Medens Landet omkring Godtliaab udmærker sig ved liøje, skjønne Fjeld- partier, antager Yderlandet allerede paa Nordsiden af Godtliaabsfjorden et lavt, kullet Udseende, som er Kystlandets Ejendommelighed indtil et Par Mil Syd for Sukkertoppen.
Nord for Godthaabs Højland lindes kun et Par ganske enkelte, fra Soen kjendelige Punkter, det første er Tokusak paa Nordsiden af Fiskefjordens Munding, som, skjøndt ikke synderlig højt (c. 1800 Fod), er ret iøjefaldende, fordi det ligger meget yderligt og er det eneste højere Punkt i lang Afstand. Det andet er Finnefjeldet (Sulugsugut) , saaledes kaldet paa Grund af sin langagtige, noget takkede Overflade (se hosst. Toninger). Dets ejendommelige Form træder skarpest
Sulugsugut Vest fra. Sulugsugut NV f r a.
frem Nord og Syd fra. Finneljeldet danner Overgangen til et højt Fjeldparti, der strækker sig helt op til Holstensborg.
Farvandet tæt langs Land imellem de to Kolonier er temmelig urent, og man hør derfor som Regel ikke komme Land nærmere end 1 å 2 Mil, naar ikke boj So angiver de skjulte Farer. Efter Sigende skal der 2—3 Mil retvisende %
TOS F for Tokusak findes et med Lavvande synligt Rev; adskillige Skibsførere have dog færdedes her uden at se det.
Stoppeplads. Lidt Nord for Tokusak åndes en Havn ved Udstedet N a p a s s o k . Den maa tages med sydlig- og forlades med nordlig Vind. Man staar ind med Tokusak i retvisende Øst, indtil man ser Finnefjeldet fri for Øer, Løbet gaar da Nord efter indenom Talerulik op efter en Bratning paa Napassok Øen, der er temmelig høj. Man maa iøvrigt stole paa Ste
dets Grønlændere.
Kinof Sal. Sukkertoppens Land.
&
■ ,j
I
( i fi. v r
')V
i
i
SUKKERTOPPEN (MANITSOK).
Andnvningen af Sukkertoppen. Tæt Syd for Sukkertoppen antager Landet, som allerede nævnt, en ganske anden Karakter end den, der har været den dominerende fra Godthaab Nord efter; Fjeldene blive højere og anseligere, og navnlig bidrager en Række høje, takkede, spidse Fjelde indenfor Sukkertoppen til at gjøre Landet her omkring meget smukt og kjendeiigt. Som de kjendeligste Punkter maa iøvrigt nævnes:
Kin of Sal ( Umånak) en brat, 1240 Fod høj, brunlig 0 lige Vest for Sukkertoppens -0; den er navnlig iøjefaldende. Syd og Nord fra og er absolut det sikreste Kjendemærke i Koloniens nærmere Omegn (se Toningerne Side 96 og 98).
Sukkertop-Øen, forholdsvis snefri og brunlig; øens højeste Punkt Patte- fjeldet (Iviangiusat). er ret kjendeiigt og svarer ganske godt til Navnet.
Kistefjeldet (Igdlerfik), et temmelig kolossalt Fjeld med en afrundet Top paa Fastlandet ligeoverfor Sukkertoppen. Det er meget iøjefaldende i et Par Mils Afstand fra Land, hvorimod det paa længere Afstand ikke gjør sig saa gjældende, fordi de bagved liggende høje, takkede Fjelde da dominere Landskabet.
Kistefjeldet findes dog temmelig let, da det, paa Sydsiden af den afrundede Top, har en Bratning eller Kløft, der fortsættes næsten helt ned til Vandlinien og er tydelig paa lang Afstand (se nedenst. Toning).
Skjærene omkring Sukkertoppen. Ind til Kolonien Sukkertoppen fore 2 Løb, Nordløbet og Sydløbet, det første N V om, det sidste SO om følgende blinde Skjær, der alle findes i Specialkaartet over Sukkertoppen:
a) Paltings Skjær et (Amikitsok), en spids Kegle, der med dybt Vand paa alle Sider rager op til 5 Fod under laveste Vande. Man maa ikke gjøre Regning
paa at se Braad paa det selv med jevn Bevægelse i Vandet.
Mærkerne ere følgende:
1) De høje, spidse Fjelde tilvenste for og bag ved Kistefjeldet (se Toning)
de spidse Fjelde. Portusok. Kistefjeld.
Ydre Del af Indsejlingsmærket ad Nordløbet til Sukkertoppen.
zfr. Portusoks Pynt og 2) K in of Sals Højeste f=i Østkant a f Avatdlinguak (den sydligste af Smaaøerne mellem Avatdlersuak og vestl. Maageø (Naujartalik)).
Portusok er en lille, brunlig, rundagtig ø , som danner østsiden af Ind- lobet til Koloniens Havn. Paa dens Højeste staar en Varde med Stage og Tønde. Avatdlersuak ■ zr den sydligste af Yderøerne, en Række Smaaøer »SF
for Kin of Sal; den har en jevn Overflade med Varde, Stage og Tønde paa Midten. Vestl. Maageø (se Specialkaartet) ligger tættere op af Sukkertoppen, mellem en hel Del Smaaøer; den er højere end disse og har desuden en Varde med Stage. og Tønde paa Toppen (se Toningen i Specialkaartet, under hvilken der forøvrigt'staar østl, istedenfor vestl. Maageø).
b) Hellef skeskj ærene, ' en Samling, tildels blinde, Smaaskjær retvisende Nord for Faltings Skjæret, der strække sig helt op til Øerne omkring Maageøen.
De fleste af Skjærene ere tørre med Lavvande; med almindeligt Højvande ere de sydligste af dem overflydte, og med Spring ere de det alle. Kistefjeldets Top over Portusok Højeste gaar lige paa de yderste Hellefiskeskjær. Med nogen Bevægelse i Vandet bryder det paa de yderste af disse Skjær, men ofte er der længe mellem hvert Braad.
c) I Linien K in of Sal f=. vestlige Maageø ses i Kaartet en lille ø retv.
SO for Maageøen. Denne ø kaldes Tørveøen. Fortsættes Linien, som i Kaartet, ligger der i denne, retvisende .Øst for Hellefiskeskj ærene og i Mærket: Portusok Varde zj=z Græsøens Maagetue, et Skjær med c. 3 Favne Vand paa, som ikke er afsat i Kaartet. Græsøen (se Kaartet) er en lille, flad Holm retvisende Syd for Havneindløbet.
d) Fortsættes ovennævnte Linie videre endnu, gaar den lige paa S F Siden af en Samling blinde Skjær, der ligger midt i Farvandet udfor Kolonien. Det laveste, der er fundet paa disse Skjær, der almindelig benævnes Revet, er 9 Fod, uden at det dog derfor kan garanteres, at der ikke findes lægere Steder. Hosst.
iI Salungmiut. * Kistefjeld.
Mærke netop fri SO om Revet.
Mærke gaar netop fri SO og Øst om Revet, medens Kin of Sal fr i Øst for vestlige Maageø gaar lige paa Nordsiden af det.
99
e) Endelig ligger Sørens Skjær i Mærkerne: Portusok Varde ■=/=. Græsøens Tue og Kin of Sal til Vestkant a f østre Maageø (Holm N N O lor vesti. Maageoj.
Forinden Indsejlingslobene omtales nærmere, skal det bemærkes, at de om
talte Varder med Stage og Tonde gjennemgaaende ere lidet iojefaldende. Ton
derne pleje at være hvidmalede med røde Baand. Mærkernes hele Høide er 12—18 Fod. Foruden paa de tidligere omtalte Steder
J 1 ° SjumicLdeJv
staar der midt paa Spanioløen (Naparutalik) 2 Varder med Stage
og Tonde. Spanioløen har i sin Form endel tilfælles med Avatdlersuak.
Sydløbet er, for den paa Stedet ukjendte, absolut lettest at benytte. Man sætter Kurs efter Spanioløen, hvis Syd- og Vestside man ikke bør komme nærmere end 1 Kml., da Farvandet tæt op af den er urent. Spanioløen er temmelig let at finde som den yderste og sydligste af Smaaøerne paa Sydsiden af den store Indskjæring ved Sukkertoppen; naar man har passeret den i c. IV2 Kml. Afstand, vil man, med Kurs retv. Nord, komme V2 Kml. udenom de Nord for Spanioløen liggende Smaaøer Kitdliarak og Kitdlersuak, der kunne tages tæt. Kan man nu finde sig tilrette i det under d nævnte Mærke for SO Kant af lievet, runder man efterhaanden uden om dette, idet man passer ikke at komme helt ned i Mærket, før Kin of Sal har passeret alle Smaaøerne Vest for Sukkertoppens 0 og er kommen ind paa denne; man er da klar af Revet og har frit Farvand ind til Kolonien. Er man ikke sikker paa Mærket, holder man sig til Østsiden af Løbet og drejer, naar man har passeret Kitdlersuak, op efter Kasarmiut; naar man nærmer sig denne, kan man roligt dreje Bb. over, Far
vandet er rent til Kolonien.
Lige Tør Indløbet til Havnen skal man passe ikke at komme SO- og ø s t siden af den tidligere omtalte Græsø nærmere end en god Kabellængde, da
der stikker et blindt Rev retvisende SO ud fra den. Kolonien kan ses helt ude fra Kitdlersuak, men staar man for meget op efter Kasarmiut, trækkes den atter i Skjul bag Portusok.
Det vil ses, at Sydløbet er saa rent og let at besejle, (idet man blot be
høver at holde sig til Smaaøerne om Stb.), at det kan benyttes selv med tem
melig tykt Vejr, naar man har fat i Spanioløen. Er man ikke ganske sikker paa sin Plads, kan det jo imidlertid have sin Vanskelighed at finde Spa
nioløen i tykt Vejr, da Farvandet i dens Omgivelser ikke er saa rent, at man paa alle Kanter kan nærme sig den.
I saa Tilfælde bør man med Dampskib hellere sætte Kursen efter Avatd
lersuak. Farvandet er nemlig saa rent omkring Yderøerne, at man lettere kan faa en af dem isigte, hvorefter man leder sig til den sydligste, med Varde forsynede;
Kin of Sal vil desuden ofte bryde igjennem Tykningen, om end kun for enkelte Øjeblikke, og derved give en god Anvisning. Der ligger ganske vist et Skjær retvisende SO for Avatdlersuak (som den grønlandske Lods ved Sukkertoppen
13*
i Reglen er noget ængstelig for), men der er Vand nok paa det til Skibe paa 15—20 Fod (Grønlænderne angive c. 4 Favne). Tæt Syd for G erne' retvisende Gst for Avatdlersuak er mindre rent, men man kan dog komme dem temmelig nær.
Naar man har Kjending af Avatdlersuak, kan man, hvis man ikke tør benytte Nordløbet (se herom senere), sætte Kursen lige paa Spanioløen, som man da lettere vil finde, og derefter staa ind. af Sydløbet.
Vil man benytte Nordløbet, bør man enten være godt kjendt og have sigt
bart Vejr eller stærk Bevægelse i Vandet,, eller ogsaa have en paalidelig og paa Stedet kjendt Grønlænder ombord. Nordløbet gaar nemlig mellem
Hellefiske-i
skjærene paa den ene Side og Faltingsskjæret og Revet paa den anden; med Højvande og rolig Sø skal man da passere mellem fuldstændig blinde Skjær.
Kan man se de sydligste Hellefiskeskjær, eller blot Braad paa dem, holder man sig i Nordsiden af Løbet og tager disse Skjær i 1—2 Kabellængders Afstand, men naar disse ikke ere synlige,, maa man benytte Mærkerne. Det ledende Mærke-Vest og Nord om Faltingsskjæret og Syd om Hellefiskeskjærene er: Kistefjeldet fr i a f Portusoks Pynt (se Toning Side 97). Man maa ikke trække Kistefjeldet saa langt ud, at de spidse Fjelde tilvenstre for det komme ud over Pynten af Portusok, før man er sikker paa at være Faltingsskjæret passeret, hvilket angives ved, at K in of Sal er trukket ind paa Smaaøerne Vest for Maageøen.
Naar K in of Sal er overet med Varden paa vestlige Maageø, skal man have de omtalte spidse Fjelde vel fr i a f Portusoks P ynt, thi Mærket Kistefjeld fri af Portusok bærer da først paa det under c. omtalte Skjær med c. 3 favne Vand og derefter paa Sørens Skjær. Naar Sørens Skjær er passeret — K in of Sal passeret østlige Maageø — drejer man ind efter Portusok, idet man, som om
talt, holder en god Kabellængde udenom Græsøen.
Fra Farvandet udfor Avatdlersuak ses Braadet paa det sydligste af Helle- fiskeskjærene saa langt Syd for Smaaøerne, at man fristes til at tro, det er Revet, hvorpaa’ det bryder. Man skal imidlertid sønden om det sydligste Braad, thi med den Slags Vejr, hvormed man overhovedet staar ind, vil det ikke bryde hverken paa Revet eller paa Faltingsskjæret. Kommende Nord fra, er man tilbøjelig til at forvexle Kistefjeldet med et noget lavere Fjeld Syd for samme, der trækker fri af Sukkertop-Gen før dette; det ligner Kistefjeldet endel i For
men, men har ikke den for dette ejendommelige Kløft paa Sydsiden.
Havnen. Selve det knap 1 Kabellængde brede Havneindløb er rent til begge Sider. Naar man er kommen ind i Løbet mellem Sukkertop-Gen og Por
tusok, ses forude om Stb. et temmelig fladt, udskydende Næs, som man ikke skal komme altfor nær; det er Pynten af Hundeøen, en lille, lav Holm,
101
udfor hvilken Ankeret skal'staa. Man bor hellere holde sig nærmere til det Bb. Land, thi mellem Portusok og Hundeoen er grundt, og da man desuden, naar Ankeret er faldet, skal have Stævnen ud imod Havneindlobet, er det godt at være lidt vestligt, for at have Plads til at
dreje. Ligeoverfor Hundeoen ses en langagtig, smal Indskjæring, ligesom en Kloft, i det Bb.
Land; naar man kan se igjennem denne, skal St. B. Anker falde i 14 — 16 Favne Vand; man skal samtidig være lk Kabel
længde fra Hundeoen, omtrent i Midten af Farvandet. Da der ikke er Plads til at svaje med Agterenden ind mod Hundeoen, maa man, navnlig med nordlig og N V Vind, have to •sammenknobede, lette Trosser klare til at sætte agterfra over til Ringbolt under Flag
stangsklippen. Man skal under Svajningen ogsaa passe ikke at faa Agterenden altfor langt over under N V Landet, thi Nord for den lange,
smalle Indskjæring ligger et lille Skjær. Der stikkes 40—50 Favne Kjæde.
Agterfortojningen skal være solid, og ligesaa en Fortojning, som sættes ind for misv. S V fra Bb. Bov til Ringbolt paa Hundeoen. Holdebunden er god.
Skulde Omstændighederne gjøre det ønskeligt, kan det lille Lob mellem Smaaøerne -Ost for Flagstangsklippen benyttes med Højvande.
Sejlskibe kunne tage Sukkertoppen med alle Vinde fra N V t. V (Kompas
«Norden«) gjennem Syd til Ost (Kompas SSO—SO). Med de første benyttes Nordløbet, med de sidste Svdlobet. Med .»Norden« kniber det imidlertid at naa op til Havneindlobet, hvorfor man maa have Fartøj klart med Trosse til at sætte op til Sten paa Næsset ligeoverfor Portusok, for siden at varpe og bugsere ind langs Landet.
Den mest generende Vind paa Havnen er misv. <SF, der kan sætte en meget svær So ind, naar den blæser stormende. Misv. SO er ikke almindelig som Ondtvejrs- vind, ialfald ikke om Sommeren; misv. Norden falder i Reglen saa flov herinde, at det ofte er blikstille paa Havnen, medens det udenfor Yderoerne blæser en meget stiv Kuling. I Havnen er der nogen Strøm. Drikkevandet er godt. Vand
fyldningen foregaar fra en Elv ved Krudthuset.
Vinterisen bryder i Reglen op i Slutningen af April og naar sjelden nogen videre Mægtighed.
Havnen er efterhaanden saa blottet for Ballaststen, at man nu maa længere bort fra Kolonien for at samle Ballast. Kolonien egner sig godt til Kulfyldnings
plads, da der er god Arbejdskraft; den ligger meget indeklemt imellem de om
givende Fjelde, er anlagt i Aaret 1755 og beboedes, foruden af Handelspersonalet,
ved Udgangen af 1893 af 388 Indfødte. Grønlænderne her ere dygtige Kajakroere, som kunne træffes langt tilsøs. Renskjød kan ofte faas ved Kolonien noget lien paa Eftersommeren.
Havnetiden er 7*05m.
Vandets Stigen er ved Springtid c. 15 Fod.
— — — Slaptid - 5 Fod.