Varige tab / midlertidige tab
Der ydes alene erstatning for varige tab ved arbejdsskaden, således, at midlertidige tab ikke omfattes af loven. Ved det midlertidige tab forstås det økonomiske tab, skadelid-te har haft ved ikke at kunne fortsætskadelid-te sit arbejde (løntab), tab af ødelagskadelid-te genstan-de/tøj, medicinudgifter, svie og smerte m.m. Dette tab kan naturligvis gøres gældende overfor arbejdsgiveren, under forudsætning af, at skaden ikke er hændelig, eller at arbejdsgiveren på andet grundlag end efter arbejdsskadesikringssystemet er objektivt ansvarlig for skaden. I givet fald vil skaden normalt dækkes via arbejdsgiverens er-hvervsansvarsforsikring.
Varige tab
Arbejdsskaderstatningen vedrører alene det varige tab og kan opdeles i følgende grupper:
1) betaling af udgifter til sygebehandling, optræning og hjælpemidler m.m., jf. § 15, 2) erstatning for tab af erhvervsevne, jf. § 17 og § 17 a,
3) godtgørelse for varigt mén, jf. § 18, 4) overgangsbeløb ved dødsfald, jf. § 19, 5) erstatning for tab af forsørger, jf. §§ 20-22, og 6) godtgørelse til efterladte, jf. § 23.
Erstatningen for sygebehandling, tab af erhvervsevne og varige mén fastsættes på grundlag af den konkret skade, men den kan nedsættes, hvis skadelidtes aktuelle eller sociale situation ikke udelukkende kan henføres til arbejdsskaden. De 2 sidste erstat-ningsformer er betinget af dødsfaldet alene.
Behandling
Erstatning for sygebehandling, optræning og hjælpemidler vedrører de yderligere udgifter, der ikke betales via den offentlige sygesikring. Det kan være privat genop-træning, ødelagte hjælpemidler som briller og høreapparater. Udgifter til fremtidige behandlinger omregnes til et engangsbeløb efter samme principper som for beregnin-gen af erhvervsevnetabet, jf. nedenfor,
Erhvervsevnetab
Erstatning for tab af erhvervsevne er den forringede indtjeningsmulighed, som har ramt skadelidte på grund af skaden. Erhvervsevnetabet skal minimum udgøre 15 % af erhvervsevnen for at kunne udløse et krav efter loven. Erhvervsevnetabsprocenten fastsættes på baggrund af en vurdering af den indtjeningsmulighed, der ville have været, såfremt skaden ikke var indtruffet og de indtjeningsmuligheder, der er efter skadens indtræden, idet der tages hensyn til skadelidtes evner, uddannelse, alder og mulighed for erhvervsmæssig omskoling. Efter administrativ praksis hos Arbejdsska-destyrelsen, der administrerer loven, lægges der betydelig vægt på, om arbejdsskaden har medført et påviseligt indtægtstab for skadelidte, og beregningen af erhvervsevne-tabsprocenten opgøres i vid udstrækning som forholdet mellem skadelidtes indtægt efter skaden i forhold til indtægten før skaden.
Det har været drøftet hvilken betydning det i denne sammenhæng skal have hvis ska-delidte efter ulykken er kommet i fleksjob, idet en ikke ubetydelig del af skaska-delidtes indtægt efter skaden jo i realiteten hidrører fra løntilskud fra det offentlige. Indtil Hø-jesterets domme i sagerne U 2003.162 H (der vedrørte Erstatningsansvarsloven, og ikke Arbejdsskadesikringsloven) og U 2004.2935 H (vedrørende den tidligere gæl-dende arbejdsskadesikringslov), var det opfattelsen at disse indtægter skulle indgå, hvilket indebærer et lavere erhvervsevnetab.
I de to afgørelser slog Højesteret imidlertid fast, at der ved fastlæggelsen af er-hvervsevnetabet ”ikke skal tages hensyn til den del af lønnen, som svarer til kommunens løntilskud. Da den del af lønnen, som arbejdsgiveren selv afholder, er forbundet med det offentlige tilskud, giver størrelsen af arbejdsgiverdelen ikke i sig selv et realistisk billede af den skadelidtes indtægtsmuligheder. Erhvervsev-nen hos sådanne skadelidte skal i stedet bedømmes ud fra en sædvanlig
vurde-ring af, om og i givet fald i hvilket omfang den skadelidte ville eller burde kunne arbejde på normale vilkår".
Ved en lovændring med ikrafttræden den 1. januar 2006 indførtes der imidlertid lo-vens § 17a, at Tabet af erhvervsevne for personer, der efter en arbejdsskade er visiteret til fleksjob eller er i fleksjob, fastsættes på grundlag af forskellen mellem indtjeningen før arbejdsskaden og ledighedsydelsen eller indtjeningen i fleksjobbet, mens indtje-ningen før arbejdsskaden udgør det beløb, som tilskadekomne kunne have tjent på afgørelsestidspunktet, hvis arbejdsskaden ikke var indtrådt. Herved er retsstillingen bragt tilbage til situationen forud for de to Højesteretsdomme.
I sådanne sager skal Arbejdsskadestyrelsen derfor alene træffe midlertidig afgørelse, idet det jo senere kan vise sig, at skadelidte ikke fortsætter i fleksjobbet, hvorved ska-delidte i så fald bliver underkompenseret.
Beløb
Det årlige erstatningsbeløb kan maksimalt udgøre 4/5 af skadelidtes årsløn, der mak-simum kan udgøre 407.000 kr. pr. år., svarende til 325.600,00 kr. Er erhvervsevneta-bet større end 49 % uderhvervsevneta-betales erstatningen som en løbende årlig ydelse. Er erhverv-sevnetabet mindre end 50 % kapitaliseres erstatningen til en engangsydelse, jf. § 27.
Kapitaliseringsfaktoren afhænger i så fald af skadelidtes køn og alder på tidspunktet for kapitaliseringen, men ligger for personer på mellem 30 og 50 år på omkring 9-10.
Mén
Erstatning for varigt mén er de ulemper skadelidte har som følge af arbejdsskaden, fx ødelagte eller forringede sanser, kosmetiske gener, ulempen ved ikke at kunne gå eller deltage i familiens fritidsliv på samme måde som tidligere. Méngraden skal minimum udgøre 5 % og beregnes ud fra objektive kriterier, og er for en lang række standardli-delser indeholdt i den såkaldte méntabel. Tab af synet er fx takseret til en méngrad på 100 %, mens en tommelfinger er sat til 25 %.
Beløb
Erstatningen for varigt mén kan for skader indtrådt efter 1. januar 2007 maksimalt udgøre 677.500 kr. ved 100 % méngrad og gradueres herefter. Erstatningen udbetales som et engangsbeløb. I ganske særlige tilfælde kan méngraden sættes til et højere beløb, dog max. 120 %, svarende til 813.000 kr.
Dødsfald
Overgangsbeløb ved dødsfald er en engangsgodtgørelse til afdødes ægtefælle eller samlever eller børn, og er ment som et tilskud til den pludselige særlige situation, hvor den økonomiske situation er noget kaotisk. Beløbet udgør 127.500 kr., for dødsfald indtrådt efter den 1. januar 2007
Forsørgertabserstatning
Erstatning for tab af forsørger er den løbende erstatningsydelse til den efterladtes æg-tefælle, samlever og børn. Erstatningen fastsættes på baggrund af de forringede for-sørgelsesmæssige forhold, de efterladtes muligheder for at forsørge sig selv, alder, heldbredstilstand, uddannelse, beskæftigelsesmulighed samt forsørgerforhold og øko-nomiske forhold i øvrigt.
Beløb
Erstatningen er en tidsbestemt ydelse, som for ægtefællens/samleverens tilfælde årligt udgør 30 % af afdødes årsløn, dog maksimum 407.000 kr., jf § 24. Varigheden fast-sættes i det enkelte tilfælde og kan maksimalt vare i 10 år.
Afdødes børn under 18 år er berettigede til en erstatning svarende til en løbende årlig ydelse på 10 % af afdødes årsløn, der maksimalt kan udgøre 407.000 kr. Er barnet 18 år og under uddannelse og forholdene i øvrigt taler derfor kan ydelsen forlænges til uddannelsens afslutning, dog maksimum til barnet bliver 21 år, jf. § 21. Hvis den samlede erstatning til ægtefælle og børn er mindre end 70 %, kan der yderligere udbe-tales erstatning til andre, som afdøde forsørgede, jf. § 22.