Stemmeberettigede til ja/nej-afstemningen

virksomheden, herunder udveksle information med hinanden og selskabet – f.eks. i form af elektroniske opslagstavler. Af omkost-ningsmæssige hensyn kunne selskaberne være interesseret i at ud-nytte de moderne hjælpemidler i forbindelse med ja/nej-afstemnin-gen og valget af medarbejderrepræsentanter. Det må imidlertid an-tages, at brugen af eksempelvis virksomhedens intranet som medie for afstemninger og valg ikke er foreneligt med kravet om, at de skal finde sted hemmeligt, idet virksomheden via en gennemgang af sine it-systemer vil kunne undersøge, hvad en given medar-bejder har stemt. Afstemningen kan derimod godt ske via en eller flere centrale computere og ved anvendelse af tilfældigt udtrukne og hemmelige passwords for hver medarbejder. I så fald vil stem-meafgivningen være hemmelig.

Der kan ikke stemmes via fuldmagt til en kollega. Dette skyldes, at stemmeretten er en personlig ret, og at hemmelighedskravet indebæ-rer, at fuldmagtsgiveren ikke kan kontrollere, hvorledes fuldmægtigen stemmer.

Selskabsbekendtgørelsen indeholder ingen regler om, hvorledes ja/

nej-afstemningen skal tilrettelægges i praksis. Sædvanligvis foregår af-stemningen ved anvendelse af valgbokse og stemmeurner, der overvå-ges af valgudvalget. Fremgangsmåden er således meget lig proceduren ved afholdelse af kommunal- eller folketingsvalg.

til-fældet, hvis der indbetales ATP-bidrag for medarbejderen.¹² Afløn-ningsformen er uden betydning, ligesom det er uden betydning, om medarbejderen er ansat på deltid eller i en tids- eller opgavebegrænset stilling. Vikarer er omfattet af medarbejderbegrebet, hvis de er ansat i selskabet, men ikke, hvis de er ansat i et vikarbureau. Der er ikke noget i vejen for, at medarbejderen tillige udfører arbejde for e´n eller flere andre virksomheder, blot der også i relation til selskabet består et ansættelsesforhold.¹³

Personer, som udfører arbejde for selskabet af entrepriselignende karakter, f.eks. på freelance basis eller som konsulenter er derimod normalt ikke omfattet af medarbejderbegrebet.¹⁴

Medarbejdere i opsagt stilling anses som medarbejdere indtil op-sigelsesperiodens udløb. Formuleringen af selskabsbekendtgørelsens

§ 3, hvor det anføres, at medarbejderen skal udføre arbejde for selska-bet, kunne tyde på, at opsagte medarbejdere der fritstilles, ikke er omfattet af medarbejderbegrebet, ligesom medarbejdere på lov-, overenskomst- eller aftalebaseret orlov heller ikke ville være omfattet.

En så snæver forståelse ville imidlertid ikke harmonere med ATP-lovens regler om bidragspligt, hvorefter både opsagte medarbejdere, der oppebærer løn i opsigelsesperioden og medarbejdere, der har ret til at oppebære dagpenge efter dagpengeloven omfattes af ATP-ordningen.¹⁵

12. For personer mellem 15 og 16 år bliver dette kriterium dog uden betydning, idet der ikke skal betales ATP-bidrag for medarbejdere under 16 år, jf. ATP-lovens § 2, stk. 1, litra a. Hvis medarbejdere mellem 15 og 16 år er i et ansættelsesforhold til selskabet vil de have stemmeret ved ja/nej-afstemningen, selvom de ikke indgår i beregningen af, om selskabet har beskæftiget gennemsnitligt 35 medarbejdere i de seneste 3 år, idet denne beregning alene foretages på baggrund af indbetalte ATP-bidrag.

13. I Rosenberg m.fl., A/S’ loven med kommentarer, 6. udg., 1999, side 251, er refereret en udtalelse fra det tidligere Handelsministerium, hvoraf det fremgår, at medarbejdere, som lejlighedsvis udfører arbejde for selskabet, men som i øvrigt har arbejdsmæssig tilknytning til andre virksomheder, har valgret, hvis de er ansat i selskabet såvel på tidspunktet for valglistens offentliggørelse som på tidspunktet for selve valget. Det er dog en betingelse, at de pågældende udfører arbejde som lønmodtager for selskabet.

14. I Rosenberg m.fl., A/S’ loven med kommentarer, 6. udg., 1999, side 251, refereres også en sag, hvor det tidligere Industriministerium konkluderede, at personer der var i et arbejdsforhold af entrepriselignende karakter konkret var omfattet af lønmodtagerbeg-rebet. Industriministeriet lagde vægt på, at selskabet havde tegnet sygelønsforsikring og i visse tilfælde indbetalt ATP-bidrag for de pågældende.

15. Jf. ATP-lovens § 2, stk. 1, litra c, og § 2a, stk. 2.

Da ATP-lovens bidragsregler danner basis for opgørelsen af betin-gelsen i selskabsbekendtgørelsens § 1 om, hvorvidt selskabets medar-bejdere har ret til selskabsrepræsentation, vil det være naturligt at hente vejledning heri ved afgrænsningen af medarbejderbegrebet i selskabsbekendtgørelsens § 3. Det må derfor antages, at medarbejder-begrebet også omfatter fritstillede medarbejdere, der oppebærer løn i opsigelsesperioden og medarbejdere, der har ret til at oppebære dag-penge efter dagdag-pengeloven, herunder medarbejdere på barsels-, fæd-re- eller forældreorlov. Det samme må gælde medarbejdere, som har ret til løn fra selskabet under deres orlov, enten ifølge lov, overens-komst eller aftale.

Direktører, der er anmeldt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen falder udenfor medarbejderbegrebet og er ikke stemmeberettigede til ja/nej-afstemningen. Der er tale om personer, der i aktieselskabslovens for-stand er en del af direktionen og ikke er underlagt andres instruktio-ner om udførelsen af deres arbejde.¹⁶

En medarbejder, der permanent arbejder udenfor det danske høj-hedsområde, betragtes heller ikke som en medarbejder i selskabsbe-kendtgørelsens forstand. Herved sikres det, at medarbejdere, der ikke har tilknytning til Danmark ikke kan deltage i repræsentationsord-ningen.

Det tidligere Industriministerium udtalte i 1980, at det af referater fra forhandlinger med erhvervslivets organisationer forud for udste-delsen af den første bekendtgørelse om selskabsrepræsentation i 1973¹⁷ fremgik, at udtrykket »permanent« kun skulle gælde for de arbejdstagere, der ikke på et tidspunkt naturligt i forbindelse med deres stilling i selskabet vendte tilbage til Danmark. Medarbejdere, der udstationeres for en periode, vil således være at betragte som en medarbejder på lige fod med medarbejdere, der er placeret i Dan-mark.

Med »dansk højhedsområde« anses i henhold til selskabsbekendt-gørelsens § 3, stk. 2, også dansk skib og den danske del af kontinen-talsoklen. Det betyder, at ansatte ombord på f.eks. boreplatforme og

16. Dette gælder også personer, som nyder funktionærretlig beskyttelse, men som er an-meldt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen som direktører. Derimod ikke ledende medar-bejdere, som har titel af direktør, men som ikke er anmeldt til Erhvervs- og Selskabssty-relsen.

17. Bekendtgørelse nr. 598 af 21. november 1973.

lignende også er omfattet af definitionen på en medarbejder. Se afsnit 4 om medarbejdere på skibe.

Medarbejdernes nationalitet er uden betydning for, om de er om-fattet af medarbejderbegrebet, når blot de er ansat i det danske sel-skab.

I tvivlstilfælde er det valgudvalget, der afgør, om betingelserne for stemmeret er opfyldt.