D is k o ’s (Kekertarsuak) høje Land er i sigtbart Vejr synligt Syd fra 1,14—15
1 i
Miles Afstand og iøjefaldende ved sin jevne. plateauforihede Overflade, over hvilken øens Isdække er synlig. Plateauets Affald mod Søsiden ere gjennemgaaende stejle og mørke, da Sneen ikke kan blive liggende paa dem. Paa den nord
lige Del af Disko lindes Fjelde paa 5 til 6000 Fods Højde, enkelte af disse rage op som mere isolerede Toppe, men de ses ikke Syd fra. Kommer man Landet paa et Par Mile nær, vise Skrænterne mod Søen sig stærkt rust
farvede, og overalt træder Bjergartens Lagdeling stærkt frem. Hovedparten af den kjendte Dei af øen bestaar af mægtige Traplag, der med sine regel
mæssige, foroven ligesom fladt afskaarne Fjelde gjøre et saare ejendommeligt Indtryk, naar man kommer fra Sydgrønlands takkede Gnejs- og Granitfor
mationer. Disko er den sydligste Del af den store Trapformation, som fort
sættes mod Nord over Haveøen, den vestligste Del af Nugsuak, ubekjendt Ejland, Svartenhuk og Ligner ithalvøerne til Sydsiden af den Fjord, hvor Anlæget Prøven ligger.
Paa den sydligste Pynt af Disko ligger Godhavn (Iluilek), Sædet for Nord
grønlands Inspektør. Som Navnet antyder, findes her en særdeles god Havn, ja en af de bedste i hele Grønland. Til Vejledning for at finde Havnen Syd fra haves med klart Vejr et dybt Dalstrøg mellem Lyngmarksfjeldet, lige Nord for Kolonien, og det lidt østligere liggende Skarvefjeld (se Toning Side 120). Kolonien ligger endvidere lige under den højeste Del af Indlandsisen, og endelig vil man paa nærmere Hold kunne kjende Lyngmarksfjeldet ved et Par Hak i Øverdelen af det, som tilnød danne etW . Selve det lave Forland, som danner Havnen, og hvorpaa Kolonien er anlagt, ses paa c. 3 Mils Afstand, og først paa endnu nærmere Hold ses Udkigshuset (se Planen Side. 120) paa den sydligste Pynt af Forlandet.
Har man Kjending af Udkigshuset, finder man med Lethed Havneindløbet ved at holde Kjødøen, en c. 30 Fod høj, rund,, nøgen Klippeø, rød paa Østsiden, om Stb. og derfra styre over mod Havnepynten, hvor der staar en ganske lav Varde
«
over en liingbolt. Indløbet gaar nu langs Stb. Land for at undgaa Lindbergs Skj<;eret, der er overflydt med Højvande: der findes endel Kingbolte, til Hjælp dersom man med Hov Modvind eller Stille vil varpe og bugsere ind eller ud.
Malemuknæs {Nunguak) tages ikke altfor klos, da her er grundt omtr. 1 Kabel
længde ud. Naar dette Næs er passeret, ses Havnen og Kolonien aaben. Man kan ligge paa Svaj, men almindeligst sættes dog Ankeret i 8 a 9 Favne Vand
paa den i Planen angivne Plads, og Skibet fortøjes med Agtertrosse til Ringbolt paa den østlige Side af Havnen, hvor Ruinerne af et nedbrændt Tranbrænderi ses. Holdebunden er god. Sejlskibe tage bedst Havnen med Vinde fra N V (Kompas NNO) gjennem Syd til SSO (Kompas £>K); letkrydsende Skibe kunne dog ogsaa staa ind med Kompas Syd og S S O , idet ‘de, saasnart de ere komne Lindberg Skjæret foroven, kunne staa helt over i Lyngmarksbugten.
Kommende Vest fra, maa man passe ikke at forfejle Havne
indløbet og staa Syd om Havnepynten ind i Kirke g aardsbugten;
dette risikerer man dog ikke, naar man styrer efter Skarvefjeldets Affald (den yderste af Højlandets Skrænter), og naar man passer at faa Kjending af Kjødøen itide.
Vinterisen paa Havnen bryder sjeldent op før i Løbet af Juni.
Kommer man ind, medens Isen endnu ligger i den indre Havn, kan man ankre udfor Lyngmarksbugten: her er overalt god Ankerbund og in d til.20 Favne Vand.
Vandfyldning sker i Lyngmarksbugten.
Godhavn er en af de Kolonier, hvor man mindst kan paaregne Forsyning af grønlandsk Proviant. Hen er anlagt i Aaret 1783.
Havnetiden er 91 20m.
Vandets Stigen er ved Springtid c. 7 Fod.
— — — Slaptid - 3 Fod.
Stedet bestyres i Reglen af en Assistent; det beboedes ved Udgangen af 1893 af 108 Indfødte.
Fortunabay Øerne ere nogle Smaaøer en god Mil Vest for Godhavn; der siges at være nogle Skjær udenfor dem, hvorfor man ikke tager dem nærmere end 1 Kvartmil. I en Bugt paa østsiden af Kangarsuk Tangen, lige Vest for øerne, ligger en lille Havn, som kan tages med S V og sydlige Vinde; man staar midtfarvands ind imellem de vestligste Fortunabay ø e r og Kangarsuk. Dybde og Bund ubekjendt..
SO Kysten af Disko er ren; fra Godhavn og et Stykke ONO efter er der saa dybt, at selv store Isfjelde drive tæt ind til Land; længere mod NO, forbi Udstedet SJcandsen (Aumarutigsat) og langs det lave, flakt udskydende Flakkerhuk, findes Ankergrund med indtil en Snes Favne Vand i 1—2 Kabellængders Afstand fra Land. Mudderbugten (Akajarua) paa østenden af Disko skal derimod være opfyldt af Grunde og Skjær.
Paa SO Kysten og et Par Steder paa NO Kysten af Disko findes kul
førende Lag, hvorfra Bugtkolonierne forsyne sig med Brændsel. Kullene egne sig særdeles godt til Stuevarme, men ikke til Dampskibsbrug, da de kun have ringe Varmeevne og efterlade megen Aske og Slagge.
DISKOBUGTEN
X'jølgende, alt tidligere anførte Bemærkninger om dette store indelukkede Farvand skulle gjentages her:
Vinterisen ligger i Keglen helt ud til Linien Egedesminde—Godhavn indtil Slutningen af Maj eller Begyndelsen af Juni.
Strømmen lober stærkere ind i Sydsiden af Bugten end under Disko, men stærkere ud her end under Sydsiden af Bugten. Som Følge heraf er der altid mere frit for Isfjelde og Kalvis under Sydsiden af Bugten end under Disko. (Om Kalvis og Isfjelde se føvrigt Side 7 og 126).
Hovedvindretningerne med godt Vejr om Sommeren ere ind eller ud af Bugten; kun med stormende Vejr blæse andre Vinde.
Taage er ikke hyppig i Diskobugten.