Toppen staar en Varde. Lidt tilhøjre, imellem denne Varde og Topvarden paa Tunnngarsuk, som ses noget tilhøjre, ses Varden paa H øj den ved Kagsimiut Skibshavn.
Den i Planen som Kimatidivisalerak*) betegnede 0 er høj og stejl mod Syd, lav og had mod Nord, den ses'paa Toningen Side 43 lige tilhøjre for Tunungarsnks Topvarde.
Man holder nu tæt Nord om Kekertakkasik; saasnart man ser Tornarsak klar heraf, drejes ned mod denne, og man passerer mellem denne og Tunnngarsuk holdende sig til Tornarsuk Siden, da der er grundt udfor de gamle Hustomter paa Tunnngarsuk. Nord om Tornarsuk kan et større Skib kun passere med Højvande. Indenfor
9
Tornarsuk indsnevres Løbet stærkt men er rent til begge Sider, indtil man nærmer sig den langagtige midtfarvands -0 Paormat- katigisat (Navnet lindes ikke i Planen), hvis N V Ende skyder ud som et langt Rev, hvoraf kun Midten ses med Højvande. Den er ellers ren temmelig tæt til. Naar man nærmer sig denne 0 , holder man sig enten til Kagsimiut eller Tunnngarsuk Siden, og først naar man er udfor- N V Pynten skønser man ind mod ø e n , som man derefter følger, i c. 10 Favnes Afstand. Gaar man Nord om Paormatkatigisat, passerer man om Bb. lige forbi Kagsimiut Skibs
havn og derefter tæt under en noget højere Humpel med en Varde paa Toppen. Tæt under Land ligge her nogle blinde Grunde, der mod ø s t fortsættes i et Par Smaaholme, indenfor hvilke er en lille grund Bugt, hvor et Par Grønlænderhuse ses; lige Syd for Bugten ligger endnu en lille Humpel, og først naar den er passeret, kommer Udliggerhuset frem. . Bugten lige Vest for Udliggerhuset er ganske tlak. Man styrer nu langs Vestsiden af den lange Odde, der gaar fra Udstedet mod Syd og afsluttes af en lille lysagtig Humpel med
Varde paa Toppen (Niakornak).
Om Sundet S F om Paormatkatisigat er ikke andet at be
mærke, end at man, efter at have passeret SO Pynten af øen, styrer over efter Varden paa Niakornak for at undgaa det under østenden af Tunungarsuk liggende, med Højvande blinde Skjær.
Fra Niakornak stvres ud midtfarvands mellem Skjæret S SO for Niakornak og Skjæret A rferisak, det første maa ikke tages for nær, da det er stort i Omfang, ø s t for Arferisak ligger et lille Skjær, der kun er synligt med Lavvande; de to førstnævnte Skjær ere med en ganske lille Top synlige med almindeligt Højvande men neppe med Spring.
*) JDet er muligt, at clette Navn gjaelder en anden 0 .
Ruten gaar ^derefter som tidligere beskrevet ud efter Bredefj orden.
Ankerpladser ved Kagsimiut. Den bedst beskyttede Ankerplads ved Kagsimiut er absolut S k ib s h a v n e n , lige for A V Enden af P a o r m a t k a t i g i s a t. Ankeret sættes midt for Vigen i c. 6 Favne Vand godt over efter den midtfarvands Grund. Holdebunden er god;
Agterskibet hales godt op i Vigen, hvor der er 2'/2 Favne et Stykke ind. Agterfortøjninger sættes ind i Dalstrøget i Bunden af Vigen, og, om man vil, Stb. Fortrosse til Fortøjesten paa Vest
pynten. Der er dybt tæt iland til begge Sider. Med Sejlskib maa man liave Tørnetrosse klar, naar Havnen tages. For Udgaaende varper man ud af Havnen og gaar under Sejl fra Trosser.
Naar der ikke er Is i Farvandet, kan man ogsaa a n k r e V est f o r U d s te d e t, paa det i Planen- angivne Sted, og hale Agterskibet op mod Nord, hvor Agtertrosse sættes ind til Smaaholmene. Bunden er god.
Strømmen sætter paa sædvanlig Maade gjennem Farvandene heromkring. Største For- skjel mellem Høj- og Lavvande er c. 9 Fod. Store Isfjelde komme ikke ind i Løbet mellem Tunungarsuk og Kagsimiut.
Sydlige Maagelob.
Dette Løb benyttedes mere i tidligere Tid end nu, men da man kan tvinges til at søge denne Vej, f. Ex. naar Vinterisen endnu ligger i nordlige Maageløb, skal det kortelig beskrives.
Kommende Vest fra — altsaa Syd om Vardeøen Kagsisat — vil man lettest finde Løbets Munding ved at holde lidt Syd om Kløften i Toppen af Sulug-sugut; man vil da faa de to Smaaøer Iluparigsiarfik og den NO derfor liggende lille ø samt den større 0 Kekertatsiak isigte. Kekertatsiak er forholdsvis høj mod Vest og ganske lav mod Øst; man holder tæt langs dennes Nordside for at undgaa det blinde Skjær SO for Iluparigsiarfik; naar Kekertatsiak er passeret, holdes over under Sulugsugutlanclet, som følges indefter og er rent
\
tæt til.
Lige ø s t for Sulugsugutlandet passeres et smalt, mod Nord gaaende Sund og lidt ø s t herfor er Fjorden Kaersorsuak, bag hvis /SFlige Pynt er god Anker- bund. Naar man nærmer sig Anikitsok (se hosst. Toning), bør man holde sig til Sydlandet for at undgaa det med Højvande blinde, midtfarvands Skjær, som er temmelig stort i Udstrækning. Skjæret kan ogsaa passeres paa Nord
siden, men Farvandet Syd om det anbefales af Grønlænderne. Holder man herfra paa den første Aabning, som ses tilhøjre ' for det kjendelige 275' høje Fjeld Sarkarsuak (jevnt skraanende mod Syd og brat mod Nord), kan man ikke forfejle Løbet, som gaar midtvaters gjennem Snevringen i SO langs Anartusoks NO Side. Øst for Snevringen udvider Farvandet sig atter, og man ser Løbet aabent mod OSO; det er rent til begge Sider. Paa Nordsiden af Farvandet haves en Stoppeplads indenfor Øen Okaitsut.
Fra SO Mundingen af sydlige Maageløb gaar Kursen nu retvisende Øst
langs Nordlandet. Farvandet udfor Kaersok er noget grundt, hvorfor det ikke maa tages for tæt. Blandt øerne forude om Stb. udmærker Takisok sig som den største og ved sit Somærke paa Toppen og den NO derfor liggende 0 Angmasautasak ved 2 ejendommelige lodret-staaende Sten Syd for Toppen. Ruten gaar, som
»
vist i Kaartet, mellem Kaersortalik og Ttduvar-talik og derfra videre ø s t efter ud paa Brede- fremskudte Beliggenhed og sin Form, forholdsvis høj og brat mod S F og jevnt skraanende mod NO. Ind
Under Beskrivelsen af Kakaligatsiakfjorden anbefaledes Indsejlingen heraf, naar man, kommende
49
Syd eller Vest fra, ser Isen ligge til Land ved Kagsimiut Skjærgaard eller udfor Bredefjordens Munding. Er dette ikke Tilfældet, bør man naturligvis, naar ikke andre Forhold tilraade hurtigst muligt at søge Land eller Havn, staa Syd om Kagsimiuts Skjærgaard og den lige Vej ind ad Bredefjorden eller, om Forholdene ere gunstige endnu østligere, da ind ad Skovfjorden eller Julianehaabsfjorden.
Bredefjorden er den bredeste og længste af Fjordene i Julianehaabs Distrikt.
Den udmærker sig desuden ved sin store Dybde; 3—400 Favne uden Bund ér saaledes funden midtfarvands saavel i dens indre som i dens vdre Del. t / Brede-fjordens indre Del kaldes Serrnilikfjord efter en af Sydgrønlands mægtigste Is
bræer Sermilik, som udmunder her. Denne Bræ producerer store Mængder af Kalvis, som Midtsommerdage, naar Vinterisen er brudt op, kunne være ret generende. Sermiliks Isfjelde overgaa Sermitsialiks betydeligt, men naa dog langtfra de nordgrønlandske Isfjeldes Størrelse; 60—100 Fods Højde over Havet
er ret almindelig; de bestaa hovedsagelig af hvid Is.
Anduvniiig af Bredefjord fra Søen. Af kjendelige og paa lang Afstand anvendelige Pejle- og Anduvningspunkter haves, foruden Nunarsuitfjeldene, det flere Gange tidligere nævnte Parti af Indlandsisen Vest for Sermitsialik og end
videre med klart Vejr de høje, iøjefaldende Fjelde Ilim ausak, Ig dl erfig sedik og Reclekammen (se Toning Side 21 og 48) samt den langagtige, mørke, foranliggende Tuegtutdk. Efterhaanden som man nærmer sig , kommer' det lavere Fastland og Skjærgaarden frem. Man vil navnlig lægge Mærke til Den Upernivik, der med sin temmelig jevne Overflade, sit mod Sydost jevnt, skraat afgaaende Næs og sin brunlige Farve stikker temmelig meget af mod Omgivelserne.
Kommende Vest fra, vil man, ved at holde Ilimausak paa Midten af Upernivik (se Toning Side 48), gaa godt klar Syd om Kagsimiut Skjærgaard og faa en enligtliggende, lav, fuldstændig gold, .lille Klippeholm — Avcddlek — isigte paa Vestsiden af Fjorden. Efterhaanden som man nærmer sig denne, holdes noget mere østlig, saa man gaar godt klar Syd om den; man vil nu kunne orientere sig og finde de mest kjendelige Punkter i den østligste Del af Kagsimiut Skjærgaard saaledes Rcevefjeldet, Takisok (med Sømærke paa Toppen) og om
givende Der, alle lyse i Farven. Dnskes en kjendt Mand ombord fra Takisok eller Kagsimiut, gjør man bedst i at holde lidt Syd for Upernivik lyse Næs, man gaar derved i klart Farvand op langs Derne og kan, ved at skyde eller bruge Dampfløjten, hidkalde Grønlænderne.
Kommende Syd fra, vil man, ved at styre omtrent paa Midten af den synlige Del af Indlandsisen, faa Avatdlek isigte og handler saa derfra som alt angivet.
For et Sejlskib, der med ATFlig Vind kommer fra Søen og vil søge Havn ved Kagsimiut, vil det være af Betydning at gaa til Luvart af Avatdlek, Takisok og omliggende Der. Dette vil dog ikke være tilraadeligt uden at have en bekjendt Grønlænder ombord, thi, som Kaartet udviser, ligger der blinde Skjær mellem
Avatdlek og Takisok, og det er muligt, at der findes flere her omkring. Vil man med Sejlskib krydse Fjordmundingen ind (hvilket med et mindre velsejlende Skib neppe lader sig gjøre uden en god Strækbov paa Grund af den stadig ud- gaaende Strøm), bør man, uden kjendt Mand, ikke tage -Gerne paa nogen af Siderne for nær. Omkring den sydlige Avatdlek findes saaledes flere blinde Skjær, hvis Beliggenhed ikke bestemt kan opgives-. Grønlændere kunne om Sommeren faas fra den lille G Itivdsålik eller fra Karmak Gerne.
De to Smaaøer udfor Upernivik lyse Næs maa, paa Grund af et Rev, ikke
*
tages nærmere end c. 2 Kabellængder. Skulde Isen ligge tæt til her, kan man med Dampskib staa langs Uperniviks Vestside og derefter Nord og Gst om denne G; der maa da blot tages Hensyn til de 4 Skjær mellem Kagsimiut og Upernivik, som dog alle ere lige i Vandlinien med Højvande og saaledes ikke synderlig farlige; derimod er det østligste af Skjærene Gst for Isigdliakat aldrig synligt over Vandet. Er man gaaet indenom Upernivik G, maa man, af Hensyn til det blinde Skjær i den sydlige Munding af Sundet mellem Upernivik og Apokåtåk, ikke komme denne sidste nærmere end midtfarvands. Skjæret ligger godt over efter Smaaøerne under Apokåtåks SU Spids og er stort i Omfang; naar man er det passeret, kan man staa temmelig tæt Syd om de omtalte Smaaøer, dersom man vil tage den lige Gst derfor liggende Apokåtåks Havn.
Den indre Del af Bredefjorden er overalt ren, naar man holder sig i rimelig Afstand fra Land. Skulde Isen eller andre Forhold tvinge dertil, er der intet
somhelst ivejen for at staa Fjorden ind og videre NO om Tugtutok ad den indre Rute til Julianehaab (herom senere).
Ake r'S w ouc ( 3 red&f jo r / i 1
H ø y e rs Hcvvrt
° _j___kl n euiJlf SiAtn, afjcarma*
Stoppepladser. A p o h å tå h H a v n er en temmelig aaben Bugt (se Planen), i hvis Midte man kan ankre i c. 17 Fv. Vand, ret god Bund, og fortøje Agterenden i en af Vigene mod V N V eller NNO. Havnemundingen er ikke til at tage fejl af, naar man ikke tager
Øerne i længere Afstand end 1 Kabellængde; temmelig store Isfjelde kunne drive der ind.
SO for Apokåtåks Havn paa Nordsiden af Karmak Øen ligger „ K a r m a k a la n g u a “ eller H o y e r s H a v n . D et er en lille Vig bag en lav Odde, paa hvis NO Ende staar en Varde (se Toning Side 52). Havnen ligger NNO for Toppen af Øen Karmak. Ankeret sættes, og Skibet fortøjes som vist, i Planen. Grunden er stærkt afgaaende fra Ankerpladsen ud mod Fjorden. God Vandfyldning i Bunden af Vigen. Nordsiden af Karmak, Øst for Havnen, er temmelig uren.
Karmak Løb.
Den almindelige Kute fra Bredefjorden furer Nord om hele Karmak Skjær- . gaard — en Samling større og mindre Der — adskilte af en Mængde smalle, indviklede Sunde, som man med Skib kun nødtvungent bør vove sig ind imellem, skjøndt de som Regel maa siges at være temmelig rene. Den højeste Top i dette Arkipelag er Kakatusoks T o p, c. 270 Fod, den almindelige Højde er ellers 100 å 200 Fod. Forinden Karm ak Løb beskrives, skal Ruten Syd om den langagtige
D Karmak omtales. Løbet er gjennemgaaende rent; i den vestlige Munding, c. 2 Kabellængder ret Vest for Niakornarsuk, en rundtoppet D , der paa Afstand synes landfast med Karmak, ligger et blindt Skjær, hvorpaa der med Lav
vande kun er 1 Favn. For at undgaa dette, maa man enten holde midt
farvands ind i Løbet eller ogsaa gaa tæt af Niakornarsuk og derefter følge langs Karmak. Tæt Dst for Dens Sydpynt ligge Husene ved Bopladsen Karmak, beboet fra August til Maj. Man ser nu forude den 215 Fod høje Vardetop af Den Takisok og, lidt om Bb., den noget lavere D Unektok ligeledes med Varde
paa Toppen. Mellem disse to, men dog nærmest Takisok, gaar Sejlløbet. Om
kring Skjærene S V for Unektok sætter en stærk, uregelmæssig Strøm. Med faldende Vande synes den saaledes at løbe mod FSV.
Naar disse Skjær ere passerede, kan man holde langs Sydsiden af Unektok, Farvandet er hele Vejen rent i V2 Kabellængdes Afstand fra Land. Løbet videre
Dst efter skal omtales senere.
I Almindelighed benyttes dog i n d r e K a r m a k L o b , der fører Nord om Karmak, Unektok og Takisok, Syd om Karm anguit, Inagsuatsiak og P u td la tit; Indløbet findes uden Vanskelighed fra Bredefjorden (se Toning Side 52); Nord
siden kjendes paa den forneden rødagtige, foroven bevoxede Humpel Niakornak, (med en stor Maagetue paa Toppen) og det høje Land indenfor. Sydsiden kjendes paa Humplen paa Karmaks NO Ende og paa Unektok med sine 2 Varder — Top
varden, og Skibsvarden ved Anna Havn (den lille Vig paa NO Siden af Unektok).
1 Indløbet staa ofte mange af Sermiliks Isfjelde paa Grund og vanskeliggjøre Passagen for Sejlskibe. Man kan imidlertid knibe temmelig tæt til Pynterne, idet man dog erindrer følgende: Karmak Pynt skal ikke tages nærmere end en Snes Favne; udfor N V Pynten af Unektok er grundt et lille Stykke ud; SO Pynten af samme D maa ikke tages nærmere end en god V2 Kabellængde, og Sydsiden af Karmanguit er uren lige Dst for de gamle Hustomter tæt ved Vest
pynten.
Staar man midtfarvands ind i Løbet, kan man se helt igjennem det; midt for det ses Fjeldet Tulugat paa Avatarmiut Den. Man styrer omtrent efter dette Fjeld. Farvandet er rent, indtil man er godt passeret Løbet mellem de to Der Karmanguit og Inugsuatsiak. Forude, lidt om Bb., ses et temmelig humplet Land med en Varde paa Toppen og faldende af mod Syd i et fladere Næs — det
7*
Toning af Landet SO for ConstanceHavn set fraSkjæret Umiarfik.
er Landet paa Vestsiden af Constance Havn — Putdlatit nuna\ naar Tulugat Kaersorsuak, der ses lige tilhøjre for dette kjendelige Fjeld.
Takisoksiden af Karmak Løb er gjennemgaaende ren, kun tæt under
Stoppepladser. Forinden der gaas videre i Beskri
velsen af Sejlløbet, skulle Stoppehavnene i indre Karmak
c. 15 Favne Vand god Sandblind, og hvor Agterskibet fortøjes ind mod V est, den anden er P e te r s e n s H a v n (T d k is u t U m i a r s u a l i v i k ) (se Planen Side 53), et Løb mellem Takisok og den lille 0 Syd derfor. Under Indsejlingen vogter man sig for SO Pynten af den lille 0 . Ankeret sættes i c. 8 Favne midt i Løbet med Varden i NO eller ON O. Agterskibet fortøjes mod Nord.
Vestenden af Løbet er lukket af Skjær. Strømmen sætter temmelig stærkt gjennem Havnen.
C o n sta n c e H a v n (P u t d l a t i t) er den rummeligste og bedste af Havnene i indre Karmak Løb; den har blandt andet det Fortrin fremfor de fleste af de tidligere nævnte Stoppepladser, at man her ligger udenfor Isdriften. Vest fra findes Havnen let ved Hjælp af nogle gamle Hustomter paa det flade Næs Vest for Havnen. Landet følges, indtil Indsejlingsvarden paa Havnens vestlige Næs kort efter kommer frem. Dette Næs skal ikke tages for klos. Man drejer op udenom det, og sætter Ankrene med Indsejlingsvar den omtrent i S F . Agterskibet fortøjes op mod A F , som vist i Planen. En god Fortøjesten til Stb. Agtertrosse findes lidt tilfjelds oppe i en Kløft Vest for Dalstrøget i Bunden af Havnen,- og en god Tørnesten, anvendelig for Sejlskibe, der tage Havnen med N eller A F Vind, findes ved den
frem-PUTDLATI T (CONSTANCE) HAVN.
Indløb til Constance Havn i retv. Nord.
skydende. Pynt paa Havnens S V Side, Skal Havnen tages Øst fra, har man et godt Kjende- mærke i det fremskydende Østnæs, der ender i 2 Humpler, den ene udenfor den anden, med dybe Lavninger imellem.
Lidt Øst for Constance Havn findes en Bugt med god Ankerplads i en halv Snes Favne Vand; det er lige Øst for de alt nævnte Humpler. Denne Bugt egner sig for Vestgaaende bedre end Constance Havn, da den er lettere at forlade med AOlig Vind.
Sejlløbene Ira Constance Havn til Skovfjorden.
Henved 1 Kvartmil OSO for Putdlatit Sydpynt ligger en ganske lav, lille Holm eller Skjær med en Maagetue paa Toppen. Dens Navn er Kajarsartok (se Toning Side 52), den rager kun 4—5 Fod op over Højvande og kan tages klos overalt undtagen paa Øst- og NO Siden, hvor den gaar mere Ilakt ud, og udfor hvilken der i 3U Kabellængdes Afstand ligger et blindt Skær. med kun
1 Fod Vand paa.
Fra Putdlatit Sydnæs styres da godt Nord om Kajarsartok — omtrent retvisende Øst — hvilket vil gaa efter Vardeøen OSO for Okaitsortalik (se Toning Side 52). Naar Kajarsartok er passeret, kan man enten dreje mod SO gjennem Nordlysets Løb (Ikerasaitsiak) mellem Avatarmiut og Kerrortusok eller staa videre mod ø s t, Nord om den omtalte Vardeø, for, naar den er passeret, at dreje mod SO gjennem Niakornak eller Hvide Humpel Løb mellem Kerrortusok og Niakornak.
Nordlysets Løb. Kommende med Sejlskib for den her i Skjærgaarden almindelige Dagvind Isersarnak, der plejer at falde som retvisende »SF, bor man absolut, hvis Isen tillader det, staa gjennem Nordlysets Løb, da »SF kan bruges herigjennem, men ikke gjennem Hvide Humpels Løb. Nordlysets Løb har imidlertid de Gener, at en enkelt Isskodse formaar at spærre det og, at Strømmen løber temmelig haardt derigjennem. Endnu nogen Tid efter Høj- og Lavvande løber den henholdsvis N V og SO i, en Følge af Løbets ringe Brede i Forhold til de temmelig store Vandarealer paa begge Sider.
Fra Kajarsartok sættes Kursen mod Avatarmiuts N O ' Pynt (se Toning Side 52); lidt om Bb. ses 2 Varder paa Kerrortusok. Man holder langs Avatar
miuts NO Side i kun en Snes Alens Af
stand for at gaa klar »SF om et stort Skjær, som ligger midt for Mundingen af Nordlysets Løb. Toppen af dette Skjær er synlig selv med Højvande og viser sig da som to adskilte Smaaskjær, et større imod N V og et mindre mod SO. Med Lavvande er Skjæret synligt i stor Udstrækning, men selv da skal man vogte sig godt for det, da det mod N V og V N V skyder langt ud under Vandet. Imod Øst falder det noget mere brat af.
I selve Hovedløbet, lige indenfor (»SO for) Skjæret, skyder et temmelig brat Næs frem fra Kerrortusok; herfra er Løbet rent helt igjennem, kun maa man, hvis man under Udsejlingen gjennem SO Mundingen tvinges til at tage en af
Siderne klos, vælge Nordsiden, da den lille 0 under Sydsiden ikke kan tages nærmere end c. 75 Alen.
Indsejlingen til Nordlysets Løb kan ogsaa foregaa Øst og SO om Skjæret;
da der imidlertid ikke er meget Vand imellem Skjæret og det tidligere nævnte Næs, maa man knibe temmelig tæt op af dette.
56
Stoppepladser. Om fornødent kan ankres i Bugten mellem Sk jæret og den liøjtstaaende gamle Varde paa Humplen Øst for samme; ker er god Sandbund og c. 10 Favne Vand.
Øst for det tidligere nævnte Næs i Løbets N V Munding er en Stoppeplads I p s e n s H a v n (se Planen), livor man kan ankre og fortøje Agterenden mod NO ind i Bugten.
Hvide Humpel Lel). Kuten fra Kajarsartok til Hvide Humpel Lob gaar i rent Farvand, som vist i Kaartet, langs Nordsiden af Vardeøen OSO for
Hvide Humpel Lel). Kuten fra Kajarsartok til Hvide Humpel Lob gaar i rent Farvand, som vist i Kaartet, langs Nordsiden af Vardeøen OSO for