Under betegnelsen locatio conductio sammenfattede romerne en række forskellige kontraktsforhold, der for en moderne betragtning kun i begræn
set omfang anskues under samme synsvinkel.36’ Det særegne for locatio- conductio er, at der herunder indbefattes det såkaldte locatio conductio rei, der svarer til tingsleje, locatio conductio operis, der svarer til værksleje og locatio conductio operarum, der var en arbejdskontrakt. De i kontraktsfor
holdet implicerede personer betegnes som henholdsvis locator og conduc
tor. Locator er den, der stiller en ting til rådighed, f.eks. udlejer, den, der ønsker et arbejdsresultat i værkslejekontrakten og den, der i arbejdskon
trakten stiller sin arbejdskraft til disposition. Omvendt er conductor den, der fører tingen bort som lejer, den der forpligter sig til at præstere et ar
bejdsresultat, eller arbejdsgiveren, der tager daglejeren med. Locatio
con-36) At locatio-conductio var en samlebetegnelse for retsforhold, der afveg stærkt fra hinanden var her
hjemme allerede Ørsted opmærksom på i begyndelsen af forrige århundrede, se hans H aandbog over den danske og norske Lovkyndighed V, s. 456 f, hvor han kritiserer det romerske begreb.
ductio rei var den kontrakt, der regulerede leje af rum i de berygtede leje
kaserner37’ (insulae) i Rom, hvor brandfaren og hyppige sammenstyrtnin
ger aktualiserede regler om udlejers ansvar, hvis det lejede gik til grunde, mens lejemålet stod på.
Kontrakten omfattede også andre former for lejemål. I Rom er således fundet nogle almindelige regler, der regulerede lejeforholdet ved leje af plads i en større lagerbygning, den såkaldte lex horreorumm (reglement ved leje af lagerrum), der her bringes i uddrag:
(76) In his horreis Im peratoris ... Caesaris Augusti locantur mercatoribus frumentariis ar
m aria et loca cum operis cellarariorum ex hac die et ex kalendis Ianuariis.
Lex horreorum :
Quisquis in annum futurum retiñere uolet quod conduxit arm arium aliudue quid, ante idus decembres pensione soluta renuntiet.
Quisquis in his horréis conductum habet, elocandi et substituendi ius non habebit.
Inuectorum in haec horrea custodia non praestabitur. Quae in his horréis inuecta inla- ta erunt, pignori erunt horreario, si quis pro pensionibus satis ei non fecerit.
Quisquis habent conductum horreum sua ibi reliquerit et custodi non adsignauerit, horrearius sine culpa erit.
I disse lagerrum, der tilhører kejser ... udlejes til købmænd og kom handlem e skabe og rum med opsyn fra i dag og fra den 1. januar.
Reglem ent:
Såfremt lejemålet ønskes forlænget for yderligere et år skal der gives meddelelse herom og leje være betalt inden den 13. december.
Den, der lejer lagerrum, er ubeføjet til at fremleje rum mene helt eller delvis. Der hæf
tes (for custodia)39) ikke for varer henlagt i dette lager. Lagerejeren har pant i de i lage
ret henlagte varer, for lejeafgifter, der ikke er betalt.
Lagerejeren er fritaget for ansvar (for culpa), såfremt varer efterlades af en lejer, uden at der gives opsynsmanden besked herom.
Et andet økonomisk nok så vigtigt område for locatio conductio rei var forpagtning af større eller mindre grundstykker eller hele ejendomme til landbrugsmæssig udnyttelse.
Locatio conductio operis har kunnet spænde fra mindre aftaler om repa
ration til mere komplicerede entreprisekontrakter om opførelse af fast
37) Om beboelsesforholdene i de romerske insulae, sml. Carcopinos: Dagligt liv i antikkens Rom (dansk udg. 1965), s. 46 ff.
38) Se FIRA III, nr. 145; Bruns, s. 371.
39) Jfr. nf. afsnit 27.
ejendom. Vi er dårligt underrettede om kontraktens udbredelse. Mange velhavende romere har rådet over slaver, der var specialiseret med henblik på udførelsen af håndværksopgaver. På den anden side fandtes også i Rom en stand af mindre, frie håndværkere.
Om ansvarsforholdet ved en entreprisekontrakt oplyser følgende tekst:
(77) Florentinus, Institutiones VI (D. 19,2,36):
Opus quod aversione locatum est donec adprobetur, conductoris periculo est: quod vero ita conductum sit, ut in pedes mensurasve praestetur, eatenus conductoris pericu
lo est, quatenus admensum non sit: et in utraque causa nociturum locatori, si per eum steterit, quo minus opus adprobetur vel admetiatur. si tam en vi maiore opus prius in- terciderit quam adprobaretur, locatoris periculo est, nisi si aliud actum s it: non enim amplius praestari locatori oporteat, quam quod sua cura atque opera consecutus esset.
Florentinus, Institutioner, 17. bog:
For et arbejde der er givet i entreprise mod en rund sum bærer entreprenøren risikoen indtil det er godkendt. For hvad der er givet i entreprise således at det skal leveres efter mål, bærer entreprenøren risikoen sålænge det ikke er m ålt; og i begge tilfælde bærer bestilleren risikoen, hvis det kan lægges ham til last, at arbejdet ikke bliver godkendt eller målt. G år derimod arbejdet tabt ved vis m aior inden det er blevet approberet, er det bestillerens risiko, medmindre andet var bestemt ; der skal nemlig ikke stås bestille
ren inde for mere end hvad han ville have opnået ved sin egen omsorg og sit eget ar
bejde.
Det romerske slavehold har sandsynligvis bevirket at arbejdskontrakter kun har fundet en mere begrænset anvendelse. At mange frie og frigivne personer har været nødsaget til at påtage sig lønnet fysisk arbejde for at klare dagen og vejen fremgår imidlertid af en lang række kilder. Således skriver de romerske forfattere Cato, Varro og Columella, at det er til
rådeligt ved sæsonarbejde og til udførelsen af særlig farlige hverv at benytte frie mænds arbejdskraft fremfor slavers; for den farlige virksomheds ved
kommende gav de den begrundelse, at kapitalinvesteringen ville gå tabt, hvis det var en slave der omkom.40)
Et eksempel på en arbejdskontrakt frembyder en kontrakt fra 164 e. Kr.
vedrørende påtagelse af arbejdsopgaver i forbindelse med minedrift i pro- vincen Dacia41) (det nuværende Rumænien), der må betragtes som over
ensstemmende med romerretten og ikke som en lokal retsdannelse:
(78) M acrino et Celso cos. XIII Kalendas Iunias. Flauius Secundinus scripsi rogatus a M emmio Asclepi, quia se litteras scire negauit, it quod dixsit se locasse et locauit
ope-40) Se Pekåry: Die Wirtschaft der griechisch-römischen Antike, Wiesbaden 1976, s. 80.
41) FIRA III, nr. 150. Bruns, s. 370.
ras suas opere aurario Aurelio Adiutori ex hac die in idus Nouembres proxsimas (de- nariis) septaginta cibarisque.42) Mercedem per tém pora accipere debebit conductori supra scripto. Quod si inuito conductore recedere aut cessare uoluerit, daré debebit in dies singulos (sestertios) V numeratos de summa mercedis. Quod si flúor impedierit, pro rata conputare debebit. Conductor si tem pore peracto mercedem soluendi moram fecerit, eadem poena tenebitur exceptis cessatis tribus.
Actum Immenoso Maiori.
Mens M acrinus og Celsus var konsuler den 20. maj. Jeg Flavius Secundinus har efter anmodning af M emmius Asclepius, som hævder at være analfabet, skrevet, at han har erklæret, at han har udlejet sin arbejdsevne til arbejde i guldminerne for Aurelius Adiutoris fra i dag til næstfølgende idus november for 70 denarer samt underhold. Han skal være berettiget til at modtage sin løn afdragsvis. Han skal udføre sit arbejde i god helbredstilstand for den ovennævnte arbejdsgiver. Hvis han uden samtykke fra sin ar
bejdsgiver ønsker at trække sig tilbage eller holde op skal han for hver dag betale fem sestertser kontant af lønnen. Men hvis det er på grund af oversvømmelse, at arbejdet forhindres, skal der ske forholdsmæssig nedsættelse af lønnen. Hvis arbejdsgiver ikke betaler lønnen til tiden efter arbejdets afslutning skal han betale det samme, bortset fra en frist på tre dage.
I Immenosus Maior.
Kontrakten må antages at være indgået mellem en romersk bjergværksejer og en indfødt dacier, der ved kontrakten underkastede sig romersk ret. Be
mærkelsesværdigt og et udtryk for den åbenbart temmelig ringe retsbeskyt
telse, der tilkom lønarbejdere er, at risikoen for, at arbejdet måtte indstilles på grund af oversvømmelse (fluor) bæres af arbejdstager, skønt man måtte forvente, at det var arbejdsgiver, der måtte være den nærmeste til at bære risikoen for en sådan hindring på hans side for arbejdets udførelse.43* For det tilfælde, at en af parterne ikke erlagde sin ydelse til tiden, var vedtaget en konventionalbod.