Efterat den direkte Indsejling til Julianehaab saaledes er omtalt, skal der gaas over til en Beskrivelse af den indenskjærs ltute fra Kitsiysutøenie Vest for Torsukatak til Julianehaab. Efterhaanden som Beskrivelsen naar de forskjellige Fjorde paa Strækningen til Julianehaab, skal Sejladsen ind af disse beskrives.
Forinden skal blot bemærkes, at dersom man afspærres af Isen under S V Siden af Nunarsuit, skal man ikke være ængstelig for at holde tæt ind under Land eller ind i en af de to Fjorde Tasmsak eller Amitsuarsuk. Farvandet synes meget rent saavel langs Land som ind ad disse Fjorde, og flere Steder vil der sikkert være beskyttede Ankerpladser at finde.
I Amitsuarsuk findes saaledes (se Plan bag i Bogen) efter Hammer god Ankerplads med 14 Fv. Vand i Fjordens Inderste udfor et Sund bag en lille 0 paa Nordsiden og endvidere i H v id b jø r n e n s H a v n , en lille Bugt paa Sydsiden af Fjorden tæt indenfor dennes Munding.
Dybden er her 18 Favne. Indsejlingen til Amitsuarsuk er ren mellem Kap Desolation og den nordligste af Smaaøerue i Mundingen; Dybden er c. 45 Favne, men tiltager stærkt indefter og er c. 120 Favne udfor Hvidbjørnens Havn. Selve Fjorden synes ren undtagen udfor den iremskydende Pynt paa Nordsiden, hvor Fjorden indsnevres; her ligger et Skjær med c. 15 Fod Vand med Lavvande 2 Kabellængder fra Land.
I Bugterne paa Nordsiden af Fjordens Munding ere Dybderne store og Holdebunden daarlig.
Farvandet mellem Aydlerusat avanjnardlek og Kap Thorvaldsen kan der
imod ikke anbefales, da her overalt er fuldt af Smaaholme og Skjær. Bopladsen paa Nunarsuit „Itivdliatsiaku liggér, som angivet i Kaartet, c. 1k Mil NO for Kap Thorvaldsen; vil man soge at faa Grønlænder ombord, maa man altsaa herop, men iøvrigt er Bopladsen som Regel ubeboet fra Maj til August.
Indsejlingen til Torsukatak.
Kommende Vest eller N V fra, haves med klart Vejr særdeles gode Fejle og Anduvningspunkter i de kjendelige Fjelde omkring Arsukfjorden. Toningen Side 70 giver tilstrækkelig Vejledning. Efterhaanden som man nærmer sig Nunarsuit, vil denne Ø’s karakteristiske Fjeldkjæde Kitdlåvat (Redekammen) med
Toning af Indsejlingen til TorsukatakVest fra. (Klart medTaage paaToppene.) kjendelige Smaatoppe. Lidt efter at Tuluvartalik er passeret, ses 2 smaa, ganske lave Holme, af hvilke den nordligste er mindre end den sydligste; saavel imellem disse som tæt Nord om den nordligste vides Farvandet rent, og man staar herfra midtvaters ind i Torsukatak.
Fr man kommen Syd fra langs Nunarsuit, kan man staa tæt langs Tuluvartaliks Nordside under Varden paa Østenden, eller tæt langs Sydsiden af den 0 , som danner Havnens Nordside. Havnen egner sig ikke for de større af Handelens Skibe.
TU LU VARTA LI l<
O
v+v i f e u r 7'S;
17- Vs£'J&° l * •
TuZuz>artaZik, TojtDardes re.to. HorcL
N V for Kap Desolation ligge nogle rodagtige, foroven afrundede Ø er; paa den vestligste af disse, N a u j a r t a l i k , tindes en lille Nødhavn, som dog kun. hor tages med samme Forsigtigheds
regler som Tuluvartaliks Havn. I Kaartet er anbragt et Anker til Vejledning; Indsejlingen synes ren. Er der megen Is i Farvandet, hør man i Forvejen med Fartøj undersøge, om Havnen er isfri. Havnen sætter let til med sydlig Vind. Dybden c. 8 Favne. Sandbund. Agtertrosse fores ind i Bugten mod Vest. Havnen egner sig kun for mindre Skibe.
Torsukatak.
Naturen har delt Torsukatak i 2 skarpt afsondrede og forsk j el lige Afsnit — en vestlig barsk, taagefuld Del, begrændset af stejle Sider, og en østlig mildere, bevoxet Del med mere skraa Fjeldsider. Skjellet mellem de to Dele er det Smalle eller Knækket, hvor Sundet pludselig snevrer ind til knap ICO Fods Brede. Det er denne Indsnevring i Forbindelse med de lioje Fjeldmasser langs den vestlige Del af Torsukatak, der foraarsager Forskjellen mellem den ostlige og den vestlige Del af Sundet, thi den fra iV Flige Vinde næsten uadskillelige Taage standses af Nunarsuits vestlige Fjelde; kun en lang Tunge formaar at skyde sig ind i Sundets vestlige Del, uden dog at naa længere end til Snevringen.
Ligesom med Vejrforholdene saaledes ogsaa med Is-forholdene’, den vestlige Del af Torsukatak fyldes hyppigt med Storis, medens dette sjeldent er Tilfældet med den ostlige Del, idet den fra Sermitsialikfjorden stadig udgaaende Strøm som Regel hindrer Storisen i at trænge ind Nord for Kakaligatsiakøerne. Vinter
isen ligger derimod længere Øst for Snevringen end Vest for denne, og for i den første Halvdel af Juni er Torsukatak ikke aaben; et Dampskib vil dog som Regel kunne bryde Isen allerede i Maj.
Strømmen løber i hele Torsukatak Vest efter med voxende, Øst efter med
faldende Vande. Strømmens Fart kan paa de snevre Steder naa 3—4 Mil, men
•er ellers ikke stort over 1 Mil.
Medens Dybden Vest for Torsukataks Munding kun er 40—60 Favne, stiger den indenfor denne til c. halvandet Hundrede Favne, og først henimod Knækket aftager den igjen. I Knækket er Dybden kun . G Favne; i den østlige Del er den neppe stort over 50 Favne.
Naar undtages et blindt Skjær udfor Kitdlav arit sok tæt indenfor Torsukataks vestlige Munding, og et andet udfor Peru H a m paa Sydsiden lidt Vest for Knækket, er Farvandet rent temmelig tæt til Land lige indtil Knækket. Paa mange Steder kan man stryge klos langs Land, og kun hvor Fjeldsiderne ere mere skraa, eller Smaaøer ligge udfor Kysten, behover man at holde sig i en Skibslængdes Afstand. Under Indsejlingen Vest fra maa man af Hensyn til Kitdlavaritsok Skjæret ikke komme Sydsiden nærmere end en. god Kabellængde, men jo nærmere man holder sig til Sydsiden, des bedre kan man iovrigt overse den indre Del af Sundet og forsikre sig om eventuelle Isspærringer. Med Sejl
skibe bør man have Fartøjer klare til Bugsering og Trosseføring, og blæser det blot en frisk Kuling, maa man føre smaa Sejl, da det kan staa med temmelig stærke Kast, navnlig med østlig — den i Sydgronland velkjendte misv. S'Olige Følm — og nordlige til iV Flige. Vinde. De ere begge hver fra sin Side tilbøje
lige til at følge Sundets Hovedretning, hvor ikke Dalstrøg paa Siderne give Vindkastene andre mere uberegnelige Retninger.
T i t / Å .
Stoppepladser i den vestlige Del af Torsukatak. S tæ r k o d d e r H a v n er fuldstændig ren. Østsiden dannes af en mod S U udskydende, fiad Tange, hvis yderste Næs er en 0 med Højvande. Lige indenfor Øen er en Brakning, indenfor den en lille Vig; paa den højere Ryg, som danner Østsiden af V igen, ligger en stor los Stenblok; naar denne er trukken hen til Nordsiden af Vigen, skal Ankeret sættes i 10—12 Favne Vand. Bunden er noget blød, og da (Irunden er stærkt afgaaende, maa man sadte Agterfortøjning op til den lille Pynt paa Bugtens N V Side, hvor der er gode Fortøjesten. Lægges Skibet paa denne Maade, vil man faa nordlig Vind omtrent ret agter ind, østlig Vind vil faas lidt foranfor tvers om B b ., og frisker det i
deraf, bør man føre Bb. Fortrosse over til den lave P ynt, som danner Nordsiden af den tidligere om
talte Vig.
Ligeoverfor Stærkodder Havn ligger, paa Syd
siden af Farvandet, M e r c u r iu s H a v n , en mod Nord aaben Bugt. Paa en lille 280 Fod høj Top
S U for Havnen staar en stor, smuk Varde, som gjør det let at finde Havnen, ligesom man, kommende Vest fra, har en god Vejledning i dennes Beliggenhed lige Øst for Smaaøerne paa Sydsiden af Sundet;
en mindre Varde staar paa det lave Næs paa Vest
siden af Havnen. Ankeret sættes i Linien mellem den lave Varde og Østnæsset i Havnen, noget
nærmere Yarden end Østsiden, i c. 10 Fv. Yand; om fornødent føres Tørnetrosse ind Vardenæsset, Agterfortøjning føres ind til Østlandet. Holdebunden synes ikke god.
Vinterisen i Bugten Øst for Halvøen er god Sæljagt.
til Paa
En halv Mil Øst for Mercurius Havn er en frem skydende Pynt paa Sydlandet, og tæt Øst for denne ligger P e r u H a v n , en godt beskyttet Vig, som dog med Sejlskib kun bør tages for Vestgaaende, da man vanskelig kan forlade den med nordlige og vestlige Vinde. I Mundingen af Havnen midt imellem Vardenæsset og Vardeøen ligger en ganske lav, lille 0 .
Vil man ind Vest om denne, holdes tæt op til den for at undgaa det blinde Skjær (tørt med Lavvande) udfor Vardeøen; vil man Øst om den, holder man tæt til Vardenæsset for at undgaa det blinde Skjær lige Øst for den lille 0 . Ankeret sættes i 11 Favne lidt indenfor Øen, Agterfortøjninger sættes til Nord- og Sydlandet. Man vogte sig for Skjærene paa Nordsiden af Havnen under 'Varden.
‘ G r a a h s H a v n ligger paa Sundets Nordside lige Øst for Peru Havn; en temmelig stor Elv ses lidt Vest for Havnen. Denne er en ganske lille Erik med Indløb Øst fra; den angives ved 2 -Varder, den ene paa Baglandet, den anden paa Forlandet. Kun mindre Skibe kunne svajes rundt inde i Havnen, hvor Dybden kun er godt 2 Fv. Man holder tæt til Næsset, som danner Havnemundingens Sydside, har Tørnetrosse og Fartøj klart og- tørner i den store Sten, som ligger paa Næsset; Ankeret sættes omtrent mellem Næsset og Nordlandet; man varper derefter Skibet ind. Indløbet indsnevres meget af Skjær; Havnen kan ikke benyttes af Handelens større Skibe. Man kan kun tage den med ringe Fart.
GRAAHS HAVN.
Lige Vest for Knækket paa Sundets Nordside ligger endnu en Stoppeplads S c h e n -h e y d e r s H a v n (se Planen Side 34). Paa Pynten af den lave Tange, som danner Havnens
Sydside, staar en lille Varde. Ankeret sættes i Mundingen af Kriken i c. 10 Favne. Agter- enden hales ind, og Fortøjninger føres iland til begge Sider. Havnen er ren indtil tæt op af Land. I Bugten paa Sydsiden ligeoverfor Schønheyders Havn kan man tilnød ankre i en Snes Favne. Bunden er ikke den bedste.
Sejlløbet fra Knækket til Bangs Havn. I den smalle Del af Knækket ligger et synligt Skjær paa Sydsiden, langs Nordsiden er Dybden c. 6 Favne.
Man maa itide undersøge, om Isskodser spærre Snevringen. Lidt ø s t for denne breder Farvandet sig stærkt Nord efter i en stor Bugt, opfyldt af endel øer.
Denne Bugt fører op til Overbærerstedet «Itivdliatsiak», der benyttes af Kone- baadsrejsende mellem Arsuk og Julianehaabs Distrikt.
o
u i i n t *
\ > i i i i i i i
Soo O
Lige -Øst for Knækket ligger paa Nordsiden af Farvandet nogle smaa Holme, som ere rene tæt til; naar man, efter at have passeret disse, holder SO Kant af den største af dem o veret med Nordkant af det lille synlige Skjær i Snevringen, gaar man klar af alle de i Planen angivne Skjær. Vil man ikke bruge Mærket, 'kan man gaa efter en af følgende 2 Anvisninger 1) følge ganske tæt langs Syd
landet i kun en halv til en hel 'Skibslængdes Afstand fra L and, hvorved man gaar Syd om alle Skja?rene eller 2) saasnart m a n, følgende Sydlandet, netop har passeret Helene H avn, slaa en rigelig Bue Nord over op under de 2 syd
ligste Smaaøer i Bugten op til Overbærerstedet. Man kan paa denne sidste Maade intet risikere, thi det blinde Skjær Nord for Helene Havn, med kun 6 Fod Vand paa, ligger helt ovre under Nordlandet, og det næste Skjær — udfor Emma Havn — er selv med højeste Vande synligt med en lille Spids og giver derved en god Anvisning. Man holder rigeligt Nord om denne Spids, thi Skjæret strækker sig under Vandet et Stykke mod Nord, og det blinde Skjær ø s t for dette er temmelig stort i Omfang, ø s t for disse Skjær er Farvandet atter rent, men saasnart Bugten op til Overbærerstedet er passeret, snevres det atter sammen paa en lille halv Mils Længde, og Strømmen løber stærkt i denne Snevring. Paa det snevreste Sted haves et lavt, men brat Fuglefjeld om Bh. og en 0 med Varde paa om Stb. ved Indløbet til Bangs H avn; lige ø s t herfor udvider Far
vandet sig til begge Sider.
Stoppepladser fra Knækket til Bangs Havn. Farvandet fra Knækket til Bangs Havn er paa Grund af sin ringe Brede, Skjærene og den stærkere Strøm det for Sejlskibe vanskeligste Stykke af Torsukatak; til Gjengjæld findes lier et stort Antal gode Stoppepladser, saa selv om Vindspring og Strøm volde forbigaaende Vanskeligheder, kan man altid, om end ved Bugseren eller Varpen, tage sin Tilflugt til en Ankerplads. I yderste Nødsfald vil man kunne ankre paa de fleste Steder i selve Farvandet,. hvor Dybden intetsteds er funden større end 20—30 Favne.
Den f ø r s t e A n k e r p l a d s ligger paa Nordsiden af Farvandet lige Øst for det Smalle;
man drejer Øst om de tidligere omtalte Smaaholme og staar et lille Stykke N V i, ankrer, som i Planen angivet, midt i Løbet mellem den noget større 0 Nord for Smaaliolmene og Fast
landet NO derfor. Bunden er god , Dybden 8 å 9 F avne, Skibet fortøjes som antydet.
Skulde kneben Vind gjøre det umuligt at komme Øst om Holmene, kan man med Højvande
eller halv Vandstand gaa Vest om dem, men maa da holde tæt Vest om den større 0 Nord herved ganske betydeligt, hvorfor man under Indsejlingen maa følge den tid
ligere omtalte, med Lavvande landfaste Holm, indtil man har passeret Varde
Indløb. Ankrer man noget vestligere, kunne Agterfortøjninger sættes ind til Fortøjnings
stenene i Vestenden. I Sydsiden af Havnen er god Vandfyldning. Fra Vardetoppene S V for Havnen haves fortrinlig Udsigt saavel mod Øst som mod Vest. God Rypejagt.
Under Nordsiden af denne Snevring findes vel et Par Ankerpladser, men ingen af dem er at anbefale udenfor Nødstilfælde, thi Holdebunden er ikke god. De skulle dog omtales for Fuldstændigheds Skyld.
Paa den længst mod Vest fremskydende Pynt af Landet staar en lav Varde; noget SO for denne findes e'11 B ugt, hvor der kan ankres flere Steder udfor de forskjellige Vige i 15—20 Favne Vand. Agterskibet hales ind i Vigene. Bunden er hovedsagelig Grus, Smaa- sten og Skaller. Mellem denne Bugt og det tidligere omtalte lave, bratte, grønlige Fuglefjeld ligeoverfor Bangs Havn er et Par Bugter med 12—14 Favne Vand og samme mindre gode Bund. Lidt Øst for Fuglefjeldet, ligeoverfor Østsiden af Bangs Havn, ses en ganske lav, lille 0 med en Varde; man kan ankre i c. 8 Favne lidt udenfor Løbet mellem Øen og Laudet Vest derfor og hale Agterskibet ind i Vigen Nord for Øen, hvor der er c. 3 Favne Vand;
ogsaa denne Ankerplads er imidlertid mindre god. Løbet NO for den lille 0 er lægt, men kan passeres med Højvande. Syd for den, Øst for Øen liggende, Pynt er grundt i en god Skibslængdes Afstand fra Land.
I selve Snevringen udfor Bangs Havn er 19—20 Favne Vand med Tang og Sten.
Sejlløbet fra Bangs Havn til Aurora Havn. Fra Bangs Havn til A ur or a Havn, i Østenden af Torsukatak, er Farvandet betydeligt bredere og saa rent, at man kan krydse. Landet kan saa godt som overalt tages i 1 Skibslængdes Af
stand. I Nordlandet skjære 2 brede Bugter sig ind, adskilte af den jevnt af
faldende, fremskydende Fjeldpynt Sivinganek avangnardlek. Paa Nunarsuit trætfes lige ø s t for Bangs Havn en rummelig Bugt, der fortsættes mod Syd af et grundt, stærkt forgrenet Farvand. Nordlandet er betydeligt højere end Syd
landet, der er lavt og kullet. Bag Nordlandets Kystfjelde ses hyppigt det kjende- lige Fjeld Kakarsuak med en jevnt skraanende, flad Top, paa hvis Højeste staar en lille Varde. Paa Sydlandet ses et Par, i det lavere Land ret dominerende Fjeldtoppe Syd for den ovenomtalte store Indskjæring; længere tilbage ses de højere Fjelde paa Sydsiden af Nunarsuit og det isolerede kuppelformede Målene- fjeld (grl. Isigdlek) rage op over de uanselige Omgivelser. Paa Toppen af Malene^
fjeld staar en Varde.
Stoppepladser fra Bangs Havn til Aurora Havn. Nordlandet frembyder ikke nogen ordentlig Ankerplads med god Holdebund før Aurora Havn. Man kan med roligt Vejr ankre hist og her under Land og føre en Agtertrosse iland, men Bunden er gjennemgaaende daarlig, Grus, Skaller og Sten. Lige Øst for S iv in g a n e k a v a n g n a r dleU findes saaledes en lille Krik, angiven ved 2 smaa Varder paa en lav Pynt. Man kan ankre i c. 10 Favne, naar man er rigeligt passeret Varderne overet. Bunden er Skaller. Udfor Vardepynten stikker et blindt Kev et Stykke SO ud, hvorfor man ikke bør komme Pynten nærmere end 1 Kabellængde.
Selve Pynten Sivinganek avangnardlek skal ikke tages nærmere end V2 Kabellængde.
Paa Sydsiden haves derimod gode Ankerpladser i den ydre Del af In dsJcj æ r in g e n O s t f o r H a n g s H a v n . Farvandet er fuldstændig rent, naar man ikke kommer Land eller de smaa Øer i Bugtens Munding altfor nær. Vil man, kommende Vest fra, tage Anker
plads, drejer man om Bugtens ATU Pynt og styrer efter et iøiefaldende Fjeld i SS O indenfor Bugtens inderste Forgreninger. Man ankrer omtrent paa den i Kaartet angivne Plads i c. 10 Favne Vand, god Bund og ligger paa Svaj. I Bugtens Munding passerer man en lav lille 0 ; c. b'2 Kabellængde S F for denne er et blindt Skjær, som kun netop er i Vandlinien med Lavvande, og tæt Øst for den ligger en lav Holm.
Paa den Pynt, som begrændser Bugten mod NO. staar en lille, forfalden Varde. Syd for denne Pynt, i Mundingen af den Indskjæring, som gaar ind mod OSO, kan ankres i c. 7 Favne med god Holdebund. De ganske smaa Øer i Midten af Bugten kunne tages i 1U Kabel
længdes Afstand.
Paa Sydsiden af Løbet kjendes ikke flere anvendelige Stoppepladser; muligen kunne saadanne dog findes mellem Øerne SV for Aurora Havn. Sejlløbet gaar Nord om alle disse Øer. Landet omkring Aurora Havn kjendes let ved en fremskydende Halvø, der udgjør ligesom en afsondret Humpel, og hvorpaa ses 2 ret anselige Varder. Man kan ankre ud for Bugten paa Sydsiden af Halvøen SO for Varderne. Ankeret sættes paa den i Planen
an-givne Plads, omtrent med Varderne overet, - i Bugten.
i c. 10 Favne Vand, hvorefter Agterskibet hales ind
i- JTorsitJcctZiiK
Tors to/ccutaJC.
Indløbet til A u r o r a H a v n er noget østligere, mellem Sivinqanek kujatdlek og en lille lav 0 med Varde. Vest for denne 0 er Farvandet for grundt til Skibe. Vardeøen maa ikke tages for klos, da der under dens Østside er grundt lU Kabellængde ud; man holder derfor ind omtrent midtvaters eller langs det højere Øst- og Nordland, indtil Vardeøen er passeret; derefter drejes V F op, mod Varden paa den mod Syd fremskydende Pynt i den V F lig e Ende af Havnen. Ankeret sættes i c. 10 Favne, god Bund midt i Havnen. Man kan føre Agtertrosser ind mod N V , men her er forøvrigt Plads til at ligge paa Svaj. Havnen bør af Sejlskibe helst kun bruges for Østgaaende, da den er let at tage med sydlig og østlig Vind, men vanskelig at tage med N V , med hvilken Vind man maa tørne i Fortrosse til Vardeholmen for senere at varpe ind. I den indre Hel af Havnen er en indelukket Bugt med god Vandfyldning. Da Holdebunden ikke er synderlig god udenfor Havneindløbet, vil man neppe kunne anvende Varpeanker for a t forlade Havnen med sydlig Vind.
Paa den større 0 l i g e o v e r f o r A u r o r a H a v n , kjendelig ved en Varde paa Toppen, findes en for mindre Skibe anvendelig Stoppeplads i Bunden af den dybe Indskjæring, der næsten deler Øen i 2 Dele. Ved selve Havneindløbet staa Varder paa begge Sider. Løbet er meget smalt og kun 3—4 Favne dybt med Lavvande; man maa tage Havnen med meget ringe Fart, holde langs Vestlandet og være klar til at tørne med Agtertrosse helst paa Stb. Side af Løbet. Kort efter at den Bb. Indløbs
varde er passeret, ses en Pynt, hvorfra et blindt Rev skyder ud mod SSV , man maa her holde c. 5 Favne fra Vestlandet; Farvandet er herefter rent til begge Sider; Ankeret sættes lige indenfor den næste
varde er passeret, ses en Pynt, hvorfra et blindt Rev skyder ud mod SSV , man maa her holde c. 5 Favne fra Vestlandet; Farvandet er herefter rent til begge Sider; Ankeret sættes lige indenfor den næste