Beskyttelsens indhold

Kravet om, at opsigelsen af en tillidsrepræsentant, og dermed også et medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem, kun kan finde sted, hvis der er tvingende årsager, er fastsat i de fleste overenskomster.³³ Hvis den overenskomst der er gældende inden for vedkommende eller til-svarende faglige område, undtagelsesvis ikke stiller krav om tvingende årsager, gælder betingelsen herom imidlertid ikke. En beskyttelse efter reglen om tvingende årsager udgør således ikke en almindelig arbejds-retlig grundsætning, som alle medarbejdervalgte

bestyrelsesmedlem-32. Oplysninger om fagforeningsmæssigt tilhørsforhold er i henhold til § 7 i lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af personoplysninger en følsom personoplysning, som en arbejdsgiver ikke må registrere uden Datatilsynets godkendelse, jf. lovens § 50.

33. Se f.eks. Industriens Overenskomst (Overenskomst mellem Dansk Industri og CO Industri 2004–2008): »Afskedigelse af en tillidsrepræsentant skal begrundes i tvingende årsager..«, Byggeriets Overenskomst (Overenskomst 2000 mellem Byggeriets Arbejdsgi-vere og Forbundet Træ-Industri-Byg i Danmark): »En virksomhed har ret til at afskedige en tillidsmand som enhver anden medarbejder, men samtidig må det efter hele forholdets natur stå virksomheden klart, at virksomheden ikke bør foretage et sådant skridt uden at have tvingende grunde hertil«.

mer kan kræve iagttaget.³⁴ I givet fald vil et medarbejdervalgt be-styrelsesmedlem ikke nyde anden beskyttelse mod opsigelse end den generelle opsigelsesbeskyttelse, som måtte gælde, f.eks. kravet om sag-lig opsigelsesgrund i funktionærlovens § 2b og i Hovedaftalens § 4.

Det kan ikke udelukkes, at kravet til saglig opsigelsesgrund i sådanne tilfælde er skærpet i forhold til normalsituationen, ligesom godt-gørelseskravet kan være højere.

Betingelsen om tvingende årsager indebærer, at der skal foreligge væsentlig stærkere grunde for at skride til opsigelse af et medarbejder-valgt bestyrelsesmedlem end tilfældet er over for øvrige medar-bejdere.³⁵En saglig opsigelsesbegrundelse udgør således ikke automa-tisk en tvingende årsag.

Såfremt opsigelsen er begrundet i virksomhedens forhold er det for det første en betingelse, at der foreligger arbejdsmangel i bestyrelses-medlemmets stilling på grund af afsætnings- eller driftsmæssige for-hold i virksomheden. Arbejdsmanglen skal kunne dokumenteres på tidspunktet for opsigelsen, og det vil derfor være uden betydning, at der efter opsigelsen er afgivet indtræder arbejdsmangel. I tilfælde, hvor arbejdsmanglen er en konsekvens af selskabets beslutning om at indskrænke virksomheden, må det kræves, at beslutningen i en eller anden grad er styret af udefrakommende forhold. Hvis beslutningen derimod er et resultat af selskabets frie valg på grundlag af alminde-lige driftsøkonomiske betragtninger om rentabilitet eller den mest rationelle drift, udgør arbejdsmanglen ikke en »tvingende årsag«, jf.

Faglig Voldgiftskendelse af 27. november 2000.

For det andet er det en betingelse, at det er tvingende nødvendigt at opsigenetopbestyrelsesmedlemmet. Det betyder, at såfremt der er tale om nedskæringer inden for en bestemt funktion blandt flere an-satte, vil bestyrelsesmedlemmet først skulle afskediges som den sidste

34. Se Opmandskendelse af 5. februar 1998, refereret i Advokaten 1998, Faglig Nyt side 130 og 226.

35. Der foreligger en meget omfattende faglig voldgiftsretspraksis om betingelsens nærme-re afgrænsning i nærme-relation til tillidsmandsafskedigelser. Denne praksis er detaljenærme-ret nærme-refenærme-re- refere-ret og kommenterefere-ret i Hasselbalch, Tillidsmandsrefere-ret, 2. udg., 1999, side 122ff, hvortil der henvises for en mere indgående behandling af spørgsmålet. Kun få af de trykte afgørelser vedrører opsigelse af medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer, der ikke samtidig var tillidsmænd.

i gruppen.³⁶ Beskyttelsen af bestyrelsesmedlemmet kan altså ske på bekostning af en mere velkvalificeret kollega.

Hvis der i virksomheden bevares ligeartet arbejde og bestyrelses-medlemmet kan udføre dette uden nogen egentlig omskoling, vil han i stedet skulle have dette arbejde tilbudt. Ved bedømmelsen af, om arbejdet er ligeartet må der bl.a. lægges vægt på, om bestyrelsesmed-lemmet har de tilstrækkelige kvalifikationer til at udføre arbejdet til-fredsstillende. Hvis bestyrelsesmedlemmets kvalifikationer er nogen-lunde på niveau med de øvrige ansatte, der udfører det ligeartede arbejde (eller hvis et sådant niveau kan forventes oparbejdet efter en kortere indkøringsperiode) vil det ikke være nødvendigt at opsige netop bestyrelsesmedlemmet. Bedømmelsen af, om bestyrelsesmed-lemmet er tilstrækkeligt meget ringere end de øvrige kolleger er van-skelig i praksis. Der må her også lægges vægt på om driftens art eller det reducerede medarbejderantal nødvendiggør en særlig streng kvalifikationsvurdering, men også bestyrelsesmedlemmets anciennitet og hidtidige arbejdsindsats vil kunne indgå i bedømmelsen.³⁷

Såfremt opsigelsen er begrundet i det medarbejdervalgte bestyrel-sesmedlems egne forhold har bl.a. følgende opsigelsesgrunde i praksis været accepteret som tvingende årsager: Arbejdsvægring, anden klar lydighedsnægtelse, grov overtrædelse af interne forskrifter og ordens-bestemmelser, krænkelse af medarbejderens loyalitetspligt og generelt svigtende samarbejdsvilje.³⁸

Bortset fra de særligt grove tilfælde er det et gennemgående træk i praksis, at der stilles betydelige krav til selskabet om iagttagelse af forudgående advarsler som betingelse for, at opsigelsesgrundene kon-kret udgør tvingende årsager. Bestyrelsesmedlemmet behøver imidler-tid ikke at have gjort sig skyldig i sådanne forhold, som ville berettige selskabet til en bortvisning. Hvis sådanne forhold foreligger, må det omvendt normalt formodes, at der også foreligger en tvingende årsag til opsigelse.

Overtrædelse af pligterne som tillidsrepræsentant kan ofte udgøre en tvingende årsag til opsigelse. På samme måde vil et medarbejder-valgt bestyrelsesmedlems misligholdelse af sine forpligtelser som

36. Jf. Hasselbalch, Tillidsmandsret, 2. udg., 1999, side 192.

37. Jf. Hasselbalch, Tillidsmandsret, 2. udg., 1999, side 199f.

38. Kategoriseringen er inspireret af Hasselbalch, Tillidsmandsret, 2. udg., 1999, side 124ff, hvortil der henvises for en gennemgang af den underliggende praksis.

medarbejderrepræsentant kunne udgøre en tvingende årsag til opsi-gelse.³⁹Der må dog kræves en vis grovhed i overtrædelsen eller forud-gående indskærpelser over for mindre grove pligtforsømmelser. Grove overtrædelser af tavshedspligten vil sædvanligvis umiddelbart udgøre en tvingende årsag til opsigelse.⁴⁰Det vil være nødvendigt at foretage en nøje vurdering af pligtforsømmelsens grovhed og betydning for selskabet i hver enkelt situation for at vurdere, om pligtforsømmelsen kan medføre opsigelse af den underliggende stilling.

Selskabet har bevisbyrden for, at der foreligger tvingende årsager, som nødvendiggør opsigelse af det medarbejdervalgte bestyrelsesmed-lem. Kan selskabet ikke løfte bevisbyrden for, at der foreligger tvingende årsager for opsigelsen af et medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem, vil selskabet kunne pådrage sig en sanktion. Denne vil afhænge af, hvilken sanktion selskabet ville kunne mødes med efter den relevante overens-komst, såfremt medarbejderen havde været tillidsrepræsentant. Sank-tionen kan f.eks. være, at medarbejderen har krav på at bevare sin stil-ling og dermed blive genansat, eller at selskabet er forpligtet til at udre-de en godtgørelse som fastsat i udre-den gæludre-denudre-de overenskomst.

I visse overenskomster er godtgørelsens størrelse fastsat, se f.eks. For-sikringsområdets Overenskomst, hvor godtgørelsen skal fastsættes så-ledes, at den mindst svarer til 9 måneders løn. Andre overenskomster in-deholder ikke bestemmelser om godtgørelsens størrelse eller om retten til godtgørelse overhovedet. Medarbejderen har dog alligevel ret til godtgø-relse/erstatning for krænkelsen af »tillidsmandsbeskyttelsen« ud fra al-mindelige, uskrevne retsregler.⁴¹Godtgørelsen vil blive fastsat skøns-mæssigt.⁴²Selvom der ikke er tale om en tabserstatning, vil der alligevel ofte blive taget hensyn til, om medarbejderen som følge af den uretmæs-sige opuretmæs-sigelse har lidt et tab. Har han f.eks. været arbejdsløs i længere tid eller må han forventes at være det i fremtiden vil dette kunne inddrages ved udmålingen af godtgørelsen. Ligeledes vil der blive taget hensyn til

39. Jf. Krüger Andersen, Aktie- og anpartsselskabsret, 7. udg., 2002, side 321.

40. Se ligeledes Nielsen, Koncernarbejdsret, 1999, side 215.

41. Jf. Hasselbalch, Tillidsmandsret, 2. udg., 1999, side 284.

42. I en utrykt afgørelse fra Østre Landsret af 22. juni 1995 udmåltes godtgørelsen til en opsagt medarbejderrepræsentant til kr. 150.000. Godtgørelsen svarede til 4¹⁄2måneds løn, hvilket var halvdelen af maksimalerstatningen efter Hovedaftalens § 4, der blev påberåbt som hjemmel for godtgørelsen. Medarbejderrepræsentanten havde 20 års an-ciennitet i virksomheden.

den pågældendes alder og anciennitet, både som ansat og som medar-bejderrepræsentant, grovheden af det skete, egen skyld, eventuel ret til genansættelse samt eventuelle andre beløb udbetalt til medarbejderen som fratrædelsesgodtgørelse eller lignende. Medarbejderen vil kunne oppebære godtgørelse for krænkelsen af »tillidsmandsbeskyttelsen« også i situationer, hvor han tillige oppebærer godtgørelse på andet grundlag, f.eks. efter funktionærlovens § 2b eller Hovedaftalens § 4, men en særlig godtgørelse for krænkelsen af »tillidsmandsbeskyttelsen« vil formentlig få betydning for størrelsen af godtgørelse på andet grundlag.

Såfremt selskabet er overenskomstdækket, vil en opsigelse af et medarbejdervalgt bestyrelsesmedlem i strid med såvel de materielle som de processuelle regler herom tillige være overenskomstbrud. I så fald vil selskabet kunne ifalde bod efter arbejdsretslovens § 12.⁴³

Beskyttelsen i forhold til tillidsrepræsentanter indtræder på det tidspunkt, hvor arbejdsgiveren får oplysning om valget af den pågæl-dende, også selvom selve tillidsmandens funktionsperiode endnu ikke er begyndt. Ordinært valg af medarbejdervalgte bestyrelsesmedlem-mer og suppleanter foregår hvert 4. år og skal være gennemført inden den ordinære generalforsamling det pågældende år. De valgte med-lemmer indtræder i bestyrelsen umiddelbart efter den ordinære gene-ralforsamling. Der vil således også i disse situationer være en periode, hvor medarbejderen er valgt som bestyrelsesmedlem, men hvor han endnu ikke er indtrådt i bestyrelsen.

Med henvisning til praksis vedrørende tillidsrepræsentanter må det antages, at også den ansættelsesretlige beskyttelse af medarbejder-valgte bestyrelsesmedlemmer og suppleanter tidsmæssigt vil skulle udstrækkes til tidspunktet for valget af medarbejderrepræsentanten eller suppleanten. Tilsvarende gælder for medarbejderrepræsentanter og suppleanter, der vælges ved et suppleringsvalg efter selskabsbe-kendtgørelsens § 31, stk. 2, eller koncernbeselskabsbe-kendtgørelsens § 32, stk. 2.

Ved de ordinære valg betyder dette, at der i en vis periode fra valgda-toen og frem til de nye medlemmers indtræden i bestyrelsen vil gælde en ansættelsesretlig beskyttelse både af de siddende bestyrelsesmed-lemmer og af de nyvalgte medbestyrelsesmed-lemmer. Derimod gælder der ingen særlig afskedigelsesbeskyttelse forud for valget, og en opstillet medar-bejder må derfor helt frem til valgdatoen risikere opsigelse efter de

43. Lov nr. 183 af 12. marts 1997 om Arbejdsretten.

almindelige regler.⁴⁴Opsigelsesbeskyttelsen varer indtil medarbejder-repræsentanten udtræder af bestyrelsen.