NUNARSUIT TIL FREDERIKSHAAB - Digitaliseret af

K ysten mellem Nunarsuit og Frederiksliaab er stærkt indskaaren, men da

Fastlandet næsten naar helt ud til det aabne Hav, er Skjærgaarden temmelig ubetydelig.

Set fra Soen, har Landet adskillige kjendelige Punkter. Længst mod Syd ses Nunarsuits alt omtalte, kjendelige Fjelde, hvorimellem Kitdiåvats 2400 Fod høje Top rager op. Nord for Fjeldene paa Torsukataks Nordside ser man, dog kun nærmere under Land, et langt, lavt Parti af Indlandsisen, Kornok eller Kepisako Isbræ; Nord herfor ses den lioje, forrevne, bratte 0 Sdnerut, der ved sin fremskudte Beliggenhed og sin lille, kjendelige, godt 3100 Fod høje Top er et fortrinligt Anduvningsmærke fra Søen (se Toning Side 70); fremdeles Storøen (se Toningen i Sydgrønlandskaartet) med sin jevnt stigende, c. 2400 Fod høje Top og sin lave Kegle paa Nordenden. Højst op blandt alle Fjeldene rager det 4450 Fod høje Kugnak, som med klart Vejr paa lang Afstand ligeledes er et godt Anduvningsmærke. Ved den sydlige Fod af Kugnak ligger Udstedet A rsu k , og i det Indre af Arsukfjord ligger Grønlands eneste Bjergværk Ivigtut.

Arsuk 0 og Tavdlorutit ere mindre kjendelige, hvorimod den godt 1700 Fod høje, aldeles bratte Klippe Umånak, almindelig kaldet Arsuks Umdnak, og den høje, bjergrige, takkede 0 Sermersok med sin 3000 Fod høje Kuppel høre til Kystens mest kjendelige Punkter.

Nord for Sermersok ligger en fuldstændig aaben Kyststrækning. Her ses først det temmelig lave Forbjerg Kangek paa Sydsiden af Sermiliarsuk Fjorden;

paa Nordsiden af denne ses det kjendelige Fjeld Kingigtok (Tindingen), der Vest fra, paa længere Afstand, ligner en fremskudt Kegle (se Toningerne Side 70).

Nord for Tindingen, ud for Narsalik Isfjord, begynder Skjærgaarden atter og holder sig nu helt op til Frederikshaab. Paa en h i Mundingen af Narsalik Fjord ligger Udstedet Narsalik og noget nordligere den paa Grund af sin frem

skudte Beliggenhed let kjendelige, c. 1000 Fod høje -0 Umdnak (se Toningerne Side 70) — almindelig kaldet Frederikshaab s Umdnak. Fra Umånak til Frede

rikshaab findes ingen fra Søen særlig kjendelige Punkter.

Sejladsen fra Kap Farvel til Arsukfjord og den nærmeste Kyst Nord derfor.

Et Syd fra kommende Skib, bestemt til en Plads paa denne Kyststrækning, bør, efter at have passeret Kap Farvels Længde paa den almindelige Brede c. 58°, søge at passere Forbjergets Brede paa c. 49° Lgd. Herfra sættes Kursen nærlig retvisende Nord, indtil Landkjending faas udfor Nunarsuit eller Landet omkring

Toningeraf LandetfraFrederikshaabs Umånak til Nunar mit.

In_{* *}

t n R R

'>2

~—i

■ i;

t n O

CJi

a.s

a??•

s * O s

e s .

C n

O?s*

n b

■< s

~ S_{^ a}

CO ?J*

C oa.

srt>

e s *

O^R

a"i

t n

'■ > '•

•' : *’ • J i

’ * #r y* i ’*•. ' . * . , v . : . ; r . ’

Arsuk, hvorpaa man, efter Omstændighederne, styrer mod Arsuk Fjord eller i passende Afstand langs Land til Frederikshaab. Mødes Is, bør man neppe sætte ind i den eller søge -Ost om den, før man har passeret Nunarsuits Brede, men hellere undvige den Vest efter, saa vidt muligt holdende sig langs Iskanten, for at benytte mulige Chancer Nord for Nunarsuit til Gjennemsejling.

Om Storisen se forøvrigt Side 8 og videre. Træffes Isen meget vestligt, er der Rimelighed for, at dens Nordgrændse ikke ligger saa nordlig, hvorfor ialfald de til Frederikshaab bestemte Skibe ville have Fordel af at søge Vest og Nord om den; skulde man samtidig se Ende paa Isen mod Syd og Ost, vil der der

imod være Anledning til at søge mellem denne og Land; selv med Sejlskib behøver man ikke at være ængstelig herfor, da Kysten har adskillige Havne, som kunne tages, dersom Isforholdene antage en truende Karakter.

Arsukfjord. De sydligste Tilflugtssteder findes omkring Arsukfjord. Skjøndt selve Besejlingen af denne Fjord og Kryolithbruddet Iviytut, ikke hører ind under Formaalet for denne Bog, skal den dog omtales i store Træk, samtidig med at .de. ydre Havne, der ofte tjene som Tilflugtssteder for den grønlandske Handels Skibe, beskrives — hovedsagelig efter Normanns Oplysninger om Besej

lingen a f A r suk Fjorden, til hvilken og til Søkaartarkivets store Kaart over samme Fjord der iøvrigt henvises.

Indløbene til Arsukfjord ere meget rene: Man kan staa Nord eller Syd om Arsuks Ihnånak og ligeledes Syd og ø s t om Storøen; de to første Farvande ere fuldkommen rene (i passende Afstand fra Land); det sidste er vel opfyldt af endel Smaaholme og Skjær, men tages de synlige af disse i rigelig Afstand, synes

Farvandet rent, naar man Hol der sig nærmest Storøen, saalænge man er Syd for denne, og nærmest Tavdlorutit i Farvandet mellem denne ø og Storøen. Far

vandet mellem de vestligste af Smaaøerne Inugsugtut bør undgaas, hvorimod der synes rent omkring de østligste.

Under Indsejlingen til Fjorden ses den lille, bratte ø Umanarsuk skille sig ud fra Storøen. Sejlløbet til I vigtut gaar nu enten Nord eller Syd og Ost om den høje Arsukø. Farvandet Vest for denne eller rettere Vest. for de to lavere ø e r Mitdluvfik og Manétsok er urent.

Nordlobet eller Torsukatak bør absolut benyttes, naar Forholdene tilstede det; den østlige Fortsættelse af det — Ikerasårsuk — er imidlertid saa smal og begrændset af saa høje Fjelde, at Sejladsen med Sejlskibe derigjennem kun lader sig gjøre med isfrit Farvand og en frisk gjennemgaaende Vind; med flov Kuling kan man risikere at faa Vinden stik imod her. Allerede i Mundingen af Fjorden kan man imidlertid faa Grønlænder fra Arsuk ombord, og han vil altid kunne sige, hvilken Rute man bor foretrække.

Den sydlige Del af hele Nordløbet er rent, hvorimod der under Nordsiden flere Steder findes Skjær, der tildels ere skjulte med Højvande. Blandt disse skal særlig nævnes Sk j ærene lige Syd for Halvøen Pamiagdluk, tæt Vest for Ud

stedet Arsuk; paa det sydligste af disse — Alerts Skjær — er 12 Fod Vand med Lavvande; for at gaa fri Syd om dette, maa Sydpynten af Umånak holdes fri Syd om den lille ø , som lukker Kajartalik Havn (hvorom senere) mod Syd.

Lidt ostligere; udfor Pingo og Lien Kekertarsugsuk, ligge flere Skjær; de udfor Pingo er synlige med Højvande, hvorimod dette ikke er Tilfældet med et udfor Kekertarsugsuk liggende Skjær, hvorfor man særlig her bor prise Sydsiden af Farvandet.

Det alt omtalte Sund Ikerasårsnk, der paa det smalleste neppe er en halv Kabellængde bred, er paa Sydsiden rent tæt iland, hvorimod der er urent paa Nordsiden under den lille ø , lige Vest for Bredningen.

Sydlob et. Løbet Syd og ø s t om Arsukøen til Ivigtut bør altid benyttes af Sejlskibe med Modvind eller flov Kuling; det er saavidt vides rent overalt, og her er god Plads til at krydse; kun ved Lsua (østpynten af Arsukøen) og Upernivik (paa østsiden af Fjorden ligeoverfor Ikerasårsnk) maa Kysten ikke tages altfor klos.

Beskrivelse af Ankerpladsen ved Ivigtut og de øvrige Havne paa Rutén hertil forbigaas. Endnu skal blot bemærkes, at der fortiden findes Slæbedamper ved Ivigtut, og at man i Nødstilfælde vil kunne faa større Havarier reparerede her. Læge findes ligeledes. .Postforbindelse mellem Yderhavnene og Ivigtut faas let ved Kajak fra Arsuk.

Stoppepladser. Af Nordløbets Havne skal omtales de to yderste, Kajartalik og Fortuna- havn, som af og- til benyttes af den grønlandske Handels Skibe.

jK a j a r t a l i k dannes af en V ig i en lille, 100 Fod høj, kullet 0 1 Mil Øst for Umånak;

Vigen dækkes mod Syd af en lille Holm, mellem hvilken og Kajartalik-Øen Indløbene gaa.

KAJARTALI K

Det vestlige Indløb er rent under Nordlandet, det østlige under Sydlandet, altsaa nærmest Holmen. Under Indsejlingen Øst fra vogter man sig for det i Planen angivne Skjær udfor Indløbet, Varderne øveret bære derpaa. Ankeret sættes i 6 a 7 Favne med Kløften i den lille Holm aaben; Skibet svinebindes i Pingbolte, som vist i Planen. Havnen er kun lille, men

maa ikke desto mindre af og til rumme adskillige store Kryolitilskibe, der da fortøje paa Siden af og foran og agten for hinanden.

Havnen tages med ringe F a r t; med N V og vestlig Kuling maa man have Fartøj klart, med Trosse til at torne paa en Sten under Yarden paa det vestlige Havnenæs. Havnen for

lades bedst med NO, nordlig eller N V Vind; med den sidste staar man ud af Østløbet, idet man gaar Sejl fra Agtertrosse til den alt omtalte Sten paa det vestlige Havnenæs. Er Havet isfrit, staar der med stormende sydlig Kuling endel Bagslag af Søen i den smalle Bugt, hvori Skibet ligger, og man maa da sørge for, at Skibet ligger godt fast i Trosserne. Plavne- tiden er 6t 25m. Forskjellen mellem Høj- og Lavvande varierer fra 6 til 12 Fod.

I)a det ofte staar med Stille i Mundingen af Arsukfjord, samtidig med at det blæser en frisk Nordlig eller N V udenfor, bør Sejlskibe kun i Nødstilfælde søge Havn her.

F o r tu n a H a v n , beliggende mellem Øen Kekert ar sugsuk og Fastlandet, er ligeledes en god Tilflugtshavn, naar Isforholdene udenfor ere ugunstige. Havnen kan søges baade Øst

FORTLJNAS HAVN

2e€T s^{7 7}/ S t o SA

1 0

i o //TTTltu**

'/ r n i T T T T i '

i y

t ø

8 I oo o Fod.

ISSA

og Vest fra og har Plads til flere Skibe: bedst Ankerplads findes i Bredningen paa 6—10 Favne Vand. Nordlig Vind blæser stærkt gjennem Havnen og falder som NO; paa Kysten af Fastlandet findes flere store Sten, hvortil Skibene i saa Tilfælde kunne fortøje.

I s s a H a v n . 1 Mil Nord for Arsuk Umanak findes en Stoppeplads ved Issa. Da Ankerpladsen er i et Sund, hvor igjennem Strømmen sætter med temmelig stærk Fart, bør den, under Isforhold, kun tages i Nødstilfælde. Som vist i Planen, kan man staa ind i Havnen baade Nord og Syd fra. Sydløbet er rent; man staar Øst om Øgruppen Nunanguit og maa da se at faa Øje paa Syd varden ved Tssa, som staar paa en temmelig stejl, c. 200 Fod boj Humpel, som holdes om Stb., medens alle Smaaoerne i Havnen holdes om Bb.

Ankeret, sættes paa den i Planen viste Plads med Vest- pynten a f Arsuk Storø til NO Pynt a f Arsak Umanak og Sydpynten a f Sermersok til Nordpynten a f den lange 0 Ukusisiorfik (den vestligste 0 paa Planen). Dybden er 8—10 Favne med god Sandbund. Man kan ligge paa Svaj eller sætte Agtertrosse op i Nordenden af Bugten muler den højeste Varde. Nordløbet er rent midtfar- vands mellem Ukusisiortik og Issa’s lave Vestnæs (en Varde staar paa det højeste af Vestlandet); paa begge Sider er der grundt. Naar Ukusisiortik er passeret,

1 > i t i

2 3 fa 5 GcooTcd,

74 ' '

holdes Sydpynten a f Sermersok fri a f Ukusisiorfik Nordpynt for ikke at undersejle Sk j ærene under den lille 0 Syd for Issa’s Vestvarde.

Løbet langs Østsiden af Ukusisiorfik er ufarbart for Skibe.

Tornarsuk Løbet indenom Sermersok er rent midtfarvands og frembyder ingen Vanskeligheder for Dampskibe, hvorimod større Sejlskibe, der ikke lade sig bugsere, Syd fra kim skulle søge det med østlig eller SOlig Vind og Nord fra med nordlig eller ATFlig Vind. Med frisk og stormende Kuling er Løbet meget farligt at passere paa Grund af stive Kastevinde.

.Sermersok udmærker sig, som alt nævnt, ved sine høje, takkede, for en stor

Del snedækte Fjelde. S V Spidsen af Øen dannes af en isoleret, stejl, 1000 Fod høj, mørk Klippe Umanarsuk, der, set paa Afstand fra N V eller SO, fortoner sig som en særskilt 0 .

Nord for Sermersok ligger Udstedet Tigsctluk paa Sydsiden af en lang, smal Landtunge, der ender mod Vest i 2 fremskudte Næs, som begge bære Navnet Kangek. Det sydligste Kangek er ganske lavt, det nordligste ende! højere. 1

Linie mellem begge Kangekpynterne ligger et Skjær, der ses over Vandet, men c. XU Mil S I ' for dette ligger et andet, der er blindt. NO Pynten a f Sermersok vel fr i a f det sydlige Kangek bringer fri udenom Skjærene.

Stoppepladser. Ved Tigsaluk findes et Par Stoppepladser, anvendelige naar Isen hindrer videre Fremgang.

Kommer man Nord eller Vest fra og vil søge Havn ved Tif/sciluJc, holdes i c. ^{] / 4}

Mils Afstand udenom sydlige Ivangek og videre langs Landet indefter; forude ses da det liøje kjendelige Tigsalukfjeld, ved livis S F lige Fod Udstedet ligger.' Den egentlige eller nordre Havn ligger paa Vestsiden af den Bugt, som skjærer sig ind mellem Kangeklaiidet og Tigsalukr fjeld; man følger Kangeklaiidet ind efter, indtil man ser Varderne ved Havnen; denne dannes af et temmelig højt og brat Bagland og 2 lave Havnearme, hver med en Varde paa det højeste.

Indløbet og Havnen ere rene; udfor den S F lige Havnepynt ligge dog nogle synlige Smaaskjær, som ikke skulle tages altfor klos. Man kan ankre saavel i den S F lige som i den VOlige

■ m i

TigsaluTc nordre Ilavn. TigsaluJc Fjeld retv. O NO 1 Mils Afst.

Ende af Havnen paa de i Planen angivne Pladser og fortøje Skibet. Paa den VOlige Havnepynt findes gode Varp esten.

Da Tigsaluk Havn ofte er vanskelig at forlade paa Grund af Stille, benyttes af og til Farvandet mellem Smaaøerne Sitlisit, S V for Havnen, til Ankerplads. Indløbet til Ankerpladsen gaar enten N V om Øerne mellem Kangeklaiidet og disse eller NO om Øerne mellem disse og Nordhavnens S Flige Havnearm; Indløbene siges at være rene. Dybden skal være c. 12 Favne med god Bund, og efter Sigende falder det her ikke saa meget med Stille.

Paa SO Siden af J J m d n a k i Mundingen af Sermiliarsukfjorden findes en Stoppeplads, der kan benyttes méd nordlige Vinde. Man søger Vest fra lige ind paa Sydsiden af Øen og holder langs

denne, indtil man ser Fjeldet Tindingen aaben i en dyb Lavning paa Umånak. Ankeret sættes i 15—20 Favne Vand med Sandbund i Bugten udfor Lavningen.

Paa Nordsiden af Sermiliarsuk, i Bugten ved den grønlandske Boplads

Tindingeu i Lavningen paa Umånak Ankermærke i Umånak Havn.

H a n g a r s u k , er en Havn, som kan tages med alle Vinde undtagen øst

lige. Havnen er meget let at finde, da man blot holder lige ind paa Tindingen og derefter langs Sydsiden af denne i ^{J / 4} Mils Afstand fra Land for at undgaa nogle her liggende Smaaskjær; forøvrigt maa man, dersom

A >

*S>

•5

8<Lvi_m>

- 4 - 3

l-rc3

S - .

OseS

• rH f l

virH

ro0)

vici

«wci boC

• r H

man er ukjendt med Farvandet, staa Nord om alle Smaaøerue udenfor Havnen og tæt Syd om Vardepynten paa Nordsiden af Havnen (se Toning Side 75) ind i denne. Ankeret sættes og Skibet fortøjes, som vist i Planen; Holdebunden er god. Grønlandsk Lods vil som Regel kunne faas.

Halvanden Mil N V for Tindingen ligger den meget benyttede Tilflugtshavn 'S m alle-s u n d (Iker aalle-sår alle-suk). Havnen er et Sund mellem Øen Anarsoik og Fastlandet. Anarsoik er ret kjendelig ved sin lave østlige Del og sin 423 Fod liøje vestlige Humpel med lige af- skaaren Ryg. En Varde, som dog ikke ses paa langt Hold, staar paa Toppen. Man har foruden i Tindingen og selve Anarsoik en udmærket Vejledning til at finde Havnen i den lille fremskudte 0 Kioke.

tom

SMALLE SU N D HAVN

/ t o T + 0

J. y o o o f o d

Indsejlingen gaar imellem endel Smaaøer ad de i Planen viste Linier; for Sejlskibes Vedkommende retter Ruten sig naturligvis efter Vinden. De to Næs, der danne selve Havnemundingen, ere ikke særlig lave, men heller ikke linje. Der har staaet. Varder paa dem begge.

Ankeret sættes paa deii i Planen viste Plads i 10—11 Favne Vand, og Skibet fortøjes med Agterfortøjning til Sydlandet for sydlig og østlig Vind. Skal et Sejlskib forlade Havnen med nordlig Vind, maa det varpe ud langs Nordlandet og gaa Sejl herfra; her er rent tæt iland.

Grønlandsk Lods vil i Reglen kunne faas, da man med nogenlunde sigtbart Vejr vil blive set fra Narsalik.

Ved N a r s a l i k vides Skibe at have ankret paa SO Siden af Øen. Narsalik Isen kan ofte, kort efter at Isen er skudt ud fra Sermilik Isfjord, være generende for Skibe paa Ruten Syd eller Nord efter langs Kysten.

Paa Sydsiden af F r e d e r i k s h a a b U m d n a k (se Toning Side 70) lindes en Vig, hvor Skibe have ankret for ganske kortvarige Ophold; indenfor Vesteri and (Anoritsok) lindes lige ledes en Stoppeplads med en halv Snes Favne Vand og god Holdebund. Denne sidste

Anker-T

plads ligger ligeoverfor (Øst for) Nordpynten af Yesterland ved Uuigcrdlck. Nordsiden af Havnen dannes af en lille 0 med en Vig indenfor. Fra Nordpynten af Yesterland staar man over langs Sydsiden af denne 0 ; 'om S tb. vil man da se et Næs, med et lille synligt Skjær udenfor; indenfor Næsset er den omtalte Vig; Ankeret sættes lidt før eller netop ndfor Næsset midtvejs mellem dette og Øen, og Skibet fortøjes ind i Vigen. Farvandet ind Syd om Frederiksliaab Umanak og Nord om Yesterland skal være fri for blinde Skjær.

Mellem Frederiksliaab Umanak og Frederiksliaab kjendes ingen Havne, anvendelige for større Skibe.

<> ■

i :

■m_{l o ,}

78:

FREDERIKSHAAB (PAMIUT).

Almindelige Bemærkninger.

Kolonien Frederikshaab er, næst efter

Juliane-4

haab og bortset fra Ivigtut, den Koloni, hvis Besejling frembyder størst Vanskelighed. Som alt fremstillet, er Isen nemlig ingen sjelden Gjæst her udfor, og det hænder endda ikke sjeldent, at en mindre Ismasse paa et senere Stadium af-sin Drift kan spærre Frederikshaab og Kysten et Stykke Nord efter, medens

der er isfrit Syd derfor.

Der kan her saalidt som andetsteds gives almengyldige Kegler; men man har dog mest Chance for at finde Kolonien isfri i Marts, April og fra Slutningen af August, men iøvrigt gives der Somre, hvor Isen slet ingen Vanskeligheder lægger for Besejlingen, og ialfald ligger den sjelden saa haardnakket her, som i Julianehaahsbugten.

Dersom et Skib, bestemt til Frederikshaab, paa Grund af Isen ikke har faaet Landkjending Syd for Kolonien, eller det mislykkes at omsejle Isen, bør det ikke søge Havn, med mindre det tvinges dertil, men saavidt muligt holde Søen og afvente Forandring i Isforholdene; denne vil i de fleste Somre hurtigt indtræde.

Det har ofte været Skik at søge Godthaab Havn under saadanne Forhold, men dette er absolut forkasteligt, thi det kan meget godt hænde, at en sydlig Storm renser Kysten ved Frederikshaab og fører Isen op til Godthaab, hvor den da kan ligge længe, fastholdt af Ger og Skjær. Fra Godthaab til Frederikshaab faar man desuden Strømmen imod;, man maa da hellere om muligt søge en af

de alt beskrevne, sydligere Havne.

Auduvniiigeii af Frederikshaab.

Frederikshaab ligger mellem lave, kullede Omgivelser ved en lille Indskjæring paa Nordsiden af Kvanefjordens Munding.

Udenfor Kolonien ligger en ret anselig Samling Smaaøer, der kunne deles i en nordlig og en sydlig Skjærgaard, adskilte ved Hovedløbet ind til Kolonien. Blandt Gerne i den sydlige Skjærgaard er den yderste — Kioke — en lille, afrundet, fremskudt Holm med en lille Varde paa Toppen, ret iøjefaldende — ialfald paa 1—2 Miles Afstand (se Toning Side 79). Landet bag Kolonien er temmelig højt, men mangler egentlig kjendelige Punkter. Fjeldet Kakasuatsiak (se Toning Side 79) er ganske vist meget iøjefaldende om Foraaret, naar Sneen endnu dækker det omgivende Landskab, medens dets Sider ere blottede, men længere hen paa Sommeren er det neppe saa kjendeligt. Kommer man fra Søen med mangelfuld Pladsbestemmelse, vil man paa længere Hold imidlertid altid kunne orientere sig ved Frederikshaab Umdnak (se Toning Side 70) Syd for Kolonien

F R E D E R I K S H A A B

FREDERIKSHAAB r?TTFAMIUT) I JCLrtcfZgtuLCLTsuhæ stb

S a tiLQ. r s uJLgvjaJco

' ' R.N

7 8 3 J o o o o

Kakasuatsiak.

Frederikshaab Var deø retv. NO t. N.

1 Mils Afst.

( Landet sneklædt.)

og ved Frederikshaab Isblink (se Toning Side 80), et stærkt fremskudt, lavt Parti af Indlandsisen, der udmunder i Havet c. 7 Mil Nord for Frederikshaab. Isblinken giver sig paa Afstand tilkjende ved en stærk, gullig Lysning.

Den nordlige Skjærgaard er forholdsvis h o j, saaledes Kakartok 127 og Okutalik 138 Fod høje; Kangek Dorne ere noget lavere, hvorimod Kigtorsalik naar 158 Fods Højde; saavel paa dem som paa Okutalik har staaet mindre Varder, der dog muligen ere nedblæste. Noget nordligere haves søndre og nordre

80 \

Storø, 2 mørkt udseende, temmelig liøje og bratte øer. Ved nordre Storø og udfor Kolonien kan man med nogenlunde godt Vejr faa Grønlænder ombord.

Sydløbet.

Ind til Kolonien fore 2 Lob, sydlige og nord

lige. Det første eller Hovedløbet gaar, som nævnt, mellem nordre

In document Digitaliseret af | Digitised by (Sider 88-102)