Alle lønmodtagere
Som udgangspunkt er alle lønmodtagere omfattet af ferieloven. Lønmodtagere er – som defineret i Ferielovens § 1 alle personer, der modtager vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold.
Store grupper af lønmodtagere er dog i henhold til lovens § 2 og § 3 undtaget fra ferie-loven, forstået på den måde, at disse grupper blot i henhold til et andet grundlag (tje-nestemandsloven, kollektive overenskomster eller offentlige bekendtgørelser) er sikret ferie med løn/feriegodtgørelse.
Undtagelserne
Følgende er ikke omfattet af ferieloven:
1) lønmodtagere i statens eller folkekirkens tjeneste, der er ansat som tjeneste-mænd,
2) lønmodtagere, hvis pension er sikret gennem medlemskab af en pensionsord-ning, for hvis forpligtelse staten indestår, og som har ret til ferie med løn efter samme regler som de i nr. 1 nævnte tjenestemænd (visse tjenestemandlignende ansatte),
3) lønmodtagere, der har aftalt andre ferieregler efter lov om visse arbejdsforhold i landbruget mv. (landbrugsmedhjælpere),
4) søfarende og militært personel, som har særlige regler om ferie fastsat af er-hvervsministeren og forsvarsministeren
5) store grupper af lønmodtagere, som er omfattet af kollektive overenskomster.
Geografisk afgrænsning
For at en lønmodtager skal være omfattet af ferieloven, skal det sted, hvor beskæfti-gelsen finder sted, være placeret i Danmark. Grønland og Færøerne er ikke omfattet af loven og betragtes dermed som udland i ferielovens forstand.
Ansatte med sædvanligt arbejdssted i Danmark, som udsendes på midlertidigt arbejde i udlandet er omfattet af loven. Varer udsendelsen mere end 12 måneder, vil tilknyt-ningen til den danske ferielov dog som hovedregel være ophørt. Arbejde på en oliebo-replatform i Nordsøen på dansk territorialsokkel betragtes ikke som udland.
Tjenesteforhold i ferielovens forstand
I langt de fleste ansættelsesforhold vil der ikke være tvivl om medarbejderens status som lønmodtager, men i takt med udviklingen vil der komme flere og flere arbejds-former, som kan skabe tvivl om, hvorvidt en person er lønmodtager eller selvstændig.
Vurderingen af medarbejderens status beror i sidste ende på en helhedsvurdering af en række konstaterbare omstændigheder i lønmodtagerens ansættelsesforhold.
Først og fremmest er det af afgørende betydning, at lønmodtagerne står i et tjeneste-forhold til arbejdsgiveren.
Tjenesteforholdsbegrebet
Til kernen af tjenesteforholdsbegrebet hører, at lønmodtageren er undergivet arbejds-giverens instruktioner, og at arbejdsgiveren er berettiget til at lede og kontrollere ar-bejdet.
I vurderingen indgår også en vurdering af lønmodtagerens økonomiske risiko, samt karakteren og sammensætningen af lønnen.
I vurderingen indgår endvidere spørgsmål om lønmodtageren er momsregistreret, om der trækkes a-skat i lønmodtagerens arbejdsvederlag, i hvilket omfang lønmodtageren selv tilrettelægger sit daglige arbejde, f.eks. daglige køreruter, og selv betaler løbende driftsudgifter.
Det har ingen betydning om arbejdet kun er af ganske få timer, eller der er tale om et mere varigt ansættelsesforhold. Også ansættelsesforhold, der på grund af en ugentlige arbejdstid på under 8 timer falder uden for funktionærloven, vil således være omfattet af ferieloven.
Størrelsen af lønnen eller vederlagets form har heller ingen betydning for vurderingen af, om der foreligger et tjenesteforhold.
Hidtidig administrativ praksis og retspraksis vedrørende afgørelser om hvorvidt en person er »ansat« gælder fortsat under den nye ferielov.
Bibeskæftigelse
Arbejdets karakter af eventuel bibeskæftigelse, eller det forhold, at lønmodtageren selv har andre ansat i sin tjeneste eller udfører arbejdet hjemme, behøver ikke at bety-de, at lønmodtageren ikke står i et tjenesteforhold.
Kunstneriske præstationer
Enkeltstående kunstneriske præstationer berettiger normalt ikke til feriegodtgørelse, da man ikke kan tale om noget tjenesteforhold. Ej heller foredrag eller kronikker, særlige hverv som f.eks. folketingsmedlem, borgmester, bestyrelsesmedlem i selska-ber og fagforeningsarbejde selska-berettiger normalt til feriegodtgørelse.
Overordnet stilling
At man har en overordnet stilling betyder ikke, at man ikke er omfattet af ferieloven.
Den overordnede stilling kan imidlertid være så fri og uafhængig og ansvaret så ud-strakt, at man ikke længere kan tale om, at der foreligger et tjenesteforhold. Typisk er således den administrerende direktør for et selskab ikke omfattet af ferieloven. På dette punkt vil spørgsmålet om der foreligger et tjenesteforhold i vid udstrækning skulle behandles på samme måde som efter funktionærloven.
Domme Amatørtennistræner FLK 22.12.76
En amatørtennistræner stod i et tjenesteforhold, selvom arbejdet udførtes i fritiden.
Der blev blandt andet lagt vægt på, at den pågældende havde gennemgået et kursus, hvor klubbens professionelle træner instruerede om arbejdets nærmere udførelse.
Møbelrepræsentant U 1977.444 H
Provisionslønnet møbelrepræsentant, som repræsenterede 15-20 møbelfirmaer, stod ikke i et tjenesteforhold.
Stripteasedanserinde ØL, 10. afd. 30.9.83 (utrykt dom)
Stripteasedanserinde ikke anset for at stå i et tjenesteforhold. Hun fandtes ikke at være undergivet en diskoteksindehavers instruktionsbeføjelse, dels fordi
arrangementet var af kortere varighed, og dels fordi hun selv instruerede sine shows, selv leverede kostumer og medbragte egen musik. Dette uanset der blev trukket a-skat af hendes løn.
Salgschauffør U 1991.786 Ø
Provisionslønnet salgschauffør i et vaskeri, som selv tilrettelagde sit arbejde inden for ruten, stillede eget køretøj til rådighed og betalte driftsudgifterne herved, som ikke var tilsikret nogen grundløn, og som selv ansatte og lønnede nødvendig
medhjælp, hæftede for kreditgivning og som kunne afstå ruten, blev ikke betragtet som lønmodtager i ferielovens forstand.
Freelance-medarbejder FLK 1.8.79
En freelance-medarbejder ved en avis, som løbende leverede artikler med emner, bestemt af avisen og med aftalte leveringstidspunkter, med honorar, der blev fastsat pr. leveret artikel, som blev udbetalt månedsvis som a-indkomst, blev ikke anset for omfattet af ferieloven. Ved afgørelsen blev der lagt vægt på, at
freelance-medarbejderen ikke havde nogen egentlig arbejdspligt, at honoreringen skete for hver artikel for sig, og at der ikke skete fradrag for ATP i lønnen.
Direktør U 1984.14 H
Et aktieselskabs direktør blev, selvom han var registreret som direktør i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen dog ikke som administrerende direktør, anset for at stå i et tjenesteforhold. Hans arbejde bestod i alt væsentligt i at fremskaffe tilbud på levering af varer til selskabets aktionærer. Han havde i øvrigt ikke bemyndigelse til på egen hånd at foretage dispositioner på selskabets vegne.
Administrerende direktør U 1980.655 Ø
En i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen anmeldt administrerende direktør, som tidligere havde forestået selskabets øverste daglige ledelser, men som var under aftrapning, blev ikke anset for at stå i et tjenesteforhold i ferielovens forstand.
Salgsdirektør U 2004.1708 Ø
En salgsdirektør i et dansk datterselskab af et amerikansk multinationalt selskab var registreret som direktør for det danske datterselskab. I forbindelse med en
afskedigelse rejste salgsdirektøren krav om feriegodtgørelse, hvilket selskabet afslog. Efter en konkret helhedsvurdering af salgsdirektørens status i selskabet og arbejdsvilkår, herunder navnlig i betragtning af at han var regional sales director for 5 lande på én gang, og fik en meget stor bonus, der først og fremmest var beregnet af det danske selskabs salg, fandtes salgsdirektøren ikke at være omfattet af ferieloven.
Arbejdets varighed
Ferieloven stiller ikke – som funktionærloven – noget tidsmæssigt krav med hensyn til tjenestens varighed. Har man således udført et stykke arbejde, der blot har varet et par timer eller et par dage, er man omfattet af ferieloven.
Ferielovens tjenesteforholdsbegreb er således bredere end funktionærlovens tjeneste-forholdsbegreb, idet funktionærloven stiller krav om at beskæftigelsen skal være på mindst 8 timer gennemsnitligt pr. uge.
Arbejdets art
Ferieloven stiller heller ikke krav til arbejdets art eller karakter.
Også den, der har været beskæftiget som jordbærplukker, avisbud, havemand eller altmuligmand, vil normalt være omfattet af ferieloven.
Dom Partfisker U 2007.581 V
En partfisker var ikke omfattet af ferieloven, og da det EU-direktiv, der indfører ret til feriepenge til partfiskere ikke var implementeret i dansk ret, kunne heller ikke dette direktiv medføre et andet resultat.