Julianehaabs Distrikt er den Del af S V Grønland, som strækker sig fra Kap Farvel til Nunarsuit (inklusive). Hele den sydlige og ostlige Del af Distriktet udmærker sig ved sit fra Soen vildt takkede, bjergrige Udseende, der gjor denne Strækning til en af de skjonneste og mest imponerende i Vestgronland. Den ene høje Fjeldspids rager op ved Siden af den anden, og Højder paa 6 — 7000 Fod ere ingen Sjeldenhed. I dette Virvar af Fjeldtoppe er det vanskeligt paa længere Afstande at finde særlig kjendelige Punkter; er man nærmere Land, kjendes derimod med nogenlunde Lethed den fremskudte, høje, takkede O Sermersok, Nord for Anlæget Nanortalik. Efterhaanden som man avancerer op i Juliane- haabsbugten, ses Landet at aftage i Højde, og medens det høje, takkede Fastland sydligere har spillet Hovedrollen, gjor nu en udstrakt Skjærgaard af større og mindre Der sig gjældende, samtidig med at Fastlandet i Bag
grunden viser sig med enkelte mere kjendelige og dominerende Fjelde imod Øst (Kakortok Fjeldet, Redekammen, Iviangiusat og Narsakfjeldene) og med en lavere sammenhængende Fjeldmasse imod Nord. 1 AU vil en ejendommelig gullig Lysning, som man strax er tilbøjelig til at anse for en lav Lysning paa Himlen, vise sig indrammet af mørkere, kullede Fjelde; det er Indlandsisen, som breder sig ud over det lavere Fastland NO for Nunarsuit. Længst ude i A U ses Nunar
suit med sine toppede og noget højere Fjeldmasser, der i Vest afsluttes af Kap Desolation.
Hovedstationen i Distriktet er Kolonien Julianehaab, der, i Forbindelse med en Del mindre Handelsstationer og det større Anlæg Nanortalik, besørger Omsætningen med Distriktets Indfødte. Kolonien ligger ved en af den lange Igalikofjords ydre Forgreninger, der i Almindelighed kaldes Julianehaabsfjord.
Kolonien Julianehaab har siden dens Oprettelse i Aaret 1775 været anset for den vanskeligste at besejle af de grønlandske Kolonier. Det er ikke selve Indsejlingen, der i og for sig er vanskelig, men det er den Isbarriere, der næsten hele den navigable Tid af Aaret opholder sig udenfor Kysten, som vanskeliggjør Adgangen. Storisen og dens Drift er allerede omtalt Side 8 og videre.
Er man bestemt til Julianehaab, bør man, dersom man ikke ønsker at tage Isgrændsen og følge denne, søge at passere Kap Farvels Længde paa 58—59° NBr.
Herfra styres retv. Vest til c. 45° Lgd., hvorefter Kursen sættes paa
Nunar-h
-**mm- ■ i •'i .ir«-.'«” SI
" '. \ : “ / *
snit, og, naar man liar naaet den 60de Bredegrad, paa Julianehaabsfjorden. Modes ingen Is, staar maii ind af denne (hvorom senere). I Tykning vil man have nogen Vejledning i en Banke med 50—100 Favne Vand, der, skilt fra Yderoerne Vest for Julianehaabsfjorden af en dybere Kende, ifolge Kapt. G. Holm ligger henved 10 Mil udenfor disse; Farvandet er imidlertid her kun meget lidt undersogt.
Strommen sætter i Julianehaabsbugtens sydligere Del mod N V , i den nordligere Del mod Vest. Da man ved sin Ankomst udfor Julianehaabsbagten sjelden kan vide nogen Besked om Isforholdene, bor man i tykt Vejr gaa frem med Forsigtighed og navnlig med Sejlskib ikke udsætte sig for at blive overrasket af en /SF Storm, for man ved, om man har Driverum. Vandets Overfladetempe
ratur vil næsten altid falde stærkt fra 10—12 Mile af Land indefter, saa
Ther-i
mometret giver her ingen synderlig Vejledning.
Mødes større Ismasser i Julianehaabsbugten, saa man ikke uhindret kan soge Julianehaabsfjorden, har man 3 Alternativer at vælge mellem: 1) At sætte gjennem Isen. 2) At vente paa Spredning i Isen, for eventuelt senere at
gjennem--v
sejle den. 3) At omsejle den.
Det forste Alternativ kan kun tilraades, naar man raader over et Damp
skib, naar Isbarrieren er saa smal, Vind og Vejrforholdene saa gunstige, og Isen saa spredt, at man kan have Haab om at komme igjennem uden altfor store Ophold. Efter flere Dages Stille er Isen i Keglen godt spredt, efter stærke iVFlige Vinde ligger den i Keglen pakket i Bevier med ost—vestlig Ketning med aabent Vand under Land og imellem Revlerne.
Selv om den østlige Del af Julianehaabsbugten er ufarbar, er der ofte Mulighed for at træffe nogenlunde gunstige Isforhold nærmere NunarsuU, naar Isen i sin Drift endnu ikke er naaet saavidt.
Er denne Adgang ogsaa spærret, maa man ty til det 2det eller. 3die Alternativ.
Hvilket af disse man bor vælge, afhænger naturligvis forst og fremmest af den spærrende Ismasses Størrelse, af selve Isens Tilstand, af Udsigterne til mulige Forandringer heri, af Vind, Vejr og mere. Aarstiden spiller ogsaa en Rolle;
thi er det saa tidligt paa Aaret, at den indenskjærs Rute ad Torsukatak til Julianehaab endnu er tillagt (indtil Begyndelsen af Juni), er man tvungen til enten at soge lige ind fra Julianehaabsbugten, eller muligen gjennem Skjær- gaarden fra Nanortalik til Julianehaab. Denne sidste Rute, der findes omtalt efter Beskrivelsen af Julianehaabs vestlige Skjærgaard, kan imidlertid kun benyttes af Dampskibe. I Almindelighed kan det siges, at dersom hele Julianehaabsbugten er spærret af en bred, tæt, uigennemtrængelig Ismasse, og dersom Vinterisen paa den indenskjærs Rute kan antages opbrudt,, bor man strax soge videre N V efter udenom Isen for at undersøge Isforfoldene Nord for Nunarsuit — udfor A r suk fjorden. Det vil ofte hænde, at man, som omtalt under «btorisen», allerede her kan passere Nord om hele Massen, og selv om dette ikke er Tilfældet, vil der muligen findes saa store Spredninger, at man kan naa ind til lorsukatak
Sundet mellem Nunarsuit og Fastlandet. Stort længere Nord paa end til udfor Arsuk eller Sermersok bor Sejlskibe i al fald ikke soge, og kan man ikke strax naa Land lier, bør man vælge det 2det Alternativ, holde gaaende og afvente Bedring i Isforholdene.
Indsejlingen til Julianeliaab foregaar altsaa enten direkte ad Julianehaabs
fjorden eller, dersom Omstændighederne tvinge dertil, gjennem Skjærgaarden Vest eller Syd for Julianeliaab. Forinden Skjærgaardssejladseu beskrives, skal den direkte Bute ind af Julianehaabsfjorden omtales.
Julianehaalbsfjord.
Som Anduvningspunkter for Julianehaabsfjord haves de ovenfor omtalte meget kjendelige Fjelde: Redekammen; Fjeldene omkring Narsak og Here (se Toningerne Side 21). Paa Grund af deres store Hojde ses de med klart Vejr paa lang Afstand. Kommende Syd fra, er TJmdnarsuak indenfor Sardlok ogsaa meget kjendelig (se Toning Side 21); Kedekammen ses derimod ikke i sin mest karakteristiske Form. Et fortrinligt Anduvningsmærke i det ret almindelige Tilfælde, at Fjeldtoppene ere indhyllede i Skyer, afgiver den store e. 1,000 Fod lioje 0 Tugtutok, der fortoner sig som en lang, mørk Højderyg, skarpt fremtrædende bag den lavere foranliggende Skjærgaard. Hollænderøen eller Iså ru t, der paa nært Hold er ret kj endelig, navnlig paa Grund af det Hade Højdeplateau, der danner Gens SO Ende, er paa længere Afstand ikke synderlig iøjnefaldende, da den smelter sammen med Baglandet. Paa Isåruts Højeste staar en Varde med Sømærke, og Syd for denne og noget lavere endel mindre Varder.
Farvandet udenfor Julianehaabsfjorden er gjennemgaaende rent. Man skal dog under Opsejlingen, af Hensyn til blinde Skjær, ikke komme Farvandet udfor Sardlok og den kjendelige 0 Umånak for nær. Tager man Redekammen over den lave vestlige Pynt af Akia eller Ilimausak over Nordfjeldets Højeste, staar man ind mod Fjorden i rent Farvand.
Selve Fjorden er ligeledes meget ren. Tæt SO for Hollænderøen ligge nogle Smaaøer og et Stykke ude i Fjorden OSO for øerne 3 smaa Skjær eller Holme: Sorte Skjær. Disse ere med almindelig Højvande over Vandet og rene næsten klos til og frembyde saaledes ingensomhelst Hindring for Sejladsen.
Mellem det vderste sorte Skjær og Isårut i Mærket: Kakortok Fjeld lige Syd for Agdlerusat (det kjendelige Hak i Julianehaabslandet, se Toning Side 24) ligger dog et blindt Skjær, hvorpaa kun er c. 3 Favne med Lavvande. Af Hensyn hertil gaar den almindelige Kute Syd om sorte Skjær, men gjælder- det om
«
at holde Luven med en kneben Vind, eller tvinger Isen dertil, kan man godt gaa Nord om eller imellem dem. Staar man Nord om Sorte Skjær, tager man helst det nordligste af dem tæt for at undgaa et Skjær Nord herfor: dette er dog over Vandet med Lavvande og lindes aflagt i Kaartet.
8
CD t f
p.cd
I— » •
pp;
CD
GG
•-s
CD
W
O*•-<
CJ»$s
p ^
5SP
r »
a* k* ,
C o *>■*
'S. gf f c K
Oo co
* a
> T «
s*-s
a ,
O i
*''■ •
as
<q^.
C oa
<*>Sa
a ,
<r>
a
5 5
r
! a
i
i
I )
f
i
i
il
t
ii
t
tf
r
Li
Pårdtlit Øerne ere temmelig lave; den 5 Fligste naar c. 350 Fods Højde.
Farvandet mellem Pårdtlit Øerne og Isårut er mindre rent, men kan dog besejles ved at holde tæt op til en af Siderne; herved undgaar man de to blinde Skjær med omtrent 3 Fod Vand paa (se Kaartet). Langs øernes SO Side er Farvandet rent helt op til det østlige Næs, udfor hvilket ligger et blindt Skjær i omtrent 1 Kabellængdes Afstand. Paa de to østligste af øerne ligge et Par Havne, der skulle omtales senere. Sydsiden af Farvandet i den ydre Del af Julian e- haabsfjorden — langs Akia — er overalt rent indtil c. 1 Kabellængde fra Land.
Naar Pårdtlit er passeret, holdes over mod Sydpynten af Julianehaabslandet
— hvide Næs — saaledes kaldet paa Grund af dets lyse Farve. Omtrent midtvejs mellem Pårdtlit Østnæs og livide Næs ligger et blindt Skjær, hvorpaa dog ikke er fundet mindre Vand end 5 Fv. Julianehaabsfjeldene — Nordfjeld, Harefjeld og Storfjeld — ere betydeligt højere end Yderøerne. Paa S V Siden af Nordfjeld ses en kjendelig Hule, kaldet TJglspils Hide. Vest for hvide Næs er Far
vandet rent i indtil V2—1 Kabellængdes Afstand fra Land, naar undtages lige Vest for Munkebugten, hvor Landgrunden gaar noget længere ud.
Hvide Næs er rent i indtil 1U Kabellængdes Afstand. Tæt ø s t for Næsset ligger en lille Vig med gamle grønlandske Hustomter; her stikker et Rev ud, og herfra til Julianehaab, der ligger i Bunden af Bugten mellem hvide Næs og Juliane- haabslandets Østnæs, bør man ikke komme Landet nærmere end 1 Kabellængde.
•Tuslici riehcici/r N fa v n
9 t ? H H 7 3' 9poTod j 2 13 12 15 11 9
Julianehaabs Havn er en mod Syd aaben Bugt. Medens østsiden er temmelig ren, (se dog Planen), ligger der i den vestlige Del et udstrakt Skjær, der er overflydt med Højvande. Mellem Skjæret og Land er meget grundt.
Skjæret maa ikke tages tættere end: Flagstangen midt imellem Bestyrerboligens 2 vestlige Skorstene. Paa Havnen er 2 Ankerpladser — den almindelige Anker
plads i NO Siden af Havnen og den indre Ankerplads Nord for det tidligere omtalte Skjær. Holdebunden er god overalt i Havnen.
Almindelige Ankerplads. Ankrene staa i G å 7 Favne Vand. B. B. Anker
4
sættes med Galgen paa nordre Bro lige klar a f Kirkens NO Gavl, og godt ovre under østlandet, Stb. Anker i samme Mærke og med Flagstangen ^ Vestgavlen a f Bestyrerens Bolig (det store Hus lige bag Flagstangen). - Man stikker c. 50 Favne paa begge Kjæder og haler Agterskibet op under NO Landet, hvor solide Agter
trosser sættes for «SO» Vinden i den derværende Stabel med Ringebolt *). Man bor have god Spredning i sine Ankre,- for at Stb. Anker kan komme til at bære godt for o Norden o, Bb. Anker, for «$F». £>Oen eller den retvisende ostlige og JVØlige fohnagtige Vind er den, som kan blæse haardest ved Julianehaab; som egentlig Storm er den sjelden paa den Tid af Aaret, hvor Besejlingen foregaar, men som meget stiv Kuling med voldsomme Fjeldkast, fulgt af stærk Stigen i Temperaturen er den meget almindelig om Sommeren. Paa den almindelige Ankerplads kaster Søen ned fra Fjeldene, saa at man faar den lidt Bb. ind agterfra. Skibet kan hive voldsomt i Fortøjningerne, men med solidt Gods inde risikerer man dog intet. Næstefter Søen er «Norden» eller den retvisende N V og TUVFden Vind, der blæser med størst Kraft ved Julianehaab. Den kaster gjennem det dybe Dalstrøg mellem Storfjeld og Nordfjeldene langs den store Ferskvandssø Tasersuak og blæser fra Spækhusene paa Vestsiden af Elven tværs over Havnen.
Frisker det meget i af Norden,- bør man sætte en solid Trosse tværs over til liingbolten paa Kastelspynten (Pynten Syd for Flagstangen). S F eller retvisende sydlig blæser sjeldnere ved Julianehaab, men kan dog ogsaa forekomme. Ofte
t
blæser det med SO ved Julianehaab, medens Vinden udenfor staar SV .
Af Hensyn til SØen vælges i Keglen den nysomtalte Ankerplads, naar den er ledig; er dette ikke Tilfældet, maa man tage den indre Ankerplads og lægge sig parallel med og Syd for Koloniens Smaafartøjer, mellem disse og det tidligere omtalte Skjær. Man har paa denne Ankerplads den Fordel at ligge Koloniens Bro nærmere, men samtidig ligger man ikke heldigt for Søen, som faas 4—6 Streger ind fra For om Bb. Stb. Anker sættes med Kirkens Kors over venstre Galge paa SVstre Lossebro og Bestyrerboligens vestlige Skorsten over et med Flagstangen; der stikkes c. 50 Favne Kjæde. Om man vil, kan Bb.
Anker sættes godt op under Kastelspynten, men i alle Tilfælde maa Bb. Fortrosse herind for SO og Agtertrosser ind til Ringbolten paa Skjæret Syd for Spæk
husene samt til Ringbolten ved SFstre Bro for Norden. Man bor paa denne Ankerplads af Hensyn til SO ikke ligge med ganske tomt Skib, men begynde at tage ind af Returlasten, forinden Udlasten er helt udlosset.
Paa Julianehaabs Havn mærkes ingen Strøm af Betydning. Havnetiden er ifølge Graah c. G Timer. Forskjellem mellem Høj- og Lavvande er indtil 12 Fod.
Vinterisen bryder i Reglen meget tidligt op.
Storisen kan fylde hele Havnen, hvorimod Isfjehle af Betydning ikke komme herind.
*) Vindretningerne ere ved Beskrivelsen af denne Havn misvisende.
God Vandfyldning haves bag Kirken fra Elven, som danner Ahobet fra den store So Tasersuak. I Elven fanges endel Laxorred. Man kan ved Julianeliaab i Keglen faa fersk Oxe- eller Gjedekjød i begrændset Maal. Kolonien liar ret Hinke Haandværkere. Foruden Bestyrer og Assistent bor her Læge og Præst.
Kolonien er den mest produktive i Sydgrønland og i Udseende næst efter Godt- haab den anseligste i Grønland.
Da Storisen ofte sætter ind og fylder hele Julianehaabsfjorden, og da Indsej
lingen til Kolonien desuden er saa lang, at Sejlskibe, paa Vejen ind eller ud af Fjorden, kunne møde andre Hindringer, har man ofte Brug for Stoppepladser og saadanne forefindes da ogsaa i ret rigeligt Antal.
Stoppepladser. At egentlige sikre Havne kjendes paa Nordsiden a f Julianehaabsfjorden kun Isårut Havn og 2—3 Havne paa Pårdtlit, men foruden i disse vil man for et kortere Ophold kunne linde Tilflugtssted flere Steder langs Julianehaabslandet — saaledes i Munke bugten Vest for hvide Næs, lige Øst for hvide Næs, samt mellem dette og Julianeliaab.
US oTVbt fr^er
Holl& r or'ø t tis Havn.
Q 5 ^ 3 1?
. - • V ; • !
T 19
3 %
il
s-
Æ
8
>*■
il
Isårut. Indsejling.
Indsejlingen til Isårut Havn (Topvarden i retv. NV) .
I s å r u t H a v n dannes af en Indskjæring paa SO Siden af Isårut og nogle udenfor liggende Sinaaoer. Indsejlingen er fuldstændig ren saavel Syd som Nord fra; Landet kan saa godt som overalt tages ganske klos, naar undtages nogle af Pynterne. — Havneplanen udviser hvilke. Søndre Indsejling er markeret ved en lav Varde paa Vestsiden af den syd
ligste lave 0 . NO Løbet er temmelig grundt og bør ikke benyttes med Lavvande; man skal i dette Løb holde sig midtvaters. I Havnen sættes Ankeret i c. 16—17 Favne Vand paa den i Planen angivne Plads; Agterskibet hales op i den nordligste Krik, hvor Agtertrosse sættes ind til Fortøjesten paa Vestlandet. Igjennem det ydre Sund mellem Øerne og Land sætter Strømmen temmelig stærkt, og store Isflager drive let ind paa Havnen; denne har sin største Fordel i sin yderlige Beliggenhed og deri, at man kan komme ud af den næsten med alle Vinde. Fra Toppen af Isårut haves en fortrinlig Oversigt over Isforholdene tilsøs.
P a r d t l i t Ø e r n e bestaa af 3 større og endel mindre Øer. 3 Hovedsunde føre imellem dem. De kunne alle besejles; om det vestligste udtaler Bang følgende:
4*
*f
«Man holder ind Syd fra midtvaters, og i den lille Bugt, som dannes af det sidste Næs, man ser i Løbet om Bb., falder Ankeret saaledes, at man omtrent ligger midt for Bugten og at man, naar behørig Kjæde er.ude, har en god halv Kabellængdes Fortøjning ind agter for
«Norden» (retv. N V). Holdebunden er god, dog ligger man neppe godt for SO fretv. Østlig), som vil komme noget foran for tvers paa Skibslejet, og for at faa Trosse til Hjælp for Ankeret maa man have omtrent Ø/ 2 Kabellængde ud. Havnen er god at komme fra med «Norden», men med stiv Sydlig eller «SO» vil det være vanskeligt om ej umuligt at komme under Sejl, da man formedelst Skjær, som ligge noget agtenfor tvers paa Skibslejet og omtrent midt i Løbet, skal varpe klos over under det høje østlige Land. Her maa Skibet svajes op, og strax derpaa kastes los.»
Efter Beskrivelsen er i Kaartet anbragt et Anker paa det Sted, hvor Ankerpladsen for
modes at være. Man kan ogsaa staa Nord ud af Løbet, holdende sig midtvaters. Bang liar kaldt Havnen H o lb ø lls H a v n .
D et mellemste Løb I h e r a s a k er rent midtvaters. Kommende fra Julianehaabsfjorden, bemærkes en svær Nedstyrtning strax indenfor paa det B. B. Land. I A7FMundingen skal man (se Kaartet) holde sig nøjagtig midtvaters, da der saavel fra Vestenden af den store Pårdtlitø som fra Nordsiden af den. lille 0 om B. B. stikker blinde Rev ud. Vil man, kommende fra Julianehaabsfjorden, tage Havn i dette Løb, skal man lægge Mærke til et lavt Næs forude om Stb., som ses samtidig med, at Løbet ses aabent Nordvest ud. Naar man er dette Næs forbi, ankres med B. B. Anker i 15 Fv.'Vand midtfarvands, Agtertrosse sættes ind til Nord
siden af Vigen ved -de gamle Hustomter. St. B. Fortrosse over til det vestlige Land. Holde
bunden ret god. 1
1 Sundet imellem de to østligste Pårdtlitøer er den egentlige P å r d t l i t h a v n (se Planen). Den kan tages baade Nord og Syd fra. Kommende Nord fra, har man kun at vogte sig for det blinde Skjær under Landet med de to Varder om St. B. og for Skjæret Syd for Skibslejet. Ankeret sættes i c. 8 Favne Vand midt i Løbet med lidt Sydskjel i de to Varder; der stikkes godt 30 Favne ud. Agtertrosse føres ind til Pynten i Vestsiden af Havnen, hvor gode Fortøjesten tindes. Staar man gjennem flet sydlige Indløb ind til Havnen, maa man holde sig klos til det østlige Land, da der fra Vestlandet, udfor det gamle Hus, stikker Grund ud til Midten af Løbet. Man maa undersøge, om Løbet ikke er spærret af Is.
Den 4de Havn paa Pårdtlit hedder paa grønlandsk U ssn k og ligger paa Sydsiden af den østligste 0 . Som Planen viser, er denne Havn meget ren. Paa den lange Landtunge, som danner Sydsiden af Havnen, staa 2 Varder. Ankeret sæ ttes, naar man er udfor den inderste Varde i 11 Favne; man stikker c. 40 Favne. Agterfortøjning føres ind til Nordlandet.
I Bugten Øst for Havnen er ligeledes god Ankerbund.
29
Paa Sydsiden af Julianehaabsfjorden findes (se Kaartet) en Havn, livis grønlandske Navn er „ U v i l o r m i u ti(. En lille Varde paa Vestsiden af Havnen kan tjene til Vejledning for at finde den. I)et er en mod Nord aaben B ugt, hvor Ankeret sættes i 14 Favne Vand udfor Midten af Bugten. Skibet maa hales ind med Agterenden, og Agterfortøjning sættes efter Omstændighederne. Havnen er kun et maadeligt Tilflugtssted for større Skibe. Holdebunden er ikke den bedste. I Østsiden af Havnen stikker et Rev ud. Muligen findes flere Anker
pladser langs Akias Nordside, men de ere ikke undersøgte.
Den' bedste Ankerplads i M u n Jeebu gten (Akungnåt) skal være i dennes vestlige Del;
Dybden paa Ankerpladsen kjendes ikke. Under Indsejlingen maa man holde sig midtfarvands, hvad enten man staar ind mellem de to Smaaøer udfor Bugten eller mellem disse og Land.
Kaartet vil iøvrigt give fornøden Vejledning.