14 REGNSKABSANALYSE
14.4 R ISIKOANALYSE
14.3.6 SPREAD
SPREAD viser forholdet mellem ROIC og NBC, og dermed hvorvidt Tivoli kan tjene penge og maksimere ejernes afkast ved at ændre på forholdet mellem egenkapital og fremmedkapital.
Det afgørende er, hvorvidt SPREAD er positiv eller negativ. Da et positivt SPREAD giver mulighed for at forbedre ejernes afkast, ved at optage mere gæld og dermed forhøje den finansielle gearing.
Tivolis SPREAD har i perioden 2009 til 2012 ændret sig en del. Først ved et faldende SPREAD der skyldes en nedgang i ROIC i 2010. Hvorefter SPREDET i 2011 og 2012 ændrer sig markant i positiv retning og ender på 1,93%. Den markante ændring skyldes dels en nedgang i NBC, og dels en stigende ROIC.
NBC har været nogenlunde stabil i analyseperioden, til trods for uro i den finansielle verden og store rente udsving – størst ændring ses fra 2009 til 2010, hvor renten falder. Den stabile NBC skyldes at Tivoli har taget højde for disse renteudsving, vha. ”hedging” i form af en renteswap på 100 mio. kr. med rente på 4,97%.
Tivoli udtrådte d. 10 februar 2012 fra en cash pool ordning med Scandinavien Tobacco Group A/S, og erstattede i stedet kapitalbehovet med en kassekredit i Tivolis pengeinstitut. Denne er ikke omfattet af renteswapen, og er med variabel rente.
Det negative SPREAD i 2009 og 2010 medfører at den finansielle gearing har en negativ påvirkning af ejernes afkast, ROE. Derfor skal gældsandelen for en investors synspunkt holdes på et minimum. I årene 2011 og 2012 hvor SPREAD er positivt har den finansielle gearing derimod positiv indvirkning på ROE.
Risikoen kan ligesom de finansielle opgørelser ved reformuleringen, opdeles i to kategorier;
driftsmæssig-‐ og finansiel risiko. Risikoens sammenhæng med ROE, vises ved formlen:
ROE = ROIC +(FLEV x (ROIC -‐ NBC))
I formlen har den driftsmæssige risiko påvirkning på ROIC, og dens underliggende værdidrivere. Imens den finansielle risiko påvirker FLEV.
14.4.1 Driftsmæssig risiko
Tivolis driftsmæssige risiko, udgør et fokus på de punkter hvor Tivoli eksponeres, som kan have negativ påvirkning på driften og dermed afkastet -‐ ROIC. ROIC påvirkes af de
underliggende værdidrivere PM og ATO, som hver især og samlet påvirker ROIC.
Eksempelvis kunne det ses i den strategiske analyse, at der var stort sammenfald mellem driften og antallet af turist overnatninger. Samt at der var store forventninger til konstant videreudvikling af Tivolis koncept og nye investeringer.
Tivoli er begrænset i sin udvikling af haven, idet at en politisk beslutning der skal godkende en udbygning, ombygning, nye forlystelser eller lignende tager tid at få behandlet og
resultatet har Tivoli ingen indflydelse på. Dog har Tivoli en positiv indflydelse på København udvikling og attraktivitet i forhold til turister. Derfor vurderes denne risiko som middel, da både Tivoli og Københavns Kommune har interesse i at Tivoli fortsat drives fornuftigt og er i løbede udvikling.
Værdidriveren PM kan blive presset i en negativ retning og derfor påvirke ROE negativt. Dette sker ved nedgang i omsætning, hvis ikke omkostningerne nedbringes i samme takt.
Omsætningen afhænger bl.a. af Tivolis evne til at tiltrække gæster, heriblandt turister.
Turisterne påvirkes bl.a. af udsving i valutakurser, som Tivoli ikke har indflydelse på.
Gældende for alle Tivolis gæster er, at det økonomiske overskud til at tage i Tivoli er konjunkturafhængigt, hvilket Tivoli heller ikke har indflydelse på.
Omsætningen er også præget af konkurrence intensiteten, eksempelvis kan åbningen af Den Blå Planet i starten af 2013, tiltrække kunder, som da fravælger Tivoli. Omvendt kan åbningen også tiltrække flere turister til København, som vil besøge flere at de attraktioner som byen tilbyder – heriblandt Tivoli. Samme situation kan ske ved genåbningen af Hotel d'angleterre,
måske tiltrækker hotellet gæster der vil besøge Tivoli, eller måske vil hotellet tiltrække kunder som ellers havde valgt Nimb Hotel eller Tivoli Hotel.
Ved en nedgang i omsætningen er det vigtigt for Tivoli at få tilpasset omkostningsniveauet.
Dette kan i en hvis grad gøres ved at effektivisere, skære ned på service og personale. Hvilket også kan ses i regnskabet, hvor det efter finanskrisen tog en periode at justere
omkostningerne. Dog vurderes det, at mange af Tivolis omkostninger er faste og ikke kan reguleres ned i takt med et fald i omsætningen, i og med at Tivolihaven og alle forlystelser, restauranter mm. skal åbnes, selv på en regnvejrsdag hvor haven kun er kvart fyldt. Det er derfor vigtigt for Tivoli at have strategier klar, således at omsætningen kan holdes oppe, også i krisetider.
Den anden værdidriver der påvirker ROIC er ATO. Ved en nedgang i omsætningen vil ATO ændre sig, da der fortsat vil være bundet samme kapital i havens driftsaktiver, som ikke kan nedbringes prompte. En stor del af driftsaktiverne er forlystelser, som Tivoli ikke blot kan sælge.
Alt i alt vurderes den driftsmæssige risiko at være middel. Dette skyldes at Tivoli er
eksponeret på mange punkter, som de ikke selv kan kontrollere. Det er en branche med stor konkurrence som er afhængig af turister og godt vejr.
14.4.2 Finansiel risiko
Den anden del af risikoanalysen omhandler påvirkningen af FLEV og SPREAD, udsving i likviditet og valuta.
Den finansielle gearing ”FLEV” er et udtryk for forholdet imellem egenkapital og finansielle forpligtelser, og er dermed den faktor som i højere eller mindre grad påvirker den finansielle risiko. SPREADET er forskellen på ROIC og NBC, og er reelt den faktor som udgør den
finansielle risiko. I 2011 og 2012 er SPREADET positivt, men risikoen ligger i hvorvidt der er en risiko for at udefrakommende påvirkning kan gøre SPREADET negativt og dermed skade forretningen.
Tivolis finansielle risiko påvirkes af flere underliggende risici, som hver især medvirker til den samlede finansielle risiko. Tivoli skriver i årsrapporten 2012, at; ”Selskabet er som følge af sin drift, investeringer og finansiering eksponeret over for ændringer i valutakurser og
renteniveau. Det er Selskabets politik ikke at foretage spekulation i finansielle risici. Koncernens finansielle styring retter sig alene mod styring af finansielle risici vedrørende drift og
finansiering”64. Renterisiko:
Tivoli har gæld i penge-‐ og realkreditinstitut. Gælden til realkreditinstituttet består af et 20-‐
årigt variabelt forrentet lån, med en restgæld på ca. 75 mio. kr. Et variabelt forrentet lån udgør normalt en finansiel risiko, da renten kan stige mærkbart og dermed påvirke ROE i negativ retning. Denne risiko har Tivoli afdækket ved at indgå en renteswap på 4,97%, for hele lånets løbetid.
Derudover har Tivoli en kassekredit. Kreditten bruges dels til at imødekomme sæsonudsving og dels sikre at den daglige driftslikviditet er tilstede. Kreditten afløste desuden den tidligere cash pool ordning. Det samlede maksimum på kreditten er 230 mio.kr. og pr. 31.12.2012 udgjorde trækket på den ca. 100 mio.kr. Kreditten kan fuldt ud dække de driftsmæssige likviditetsudsving der er.
Kreditten er variabelt forrentet og er ikke afdækket af den tidligere omtalte renteswap. Denne kredit udgør en del af den samlede finansiel risiko, idet at renten kan stige fremover. Renten på kreditten følger udviklingen i den korte rente. En renteændring på 0,5% vil medføre en resultateffekt på ca. 0,7 mio.kr.65
Følger markedet rentestigningen der ses i prognosen66 nedenfor, som viser en stigning i den korte rente på ca. 1% det kommende år, vil det resultere i en negativ effekt på ca. 1,4 mio. kr.
Valutarisiko:
Tivoli påvirkes af udsving i fremmed valuta, idet at der tages imod rejsechecks og veksles fremmed valuta i servicecenteret. Det må formodes hovedsageligt at udgøre euro, hvorpå der er fastkurs og amerikanske dollars. Samt forventes det at mængden af udenlandsk valuta er minimal, og derfor reelt ikke udgøre en risiko.
I årsrapporten skriver Tivoli, at der kun forefindes; ”begrænsede valutapositioner på eksisterende eller forventede fremtidige finansielle aktiver eller forpligtelser”67.
Alt i alt vurderes den finansielle risiko for værende lav, trods aspektet at der er variabel rente på kreditten. Gearingen er ganske lav og generelt faldet igennem analyseperioden, som
resultat af, at de finansielle forpligtelser er mindsket med ca. 25%. Dette er i periode hvor egenkapitalen samtidig er forhøjet.
Endeligt kan den samlede risiko holdes op imod Tivolis evne til at modstå tab – Soliditeten.
Tivoli har igennem analyseperioden haft en gennemsnitlig soliditet på 62,95%.
Soliditeten er styrket en anelse i både 2011 og 2012, som resultat af en øget egenkapital.
Soliditeten ligger på et højt niveau, hvilket betegner Tivoli som en solid virksomhed, hvor driftsrisiko og finansielrisiko er af mindre betydning.
14. 5 Delkonklusion på regnskabsanalyse
Tivolis regnskab viste i nøgletalsanalysen en turbulent tid, hvor især 2010 skilte sig ud med dårlige resultater. Det er dog positivt at se udviklingen derefter, hvor Tivoli i løbet af 2011 og 2012 igen har fået styr på forretningen, som viser sig i samtlige nøgletal. ROE og ROIC viste i 2010 lave resultater. Men i 2012 var 4-‐5% nået. Alt i alt positive tendenser, der viser at Tivoli har forbedret forholdet i mellem indtægter og omkostninger.
Stigningen i ATO viser også stigning i NOA, og dermed de investeringer der måtte til.
Den finansielle gearing er faldet i perioden, ligesom også renten på fremmedkapitalen er faldet. Dette bestyrker en sund forretning. Den finansielle risiko vurderes lav, grundet den lave gearing og afdækning af risiko. Imens den driftsmæssige risiko vurderes middel, da Tivoli i større grad er eksponeres overfor ændringer i omverdenen.