1. betingelse – Anciennitetskrav, § 30 – 8 ugers beskæftigelse
Nyansatte medarbejdere, hvorved forstås medarbejdere, som ikke har været uafbrudt beskæftiget hos arbejdsgiveren i minimum 8 uger, har ikke krav på sygedagpenge fra arbejdsgiveren, men må rette kravet mod bopælskommunen. Anciennitetskravet skal beregnes som 56 kalenderdage fra ansættelsens start, og alle dage regnes med, hvad enten medarbejderen har været på arbejde, har haft fri pga. søgnehelligdage, sygeperi-oder eller ferie. Dog medregnes konfliktdage ikke. Anciennitetskravet er altså opfyldt, såfremt første hele fraværsdag ligger efter de 56 dage.
For løsarbejdere/vikarer bortfalder betingelsen om anciennitetskravet, såfremt ved-kommende tidligere har været ansat hos arbejdsgiveren. I så fald gælder alene neden-stående beskæftigelseskrav.
2. betingelse – Beskæftigelseskrav, § 30 – 120 timers beskæftigelse
Medarbejderen skal tillige have arbejdet i minimum 74 timer inden for de sidste 8 uger. Det svarer til ca. 1/4 af den normale fulde arbejdstid, og i modsætning til tidlige-re vil medarbejdetidlige-re med en lavetidlige-re arbejdstid ikke vætidlige-re betidlige-rettiget til sygedagpenge hverken fra arbejdsgiveren eller fra bopælskommunen. Ved opgørelsen af beskæfti-gelseskravet medregnes de faktiske arbejdstimer uden hensyn til, om der er tale om mer- eller overarbejde. I det tilfælde hvor det ikke er muligt at opgøre den faktiske arbejdstid. beregnes arbejdstiden ud fra en timetakst efter samme regel som for bereg-ning af ATP bidraget.
I tilfælde af ferie, søgnehelligdage eller andet lovligt fravær, suppleres 8 ugers perio-den med det tilsvarende antal dage. Ved vurdering af beskæftigelseskravet ses der bort fra perioder, hvor personen haft børnepasningsorlov dog alene op til 1 år.
3. betingelse – Medarbejderens adfærd, § 35 til § 37 – Anmeldelse og dokumentation
Medarbejderen skal anmelde og dokumentere sin sygdom og sit sygefravær på forlan-gende. Arbejdsgiveren har krav på, at medarbejderen hurtigst muligt giver meddelelse om sit sygefravær. Såfremt det ikke i et personalecirkulære er angivet, hvorledes og inden for hvilke frister anmeldelsen skal ske, er udgangspunktet, at medarbejderen opfylder sin anmeldelsespligt ved telefonisk senest to timer efter, han skulle have påbegyndt arbejdet, at have meddelt sit sygefravær. Det kan anbefales, at arbejdsgive-ren i et personalecirkulære fastlægger, hvorledes anmeldelsen skal ske, således at der ikke kan opstå tvivl om dette. Hvor det er driftsmæssigt begrundet, er det således også muligt at kræve anmeldelsen inden arbejdets påbegyndelse.
Foreligger der særlige omstændigheder, der sagligt kan begrunde en eventuel over-skridelse, vil sygedagpengeforpligtelsen alligevel bestå.
Ved for sen anmeldelse skal virksomheden gøre indsigelse gældende for, at medar-bejderen ikke skal være berettiget til sygedagpenge fra hverken arbejdsgiveren og eller kommunen. En for sen anmeldelse af sygdom får den konsekvens, at dagpenge-forpligtelsen udskydes til at gælde fra anmeldelsestidspunktet og 15 kalenderdage frem.
Tro- og loveerklæringer /skriftlig sygemelding
Medarbejderen har også en dokumentationspligt over for arbejdsgiveren, hvis dette forlanges. Heri ligger, at medarbejderen på anmodning fra arbejdsgiveren er forpligtet til at dokumentere sit sygefravær enten ved lægeerklæringer, en tro- og loveerklæring eller en skriftlig erklæring i øvrigt. Der findes tro- og loveerklæringer udarbejdet af de pågældende organisationer. Det er en særlig erklæring, hvori medarbejderen på tro og love erklærer, at han er fraværende pga. sygdom. Herudover kan den indeholde spørgsmål om, hvilken sygdom medarbejderen lider af, og om og hvornår
medarbej-deren påregner at genoptage arbejdet. Medarbejmedarbej-deren er ikke forpligtet til at besvare disse spørgsmål, men eftersom de fleste lønmodtagere vil have et godt forhold til ar-bejdsgiveren, så besvares disse spørgsmål typisk. Virksomheden kan også forlange en almindelig skriftlig erklæring, hvor sygemeldingen meddeles m.m.
Lægeerklæring – Specialisterklæringer
En lægeerklæring er en erklæring udstedt af den pågældendes almindelige praktise-rende læge eller af en speciallæge, hvor vedkommende bliver behandlet. Lægeerklæ-ringen kan tidligst forlanges udstedt på den 4. sygedag eller den derefter førstkom-mende hverdag. Lægen er forpligtet til at tilse den pågældende medarbejder, således at en lægeerklæring på baggrund af en telefonsamtale ikke længere er mulig. En lægeer-klæring kan lyde på sygdom af kortere eller længere tids varighed, hvorved forstås henholdsvis 2 ugers og 4 ugers varighed. Der er fra 2005 kommet nye regler for læge-erklæringer, der betyder at erklæringen skal indeholde oplysninger om medarbejde-rens funktionsmuligheder, muligheder for gradvis tilbagevenden til arbejdet. Det er alene den nye lægeerklæring som kan anvendes. Der ikke mere behov for at få udstedt en såkaldt varighedsattest, idet varighedsvurderingen fremgår af den nye type lægeer-klæringer. Der imod kan der fortsat være behov for at få en specialisterklæring fra en speciallæge, som er bedre egnet til at vurdere sygdommen m.m.
Der er fortsat ingen garanti for raskhed endsige forpligtelse for medarbejderen til at være rask, når den af lægen skønnede periode udløber. Der er alene tale om en læge-vurdering af skønsmæssig art. Hvis arbejdsgiveren fortsat ønsker dokumentation for fraværet, må der kræves endnu en lægeerklæring.
Såfremt medarbejderen er hyppigt fraværende pga. sygdom, er der mulighed for, at den almindelige praktiserende læge vil udstede sygeerklæringen på den første syge-dag. Henvendelse herom skal ske til den pågældendes læge.
Udgiften til lægeerklæringer, skal betales af arbejdsgiveren, og den følger den almin-delig prispolitik på området, og som kan variere (omkring 500 kr.) Endvidere kan arbejdsgiveren komme ud for at skulle betale for konsultationen.
Lægeerklæring – i hvilke tilfælde?
Medarbejderen er ikke af sig selv forpligtet til at fremskaffe en lægeerklæring. Ar-bejdsgiveren skal enten ved et personalecirkulære eller ved en opfordring til medar-bejderen (bedst skriftligt af bevismæssige grunde) kræve, at medarmedar-bejderen dokumen-terer sit sygefravær ved en lægeerklæring. Det er vigtigt at angive, hvornår lægeerklæ-ringen skal være arbejdsgiveren i hænde, idet det har betydning i relation til sygedag-pengeforpligtelsen. Det kan også ske at kommunen stiller krav overfor arbejdsgiveren ved refusionsanmodning om dokumentation ved lægeerklæring.
Ingen anmeldelse
En betingelse for, at arbejdsgiveren er fritaget for sygedagpengeforpligtelse ved for sen anmeldelse, er, som nævnt ovenfor, at arbejdsgiveren hurtigst muligt gør indsigel-ser imod den forsinkede anmeldelse. Derimod behøver arbejdsgiveren ikke foretage sig noget, så længe han ikke har modtaget nogen anmeldelse, medmindre han ønsker at bortvise medarbejderen for misligholdelse af ansættelsesaftalen. Der er i denne situation reelt tale om en udeblivelse, og hvis medarbejderen ikke er syg, men bare er blevet væk, kan ansættelsesforholdet ophæves.
For sen dokumentation
Ved manglende eller for sen dokumentation er reglen, at arbejdsgiverens sygedagpen-geforpligtelse bortfalder tilsvarende. Det er dog en betingelse, at der ikke er særlige omstændigheder, der begrunder den manglende eller for sene dokumentation, og at arbejdsgiveren gør indsigelse imod den for sene eller manglende dokumentation. Dvs.
modsat ved anmeldelsespligten, skal arbejdsgiveren altså positivt gøre indsigelse, når dokumentationspligten ikke overholdes.
Arbejdsgiveren skal således gøre sin indsigelse gældende hurtigst muligt og senest på anden arbejdsdag efter den dag, hvor dokumentationen skulle have været virksomhe-den i hænde. Samme indsigelsespligt gælder over for tro- og love-erklæringen.
Eksempel
Et eksempel: En medarbejder, der er fraværende fra arbejdet, men som først anmelder sygefraværet på 3. dagen, og som først på 10. dagen indsender den krævede lægeerklæ-ring, der er forlangt på 5. dagen, vil alene være berettiget til sygedagpenge fra arbejdsgi-veren på 3. og 4. dagen og 11. og 12. og 13.dagen, naturligvis forudsat, at arbejdsgiarbejdsgi-veren har gjort indsigelse imod den for sent indleverede lægeerklæring. Tilsvarende gælder det, at lønmodtageren heller ikke har ret til dagpenge fra pågældendes bopælskommune i de dage, hvor arbejdsgiverens sygedagpengeforpligtelse er bortfaldet pga. manglende an-meldelse/forsinket dokumentation.
Hvorfor dokumentation
Det er vigtigt at gøre sig klart som virksomhed hvad der er formålet med at kræve skriftlig dokumentation, idet man meget hurtigt kan komme til at indføre en skriftlig dokumentationsproces, som i virkeligheden ikke er til megen nytte. Sygdom er fortsat en subjektiv opfattelse hos den enkelte person, som lægen skal forholde sig til, hvorfor det kan derfor være vanskeligt at vurdere sygdommens karakter. Navnlig sygdom pga.
psykiske forhold på arbejdspladsen i en opsigelsessituation eller ved uoverensstem-melse mellem medarbejder og leder er en anvendt fraværsårsag, som en del læger uden videre accepterer som fraværsårsag. Spørgsmålet er herefter, om det har noget formål at forlange en lægeerklæring.
Min anbefaling er, at man gennem et konstruktivt samarbejde mellem læge, medar-bejder og kommune med henblik på at kende til sygdommen og dens varighed og udvikling sørger for at kere sig om medarbejderen. Dette kommer navnlig på tale ved
længerevarende sygdomme, og hvor der f. eks. blot er tale om et brækket ben. Et brækket ben burde ikke kræve skriftlige erklæringer og dokumentation, medmindre man ikke tror på sygemeldingen. De medarbejdere, som ofte er syge og har et stort sygefravær, og som man mener er det på skrømt bør man hellere tackle ved en medar-bejdersamtale. Det er forkert at tro, at et krav om lægeerklæringer kan få personen mere rask. De 99 % af medarbejderne, som opfører sig ordentligt bør ikke lide unde et unødvendigt dokumentationssystem.
4. betingelse – Ikke-selvforskyldt sygdom, § 23
Selvforskyldt sygdom
Retten til sygedagpenge kan også bortfalde, såfremt medarbejderen selv er skyld i sygdommen eller ved grov uagtsomhed har pådraget sig sygdommen; begge dele kan ofte være vanskeligt at bevise.
Selvforskyldte sygdomme kan først og fremmest være de førnævnte kosmetiske ope-rationer og sterilisation, medmindre de er lægelige indiceret. Men navnlig kosmetiske operationer kan være sket med henvisning til det psykiske pres, det er at have for me-gen slap hud om maven eller øjenlåg, der hænger m.m.
Sygefravær opstået ved spirituskørsel, slagsmål eller anden ulovlig adfærd er også selvforskyldt. Det vil ikke være rimeligt at pålægge arbejdsgiveren sygedagpengefor-pligtelse i disse tilfælde. Særligt omkring sygdom opstået ved sport er udgangspunk-tet, at der ikke er tale om selvforskyldt sygdom, medmindre medarbejderen væsentligt har sat sig ud over de regler, der gælder for den pågældende sportsgrens udøvelse.
Sygdom under strejke og lockout er også at betragte som selvforskyldt sygdom.
En særlig regel gælder for medarbejderens tjeneste uden for arbejdstiden i hjemme-værn og civilforsvar m.m., idet der ud fra en rimelighedsbetragtning er lovgivet såle-des, at sygdom pådraget under tjenesten medfører, at sygedagpengeforpligtelsen på-hviler den pågældende offentlige arbejdsgiver.
Såfremt der senere skulle blive et sygefravær pga. samme selvforskyldte sygdom, vil arbejdsgiveren som udgangspunkt være forpligtet til at betale sygedagpenge. En frita-gelse kræver, at der er en umiddelbart tidsmæssig forbindelse mellem den selvfor-skyldte sygdom og det nye fravær.
Fortielse af helbredsoplysninger, § 23
Medarbejderens oplysningspligt ved ansættelsen
Ved ansættelsen er medarbejderen forpligtet til loyalt at oplyse over for arbejdsgive-ren om eventuelle helbredsforhold, som har væsentlig betydning for ansættelsesfor-holdet. Det samme gælder i den løbende ansættelsesperiode. I tilfælde hvor
medarbej-deren lider af langvarig eller kronisk sygdom, har arbejdsgiveren mulighed for at ind-gå en såkaldt § 56-aftale, der fritager ham for at betale dagpenge, jf. nedenfor.
De sygdomme, der sigtes til, er sygdomme, som vil have en væsentlig indflydelse på arbejdsforholdet, såsom kroniske lidelser, fx sukkersyge, sclerose eller migræne. Ar-bejdsgiverens fritagelse for sygedagpengeforpligtelse gælder kun i relation til det sy-gefravær, der er forårsaget af den pågældende lidelse og gælder fremtidigt sysy-gefravær, såfremt arbejdsgiveren vælger at fortsætte ansættelsesforholdet.