SPÆndIngSfeltet MelleM onlIne- og offlInelIV

dette betyde, at det den skriver, nødvendigvis må have berettigelse offline. Hvis der således ikke er over -ensstemmelse mellem virksomhedens online- og offlineidentitet, vil brugerne tage dette op – på samme måde som de gør i de private netværk. I sig selv er det ikke en ny udfordring for virksomheder, at der skal være konsistens mellem ord og handling (Hatch et al., 2000) til gengæld er betingelserne ændret²². På Facebook er der nemlig tale om en umiddelbar og konstant mulighed for respons, som samtidig er gennemsigtig. Dette gør, at andre brugere kan knytte an til det, der kommunikeres og samtidig, at dette vil blive spredt hurtigt pga. viraliteten. Dette giver både muligheder og begrænsninger for virksomhe-den, som vi senere skal se.

FACEBOOK – EN ØJENÅBNER

Interviewer Andreas

Hvad skal der til for, at du har lyst til at indgå i en relation med en virksom-hed?

[…] de virksomheder, som jeg i forvejen lidt er fan af, kan man sige. Fx Audi, BMW, luksus-bilmærker. Hvis jeg ser en side med det, så er jeg interesseret i at være fan. For det første fordi jeg gerne vil have nogle updates en gang i mellem. Jeg synes, det er spændende at se på billeder med de her biler. (An-dreas s. 2)

Det er generelt for vores respondenter, at de melder sig som fan af virksomhedssider, fordi det på for-hånd har deres interesse. Fx melder Mette sig til skisider, fordi hun elsker at stå på ski, Andreas til Audis side, fordi han har en brændende interesse for biler, Birgitte er fan af forskellige mode og musiksider, Mads af sportssider etc. Således er der en klar overensstemmelse mellem brugernes interesse offline og de virksomheder, de indgår en relation med på Facebook. Men udover denne (ikke overraskende) sammenhæng, identificerer vi også andre aspekter, der får betydning på Facebook. Facebook åbner op for, at den sociale dynamik skaber en anden form for relevans.

Andreas Men jeg har da tilføjet virksomheder og blevet fan eller joinet en gruppe for en virksomhed eller organisation, fordi andre er blevet det. Det har jeg gjort før.[…]

Ja, fordi jeg har fået det at vide i min nyhedsstrøm… fx nu er denne her per-son blevet fan af Amnesty International, og så tænker jeg, det er et meget godt formål, og det kan jeg godt tilskrive mig – og så har jeg tilmeldt mig.

(Andreas II s. 3)

Således får brugerne gennem deres netværk øjnene op for nogle områder, de ikke nødvendigvis ville have tænkt over i hverdagen – fordi de ikke støder på det. Det skal her pointeres, at dette ikke er ens-betydende med, at brugeren ikke har interesse i det i sit offlineliv. Derimod handler det om, at en virk-somhed eller sag ikke har været en del af brugerens referenceramme i dagligdagen og derfor ikke har figureret i bevidstheden. Det er netop her, at Facebooks grundlæggende sociale element får betydning for, hvad brugerne får interesse i. Idet nogen fra netværket bliver fan af en virksomhed eller tager en

22 I specialets afsluttende diskussion kommer vi nærmere ind på, hvordan Facebook stiller nye betingelser op ift. de elementer, vi kan identificere i teorien.

applikation, vil det figurere i news feed’et, hvormed der skabes opmærksomhed omkring det. I afsnittet

”En som mig” vil vi komme nærmere ind på, hvordan det kan have betydning for brugeren, at en person, de kender, er fan af en side.

Andreas Det er det, at det er noget, der passer til mig – og jeg agerer efter det. Og der tror jeg også, at man bliver mere bevidst om det til dagligt, når man først har meldt sig ind i gruppen osv. (Andreas II s. 4)

Selvom det således ikke er brugeren selv, der tager initiativet til at indgå i relation med virksomheden, men derimod inspireres af deres sociale relationer, kan relationen stadig få betydning offline. Der kan således argumenteres for, at Facebook gennem sit sociale element og viraliteten er med til at gøre bru-geren interesseret i nogle virksomheder, som de ikke nødvendigvis ville tænke over. Det er nemt for brugerne at finde ud af, om det virksomheden står for, har en interesse – det er så at sige kun et enkelt klik, der skal til for at etablere relationen. Brugerne udvælger hvilke kilder, de gerne vil modtage kom-munikation fra, hvorefter de vil modtage information via nyhedsstrømmen og kan herigennem vurdere, om relationen bibringer dem noget relevant.

Et andet aspekt, der præger dynamikken på Facebook, er, hvordan brugerne drages af konkurrencen og muligheden for et konkret output offline ift. deres ageren på Facebook. Eksempelvis bliver Rune fan af Nørrebro Teater på Facebook, fordi han kan vinde billetter til en forestilling ved at melde sig som fan.

Rune […] lige nu, at jeg er imponeret over Nørrebro Teater […] de er til gengæld rigtig rigtig gode til at på en ikke pushy måde at lave nogle tilbud og invol-vere.. altså.. man kan sige, at det er en gratis måde at skrive noget i status-opdatesene, som fanger mig og giver mig lyst til rent faktisk at kigge ind […]

hver gang der er en ny forestilling, jamen så får jeg information om den, og så er jeg et klik fra at være inde.. jeg ville aldrig gå ind på Nørrebro Teaters hjemmeside, medmindre jeg stod og skulle købe billetter øh... men nu bliver jeg rent faktisk sådan.. det er lidt lige som et nyhedsbrev, bare uden jeg får et helt A4, men kun får den enkelte nyhed ad gangen og det kan jeg gode lide. (Rune s. 12)

Dette er altså et eksempel på, hvordan der på Facebook kan skabes en interesse, der ikke på forhånd eksisterede, og som brugeren ikke var bevidst om, at han ville finde interessant. Det er på den måde ikke altid en interesse offline, der styrer brugerens ageren på Facebook. I dette tilfælde blev Rune ”lok-ket” af muligheden for en præmie, men endte med at få mere end en præmie ud af relationen. Således påvirker brugernes relation med virksomheder på Facebook også deres offlineliv.

På baggrund af ovenstående analyse konkluderer vi, at det spændingsfelt, der eksisterer mellem on-line- og offlineliv, er på vej til at opløses. Brugerens onlineliv bliver en stadig mere integreret del af de-res hverdag, og der sker således en gensidig påvirkning mellem dede-res ageren online og offlinelivet. Ser vi imidlertid på vores analyse, bliver det tydeligt, hvordan der gennem brugernes ageren på Facebook skabes et selvstændigt ”liv”, hvor interesser udfoldes, og brugerne bliver opmærksomme på forskellige elementer. Endvidere kan onlinelivet have ligeså stor indflydelse på det, der sker offline som omvendt.