2. Afstemning om koncernrepræsentation
2.2 Koncernvalgudvalget
2.2.2 Beslutninger i koncernvalgudvalget
Når koncernvalgudvalget skal træffe afgørelser sker det ved simpelt stemmeflertal blandt de afgivne stemmer. I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende, jf. koncernbekendtgørelsens § 12, stk. 2.
Der er ikke regler i koncernbekendtgørelsen om, hvor mange med-lemmer der skal være til stede for, at koncernvalgudvalget er beslut-ningsdygtigt, dvs. hvornår der indtræder quorum. Udgangspunktet må derfor være, at der ikke er quorum-krav. Set ud fra en praktisk synsvinkel vil det ofte blive tilstræbt, at alle medlemmer er til stede eller deltager i beslutningen på den ene eller anden måde, særligt hvor der træffes beslutninger af vigtig karakter, f.eks. om en stemme er afgivet ugyldigt.
Når koncernvalgudvalget har truffet afgørelse i en sag er afgørelsen endelig. Der er ikke nogen »appelmulighed«, f.eks. til moderselska-bets bestyrelse. Hvis der opstår en tvist må spørgsmålet prøves ved domstolene.
Det vil være naturligt og hensigtsmæssigt, at koncernvalgudvalget mødes fysisk i forbindelse med varetagelsen af dets mange opgaver.
Koncernbekendtgørelsen indeholder imidlertid ikke noget krav her-om. Koncernvalgudvalget har derfor adgang til at afvikle sine møder elektronisk, f.eks. således at forhandling og stemmeafgivning foregår ved telefon- eller videokonference eller via et intranet. Møderne kan også afholdes skriftligt. Afholdelse af koncernvalgudvalgets møder via elektroniske medier kan være en fordel i de tilfælde, hvor medlem-merne af koncernvalgudvalget er spredt geografisk. Beslutning om formen for mødernes afholdelse, som tiltrædes af et flertal af kon-cernvalgudvalgets medlemmer,17 må respekteres af mindretallet.
2.2.3 Udarbejdelse af referater
Koncernvalgudvalget skal udfærdige referater, hvor alle forhold af be-tydning skal fremgå. Sådanne forhold er f.eks. indholdet af alle kon-cernvalgudvalgets bekendtgørelser, beslutninger, afstemningsresulta-ter og valgresultaafstemningsresulta-ter, jf. koncernbekendtgørelsens § 13, stk. 1.
Referaterne er tilgængelige for koncernens ledelse, koncernselskab-ernes aktionærer/anpartshavere og medarbejdere samt for vedkom-mende offentlige myndigheder, f.eks. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, jf. koncernbekendtgørelsens § 13, stk. 2.
Referaterne skal underskrives af samtlige medlemmer af
koncern-17. Et enkelt medlem af koncernvalgudvalget kan næppe på samme måde som et bestyrel-sesmedlem eller en direktør i et aktieselskab, jf. aktieselskabslovens § 56, stk. 3, stille krav om afholdelse af et fysisk møde.
valgudvalget og opbevares i mindst 5 år, jf. koncernbekendtgørelsens
§ 13, stk. 3. Et medlem kan ikke undlade at underskrive et referat, selvom han er uenig i en konkret beslutning. Han kan dog kræve at få indskrevet i referatet eller selv påføre, at han er uenig i beslutningen.18 2.3 Ja/nej-afstemning
Det påhviler koncernvalgudvalget inden 4 uger efter sin nedsættelse at afholde ja/nej-afstemning, jf. koncernbekendtgørelsens § 14, stk. 1.
Er der tillige selskabsrepræsentanter i moderselskabets bestyrelse, kan ja/nej-afstemningen dog tidligst afholdes 6 måneder før udløbet af valgperioden for selskabsrepræsentanterne i moderselskabets be-styrelse, jf. koncernbekendtgørelsens § 5, stk. 2.
Det må antages, at moderselskabets bestyrelse skal nedsætte kon-cernvalgudvalget senest 6 uger efter modtagelsen af anmodningen om ja/nej-afstemningen, jf. koncernbekendtgørelsens § 5, stk. 1, selvom bestyrelsen allerede da kan konstatere, at koncernvalgudvalget ikke kan overholde kravet om at afholde ja/nej-afstemning inden 4 uger efter nedsættelsen på grund af reglen om, at ja/nej-afstemningen tid-ligst kan afholdes 6 måneder før udløbet af valgperioden for selskabs-repræsentanterne i moderselskabets bestyrelse. Det må således være rigtigst, at det er koncernvalgudvalget, og ikke moderselskabets be-styrelse, der drøfter og beslutter, hvordan der skal forholdes i denne situation. 6-måneders reglen er en specialregel, der har forrang for reglen om, at koncernvalgudvalget inden 4 uger efter sin nedsættelse skal afholde ja/nej-afstemning. Koncernvalgudvalget skal derfor ikke have dispensation for den manglende iagttagelse af 4-ugers reglen.
2.3.1 Tilrettelæggelse af ja/nej-afstemning
Når koncernvalgudvalget skal planlægge afholdelsen af ja/nej-afstem-ningen, vil det af tidsmæssige årsager være en god ide at tage
ud-18. Smh. aktieselskabslovens § 56, stk. 5, der foreskriver, at der over forhandlingerne i bestyrelsen skal føres en protokol, der underskrives af samtlige tilstedeværende med-lemmer. Et bestyrelsesmedlem og en direktør, der ikke er enig i bestyrelsens beslutning, har ret til at få sin mening indført i protokollen. Se tillige årsregnskabslovens §§ 9 og 10, hvoraf det fremgår, at alle medlemmer af den samlede øverste ledelse (typisk besty-relsen) skal underskrive årsrapporten, uanset om et ledelsesmedlem måtte være helt eller delvis uenig i årsrapportens indhold. I sådanne tilfælde kan den pågældende tilføje sine indvendinger i sammenhæng med underskriften.
gangspunkt i, at afstemningen resulterer i et ønske om at indføre koncernrepræsentation. Det skyldes, at det efterfølgende valg af kon-cernrepræsentanter skal være afholdt i så god tid, at de nyvalgte be-styrelsesmedlemmer kan indtræde i bestyrelsen umiddelbart efter moderselskabets ordinære generalforsamling. Koncernvalgudvalget bør tage hensyn hertil allerede ved planlægningen af afstemnin-gen, således at det sikres, at der kan nå at blive afholdt både ja/nej-afstemning og valg til koncernrepræsentation inden moderselskabets førstkommende ordinære generalforsamling. Der bør også indlægges tid til eventuel udsættelse af valget eller omvalg, se afsnit 3.1.
Koncernvalgudvalget skal gennemføre ja/nej-afstemningen således, at alle stemmeberettigede får rimelig adgang til at deltage i afstemnin-gen, herunder om nødvendigt ved afgivelse af brevstemme, jf. cernbekendtgørelsens § 14, stk. 2. Det afgørende må være, at kon-cernvalgudvalget foretager de tiltag, der er nødvendige, for at de stem-meberettigede så vidt muligt kan stemme.
Koncernvalgudvalget vil skulle give meddelelse om, hvor og hvor-når ja/nej-afstemningen afholdes. Det er tilstrækkeligt, at meddelelsen gives til medarbejderne via den for koncernen sædvanlige kommuni-kationsmåde. Det kan være opslag i kantinen, på virksomhedens in-tranet eller i et personaleblad. Koncernvalgudvalget skal også sørge for, at meddelelsen gives på anden måde til medarbejdere, som selska-bet ved ikke vil blive bekendt med en meddelelse, der gives på sæd-vanlig vis. Det kan være medarbejdere på orlov, under udstationering, eller medarbejdere, som er langtidssygemeldt. Det er tilstrækkeligt, at koncernvalgudvalget sørger for, at meddelelsen sendes til sådanne medarbejdere med almindelig post.
Meddelelsen om ja/nej-afstemningen skal også indeholde oriente-ring om, at medarbejdere som er forhindret i at afgive stemme på valgdatoen, i stedet kan afgive brevstemme. Koncernvalgudvalget må fastsætte en frist for medarbejderes tilmelding til brevstemme, der udløber så tidligt, at koncernvalgudvalget kan nå at udsende stemme-sedler og de brevstemmende kan nå at tilbagesende stemmesedlen, så den er koncernvalgudvalget i hænde senest på datoen for ja/nej-afstemningen.
Figur 16 – Meddelelse om ja/nej-afstemningens afholdelse.
AFHOLDELSE AF JA/NEJ-AFSTEMNING
Sørensen & Sønner A/S’ bestyrelse har den [dato 1] modtaget en anmodning om, at der blandt medarbejderne i datterselskaberne afholdes en afstemning om, hvorvidt der skal afholdes valg af medarbejdere til Sørensen & Sønner A/S’ bestyrelse (ja/nej-afstemningen).
På baggrund af anmodningen har bestyrelsen nedsat et koncernvalgudvalg, der vil sørge for, at ja/nej-afstemnin-gen gennemføres, og at et eventuelt valg af medar-bejdere til bestyrelse gennemføres (valg af koncernrepræsentanter).
Der afholdes derfor ja/nej-afstemning om koncernrepræsentation til koncernen Sø-rensen & Sønner
den [dato 2] mellem kl. [...] og kl. [...] i kantinen hos Sørensen & Sønner A/S Enhver medarbejder over 15 år, som er ansat i et af koncernens datterselskaber på tids-punktet for ja/nej-afstemningens afholdelse, er stemmeberettiget. De medar-bejdere, der på forhånd ved, at de ikke er i virksomheden denne dag, kan henvende sig til koncernvalgudvalget ved [...] med henblik på at brevstemme. Henvendelse skal ske senest den [dato].
Koncernvalgudvalget gør opmærksom på, at mindst halvdelen af alle koncernens medarbejdere, der er stemmeberettigede, skal stemme »ja«, før der kan afholdes valg af medarbejdere til moderselskabets bestyrelse.
Koncernvalgudvalget inviterer samtidig alle koncernens medarbejdere til et informa-tionsmøde, den [dato 3] mellem kl. [...] og kl. [...] i kantinen. På mødet vil der blive givet en nærmere forklaring om baggrunden for ja/nej-afstemningens afholdelse og reglerne for ja/nej-afstemningen. Herudover kan I få information om og stille spørgs-mål til selve ordningen om koncernrepræsentation.
[Dato]
Koncernvalgudvalget
I figur 16 indkalder koncernvalgudvalget til et forudgående informa-tionsmøde, hvor der kan gives forklaring om baggrunden for ja/nej-afstemningens afholdelse, og reglerne for afstemningen. På mødet kan medarbejderne få information om og stille spørgsmål til selve ordningen om medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer og reglerne for afholdelsen af et eventuelt valg. Koncernbekendtgørelsen indehol-der ikke noget krav om informationsmøde, men det kan ofte være hensigtsmæssigt at afholde et sådant.
Ja/nej-afstemningen skal afholdes skriftligt og hemmeligt, jf. kon-cernbekendtgørelsens § 15, stk. 1.
Stemmesedlerne skal indeholde muligheden for at stemme ja eller nej, jf. koncernbekendtgørelsens § 15, stk. 2. Kravet om en skriftlig og hemmelig afstemning er ikke til hinder for anvendelse af afstem-ningslister, hvorpå de i afstemningen deltagende medarbejdere af-krydses samtidig med udlevering af stemmesedlerne.19 Koncernvalg-udvalget må ikke nummerere stemmesedlerne, da dette vil stride mod kravet om, at valget afholdes hemmeligt. Selv hvis stemmesedlens nummer ikke noteres skriftligt i forbindelse med udleveringen, udgør nummerering en risiko for, at den, der udleverer stemmesedlen, kan huske, hvem han udleverede en bestemt stemmeseddel til.
Figur 17 – Stemmeseddel til ja/nej-afstemningen.
STEMMESEDDEL
Ja/nej-afstemning den [dato] i koncernen Sørensen & Sønner om, hvorvidt der skal vælges koncernrepræsentanter til Sørensen & Sønner A/S’ bestyrelse.
– – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – fold her – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – – Skal der vælges koncernrepræsentanter til Sørensen & Sønner A/S’ bestyrelse?
JA NEJ
Overholdes reglerne om skriftlighed og hemmelighed ikke, vil ja/nej-afstemningen være ugyldig, og kan således ikke danne grundlag for valg af koncernrepræsentanter. Gennemføres valg til koncernrepræ-sentation alligevel, må dette antages også at være ugyldigt.
Stemmeafgivning via e-mail er skriftlig, men ikke hemmelig. Hver medarbejders e-mailkonto er personlig, og en udgående meddelelse vil altid vil kunne spores tilbage til afsenderen.
Hvor grænsen nøjagtigt går for, at en afstemning kan karakteriseres som hemmelig under anvendelse af it-hjælpemidler er ikke
fuldstæn-19. Jf. Rosenberg m.fl., A/S’ loven med kommentarer, 6. udg., 1999, side 572.
dig afklaret. Mange virksomheder har opbygget intranet, hvor medar-bejderne kan få adgang til relevante oplysninger om virksomheden, herunder udveksle information med hinanden og selskabet – f.eks. i form af elektroniske opslagstavler. Af omkostningsmæssige hensyn kunne selskaberne være interesseret i at udnytte de moderne hjælpe-midler i forbindelse med ja/nej-afstemningen og valget af medar-bejderrepræsentanter. Det må imidlertid antages, at brugen af eksem-pelvis virksomhedens intranet som medie for afstemninger og valg ikke er foreneligt med kravet om, at de skal finde sted hemmeligt, idet virksomheden via en gennemgang af sine it-systemer vil kunne undersøge, hvad en given medarbejder har stemt. Afstemningen kan derimod godt ske via en eller flere centrale computere og ved anven-delse af tilfældigt udtrukne og hemmelige passwords for hver medar-bejder. I så fald vil stemmeafgivningen være hemmelig.
Der kan ikke stemmes via fuldmagt til en kollega. Dette skyldes, at stemmeretten er en personlig ret, og at hemmelighedskravet indebæ-rer, at fuldmagtsgiveren ikke kan kontrollere, hvad fuldmægtigen stemmer.
Koncernbekendtgørelsen indeholder ingen regler om, hvorledes ja/nej-afstemningen skal tilrettelægges i praksis. Sædvanligvis foregår afstemningen ved anvendelse af valgbokse og stemmeurner, der over-våges af koncernvalgudvalget. Fremgangsmåden er således meget lig proceduren ved afholdelse af kommunal- eller folketingsvalg.
2.3.2 Stemmeberettigede til ja/nej-afstemningen
Kun »medarbejdere«, der er ansat i et af koncernens datterselskaber på tidspunktet for ja/nej-afstemningens afholdelse, er stemmeberetti-gede, jf. koncernbekendtgørelsens § 7.
Ifølge koncernbekendtgørelsens § 3, stk. 1, er en »medarbejder« de-fineret som enhver person over 15 år, der udfører arbejde som løn-modtager for et koncernselskab, medmindre den pågældende enten O er anmeldt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen som medlem af
direk-tionen i et af koncernselskaberne, eller
O permanent har sit arbejdssted udenfor dansk højhedsområde.
For at være omfattet af dette medarbejderbegreb må det kræves, at der mellem koncernselskabet og medarbejderen er etableret et
egent-ligt ansættelsesforhold, dvs. et tjenesteforhold. Det vil sædvanligvis være tilfældet, hvis der indbetales ATP-bidrag for medarbejderen.20 Aflønningsformen er uden betydning, ligesom det er uden betydning, om medarbejderen er ansat på deltid eller i en tids- eller opgavebe-grænset stilling. Vikarer er omfattet af medarbejderbegrebet, hvis de er ansat i koncernselskabet, men ikke, hvis de er ansat i et vikarbu-reau. Der er ikke noget i vejen for, at medarbejderen tillige udfører arbejde for e´n eller flere andre virksomheder, blot der også i relation til koncernselskabet består et ansættelsesforhold.21
Personer, som udfører arbejde for selskabet af entrepriselignende karakter, f.eks. på freelance basis eller som konsulenter er derimod normalt ikke omfattet af medarbejderbegrebet.22
Medarbejdere i opsagt stilling anses som medarbejdere indtil op-sigelsesperiodens udløb. Formuleringen af koncernbekendtgørelsens
§ 3, hvor det anføres, at medarbejderen skal udføre arbejde for kon-cernselskabet, kunne tyde på, at opsagte medarbejdere der fritstilles, ikke er omfattet af medarbejderbegrebet, ligesom medarbejdere på lov-, overenskomst- eller aftalebaseret orlov heller ikke ville være omfattet.
En så snæver forståelse ville imidlertid ikke harmonere med ATP-lovens regler om bidragspligt, hvorefter både opsagte medarbejdere, der bærer løn i opsigelsesperioden og medarbejdere, der har ret til at oppe-bære dagpenge efter dagpengeloven omfattes af ATP-ordningen.23
20. For personer mellem 15 og 16 år bliver dette kriterium dog uden betydning, idet der ikke skal betales ATP-bidrag for medarbejdere under 16 år, jf. ATP-lovens § 2, stk. 1, litra a. Hvis medarbejdere mellem 15 og 16 år er i et ansættelsesforhold til et koncern-selskab vil de have stemmeret ved ja/nej-afstemningen, selvom de ikke indgår i bereg-ningen af, om koncernen har beskæftiget gennemsnitligt mindst 35 medarbejdere i de seneste 3 år, idet denne beregning alene foretages på baggrund af indbetalte ATP-bidrag fra et eller flere koncernselskaber.
21. I Rosenberg m.fl., A/S’ loven med kommentarer, 6. udg., 1999, side 251, er refereret en udtalelse fra det tidligere Handelsministerium, hvoraf det fremgår, at medarbejdere, som lejlighedsvis udfører arbejde for selskabet, men som i øvrigt har arbejdsmæssig tilknytning til andre virksomheder, har valgret, hvis de er ansat i selskabet såvel på tidspunktet for valglistens offentliggørelse som på tidspunktet for selve valget. Det er dog en betingelse, at de pågældende udfører arbejde som lønmodtager for selskabet.
22. I Rosenberg m.fl., A/S’ loven med kommentarer, 6. udg., 1999, side 251, refereres også en sag, hvor det tidligere Industriministerium konkluderede, at personer der var i et arbejdsforhold af entrepriselignende karakter konkret var omfattet af lønmodtagerbeg-rebet. Industriministeriet lagde vægt på, at selskabet havde tegnet sygelønsforsikring og i visse tilfælde indbetalt ATP-bidrag for de pågældende.
23. Jf. ATP-lovens § 2, stk. 1, litra c, og § 2a, stk. 2.
Da ATP-lovens bidragsregler danner basis for opgørelsen af betin-gelsen i koncernbekendtgørelsens § 1 om, hvorvidt koncernselskabets medarbejdere har ret til koncernrepræsentation, vil det være naturligt at hente vejledning heri ved afgrænsningen af medarbejderbegrebet i koncernbekendtgørelsens § 3. Det må derfor antages, at medarbejder-begrebet også omfatter fritstillede medarbejdere, der oppebærer løn i opsigelsesperioden og medarbejdere, der har ret til at oppebære dag-penge efter dagdag-pengeloven, herunder medarbejdere på barsels-, fæd-re- eller forældreorlov. Det samme må gælde medarbejdere, som har ret til løn fra selskabet under deres orlov, enten ifølge lov, overens-komst eller aftale.
Direktører, der er anmeldt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen falder udenfor medarbejderbegrebet og er ikke stemmeberettigede til ja/nej-afstemningen. Der er tale om personer, der i aktieselskabslovens for-stand er en del af direktionen og ikke er underlagt andres instruktio-ner om udførelsen af deres arbejde.24
En medarbejder, der permanent arbejder udenfor det danske høj-hedsområde, betragtes heller ikke som en medarbejder i koncernbe-kendtgørelsens forstand. Herved sikres det, at medarbejdere, der ikke har tilknytning til Danmark ikke kan deltage i repræsentationsord-ningen.
Det tidligere Industriministerium udtalte i 1980, at det af referater fra forhandlinger med erhvervslivets organisationer forud for udste-delsen af den første bekendtgørelse om selskabsrepræsentation i 197325 fremgik, at udtrykket »permanent« kun skulle gælde for de arbejdstagere, der ikke på et tidspunkt naturligt i forbindelse med deres stilling i selskabet vendte tilbage til Danmark. Medarbejdere der udstationeres for en periode vil således være at betragte som en medarbejder på lige fod med medarbejdere, der er placeret i Dan-mark.
Med »dansk højhedsområde« anses i henhold til koncernbekendt-gørelsens § 3, stk. 2, også dansk skib og den danske del af kontinen-talsoklen. Det betyder, at ansatte ombord på f.eks. boreplatforme og
24. Dette gælder også personer, som nyder funktionærretlig beskyttelse, men som er an-meldt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen som direktører. Derimod ikke ledende medar-bejdere, som har titel af direktør, men som ikke er anmeldt til Erhvervs- og Selskabssty-relsen.
25. Bekendtgørelse nr. 598 af 21. november 1973.
lignende også er omfattet af definitionen på en medarbejder. Se afsnit 4 om medarbejdere på skibe.
Medarbejdernes nationalitet er uden betydning for om de er omfat-tet af medarbejderbegrebet, når blot de er ansat i et af koncern-selskaberne.
I tvivlstilfælde er det koncernvalgudvalget, der afgør, om betingel-serne for stemmeret er opfyldt.
2.3.3 Afstemningsresultatet
For at indføre ordningen om koncernrepræsentation kræves det, at mindst halvdelen af de stemmeberettigede har stemt ja, jf. koncernbe-kendtgørelsens § 15, stk. 3. Det er ikke nok, at der foreligger et flertal af ja-stemmer blandt de, der har stemt, hvis ikke ja-stemmerne repræ-senterer mindst halvdelen af de stemmeberettigede medarbejdere.
Flertalskravet kan illustreres ved et eksempel:
Der er 500 stemmeberettigede til ja/nej-afstemningen. Der afgives i alt 240 stemmer fordelt på 220 ja-stemmer og 20 nej-stemmer. Der således blandt de afgivne stemmer et meget stort flertal for at indføre ordningen om koncernre-præsentation (ca. 92 %), men da mindst halvdelen af de stemmeberettigede (dvs. 250) ikke har stemt ja, bliver ordningen ikke indført.
Som det ses, er det vigtigt, at det nedsatte koncernvalgudvalg sørger for at medarbejderne bliver grundigt informerede om ja/nej-afstem-ningen, og at alle stemmeberettigede får mulighed for at stemme, eventuelt ved afgivelse af brevstemme.
Så snart ja/nej-afstemningens resultat foreligger, orienterer koncern-valgudvalget skriftligt moderselskabets bestyrelse herom, jf. aktiesel-skabslovens § 177 og koncernbekendtgørelsens § 15, stk. 4. Samtidig skal koncernvalgudvalget drage omsorg for, at resultatet bliver meddelt medarbejderne, jf. koncernbekendtgørelsens § 15, stk. 4. Der er ikke i koncernbekendtgørelsen fastsat nærmere krav til indholdet af medde-lelserne.
Figur 18 – Meddelelse om resultatet af ja/nej-afstemningen.
Til bestyrelsen i Sørensen & Sønner A/S Til medarbejderne i Sørensen & Sønner A/S RESULTATET AF JA/NEJ-AFSTEMNINGEN RESULTATET AF JA/NEJ-AFSTEMNINGEN Den [dato] blev der afholdt ja/nej-af- Den [dato] blev der afholdt ja/nej-af-stemning blandt medarbejderne i koncer- stemning blandt medarbejdere i koncer-nens datterselskaber om, hvorvidt der nens datterselskaber om, hvorvidt der skal skal vælges koncernrepræsentanter til Sø- vælges koncernrepræsentanter til Søren-rensen & Sønner A/S’ bestyrelse. sen & Sønner A/S’ bestyrelse.
Koncernvalgudvalget har i henhold til be- Koncernvalgudvalget har opgjort antallet kendtgørelsen om koncernrepræsentation af stemmeberettigede i datterselskaberne (943/1993) § 7, jf. § 3, opgjort antallet af til [...].
stemmeberettigede i datterselskaberne til
Ved ja/nej-afstemningen blev der afgivet [...].
[...] stemmer fordelt på følgende:
Ved ja/nej-afstemningen blev der afgivet
Ja-stemmer [...]
[...] stemmer fordelt på følgende:
Nej-stemmer [...]
Ja-stemmer [...] Blanke stemmer [...]
Nej-stemmer [...] Ugyldige stemmer [...]
Blanke stemmer [...] I alt [...]
Ugyldige stemmer [...]
Da mindst halvdelen af de
stemmeberetti-I alt [...]
gede har stemt »ja«, skal der afholdes valg Da mindst halvdelen af de stemmeberetti- af koncernrepræsentanter til Sørensen &
gede har stemt »ja«, kan koncernvalgud- Sønner A/S’ bestyrelse.
valget konstatere, at medarbejderne
øn-Koncernvalgudvalget vil snarest muligt sker, at der afholdes valg af
koncernre-orientere koncernens medarbejdere om præsentanter til Sørensen & Sønner A/S’
datoen for valg af koncernrepræsentanter bestyrelse.
og suppleanter, og om den nærmere valg-Koncernvalgudvalget vil orientere kon- procedure.
cernens medarbejdere om resultatet af
af-Såfremt I har nogen spørgsmål i forbin-stemningen, og snarest muligt herefter
delse med den afholdte ja/nej-afstem-kontakte bestyrelsen med henblik på at
ning eller det kommende valg, er I vel-fastsætte en dato for valg af
koncernre-komne til at kontakte koncernvalgud-præsentanter og suppleanter.
valget ved [...].
[Dato]
[Dato]
Koncernvalgudvalget
Koncernvalgudvalget
Hvis resultatet bliver et nej til at indføre koncernrepræsentation, kan krav om en ny ja/nej-afstemning tidligst fremsættes 6 måneder efter da-toen for den første afstemning, jf. koncernbekendtgørelsens § 6.