Det er problematisk forældreadfærd, der først og fremmest udløser overvejelser hos sagsbehandleren om at anvende tvangsmæssige foranstalt-ninger. Der kan være tale om, at sagsbehandleren overvejer eller faktisk lader foretage en undersøgelse af familieforholdene uden familiens samtykke (§ 39), eller at der foretages en lægelig undersøgelse eller behandling (§ 44), anbringelse uden for eget hjem uden samtykke (§ 42), nægtet hjemtagelse (§ 42a) eller ændret anbringelsessted uden samtykke (jf. § 55, stk. 2-4). Endvidere kan der være tale om en foreløbig afgørelse (§ 45) eller fuldbyrdelse af afgørelse uden samtykke (§ 48) (jf. tabel 3.16).
Tabel 3.16
Overvejet eller faktisk anvendte tvangsforanstaltninger. Undersøgt i 2004/2005. Procentandele.
Har man på noget tidspunkt i sagsfor-løbet overvejet eller faktisk anvendt tvangsmæssige foranstaltninger (fx i
henhold til § 39, 42, 45, 48 eller 55)? 8 16 19 0,0001
Antal børn og unge (procentbasis) 458 597 444
Note: Når man tager hensyn til stikprøveusikkerheden, er der tale om en signifikant ændring i overvejede eller faktisk anvendte tvangsmæssige foranstaltninger.
Der ser ud til at være sket en skærpelse i omfanget af overvejede eller faktisk anvendte tvangsmæssige foranstaltninger. Det er i særlig grad forældres psykologiske mishandling (4,5 gange), der udløser tvangsmæs-sige overvejelser hos sagsbehandleren sammenlignet med de familier, hvor dette ikke forekommer (jf. tabel 3.17), men også fysisk vanrøgt. Analysen viser, at det ikke er barnet eller den unges problematiske adfærd eller
følelsesmæssige reaktioner, der udløser de tvangsmæssige overvejelser, men alene forældrenes problematiske adfærd over for barnet/den unge.
Tabel 3.17
Overvejet eller faktisk anvendte tvangsforanstaltninger sammenholdt med psykologisk mishandling eller vanrøgt fra forældre. Undersøgt i 2004/2005. Forekomst i procent samt odds ratio.
N=1.055 Belastningers
forekomst i pct.
Odds ratio
95 pct.
grænser
Signifikans-niveau: P<
Forældres psykologiske mishandling 36 4,5 (2,9-7,0) 0,0001
Forældres vanrøgt 29 2,4 (1,6-3,7) 0,0001
Note: Der er en signifikant oversandsynlighed for anvendelse af tvangsforanstaltninger ved fysisk mishandling. Når der i den samlede model også tages hensyn til andre mis-handlingsformer, er der for få observationer med fysisk mishandling, til at disse kan bidrage med ekstra information til at kunne forklare omfanget af tvangsmæssige foranstaltninger. Overvejelser om anvendelse af tvangsforanstaltninger ses ikke at have sammenhæng med børnenes adfærd eller følelsesmæssige reaktioner, men alene med forældres problematiske adfærd.
Kilde: Case-spørgeskema, 2004/2005.
Sammenfatning
I dette kapitel er kommunernes implementering af Servicelovens be-stemmelser blevet sammenholdt med de familiemæssige belastninger, som har givet anledning til bekymring for det enkelte barns trivsel og udvikling. På basis af et landsdækkende udvalg af børn og unge, der har fået støtte i henhold til Servicelovens bestemmelser, er udviklingen blevet fulgt over en syvårig periode fra midten af 1998 til midten af 2005.
En målrettet indsats
Serviceloven lægger vægt på, at der på et tidligt tidspunkt foretages en grundig undersøgelse for at kunne vurdere, hvilke foranstaltninger der vil være mest formålstjenlige ud fra problemernes karakter. Der bør her ske en beskrivelse af indsatsen og de formål, der søges opnået. Denne udredning (§ 38-undersøgelsen) danner grundlag for overvejelser over, hvilke foranstaltninger der sættes i værk. Både ved undersøgelsen i 2001 og 2004 var det omkring halvdelen (44 pct.) af sagerne, der ifølge
sagsbe-handlernes gennemgang af børnesagerne havde fået en § 38-udredning (tabel 3.18). I den undersøgte periode fra 1998 til 2004 kan man ikke iagttage en forbedret indsats med hensyn til gennemførelse af kravet om en paragraf 38-undersøgelse. Der foretages imidlertid en prioritering på dette område. De sager, hvor der er foretaget en § 38-undersøgelse, er kendetegnet ved relativt mange belastninger med indikationer på, at børnene bliver udsat for mishandling og/eller vanrøgt sammenlignet med de sager, hvor man har undladt at foretage en § 38-undersøgelse.
Kun i få af sagerne (8 pct.) var der foretaget en grundig udred-ning af forholdene – og der kunne ikke spores nogen ændring i udviklin-gen på dette område (delrapport I) i undersøgelsesperioden.
Hvis sagsbehandleren har undladt at foretage en § 38-undersø-gelse, øges risikoen for, at familien ikke får den behandling, som – i hvert fald statistisk – hænger signifikant sammen med sandsynligheden for at opnå de bedste resultater. En såkaldt ’grundig udredning’ af børnesagerne øger omvendt sandsynligheden for, at man vælger de foranstaltninger, der ser ud til at mindske den pågældende type af omsorgssvigt. For de børn, der blev udsat for mishandling og vanrøgt, steg sandsynligheden for valg af en succesfuld behandlingsform mere end tre gange, hvis der var foretaget den nævnte ’grundige’ udredning (delrapport I).
De iværksatte foranstaltningers effektivitet er i høj grad afhængig af, om der tidligt i sagsforløbet sker en nøje udredning af problemerne.
Gennemgangen af sagerne i 2004/2005 viser, at der er en tæt sammen-hæng mellem barnets reaktioner og udviklingen i de familiemæssige belastninger. I de tilfælde, hvor forældrenes adfærd er forbedret på en række af de punkter, som her er kategoriseret som mishandling og vanrøgt, er den unges depressive symptomer og adfærdsmæssige pro-blemer også ændret til det bedre. Resultaterne bekræfter således tidligere resultater og vigtigheden af at iværksætte forebyggende tiltag, der kan mindske belastningerne i familierne.
På denne baggrund er det ikke overraskende, når man ved den grundige udredning finder en større sandsynlighed for en forbedring af barnets/den unges trivsel og udvikling end i de tilfælde, hvor der ikke sker en grundig udredning.
En målrettet indsats forudsætter dels, at der sker en afklaring af problemernes karakter, dels at der udarbejdes en målsætning for det, man ønsker at opnå med den påtænkte forebyggende foranstaltning. Denne fremgangsmåde muliggør også, at familien sammen med sagsbehandleren efterfølgende kan vurdere, om de ønskede resultater er opnået. Der er
sket en meget markant udvikling på dette område, hvor man i dag i langt højere grad anvender denne fremgangsmåde. Ved opgørelsen i 2001 var der i 28 pct. af tilfældene udarbejdet en skriftlig målsætning for, hvad man ville opnå med foranstaltningen, mens dette tal var steget til 60 pct. ved opgørelsen i 2004/2005 (jf. tabel 3.18 på næste side).
Men også her sker det ud fra en vurdering af sagens alvor. Det er således relativt oftere i de sager, hvor man har registreret mishandling og vanrøgt, at man har udfærdiget en skriftlig målsætning for indsatsen.
I de tilfælde, hvor man har gjort dette, kan man også notere en fordoblet sandsynlighed for, at barnets/den unges følelsesmæssige og adfærdsmæs-sige problemer mindskes, sammenlignet med de sager, hvor man har undladt en skriftlig målsætning.
Som et led i en målrettet indsats kan kommunen sammen med den unge udarbejde en særskilt uddannelsesplan, hvori der redegøres for, hvordan evt. (skole)uddannelsesmangler kan indhentes. Der er ikke tvivl om, at behovet herfor er påtrængende. Resultaterne viser klart, at sagsbehandlingen prioriterer udarbejdelse af en uddannelsesplan netop for de unge, der har allermest brug for det. Resultaternes viser også klare signifikante sammenhænge mellem en målrettet indsats og en forbedret trivsel og udvikling hos den unge – også når man har taget højde for de eventuelle ændringer i familiernes belastninger, der kan være sket i undersøgelsesperioden.
Tabel 3.18
Udviklingen i sagsbehandlingen for sager påbegyndt i 1998 og evalueret i 2001 sammenlignet med sager påbegyndt i 2001 og evalueret i 2004.
Procentandele.
Visse elementer i sagsbehandlingen: Påbegyndt 1998
Oprettelse af en tværfaglig gruppe i henhold til § 37a1
54 62 0,01
Tværkommunal underretning ved flytning i endnu ikke afsluttede sager
76 87 NS
Anvendelse af familierådslagning 7 4 0,02
§ 38-undersøgelse 44 44 NS
En såkaldt ’grundig’ udredning 8 9 NS
Udarbejdelse af en skriftlig målsætning 28 60 0,0001
En samtale med barnet (15-19-årige)
29 80 0,0001
Udarbejdelse af en uddannelsesplan (15-19-årige)
38 39 NS
1) Da der ikke forelå oplysninger i 2001, er sammenligningen i dette tilfælde foretaget mellem sager påbegyndt i 1998 og evalueret i 2004. Disse er sammenlignet med de sager, der er påbegyndt i 2001 og evalueret i 2004.
NS betyder, at forskellen ikke er signifikant. Testen er foretaget med Fishers eksakttest.
Kilde: Case-undersøgelsen, 2004/2005, evalueringsundersøgelsen, 2001 (Christoffersen, 2002), samt delrapport I.