SKIZZE AF SKIBSHAVNE. NEPAA NORDRE STORO

FREDERIKSHAAB TIL GODTHAAB

SKIZZE AF SKIBSHAVNE. NEPAA NORDRE STORO

S o o jo o o iS o o 2 0 0 0 Jod, ordL rz, S t o r o

/ \

\ V-’

( \

^ J

vj Hr ^/

ja.7isic£ i I /

f ~\

' v O

En kvart til en halv Mil udenfor Smaaoerne mellem Sermilikfjord og Bakse- fjord findes endel Skjær.

Udfor Størstedelen af denne Kyststrækning ligge Banker med under 50 Favne Vand i. c. 4 Mils Afstand fra Land.

Stoppepladser. Saavel Syd soin Nord for Isblinken kjendes nogle Stoppeliavne, der kunne benyttes, dersom man overraskes af Isen paa denne Kyststrækning. Denne Eventualitet er i de Somre, hvor Isen overhovedet naar saa langt op, ikke fjern, thi findes der Is udfor Kysten, kan en enkelt sydlig Storm sætte den ind paa Land.

Paa n o r d r e S to r o ( K e k e r t a r s u a k a v a n g n a r d l e k ) findes 2 Tilflugtshavne.

Man staar ind med nordre Storø i retv. ONO, hvorved man kommer Syd om en ret betydelig Skjærgaard. Naar man nærmer sig Øerne tæt udfor Storøen, gives Signal efter Lods. Søndre Havn tages med nordlig Vind, nordre Havn med sydlig Vind (se iøvrigt Plan Side 83).

A v i g a i t S k i b s h a v n , tæt Syd for Is- s blinken, gjøres lettest ved Hjælp af Øen Uniånak,

Aviqait Vmanak. r&D jt.n.o den største og højeste af Øerne heromkring.

Man staar Nord om denne og om' TJmanår suk ind mod den beboede 0 Avigait, hvor Lods kan tages ombord. Skibshavnen ligger paa Nia- kornak ligeoverfor Udstedet Avigait paa Kvaneøen. Nedenstaaende Toning er tagen mellem A vigait 0 og Nutarmiut.

Niakornak med Kvaneøen.

Skibsvarden. Indsejlingen til Havnen.

Set fra Løbet midt imellem Avigait og Nutarmiut.

Nord for Isblinken findes en Havn paa SO Siden af Ravns Storø (Kekertarsuak) og flere Havne paa Fiskernæsfjorden.

• Om den første kan ingen Oplysninger gives; derimod skal det bemærkes, at Skjær- gaarden tæt Nord for Ravns Storø ikke maa tages nærmere end \/2 Mil, Af de sidste skal kun en enkelt — Irkens Havn — beskrives, da de andre have tabt deres Betydning, efter at Besej

lingen af Fiskernæsset er ophørt i 1866.

I R K E N S H A V N

J f r S t z f TzsherruxJjordjen.

Jlciul. 6?2 og6 Ja.vTi-e lajii. rruzcL

Indsejlingen til I r k e n s H a v n er Sjal om Helle fiskeøerne, nogle smaa, lyse, riuidagtige Øer, som ligge temmelig frit udenfor det øvrige Land, og Syd om en anden Samling Smaaøer, der danner Nordsiden af Fiskernæsfjordens Munding; paa den næstsydligste af disse staar en Varde. Tæt Syd for Helleliskeoerne ligger et mørkladent, langagtigt Skjær; staar man J/2 Kml.

Syd om dette, er den retvisende Kurs O t, S ind efter et andet synligt Skjær, SO for Smaaoerne paa Nordsiden af Fjordens Munding.

Lette sidste Skjær holdes om Bb., da der er grundt Nord for det; paa Sydsiden kan det derimod tages tæt. Lidt længere ude paa Fjorden, noget mere mod SO, ses et andet Skjær, som holdes om Stb., men som forøvrigt kan tages paa begge Sider. Fra det førstnævnte af disse to Skjær gaar Kursen retvisende NNO ind 'af Fjorden; kort efter at have passeret Skjæret, ses forude om Bb. Yarden ved Irkens Havn og nedenfor denne et lyst, temmelig fladt Næs; dette passeres temmelig tæt, hvorefter man drejer ind i Havnen, hvis omtrentlige Retning er A F 1/2 V. Ankeret sættes paa det i Planen angivne Sted i 6—7 Favne, med god Holdebund; der stikkes ikke Kjæde, for Skibet er svajet rundt. Med Spring er Stenen til Stb. Agterfortøjning under Vand.

Naar man under Indsejlingen bor holde sig tæt til Vardenæsset, er det for at undgaa et blindt Skjær under Østnæsset af den lille Bugt Øst for Irkens Havn; denne Bugt kaldes K o f oeds Havn; den anbefales ikke til Brug, men er forøvrigt ren.

Kommende op Syd fra for at tage Irkens Havn, vil man med klart Vejr se det snedækte Fjeld Iluvertalik paa Nordsiden af Fjorden. Naar dette haves i NNO, staar man ind og søger at faa fat i det alt omtalte Skjær under Smaaoerne paa Nordsiden af Fjord

mundingen.

Halvanden Mil Nord for Hellefiskeoerne ligger Kangarsukfjeldet, som, set Syd og Nord fra, træder ret kjendeligt frem. Man kan, om Isen tvinger dertil, passere mellem Helle- flskeoerne og Land.

Paa Øen Kekertarsnatsiak i Fiskernæsfjorden ligger Udstedet Fiskernæs og den herrn- hutiske Missionsstation Lichtenfels. Fiskernæsset ligger omtrent ved Øens Nordpynt bag nogle

Iluvertalik.

Smaaøer. De herboende (ifrønlæiidere ere gaaede endel tilbage og ernære sig hovedsagelig af Fjordliskeri; m an' maa derfor med daarligt Vejr ikke paaregne at faa Lods udenfor, men det vil heller neppe være forbunden med Vanskelighed at tage Havn alene, naar man har

Kjending af lluvertalik eller af Hellefiskeøerne. Man skal kunne staa ind SO om Ivekertar- suatsiak, hvilket kan være af Betydning, dersom Isen spærrer Fjordmundingen.

Mellem Fiskernæs og Godthaab kjendes vel nogle Havne, men Beskrivelsen af dem er mangelfuld og Kaart mangle. Der tindes saaledes en Havn ved Inugsugtut Øerne og en lige Syd for Skinderhvalen.

GODTHAAB (NUK).

Almindelige Bemærkninger.

Kolonien Godthaab ligger paa det vestligste Næs af en lang Halvo, som skiller Ameralik og Godthaabsfjorden fra hinanden.

Den stærkt forgrenede og dybe Godthaabsfjord skyder omtrent retvisende NNO ind i Landet; den er paa østsiden begrændset af et højt Bjergland med Toppe paa 3 til 5000 Fods Højde, medens Landet paa Vestsiden (det saakaldte Nord

land) er lavt og kullet.

Anduvningen af Godthaabsfjorden.

Befinder man sig paa Søen udenfor Godthaabsfjordens Munding, ser man med klart Vejr det mægtige Bjergland danne en Fortsættelse af det høje Land mellem Fiskernæsset og Godthaab, indtil det pludselig, nogle Mil Nord for Godthaab, afbrydes af et lavt, uanseligt Land med kun ganske enkelte fremtrædende Punkter. Er man tilstrækkelig langt inde under Land, ses paa Nordsiden af Fjordmundingen et lavt — om Sommeren mørkt — skarpt begrændset Forland, det ovennævnte Nordland, hvis Sydspids Kangek danner Nordsiden af Fjordmundingen. Kangek er jevnt, skraat aff'aldende med en noget kløftet Overdel. • Midt i Fjordmundingen ses en Samling Smaaøer, der ligge saa tæt sammen, at de, navnlig S V fra, paa nogen Afstand se ud som et Hele; det er Kokøerne, over 200 Øer og Skjær, der ved deres fremskudte Be

liggenhed, store Mængde og ejendommelige, afrundede, kuplede Smaaknuder ere et udmærket Kjendemærke for Indsejlingen til Godthaabsfjord. Blandt Fjeldene ere navnlig Sadlen og Hjortetakken (se Toningerne Side 88, 93 og 96) kjendelige og særlig da fra retvisende S S V som paa Toningen Side 88; Sadlen ses da meget fremtrædende lige tilhøjre for det lave Nordland; tilhøjre for Sadlen ses Store Malene, et kjendeligt Fjeld tæt ved Godthaab, og endelig længere tilhøjre «Hjortetakken«. Set Vest fra, ere Fjeldene ligeledes meget kj endelige (se Toning i Mellemgrønlandskaartet), dog navnlig naar man er nærmere Land og kan se tydelig Forskjel paa, hvad der er fremskudt, og hvad der ligger længere tilbage; paa længere Afstand kan Hjortetakken fra denne Side forvexles

med et Fjeld, der ses lidt nordligere. Kommer man Nord fra, er Sadlen vanske

ligere at finde, idet dens ejendommelige Form da ikke træder saa skarpt frem (se Toning Side 96).

Udfor Godthaabsljorden findes en Banke med paa sine Steder kun 18—20 Favne Vand. Banken, med den indenfor liggende dybe Rende, kan i tykt Vejr

give en- ret god Anvisning. Med roligt Vejr kan man i Tyk

ning ankre her og afvente Klaring, idet man dog bor erindre, at man ofte ved at staa ind mod Land kan sejle sig ud af Tykningen.

Kokoerne dele Indsejlingen til Godthaabsfjorden i 2 Løb Nordløbet- og Sydløbet; begge ere lette at finde og at be

nytte, navnlig naar Baglandet og de boje Fjelde ere synlige;

men da Nordløbet, som det reneste, maa anbefales den med Farvandet ukjendte, skal det omtales først.

.Nordløbet. Fre Fjeldene fremme, styres ind med Hjorte

takken i retvisende ONO V² O. Paa c. 3 Mils Afstand vil man da faa de yderste Kokoer isigte lidt om Stb. og omtrent

sam-’ S o r r u u r k e j b ^{j i o a j} J ! n g i s o &

' ( K a k ø e j- r iz /)

tidig det lave, sammenhængende Kangekland lidt om Bb. Paa Angisok den største og en af de højeste af Kokoerne, staar et Somærke af bosstaaende Udseende; Mærket

er rejst for at være til Vejledning i usigtbart og tykt Vejr, men da det staar temmelig bojt, indbyll.es det ofte af Tykning, medens de laveste Oer endnu kunne være synlige.

Kokoerne kunne ikke forvexles med nogen sydligere Ogruppe, da der ikke, i rimelig Afstand, lindes nogen saa fremskudt og stor Samling Oer, men derimod nok med de noget nordligere liggende Satsigsungmiut en Samling Sraaaoer, der dog ligge mere spredt, ere færre i Antal og mindre end Kokoerne, men omgivne af

endel blinde Skjær. Er man sikker paa Kokoerne, styres ind med de nordvestligste af øerne lidt om Stb. Udenfor de yderste (vestligste) Kokoer ligge nogle blinde Skjær, som man maa tage sig vel iagt for, naar man vil runde udenom Gerne. Det bryder dog næsten altid paa disse Skjær. N V og Nordsiden af øerne ere derimod rene tæt til, hvilket man benytter sig af for at være sikker paa at gaa klar af Sælslej ærene, der ligge om

trent halvvejs mellem Kokoerne og de Nord derfor liggende Smaaøer. Sælskjærene ere overflydte med Højvande, men tørre med Lavvande; det bryder dog næsten altid paa dem, om end med nogen Tid mellem Braadene. Man bor ikke komme dem altfor nær. Under Indsejlingen langs Nordsiden af Kokoerne tjener til Vejledning, at alt, hvad 'der horer til disse, ligger tæt sammen.

Naar man har passeret de større indre Kokoer, hvor Kokoernes Havn ligger (angiven ved en Varde), holder man lidt mere over imod Kangek, da der er urent under Kokoerne, og

styrer ind langs Nordlandet, som er rent tæt til. Paa Vestsiden af Kangek ligger Udstedet af samme Navn, kjendeligt ved et Par smaa, hvidkalkede, europæiske Huse. Naar man har passeret Rensøen, indenfor Kangek, ses Kolonien og det noget sydligere liggende Ny Herrnhut. Farvandet er nu fuldstændig rent. Ved Ny Herrnhut ses kun 1 europæisk Bygning, et langagtigt Hus med Fayade ud mod Fjorden og med et lille Spir paa. Ved Godthaab ses derimod tiere hvidkalkede, europæiske Bygninger og — naar man er ude i Midten af Fjorden — den ret anselige Kirke med Spir.

< i

Man har i Specialkaartet over Indløbet til Godthaabsfjorden en saa sikker og god Vejledning, at man selv i usigtbart Vejr roligt kan staa ind, naar man først er sikker paa Kokøerne. Man følger saa tæt langs disses N V og Nordside, at man stadig holder de yderste af dem isigte.

Naar man nærmer sig Kangek, søger man at hidkalde Grønlænder, og Kangeks Grønlændere ere meget sikre Lodser.

Lobene gjennen Skjærgaarden Nord for Kokoerne. Man kan, istedetfor at gaa Syd om Sælskjæret, gaa mellem dette og Karajugtuarsuk, en lille rundagtig

Holm, den første Nord for Kokøerne og altsaa den sydligste af det

lille Økomplex udfor Kangek. Karajugtuarsuk ligger mere ene og -

iøjefaldende, end man skulde tro efter Specialkaartet (i Mellem- !{a>ajuftuarsuk.

grønlandskaartet); de mange Smaaprikker i Kaartet angive imidlertid blinde Skjær. Staar man ind denne Vej, skal man holde temmelig nær S V om Karajugtuarsuk og passere den rigeligt, inden man drejer ind efter Fjorden, thi et Par Kabellængder retvisende Øst for den ligge et Par blinde Smaaskjær.

Mellem Karajugtuarsuk og den Nord derfor liggende lille Holm, er meget grundt.

Man kan endelig staa ind en 3die Vej, ikke alene Nord om Kokøerne, men Nord om hele Økomplexét Vest for Kangek — nemlig Karajugtok, lmerigsok og flere mindre Øer, hvoraf den nordligste kaldes Avatdlinguak. Denne sidste er af Middel

højde. Cirka 2 Kvartmil retvisende V N V for den ligge de yderste blinde Skjær, og Nord for en Linie fra disse mod retvisende Øst er Farvandet meget urent.

Man staar ind med Avatdlinguak i retvisende ø s t og 2—3 Kabellængder Nord om den for at undgaa Skjær, der ligge under dens Nordside. Avatdlinguak passeret, drejes midtfarvands mellem ørækken og Kangeklandet, hvor man har rent Farvand, indtil imellem Karajugtok og Kangekpynten. Her ligge 2 Skjær, det ene temmelig nær under Kangek, dpt andet lidt nærmere Karajugtok end Farvandets Midte; midtfarvands eller maaske lidt nærmere Kangeksiden er der

imod rent. Skjærene ere synlige med Lavvande og angives selv med Højvande i Beglen ved Braad eller Bipien.

Sy(llobet er noget vanskeligere at benytte end Nordløbet, 1) fordi Kokoernes Sydside i Modsætning til Nordsiden er meget uren, 2) fordi der, omtrent midt i Sydløbet, ligger et Skjær, der med halv Vandstand er lige i Vandlinien, og

■-c?. ‘ j

endelig 3) fordi Farvandet langs liavneøerne (se Specialkaartet) er usikkert indenfor 2 Kml. af disse. Er Sadlen fremme, kan man ved at holde denne i ret

visende N O t . N , altsaa misvisende -Øst, staa indefter, indtil man er Ravneøerne passeret; man er da ogsaa forhi det omtalte midtfarvands Skjær og

~~ kan styre lige paa Jakobsholmen en lille, enligt liggende Holm

___ t

med Varde og Somærke paa Toppen. . Røbet gaar paa begge Sider tæt af

Jakobs-i

holmen. Er det godt sigtbart, har man rimeligvis allerede udenfor Ravneøerne faaet Jakobsholmen isigte; m an‘kan da, om Sadlen er fremme, holde Højrekant a f Sadlens Fod -=f=i Jakobsholmen, og derved gaa Nord om Skjær et, eller ogsaa, dersom Sadlen ikke er fremme, passe ikke at trække Jakobsholmen nærmere

Nordlandet a f Fjordaabningen end * 1U a f dennes Brede og derved gaa i rent Farvand Syd om Skjæret.

Skjønt. Farvandet langs Kokoernes Sydside er urent, kan man ogsaa holde ind denne Vej, navnlig med nogen sydlig So, thi det bryder da livligt paa alle Skjærene. Holder man sig i Vs—1 Kvartmils Afstand af Øerne, er man

*•

i alle Tilfælde sikker. Den største Vanskelighed er imidlertid da at linde Jakobsholmen, som forsvinder under det høje Bagland paa SO Siden af Fjord

mundingen; man maa ikke søge den tæt ved Kokoerne, thi der er et for

holdsvis langt, aabent Vand mellem disse og Jakobsholmen, der endelig vil komme frem under østsiden af Fjordmundingen. De fleste af de Smaaskjær, der i Kaartet staa aflagte mellem Kokoerne og Jakobsholmen, ere nemlig blinde og strække sig som et Undervandsrev over ’ mod Jakobsholmen, hvorfor man, under Passagen af denne, som alt ovenfor nævnt, holder sig tæt til den. Under Smaaøerne ø s t for Jakobsholmen er heller ikke rent, hvorimod man fra selve Holmen har rent Farvand helt op til Kolonien, naar man ikke kommer Kakaliak og Smaaøerne udenfor den nærmere end 2—3 Kabellængder.

For Udgaaende er Sydløbet selv med usigtbart Vejr let at benytte, idet man fra Jakobsholmen kan staa ud paa Kompasset.

Uodthaab Rlied. Medens Havnen ved selve Kolonien kun er anvendelig for Smaafartojer, kan Rlieden udenfor den benyttes under rolige Vejrforhold, og naar ingen Is er paa Fjorden. I den urolige Foraarstid, eller naar der er megen Kalvis eller Storis paa Fjorden, er Rheden ikke at anbefale; Anker

pladsen ligger aaben for nordlige, vestlige og sydvestlige Vinde, og det er navnlig den misvisende Sydvest, som kan komme meget pludseligt og blæse meget liaardt (naar Hjortetakken tager Hætte paa), der sætter svær So paa Ankerpladsen.

Ankeret sættes i 12—14 Favne lidt udenfor Linien imellem de 2 Næs (se Havneplanen), der danner den- lille Vig, hvorved Kolonien ligger, og omtrent midtvejs mellem Næssene. Man stikker c. 30 Favne og fortøjer med Agter

trosse til Ringbolt paa Spækhusnæsset (det sydlige Næs). Holdebunden er god, men Grunden er' saa stejlt afgaaende, at man let driver med en frisk østlig Vind, hvis man ingen Trosse har iland. Vil man ligge der for længere Tid

end en Dag, bør man enten holde bakkede Fyr, eller ogsaa svinebinde Skibet; med Vinden lige paalands (Kompas Norden) vil Ankeret, eller Ankrene, nok holde.

Det er en daarlig Losseplads; selv med ringe Skvalp er det, ialfald med Lavvande, næsten umuligt at arbejde.

Da der gaar svær Strøm og Idvande udfor Kolonien, blokeres denne let af Is.

Skibsliavnen. Heldigvis har Godthaab en anden og bedre Havn, den saa- kaldte «Skibshavn», der rigtignok har dem Gene at ligge et godt Stykke fra Kolonien; paa østsiden af Kolonihalvøen. Distancen mellem Kolonien og

Grønland, foretrække dog de fleste denne fremfor at ligge paa Spring ved Kolonien.

Land, men ellers kan man løbe Pynterne ganske n æ r, og naar Valternæsset er passeret, er der endda saa stejlt ind, at man kan lægge lige til Fjeldvæggen; dog skal man holde sig noget fra den Pynt, som danner Sydsiden af Indløbet til Skibshavnen. Bag denne Pynt ligger et Pakhus med Bro og Spil.

I Havnen kan man ligge paa Svaj eller fortøje med Anker og Trosse. Er man alene, er det første nemmest og fordelagtigst, og Ankeret sættes da i 9—10 Favne Vand med Pakhuset i retvisende SSO (misv. 5 F t. S) og midt imellem dette og Vestsiden af Havnen. Under østsiden ligger et lille, med Højvande

3o 3o

4° ^{4 0} W

GODTHAAB

I i i i IJL

J 2 3 4- S G oooJF od.

Havnen er over Land en god halv Fjerdingvej og ad Søvejen henved 3 Fjerding

vej , men da Havnen vistnok er den rummeligste og sikreste Kolonihavn i

overflydt Skjær, som man maa erindre at tage Hensyn til, naar man sætter Ankeret. Holdebunden er god, men man bor dog sikre sig, at Ankeret har faaet rigtig fat, da der findes • endel Tangplanter ovenpaa Bunden. Man stikker til 25—30 Favne. Blæser det op med »SF(misv.), der kaster svært gjennem Kløften i Sydenden af Havnen, maa man itide lade det andet Anker falde og stikke paa begge Kjæder. Naar Ankeret sættes, maa man ikke lade sig skuffe af Afstanden fra Land; det ser altid ud, som om man er det linjere Vestland nærmere end den lavere Pakhuspynt.

•Vil man ikke ligge paa Svaj, sættes Ankeret, eller Ankrene,-noget sydligere end ovenfor nævnt, altsaa med Pakhuset i omtrent OSO; • Agtertrosse fores ind til Ringboltspynten, der skiller de 2 Vige i Sydenden af Havnen fra hinanden, 50—60 Favne Kjæde stikkes ud, hvorefter der fortøj es forsvarligt fra begge Agter- klyds til Ringbolten.

Endelig kan man, naar der er flere Skibe paa Havnen, sætte Ankeret midt imellem Vestlandet og det lille Skjær under østlandet og fore Agterfortøj- ning op til Ringbolten paa den lille O i Nordenden af Havnen.

Tæt udenfor Havneindlobet og det lille Sund lige Øst for samme findes bar Klippebund.

Fartøjstrafikken mellem Kolonien og Skibshavnen generes meget af den stærke Strøm, som man har imod Halvdelen af Vejen, hvis man ikke passer Tiden lige omkring Strøm skifte; haardest er Strømmen udfor «Tyskernæsset«, Vest for Ny

Herrnlmt.

Skjøndt det horer til Sjældenhederne at større Storismasser naa op til Godthaab og ind paa Fjorden, bør man dog ikke undlade at regne med denne Mulighed. Er der Is i den nærmeste Omegn'Syd for Godthaab. kunne et Par Syd

veststorme i træk fylde hele Fjorden, men først og fremmest Skibshavnen og Løbet dertil. Isen viser sig først i Løbene mellem Hjortetaklandet, llj/peøen, Hundeøen og alle Smaaøerne her omkring, og sætter derfra op mod Skibshavnen, som kan være fuldstændig blokeret, medens hele Fjorden endnu er isfri.

Mindre Ismasser ere ikke ualmindelige, og skjøndt saadanne ganske vist i Reglen forlade Skibshavnen ligesaa hurtigt, som de ere komne derind, kunne de dog genere Arbejderne ved Losning og Ladning endel.

Besejling med Sejlskibe. Medens Godthaabs Besejling ingen Vanskeligheder frem byder for Dampskibe, kan det samme ikke siges overfor Sejlskibe; Koloniens Beliggenhed et godt Stykke inde paa Fjorden og den afsides liggende Skibshavn med kun et Indløb m. m. vanskeliggjor Besejlingen saaledes, at de Sejlskibe, der ere for store til at bugseres, ofte maa. vente længe, for de kunne forlade Havnen og Fjorden.

Ind til Kolonien gaar det forholdsvis let; med sydlige og vestlige Vinde

In document Digitaliseret af | Digitised by (Sider 102-114)