baronessen
(fvrsslg e r ha m ).
B l i v m in Gem ah l.
Capitainen
(kaster fig for hendes Feddet).
J e g tilbeder D e m —- M en. jeg kan a ld rig b liv r DereS —
Baronessen
(meget kold).O g kunde saa t i t tale m ig fo r om K ie rlig h e d ?
Capitainen.
Zeg drages uimodstaaclig t i l D e m , og ts r
des
uagtet ikke. — (springer op) Zeg er det allerulykkeligste M enneske!
Baronessen
(sagte).Endelig h a r jeg ogs^a udforsket d ig . N e d rig e !
Capitainen.
J e g seer D eres V re d e , D eres F o ra g t
—-Baronessen.
D e tager F e jl! T ve rtim o d anholder jeg hoS D e m om en Tieneste.
Capitainen.
D e har a t befale.
Baronessen.
G re v K lingsberg har L P a r is bestormet m ig med B re v e og fo rlib te N a r r e r ie r : B r in g D e ham disse B re v e . M aaden a t ydmyge ham overlader jeg t i l D e m .
Capitainen.
Guddommelige Kone l D e er ikke vred paa m ig ?
Baronessen.
J e g v il hente Brevene. (Sagte) J e g v il straffe S ku rke n ved N a r r e n , og N a rre n ved S kurken.
(G a a e r i fit K a b in e t).
<
E l l e v t e O p t r i n . Capitainen. Mariane.
Mariane
(sagte).D e t kan man kalde en K o n e ! — D e n klogeste
«
-M a n d er endog hende fo r dum. S ku ld e man ikke have svoren p a a , at hun elskede ham ! H u n har ham rig»
t i g , den fine H e rre , som kun vilde givte stg a la m i- lita ire . Hvorledes han staacr der?
Capitainen
(sagte).H v a d maae hun tcrnke om m ig ?
Mariane
(sagte).H an bliver sikkrrlig ogsaa indbuden.til Rendevousn.
' s'
!
K!
I
-u !
i, i
Li ,
I s
>-
N-!'
i?4 N i n g e n .
Capitainen
(sagte).Ulykkelige Lidenskab! hvor har du f s r t m ig hen?
Mariane
(sagte).H v o r han staaer d e r, den arme S y n d e r!
Capitainen (sagte).
J e g maae aabenbare m ig fo r hende. Ik k e hendes F o ra g t, hendes M edynk stal fo lg r m ig.
Mariane
(sagte).J e g maae dog opm untre den stakkels N a r . (H e lt) V i l D e ikke scrtte D e m ?
Capitainen.
J e g takker.
Mariane.
Veed D e ikke, H r . C a p ita in , om v i faae K r ig ?
Capitainen.
N e i.
Mariane.
D e t gaaer nok fa rlig t t i l i K rig e n ?
Capitainen.
U ndertiden endnu farligere i Forgemakkerne.
Mariane.
I Forgemakkerne?
Capitainen.
N a a r man falder fo r en Kam m erpiges Tunge.
Mariane.
S a a , saa. (S agte) D e n G ro b ia n !
Tolvte
T o l v t e O p t r i n .
De Forrige. Baronessen.
Baronessen
(g ie r ham en forseglet Pakke).
H e r , H r . C a p ita in , her er ct heelt M a g a z in a f K ierligheds A rn lle rie . B r u g det saaledes, at Fienden ikke igien kommer m ig fo r noer.
Capirainen.
N aadige F ru e ! — jeg kan ikke forlade dem fo r- end jeg har forklaret D em —
Baronessen.
T i l denne Forklaring onskedeDe jo vel en tete s tete?
Capirainen.
O m jeg turde bede.
Baronessen.
G o d t , jeg venter D em i A fte n Klokken S y v . J e g maae desuden have R a p p o rt om D eres F o rre tn in g .
Mariane
(sagte).R e t saa.
Capirainen
(studsende).I A fte n ?
Baronessen.
Prcrcice Klokken S y v .
Capirainen
(brikker sig, sagte).
H va d skal jeg tceuFe?
Baronessen.
Lev v e l. H r . C a p ita in ! S s g G re ve n 'stra x op.
Capirainen
(bukker).H a r jeg vgsaa forsiaaet D em r e t ? D errS Naade sagde — i A fte n Klokken S y v — ,
- ^ Ba
Baronessen.
V e n te r jeg D em .
Capitainen.
Zeg stal have den ZEre.
(Gaaer meget forvirret bort).
Trettende O p t r i n . Baronessen. Mariane.
Baronessen
(sagte).E r der da m in S k ia b n e , at jeg kun stal lsre at siende de foragteligste a f dette K is n ? E lle r gives der ingen andre? D e n N e d rig e ! hvorved har jeg beret
tig e t ham kil denne Opforsel. (H v il) M a ria n e , bring m ine S a g e r saa umcrkclig som m ueligt i O rd e n ; betror
det allene r i l K a m m e r t j e n e r e n V i reise i M o rg e n .
Mariane.
H v a d , Deres N aade?
Baronessen.
Z M o rg e n i al S tilh e d .
Mariane.
A h ! der forbyde H im m e le n ! H vorhen da?
Baronessen.
Bekym re dig ikke derom. Gaae forst hen t i l Froken D a r r in g — J e g lod hende bede, at bsere dissr K re n rin g e t i l m in E rin d rin g .
» Mariane.
M e g e t
vel.
D eres Naade.Ba-Baronessen.
Im id le r tid v il jeg skrive B ille tte n t i l den unge H o lim N a a r du kommer ige n, skal jeg underrette dig v m , hvorledes du har at forholde dig ved Rendevouen
i A ften.
Mariane.
O jeg gloeder m ig hjertelig t i l den! — M e n R eisen, Deres N a a b e , Reisen —
Baronessen.
G a a e , M e !
(M a ria n e gaaer).
Baronessen.
M oend! M c rn d ! N a ru re n ville give eder H o im o - Lighed og S ty rk e — men ben beroenkte sig, og t i l S t r a f fo r vores K io n gav den eder S to lth e d og B e dragene.
(Gaaer ind i sit Kabinet).
... ... ...