<I
i
i
■
ii
D enne Kyststrækning er paa sin sydlige Halvdel temmelig liøj og bjergrig, medens dens nordlige Halvdel be- staar af et lavt, ensformigt Landskab, med kun et enkelt
•kjendeligt Punkt, Den TJmånak, almindeligt kaldet Rifkol, c. 860 Fod liøj (se Toning). Naar Farvandet fra Rifkol til den lidt nordligere liggende D Simiutak undtages, er Kysten ren og kan tages i 1—2 Mils Afstand. I c. 15 Kvartmils Afstand fra Rifkol ligge 2 blinde Skjær, det ene retv. N 41° V det andet retv. A61° V for Den. 1 Mil Vest for Simiutak ligge et Par Smaaskjær, som dog ere synlige over Vandet.
Udfor Kysten ligger Store Hellefiskebanke, som strækker sig c. 10 Mil tilsøs. Bundarten er hovedsagelig Sand. Navnlig paa denne, men dog ogsaa paa de øvrige Banker langs Kysten, drives af og til Hellefiskefangst af amerikanske Fiskefartøjer.
ISORTOK
SYD BAY'S HAVN
• •
• l l . t I 1 7. 7
J O O O S o o . O 3 0 0 0 2 0 0 0 - 0 0 0 .
Stoppeplads. Paa (Nordsiden af Indløbet til Isortok Fjord ligger U k iv ile eller S y d M a y , livor der lindes en særdeles god Havn, let at besejle og med Læ for alle Vinde. Dybden er c. 10 Favne med god Holdebnnd. Havneplanen og Specialkaartet give fornøden Vejledning, Her var Koloni fra 1756 til 1759.
Paa en ø indenfor Rifkol ligger Udstedet Agto, det sydligste Handels- etablissement i Nordgrønlands Inspektorat, som regnes at begynde ved Nordre Strømfjord (Nagsugtok).
Paa Breden af Rifkol kan man med klart Vejr se Diskos flade Højder i den nordlige Horizont.
Medens man i Sydgrønland i Reglen kan faa Grønlænder ombord flere Mil tilsøs, naar Vejret blot er nogenlunde godt, faar man sjeldent eller aldrig Grøn
lænder ombord i Nordgrønland, før man er saa langt inde, at Koloniens Lods- baad kan komme ud.
EGEDESMINDE (AUSIAIT).
L andet omkring Egedesminde er lavt og kullet ligesom det Syd derfor liggende Kystland. Kolonien ligger paa en 0 i en ret anselig Skjærgaard, der danner Sydsiden af Diskobugten, og som, set paa Afstand, ligner et lavt, sammenhængende Fastland. Nordpynten dannes af den forholdsvis høje 0 Manitsok, som Vest fra er meget iøjefaldende.
Vest for Egedesminde Skjærgaard ligger en isoleret, temmelig lav, lille 0 Vester Ejland (Kitdlit), der, S V fra, er meget iøjefaldende paa Grund af sin
frem-/7V~,~xy ^ ’T T S . .,r r7 ^ '/^ /I/^ ? 7 7 ^rT rr? ? ^ ^ ^^ /Æ /!^ /^^ ^ irT ^r^rT < r/f/)}r^ V /jE ^ r7ES
r/rr^77//7?77rr7--Vester Ejland i retv, NO 1j2 0. 21/2 Mils Afst. ■
skudte Beliggenhed. Vester Ejland er af og til beboet om Sommeren. Kommer man op langs Landet Syd fra, gjør man bedst i at søge Kjending af denne, og styre ind paa den; den kan tages temmelig tæt paa alle Sider undtagen paa A K Siden,
\
hvor der ligger et Par Smaaholme, imellem hvilke der findes Skjær.
4
Syd for Vester Ejland ligge et Par Smaaøer Akugdlit. Fra Vester Ejland ses omtrent i retv. N O t. O Manitsok og tilvenstre for den -Øen Kidlen (Agpalilik),.
(se Toning i Specialkaartet over Egedesminde).
Dersom man er ukjendt paa Stedet, bør man benytte Nordvestløbet og fra Vester Ejland holde op efter Kulien; naar man faar den Syd for Kulien liggende lave, langagtige ø Putdiet med omgivende Smaaskjær isigte, holder man mellem denne og Kulien ind gjennem Løbet, som fortsættes mod ø s t mellem Manitsok, med Syd for liggende Smaaøer, og Hareøen (Kajok). Løbet er, saavidt vides, rent.
1 Graalis Beskrivelse findes vel omtalt et blindt Skjær mellem Putdiet og Kulien, hvorfor han tilraader at holde sig nærmest Kulien under Indsejlingen, men der er sikkert Vand nok paa d e t, ialfald nævnes det nu ikke af Lodsen ved Egedes
minde. Naar man har passeret Hareøen, hvis NO Pynt ikke maa tages nærmere end c. 2 Kabellængder af Hensyn til Skjær under samme, ser man endel af Koloniens Bygninger.; man holder ned mod disse og vil da forude se Tørveøen (Ipararsuak), som under Indsejlingen holdes om Bh. Ganske tæt ved dennes Vestpynt ligger et lille Skjær.
Istedenfor at staa Nord og ø s t om Hareøen, kan man benytte det smalle Sund mellem denne og Natak. Her er god Ankerbund (efter Graali 6—8 Fv.
Vand med Sandbund). Syd for Hareøens S V Pynt ligge nogle blinde Skjær, hvorfor man maa staa et Stykke ud i Farvandet, før man drejer op mod Tørveøen.
Af Stoppepladser findes H o llæ n d e r h a v n e n og B a n g s H a v n , som ses i vedføjede Skizzer. Den første er angivet i Specialkaartet; Bangs Havn er den dybe Indskjæring paa Natak,
SO for Hollænderhavnen.
S V Løbet. Dersom man er nogenlunde lokalkjendt, vil man, med Sejlskib og sydlig Vind, have stor Fordel af at benytte det saakaldte S F Lob, som fører ind mellem Okaitsok og Susanne Øerne. Løbet angives i Special
kaartet ved en fortsat Række Lodskud; det findes med Lethed ved Hjælp af Toningen i Specialkaartet, der er tagen omtrent midtvejs mellem Susanne øerne og Vester Ejland. Løbet er fuldkommen rent midtvaters, og Øerne ere temmelig lave, saa man er ikke udsat for Kastevinde. Kommen ind denne Vej med
*
sydlig Vind, kan man, ved at holde tæt Nord om Ræveøen, naa ind og faa Ankerbund mellem Sydpynten af Tørvenen og Kolonien for senere at varpe op paa Ankerpladsen.
JVO Løbet. Kommer man Nord eller NO fra og vil søge Egedesminde med nordlige eller østlige Vinde (den saakaldte SO), bør man benytte NO Løbet, som fører ind mellem Angisok og Sioralinguak. Løbet er let at finde, naar man først har Kjending af Manitsok, thi man kan da ikke tage fejl af Manertok, og holder man 1—2 Kabellængder af dennes Østpynt, haves Løbet ret forude mellem den.højere Angisok og den ganske lave Holm Sioralinguak, hvorpaa der af og til staar en Varde med Stage, Zimmers Varde. Da der er grundt under Land paa begge Sider, holder man midt i Løbet. Herfra vil man allerede kunne se Kirken og den nye Præstebolig, og lige tilhøjre for dem Tørveøen, som altsaa under Indsejlingen paa Havnen holdes om Bb. Løbet mellem Tørveøen og Kolonien kan vel passeres, men man maa da holde sig lidt nærmere Kolonisiden, thi Landgrunden fra østpynten af Tørveøen og de Nord derfor liggende Smaa- skjær rager langt ud i Farvandet.
Havnen ved Egedesminde er ikke særlig rummelig, men dog stor nok til flere Skibe. Det almindeligst benyttede Løb gaar Øst om Spækholmen (K uilik), tæt under østsiden af hvilken findes nogle Skjær, som ere synlige med Lavvande.
I Løbet Vest om den findes endel Skjær, men det kan dog benyttes med kjendt Mand
E G E D E S M I N D E
20 II 4
2 k G 8 lo o o 22 Jlf. 1 € 7 8 2 0 0 0 J o d s
ombord. Ankeret sættes i c. 7 Fv. Syd for Spækholmen; vil man have megen Kjæde ud, sætter man det godt over efter Ræveøen. Bunden er god, maaske vel blod. Agterfortøjninger føres ind til Ringbolte i OSO paa Kolonilandet.
Der findes ogsaa en Fortøjkjæde med Bøje paa, som kan hales op og tages ombord.
Med Sejlskib og nogen Kuling maa man mindske itide og have Trosse klar til strax at føre iland ved Kolonien.
Vandfyldning foregaar ved Højvande fra en lille Elv paa Vestsiden af Ausiait Den, en halv Snes Minutters Roning Syd for Kolonien.
Havnen forlades lettest med sydlig Vind, men kan dog godt forlades med den almindelige IMskobugt-SO, der. i Reglen blæser om Morgenen og om Formiddagen, og som falder omtrent retvisende Dst eller ONO ved Egedes
minde; med denne Vind maa man varpe op til Ringbolten under Kirkepynten og gaa Sejl herfra.
F1 avnetiden er c. 9b
Vandets Stigen ved Springtid 7 Fod.
— — - Slaptid 4 Fod.
Kolonien, der er anlagt i Aaret 1759, bebos af Kolonibestyrer, Præst og Assistent samt ved Udgangen af 1893 af 108 Indfødte. Det er en særdeles god Losseplads.
6 • f V t
j
.■
'M
y å i i v