Nedsættelse af valgmandskollegiet

bekendtgørelsen gives på anden måde til medarbejdere, som koncern-valgudvalget ved ikke vil blive bekendt med en bekendtgørelse, der gives på sædvanlig vis. Det kan være medarbejdere på orlov, under udstationering, eller medarbejdere, som er langtidssygemeldt. Det er tilstrækkeligt, at koncernvalgudvalget sørger for, at bekendtgørelsen sendes til sådanne medarbejdere med almindelig post.

Eksempel:

Koncernvalgudvalget i moderselskabet til en produktionsvirksomhed med 150 ansatte, hvoraf 75 sidder på kontor og har adgang til e-mail/intranet, mens de resterende har ingen eller begrænset adgang til e-mail/intranet på arbejdet, vil ikke kunne bekendtgøre valgdatoen m.v. alene via e-mail/intranet.

Har et koncernselskab ikke selskabsrepræsentation, skal selskabets medarbejdere i stedet vælge 2 repræsentanter til valgmandskollegiet samt 2 suppleanter, jf. koncernbekendtgørelsens § 9, stk. 3. Dette valg afholdes i det pågældende koncernselskab blandt dets medarbejdere og gennemføres af koncernvalgudvalget. For valget gælder, at hver medarbejder kan afgive e´n stemme til fordel for en kandidat som medlem af valgmandskollegiet og e´n stemme til fordel for en supple-ant. Der skal også afholdes særskilt valg af repræsentanter til valg-mandskollegiet, selvom koncernselskabet selv har koncernrepræsenta-tion fordi det udgør moderselskabet i en underkoncern, se afsnit 2.1.2. De valgte koncernrepræsentanter kan således ikke blot indtræde i valgmandskollegiet. Til forskel fra selskabsrepræsentanter repræ-senterer de jo ikke blot koncernselskabet, men alle selskaber i un-derkoncernen.

Koncernbekendtgørelsen indeholder ikke andre regler om valget af repræsentanter til valgmandskollegiet. Der er derfor forbundet en vis formfrihed ved valget, men det vil dog være naturligt at tage udgangs-punkt i reglerne i selskabsbekendtgørelsen om valg af selskabsrepræ-sentanter og suppleanter. Der gælder ikke andre valgbarhedskriterier i forbindelse med valg til valgmandskollegiet end betingelsen om, at medlemmerne skal være medarbejdere i et af koncernens selskaber, jf. koncernbekendtgørelsens § 3. Har et koncernselskab kun to medar-bejdere, må de kunne tiltræde valgmandskollegiet uden valg. Til-svarende gælder, hvis selskabet kun har e´n medarbejder. Den pågæl-dende må da kunne afgive samtlige stemmer, der tilkommer det på-gældende koncernselskab i valgmandskollegiet.

Hvis et af koncernselskaberne ikke har selskabsrepræsentanter, men opfylder betingelserne herfor, og hvis medarbejderne i selskabet alle-rede har tilkendegivet, at de ønsker at afholde ja/nej-afstemning eller er et valg af selskabsrepræsentanter alligevel forestående, bør dette tages med i planlægningen af hele forløbet, således at selskabsrepræ-sentanterne vælges inden valgmandskollegiet nedsættes.

3.5 Valgbarhed og mindste antal kandidater

Alle koncernens medarbejdere har ret til at fremsætte forslag til kan-didater som koncernrepræsentanter og suppleanter. Koncernbekendt-gørelsens § 19, stk. 3, nr. 2, henviser blot til, at der skal ske indkaldel-se af forslag fra »medarbejderne«. Dette udtryk må forstås i

overens-stemmelse med medarbejderbegrebet i koncernbekendtgørelsens

§ 3.³¹

Efter udløbet af opstillingsfristen skal koncernvalgudvalget foretage en undersøgelse af, om de foreslåede kandidater er valgbare, jf. kon-cernbekendtgørelsens § 21, stk. 1.

Den første betingelse for valgbarhed er, at kandidaten er omfattet af medarbejderbegrebet i koncernbekendtgørelsens § 3. Se afsnit 2.3.2, hvor begrebet er nærmere behandlet.

Ifølge koncernbekendtgørelsens § 10 kræver valgbarhed herudover, at kandidaten er myndig. Kandidaten skal være 18 år og ikke have fået frataget sin retlige handleevne efter værgemålslovens § 5 eller 7.³² Endelig skal kandidaten gennem de sidste 12 måneder have været ansat i et af koncernens selskaber.

Kravet om, at medarbejderen skal have været ansat i et af koncernens selskaber de sidste 12 måneder indebærer, at medarbejderen skal have været ansat uafbrudt i 12 måneder. Det er uden betydning, om medar-bejderen i 12 måneders perioden har skiftet arbejdsgiverselskab in-denfor koncernen. En medarbejder, der har været ansat i en uin-denfor koncernen³³beliggende virksomhed i en måned for at komme tilbage til samme virksomhed, vil anses for at have afbrudt 12-måneders peri-oden, og ikke være valgbar. Dette gælder uanset koncernens eventuelle politik om godskrivning af anciennitet fra tidligere ansættelse.

31. Jf. Saugmann og Fosdal, Vejledning i selskabsrepræsentation og koncernrepræsenta-tion, 1987, side 42. Dette harmonerer ikke med forfatternes holdning på side 14 i den nævnte fremstilling om, at det ved valg af selskabsrepræsentanter er en betingelse, at en forslagsstiller har valgret. Som anført i kapitel 2, note 22 kan det forhold, at valget af koncernrepræsentanter sker ved et indirekte valg ikke begrunde en forskel i retten til at opstille kandidater, og også ved valg af selskabsrepræsentanter kan enhver medar-bejder derfor være forslagsstiller.

32. I § 10 i koncernbekendtgørelsen er valgbarhedskriteriet, at den ansatte skal være myn-dig. Myndighedsloven har tidligere fastlagt forståelsen af begrebetmyndig, men loven er nu ophævet og erstattet af værgemålsloven (lov nr. 388 af 14. juni 1995). I den forbindelse er terminologien blevet ændret, således at man godt kan være under værge-mål, dvs. delvis frataget sin råden, og stadig være myndig. I forbindelse med indførelsen af værgemålsloven, blev de generelle habilitetsregler for generalforsamlingsvalgte be-styrelsesmedlemmer i aktieselskabslovens § 52 derfor præciseret, således at myndige personer er alle, der ikke er under værgemål eller samværgemål, jf. værgemålslovens

§§ 5 og 7. Begrebet myndig i koncernbekendtgørelsen må læses i overensstemmelse med de generelle habilitetsregler for almindelige bestyrelsesmedlemmer.

33. Koncernen skal også i denne forbindelse forstås i den snævre forstand, som beskrevet i afsnit 2.1.2.

Koncernbekendtgørelsens § 10 angiver udtømmende, hvem der er valgbare. Hvis der i moderselskabets vedtægter findes bestemmelser, der opstiller krav til bestyrelsesmedlemmernes uddannelse, kvalifika-tioner, køn, alder m.v., vil sådanne krav være uvirksomme i relation til valgbarhedskriteriet for kandidater til koncernrepræsentanter og suppleanter.

I tvivlstilfælde er det koncernvalgudvalget, der afgør, om en medar-bejder er valgbar.

Koncernvalgudvalget skal også undersøge, om de foreslåede kandi-dater ønsker at stille op til valget, jf. koncernbekendtgørelsens § 21, stk. 1.

Konstateres det ved udløbet af fristen for opstilling af kandidater til koncernrepræsentanter og suppleanter, at der er opstillet færre kandidater end det antal, der er behov for, kan valget ikke gennemfø-res, jf. koncernbekendtgørelsens § 22. Dette gælder både, hvor der er opstillet for få kandidater til begge poster, og hvor der kun er opstillet for få kandidater til enten posten som koncernrepræsentant eller posten som suppleant. Valget kan dog udsættes, se afsnit 3.3.1.

Østre Landsret tog i en utrykt dom af 10. april 1990 stilling til en sag, hvor der i strid med selskabsbekendtgørelsens § 21 (der svarer til koncernbekendtgørelsens § 22), var blevet afholdt valg:

I forbindelse med et valg af selskabsrepræsentanter blev der kun opstillet 3 kandidater som suppleanter, selv om der rettelig skulle have været opstillet 4 suppleanter, svarende til antallet af kandidater til selskabsrepræsentanter.

Valget af selskabsrepræsentanter blev desuagtet afholdt, og de valgte repræsen-tanter indtrådte efter den ordinære generalforsamling i bestyrelsen i overens-stemmelse med selskabsbekendtgørelsens regler.

Landsretten udtalte, at da valget af selskabsrepræsentanter og suppleanter ifølge selskabsbekendtgørelsens § 20, stk. 3, skulle finde sted på hver sin liste havde den manglende opstilling af en suppleant været uden indflydelse på valget af selskabsrepræsentanter. Herefter, og da det ikke var blevet gjort gæl-dende, at den omstændighed, at der manglede en suppleant havde haft nogen praktisk betydning for medarbejdernes repræsentation i bestyrelsen fandt landsretten ikke, at det medførte ugyldighed, at valget var blevet afholdt i strid med selskabsbekendtgørelsen. Valget stod således ved magt.

Som det ses resulterer en overtrædelse af selskabsbekendtgørelsens

§ 21 (og dermed heller ikke koncernbekendtgørelsens § 22) ikke nød-vendigvis i, at det efterfølgende valg er ugyldigt. På trods af Østre

Landsrets dom, registrerer Erhvervs- og Selskabsstyrelsen imidlertid ikke en anmeldelse om valg af medarbejderrepræsentanter, hvis der ikke er valgt det tilstrækkelige antal kandidater til både posterne som medarbejderrepræsentanter og posterne som suppleanter. Styrelsen anser tilsyneladende dommen for konkret begrundet, således at den ikke kan tages til indtægt for en generel regel om, at valg kan gennem-føres på trods af opstilling af et utilstrækkeligt antal kandidater.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan dispensere fra koncernbekendt-gørelsens § 22. Dispensation forudsætter formentlig i de fleste til-fælde, at koncernvalgudvalget ved udsættelse af valget har gjort yderli-gere forsøg på at få opstillet det tilstrækkelige antal kandidater.