• Ingen resultater fundet

Hospitalsbaserede behandlingscentre

In document Kopi fra DBC Webarkiv (Sider 130-134)

6.1. Organisering af behandlingen og rehabiliteringen af PTSD

6.1.3. Hospitalsbaserede behandlingscentre

Behandlingscentre er i mange lande tilknyttet offentlige eller private sygehuse. Disse centre tilbyder en lang række programmer og ydelser, herunder kortsigtede sygehusophold, daglige behandlingsprogrammer samt længere ambulante behandlingsforløb. Et nøglebegreb for alle hospitalsprogrammer er brugen af det terapeutiske miljø som et værktøj til heling.

Sygehusbaserede behandlingsprogrammer er i høj grad blevet påvirket af den generelle trend inden for sygehusbehandling og af begrænsninger som følge af forsikringsordninger54. Der fin-des, i hvert fald i USA, ikke længere ugelange ophold på sygehuse for traumatiserede personer.

Filosofi

Skyld: Initiativ og motivation

Loven om dharma

Medmindre patienten er tydelig suicidal, ser målet ud til at være at håndtere symptomer og medicinere, efterfulgt af udskrivelse. Den primære tilgang til behandling fokuserer på hurtig håndtering af akutte symptomer (formentlig for at spare penge) kombineret med nogen uddannelse og – i nogle programmer – et fokus på empowerment. Mange sygehusbaserede behand lingscentre tilbyder fortsat en række ydelser lige fra fuld indlæggelse til ambulant opfølgning. Disse programmer giver mange muligheder for forskning, og gode muligheder for at undersøge implementeringen, udviklingen og effekten af det terapeutiske miljø.

Et eksempel på et sygehusbaseret behandlingsprogram for traumeofre, findes på Ticehurst House Hospital Trauma Center i England. Dette center tilbyder udvidet behandling for kompleks PTSD, eftersom det kombinerer et 2 ugers sygehusophold med periodisk opfølgning. Selve programmet består indledningsvist af en struktureret fase efterfulgt af opfølgning efter 6 uger, 6 måneder og 12 måneder. Patienterne er på sygehuset lokaliseret i separate bygninger med det formål at øge atmosfæren af rehabilitering, mindske sygeliggørelsen og normalisere behandlingen. Programmets mission er at genskabe kontrol og en følelse af uafhængighed hos personer, der har oplevet tab af kontrol og uafhængighed efter en traumatisk oplevelse. Missionens primære strategi er den kog-nitive og emotionelle bearbejdning af traumatiske erindringer. Imellem fire til seks personer i alderen 18 til 70+ deltager i programmet af gangen. Ingen børn inkluderes. Patienterne har alle PTSD, men diagnosticeres generelt ikke med kompleks PTSD.

Behandlingstilgangen er systematisk og biopsykosocialt orienteret. Debriefing anvendes i den indledende fase med det formål at revitalisere erindringerne af den kritiske hændelse. Herved afmystificeres, hvad der skete umiddelbart efter begivenheden; der fokuseres på følelser og forklaring tilvejebringes – i nogle tilfælde med hjælp fra humor.

Programmet varer to uger. Lederne gennemgår tidligere grupper og samler op på opgaver – inklusive forskning – mellem grupperne. Kun én gruppe deltager af gangen. Siden januar 2007 har det hospitalsbaserede center også tilbudt behandling af kompleks PTSD. Personer med kompleks PTSD vurderes individuelt, før de henvises til det strukturerede 60-90 dages program. Et terapeutisk samlet miljø med fokus på rehabilitering, rekonstruktion af norma-litet, indsigtsinformation og uddannelse udgør programmets aspiration. Problemer og symp-tomer som følge af kompleks PTSD visualiseres som resultatet af gentagne hændelser – ikke som psykiatrisk sygdom. Individuel og gruppebaseret opfølgning er tilgængelig, men vægten lægges på opnåelsen af store terapeutiske mål inden for programmets første 14 dage, hvor patienterne er indlagt. CBT anvendes igennem hele forløbet, og fremskridt i indlæggelsesfasen såvel som resultater måles. Dette program55 udbydes i England. Nære familiemedlemmer opfordres til at besøge centret og modtage undervisning, da mange er ramt af sekundær PTSD.

Ticehurst House Hospital er et privat sygehus. Deltagelse i programmet finansieres enten gennem private sundhedsforsikringer eller gennem midlertidig betaling som del af et kompen-sationsprogram efter juridisk afgørelse. Sundhedsmyndigheder kan købe ekstra ydelser som en del af sundhedspakker. Programmets samlede pris er cirka 5500 dollars.

Nogle patienter henvises af deres praktiserende læge, andre gennem juridiske afgørelser, sammenslutninger, militæret eller skadestuen. Personalet giver undervisning til en lang række grupper – inklusive sundhedsprofessionelle, advokater, politiet samt nødberedskab. Uddannelse tilbydes også personalet. Der er inspiration at hente i forhold til, hvilke partnere, der sam-arbejdes med særligt i forhold til videndeling og undervisning. Ligeledes bruges der en del ressourcer på at inddrage patienternes sociale netværk således, at sekundært traumatiserede også indgår i behandlingsforløbet. I Danmark er der en række private behandlingscentre, der har indgået aftaler med regionerne om behandling og rehabilitering af patienter med PTSD.

Det er private centre, der ikke er lokaliseret ved sygehusene.

Psykiatrisk Center Gentofte

– Psykiatrisk traumeklinik for flygtninge

Fra 1. april 2008 startede Psykiatrisk traumeklinik for flygtninge op. Det er et behandlingstil-bud til traumatiserede flygtninge, placeret på Psykiatrisk Center Gentofte i Region Hovedstaden.

Målgruppen er voksne flygtninge eller familiesammenførte personer med en traumatisk bag-grund og omfatter ikke patienter med psykotisk lidelse eller misbrug. De henviste flygtninge og familiesammenførte personer skal have symptomer forenelig med en eller flere traumerela-terede psykiatriske lidelser – typisk PTSD og/eller depression. Klinikkens personale består af to speciallæger i psykiatri, tre yngre læger, fem psykologer, en socialrådgiver og en AC-sekretær.

Henvisning til klinikken sker gennem alment praktiserende læger, speciallæger i psykiatri og læger fra de psykiatriske centre. Vigtige principper for klinikken er hurtig og effektiv visitation og kommunikation med patientens egne læger, andre henvisende instanser samt kommuner omkring patientforløbet.

Efter henvisning vil klinikkens socialrådgiver interviewe patienten med henblik på at kortlæg-ge psykosociale problem- og ressourceområder. Dernæst påbegyndes behandlingsforløbet, som strækker sig over 6-9 måneder. Ved læge og psykolog tilbydes der ca. 30 konsultationer, som er baseret på psykoedukation, antidepressiv medicin og kognitiv terapi. Klinikkens leder hedder Morten Ekstrøm, og han har udtalt følgende:

“Der er i dag sparsom videnskabelig evidens på området, og derfor vil behandling og forskning gå hånd i hånd helt fra klinikkens første dag. Vi vil konstant måle på det, vi gør, og ændre behand-lingen, hvis der ikke er tilstrækkelig effekt”.

Udtalelsen er netop i overensstemmelse med denne MTV’s resultater og anbefalinger om PTSD.

Hensigten med behandlingen på Psykiatrisk traumeklinik for flygtninge i Gentofte er at bedre patientens funktionsniveau og livskvalitet, samt at mindske patientens symptomer. Således er målet ikke helbredelse, eftersom traumatiserede flygtninge og familiesammenførte personer ofte er patientgrupper med kroniske lidelser56.

54 Her tales om hospitalsbaseret behandling i amerikansk kontekst, hvor sygehusene i høj grad er finansieret af private sundhedsforsikringer.

55 Følgende faser gennemløbes i behandlingsprogrammet:

Fase 1 – Grundige kliniske interviews munder ud i en vurdering

Fase 2 – Deltagerne introduceres for gruppen

Fase 3 – Debriefing

Fase 4 – Deltagerne udarbejder en kronologisk livslinje med positive og negative begivenheder

Fase 5 – Deltagerne udarbejder en stige med realistiske ambitioner

56 Kilde:

www.psykiatri-regionh.dk/menu/Centre/Psykiatriske+centre/Psykiatrisk+Center+Gentofte/Undersoegelse+og +behand ling/Afdelinger+afsnit/Psykiatrisk+traumeklinik+for+flygtninge/http://www.sundhed.dk/wps/portal/

_s.155/1929?_ARTIKEL_ID_=2805080224175437&_ARTIKELGRUPPE_ID_=2805061207114101 www.ugeskriftet.dk/portal/page/portal/LAEGERDK/UGESKRIFT_FOR_LAEGER?public_visningsType=5

&public_modtager=3&public_forrigeVisningsType=4&public_nyhedsId=28912 Hjemmesiderne er besøgt d. 24. september 2008.

In document Kopi fra DBC Webarkiv (Sider 130-134)