4. Ansvar
4.1 Det erstatningsretlige ansvar
Ifølge aktieselskabslovens § 140 er bestyrelsesmedlemmer, som under udførelsen af deres hverv forsætligt eller uagtsomt har tilføjet selska-bet skade, pligtige at erstatte denne. Det samme gælder, når skade er tilføjet aktionærer, selskabets kreditorer eller tredjemand ved overtræ-delse af aktieselskabsloven eller vedtægterne.77 Som følge af ligestil-lingsprincippet vil de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer være undergivet det samme erstatningsansvar som de øvrige bestyrelses-medlemmer.78
Erstatning for skader tilføjet selskabet eller andre på grund af et medarbejdervalgt bestyrelsesmedlems arbejde i selskabets bestyrelse følger de almindelige erstatningsretlige regler. Således vil bestyrelses-medlemmet ifalde erstatningsansvar, hvis han ved sine uagtsomme handlinger eller undladelser påfører selskabet m.fl. et økonomisk tab.
Uagtsomhedsbedømmelsen for et medarbejdervalgt lems handlinger er den samme som for de øvrige bestyrelsesmed-lemmer.
Anvendelsen af en ensartet uagtsomhedsbedømmelse stemmer også overens med det ligestillingsprincip, der i øvrigt gælder for så vidt
75. Jf. også bekendtgørelse nr. 774 af 13. september 2002 om insideres meddelelsespligt og udstederes indberetningspligt af visse aktiebesiddelser.
76. Det erstatnings- og strafferetlige ansvar for bestyrelsesmedlemmer er indgående be-handlet i litteraturen. Der henvises navnlig til Sofsrud, Bestyrelsens beslutning og an-svar, 1999, og Søgaard og Samuelsson, Bestyrelsesansvaret, 1997. I dette afsnit gives kun en overordnet beskrivelse af de regler, der skønnes mest relevante i relation til medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer.
77. Tilsvarende regler gælder for anpartsselskaber, selvom anpartsselskabsloven ikke længe-re indeholder bestemmelser herom.
78. Jf. også FT 1972–73, tillæg B, sp. 2272.
angår de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmers rettigheder, og vil formentlig også være at foretrække for medarbejderrepræsentan-terne. Hvis ansvaret skulle være et andet og mindre vidtgående end for de øvrige bestyrelsesmedlemmer ville det tilsvarende være natur-ligt, at der blev lempet i de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmers pligter. Endvidere vil de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer kun ved at være underlagt den samme ansvarsvurdering som de øvrige bestyrelsesmedlemmer have en reel mulighed for at varetage deres hverv på lige fod med de øvrige og herudover blive anset som fuldgyldige medlemmer af bestyrelsen.
Henset til risikoen for at ifalde erstatningsansvar vil det derfor være op til hver enkelt medarbejderrepræsentant forud for hans påtagelse af bestyrelseshvervet at overveje, om han har de fornødne kvalifika-tioner eller om disse kan erhverves inden for en overskuelig tid i kraft af særlig uddannelse, som bl.a. tilbydes af faglige organisationer.
Erstatningen kan nedsættes, når dette findes rimeligt under hensyn til skyldgraden, skadens størrelse og omstændighederne i øvrigt, jf.
aktieselskabslovens § 143, stk. 1. Lempelse kan også ske efter den ge-nerelle lempelsesregel i erstatningsansvarslovens § 24.79 I anpartssel-skaber er erstatningsansvarslovens § 24 den eneste hjemmel for lem-pelse, idet anpartsselskabsloven ikke har en bestemmelse, der svarer til aktieselskabslovens § 143, stk. 1.
Realiteten er, at lempelsesreglerne i vidt omfang indebærer en de facto fravigelse af princippet om den ensartede ansvarsbedømmelse for alle bestyrelsesmedlemmer. Dette skyldes, at lempelsesreglerne navnlig vil kunne tænkes at finde anvendelse over for medarbejder-valgte bestyrelsesmedlemmer, navnlig i kraft af det særlige afhængig-hedsforhold der altid vil være mellem medarbejderen og selskabet.80
Betydningen af afhængighedsforholdet belv behandlet i en afgørel-se fra Vestre Landsret fra 1984, hvor to ansatte speditører som var medlem af selskabets bestyrelse fandtes erstatningsansvarlige for ikke at have grebet ind over for ulovlige aktionærlån til eneaktionæren.81 Eneaktionærens hustru var det eneste yderligere bestyrelsesmedlem,
79. Lovbekendtgørelse nr. 750 af 4. september 2002.
80. Jf. Schans Christensen, Kapitalselskaber, 2003, side 580 og Werlauff, Selskabsret, 5.
udg., 2002, side 538.
81. Dommen er refereret hos Werlauff, Selskabsretlige domme og kendelser 1950-1996, 2.
udg., 1997, side 240.
og hun fandtes også erstatningsansvarlig. Det udtales i præmisserne i dommen:
»Det findes ikke at kunne medføre nogen ændring i de sagsøgtes almindelige forpligtelser som bestyrelsesmedlemmer, at de hver for sig har befundet sig i et afhængighedsforhold, der har medført, at de har følt sig begrænset i deres muligheder for at reagere og varetage selskabets interesser i anledning af ak-tionærlånet.«
Imidlertid fandtes afhængighedsforholdet at måtte medføre en reduk-tion af erstatningspligten efter aktieselskabslovens § 143.
Ud fra oplysningerne om bestyrelsessammensætningen må det an-tages, at speditørerne ikke bestred deres bestyrelsesposter som følge af reglerne om medarbejderrepræsentation. Betragtningerne om be-tydningen af de ansattes afhængighedsforhold for ansvarsbedømmel-sen og lempelsesmuligheden er imidlertid udtryk for det princip, som gælder for medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer generelt.
Retspraksis vedrørende erstatningsansvaret for bestyrelsesmedlem-mer i andre forbestyrelsesmedlem-mer for afhængighedsforhold (f.eks. familiebestyrel-sesmedlemmer) vil også have betydning for vurderingen af de medar-bejdervalgte bestyrelsesmedlemmers ansvar. Også i disse afgørelser synes tendensen til en lempelse klar.82
Erstatningsansvaret er individuelt, men omfatter også beslutninger, som det medarbejdervalgte bestyrelsesmedlem har været modstander af, men måske har affundet sig med eller ligefrem har stemt imod.
For at sikre sin stilling og gardere sig mod et eventuelt senere erstat-ningsansvar, vil det være påkrævet, at det enkelte medlem får tilført sin protest i forhandlingsprotokollen, jf. aktieselskabslovens § 56 og
82. Se f.eks. UfR 1979.777 V, hvor lempelse skete af »hensyn til den særlige familiemæssige baggrund for de sagsøgtes manglende tilsyn med selskabets virksomhed«. Der var i sagen tale om, at bestyrelsesformanden havde ydet lån til sig selv i strid med aktieselskabs-lovens § 115 ved i de årlige regnskaber at have optaget forskellen mellem hans løn som forretningsfører og hans reelle forbrug som selskabets tilgodehavende hos bestyrelses-formanden. Formandens tre børns var alle medlemmer af selskabets bestyrelse, og fandtes erstatningsansvarlige, idet erstatningen dog blev nedsat med den nævnte be-grundelse. Lempelse skete også i UfR 2001.873 H (familiebestyrelsesmedlem). Indenfor det strafferetlige område findes eksempler på lempelse af ansvaret for de medarbejder-valgte bestyrelsesmedlemmer, jf. bl.a. Østre Landsrets afgørelse af 14. december 1993 i sagen vedrørende Nordisk Fjer, refereret i afsnit 4.2.
anpartsselskabslovens § 21. Det kan dog ikke entydigt konkluderes, at en sådan protest vil være tilstrækkeligt til at undgå erstatningsan-svar. Dette må vurderes konkret. I visse grovere tilfælde vil det f.eks.
være påkrævet at skride mere direkte ind over for den øvrige be-styrelse, og i sidste ende forlade den.83
Er flere samtidig erstatningspligtige hæfter de solidarisk for erstat-ningen. Er den ene af de erstatningspligtiges erstatning nedsat som følge af lempelsesreglen i aktieselskabslovens § 143, stk. 1, er han kun ansvarlig med det nedsatte beløb. Har e´t bestyrelsesmedlem betalt erstatningen har han regresadgang mod de øvrige ansvarlige med et beløb der under hensyn til størrelsen af den skyld, der måtte påhvile hver enkelt, samt omstændighederne i øvrigt er rimeligt, jf. særreglen i aktieselskabslovens § 143, stk. 2. Herudover gælder den almindelige regel i erstatningsansvarslovens § 25 om fordeling af ansvaret mellem flere skadevoldere. Der kan herunder tages hensyn til foreliggende ansvarsforsikringer hos nogle af bestyrelsesmedlemmerne.84
Beslutning om at anlægge sag om erstatningspligt mod bestyrelsens medlemmer træffes af generalforsamlingen, jf. aktieselskabslovens
§ 144.
Det forhold at bestyrelsesmedlemmerne udfører deres arbejde ulønnet ændrer ikke på uagtsomhedsbedømmelsen, idet der påhviler en bestyrelse de samme pligter uanset om hvervet er lønnet eller ej.85 Det bør altid overvejes, om selskabet skal tegne og betale for en ansvarsforsikring for bestyrelsen. Efter Nordisk Fjer sagen, jf. ne-denfor, var der meget fokus på denne mulighed. Undertiden har det
83. Det vil dog ikke altid være tilstrækkeligt for at undgå ansvar, at et bestyrelsesmedlem udtræder af bestyrelsen. I UfR 1997.283 H blev en udtrådt bestyrelsesformand således holdt ansvarlig for den tilbageværende ledelses efterfølgende dispositioner, idet det burde have stået ham klart, at der bestod en nærliggende risiko for den tilbageværende ledelses misbrug af dispositionsadgangen.
84. Se herom UfR 1998.1137 H, hvor der blev statueret solidarisk hæftelse, men samtidig bestemt, at bestyrelsesformanden, som var advokat, i det indbyrdes forhold skulle betale hele erstatningsbeløbet. Advokatens ansvarsforsikring dækkede.
85. Jf. forudsætningsvis UfR 1998.1137 H. I Vestre Landsrets dom af 5. februar 2004 (B-0755–02) anføres det dog, at det ved vurderingen af erstatningsansvar må tillægges betydning, at bestyrelsesmedlemmerne i den omhandlede bestyrelse ikke modtog ve-derlag for deres arbejde. Ved dommen frifandtes bestyrelsesmedlemmerne i AOF/År-hus, herunder en medarbejderrepræsentant, for erstatningsansvar i en sag anlagt af konkursboet. Dommen er anket til Højesteret.
været fremført, at der hersker en vis tilbageholdenhed over for forsik-ringsmuligheden, idet den blotte eksistens heraf vil invitere til erstat-ningskrav mod bestyrelsesmedlemmer, som ikke ville være blevet rejst uden den garanti for betalingsevnen, som følger af forsikringsdæk-ningen.
Frygten for at skulle blive mødt med et erstatningsansvar alene af den grund, at selskabets bestyrelse har tegnet en forsikring er dog næppe reel. Selvfølgelig vil der være en tendens til ikke at anlægge sag mod en ubemidlet skadevolder, da omkostningerne ved sagens førelse ikke vil stå mål med det beløb, der vil kunne inddrives hos den pågældende. Omvendt synes det at være en noget usikker vej for selskabsbestyrelser, alene at sætte sin lid til, at det også er sådan ska-delidte og dennes advokat vurderer omstændighederne. Et sagsanlæg vil i øvrigt normalt blive påbegyndt, hvis blot e´t bestyrelsesmedlem har tilstrækkelig god økonomi og normalt stævnes alle bestyrelses-medlemmerne, herunder også de, der ikke har nogen videre midler.
Skulle man vælge ikke at stævne alle medlemmerne vil disse normalt blive inddraget af det medlem, der oprindeligt blev sagsøgt. Hertil kommer, at en skadelidt sjældent vil have indsigt i dækningsomfanget eller om der i øvrigt ville være grundlag for dækningsafvisning fra forsikringsselskabets side.
For visse kreditorer vil muligheden for at vælge sagsanlægget fra på grund af manglende grundlag for dækning slet ikke være en mulig-hed. F.eks. er offentlige kreditorer, især Told & Skat, ikke indstillet på at lade det indgå i vurderingen af om, der skal anlægges sag eller ej, om skadelidte er forsikringsdækket.