I det foregående kapitel blev det undersøgt, hvilke af en lang række formelle og uformelle forhold der har betydning for implementeringen af lov nr. 466. I dette kapitel er det hensigten at undersøge, om implemen-teringspotentialet i kommunerne er ændret, dvs. undersøge, hvorvidt der i kommunerne siden lovændringen er skabt ændringer af formel eller uformel karakter i de faktorer, som vi fra kapitel 5 ved har betydning for implementeringsgraden af lovændringerne, og som derfor gør, at vi fremover kan forvente en øget implementering af lovændringerne i kommunerne. Der bliver altså foretaget en kobling mellem på den ene side udviklingen fra 2004 til 2005 af en række “temaer” (kapitel 4) og på den anden side analyserne fra kapitel 5, hvor det sås, hvilke forhold af formel og uformel karakter der har betydning for implementeringen af aspekter af hhv. “mødet med borgerne” og “systematik og opfølgning”.
Er der sket positive ændringer i de faktorer, som har betydning for implementeringen, er det præmissen, at der kan forventes en øget implementering i fremtiden?
I udgangspunktet var det ønsket at analysere, i hvor høj grad der var sket forskydninger fra 2004 til 2005 på alle de variable, som vi i kapitel 5 så havde betydning for implementeringen af lovændringerne.
Det er imidlertid ikke muligt at foretage alle analyser, da spørgeskema-erne blev væsentligt forkortet til anden omgang. De fleste værdi- og holdningsspørgsmål udgik. Desuden blev det besluttet, at skemaet til socialudvalgsformanden ikke skulle sendes ud i anden omgang. Vi ville ikke forstyrre det politiske niveau med endnu et spørgeskema, og svarprocenten var ikke så høj på dette skema, som på de andre. Det er derfor ikke muligt at foretage analyser på samtlige de variable, som i de foregående analyser har vist sig at have betydning. Men vi har undersøgt de forhold, hvor vi har data til at belyse en udvikling fra 2004 til 2005.
Tabel 6.1 giver en samlet oversigt over de variable, som i kapitel 5 viste sig på forskellig vis at have signifikant betydning for de faktorer, der kan siges at karakterisere dels socialforvaltningernes “møde med borgeren”, dels spørgsmålet om “systematik og opfølgning”. De skitserede variables betydning er forskellig, idet nogle har positiv, andre negativ betydning for “mødet med borgeren” og “systematik og opfølg-ning” og dermed for den adfærd, som man fra Folketingets side havde et ønske om at se en forandring af. Hvorvidt variablen har en positiv eller negativ effekt, fremgår af tabel 6.1. Ved enkelte af de listede variable er der imidlertid angivet både en positiv og en negativ effekt. Dette skyldes, at den pågældende variabel i analyserne i kapitel 5 viste sig at have positiv effekt for et eller flere områder, men negativ effekt for andre. Fx har en høj adskillelsesgrad mellem socialforvaltningernes myndigheds- og leverandørroller positiv effekt for længden af ventetider på foranstaltnin-ger, idet ventetiden bliver kortere. Men den har en negativ effekt for brugen af efterværn. Ved enkelte af de signifikante variable kan vi således ikke sige, at de har en ubetinget positiv eller negativ effekt, men at de derimod er godt for noget, men skidt for noget andet.
Endvidere er der enkelte variable, hvor vi i vores fortolkning argumenterer for, at den positive eller negative sammenhæng mellem variablen og det fænomen, vi ønsker at forklare, ikke skal forstås som udtryk for en direkte kausalitet. Fx viste analyserne i kapitel 5, at der var en negativ sammenhæng mellem, hvorvidt socialdirektøren har en positiv holdning til nytten af familiehjælp, og hvor hyppigt forvaltningens sagsbehandlere anvender den tværfaglige gruppe. Dette resultat skal imidlertid – ifølge vores argumentation – ikke forstås således, at en socialdirektørs positive holdning til familiehjælp er skidt for brugen af – og medfører en negativ holdning til – den tværfaglige gruppe. Tværtimod medfører socialdirektørens positive holdning over for familiehjælp nok, at sagsbehandlerne ikke så ofte ser sig nødsaget til at bringe en sag op i den tværfaglige gruppe med det formål at få mere vægt bag deres argumenter for at få iværksat den ønskede foranstaltning. Man kan derfor ikke lave den omvendte slutning og sige, at en mere negativ holdning over for familiehjælp i sig selv vil være positivt og føre til en mere velfungerende brug af en tværfaglig gruppe.
Da variablene således på forskellig vis har indflydelse på social-forvaltningernes og sagsbehandlernes adfærd, er vi, for at kunne besvare, hvorvidt der er sat en positiv udvikling i gang, der giver håb om øget implementering i kommunerne fremover, selvsagt ikke kun interesseret i
at identificere, hvorvidt der fra undersøgelsen i 2004 til undersøgelsen i 2005 er sket en udvikling i de forklarende variable. Vi er også interesseret i, om denne udvikling styrker eller svækker forventningerne om en bevægelse i den ønskede retning.
Tabel 6.1
Signifikante variable fra kapitel 5 med positiv eller negativ effekt for implementeringen. Ledelsesværktøjer Eksistensen af kvalitetssikringsstandarder
Gennemførelse af en værdiproces Hvor hyppigt afdelingslederen får statistiske opgørelser vedr. økonomiske forhold
”Omfanget /styrken” af evalueringstradition Hvor hyppigt afdelingslederen får statistiske opgørelser vedr. det socialpædagogiske
Ledelsesstil Afdelingslederens tidsforbrug på forhold af ekstern karakter
Administrativ leders holdning
Afdelingslederens opfattelse af, at lokalpoliti-kerne er dygtige til at udstikke generelle retningslinjer og til at påvirke kommunens virke inden for socialområdet og i det hele taget fokusere på de overordnede linjer Socialdirektørens opfattelse af, at sagsbe-handlerne er meget interesseret i at få sagerne hurtigt væk fra deres bord Socialdirektørens holdning til nytten af viften af foranstaltninger i øvrigt
Socialdirektørens opfattelse af, at sagsbe-handlerne tænker mere på barnets tarv end på formalia
Socialdirektørens holdning til nytten af støtteperson til forældre
Socialdirektørens ringe tillid til klienterne – oplever, at de udnytter systemet Afdelingslederens opfattelse af nytten af efterværn
Afdelingslederens ringe tillid til klienterne – oplever, at de udnytter systemet
Positiv sagsbehand-ling i 2003 set i forhold til antal sager
Positiv Nej
Politikernes holdning
Holdning om, at der skal sættes hårdere ind Socialudvalgsformandens holdning til nytten af anbringelse og efterværn
Socialudvalgsformandens opfattelse af, at sagsbehandlerne tænker mere på barnets tarv end på formalia
Socialudvalgsformandens opfattelse af, at sagsbehandlerne er meget interesseret i at få sagerne hurtigt væk fra deres bord Socialudvalgsformandens opfattelse af, at kommunen er for lille
Socialudvalgsformandens positive opfattelse af sagsbehandlerne og deres måde at omgås klienterne på
Socialudvalgsformandens holdning om, at klienterne har urealistiske forestillinger om, hvad kommunen kan tilbyde
Personlige
Sagsbehandlernes ringe tillid til klienterne –oplever, at de udnytter systemet
Sagsbehandlernes holdning til nytten af viften af foranstaltninger i øvrigt
Sagsbehandlernes opfattelse af, at lokal-politikerne er dygtige til at udstikke generelle retningslinjer og til at påvirke kommunens virke inden for socialområdet og i det hele taget fokusere på de overordnede linjer Sagsbehandlernes opfattelse af, at kommunen er for lille
Sagsbehandlernes holdning om, at der skal sættes hårdere ind
Sagsbehandlernes holdning om mere ansvar til forældrene
Sagsbehandlernes opfattelse af normalsy-stemets rummelighed
Økonomi forhold vs. barnets bedste
Negativ variable, der i kapitel 5 viste sig at have betydning for implementeringen af de forskellige ønskelige forhold, som vi ikke har data om fra 2005.
Da vi dermed kun har én måling fra 2004-undersøgelsen, er vi ikke på basis af det foreliggende datamateriale i stand til at analysere og vurdere, hvorvidt der er sket en udvikling i disse variable. Det medfører, at der er hele kategorier, hvor vi ikke er i stand til at undersøge, hvorvidt der er bevægelser i retning af en øget positiv implementering. Dette gælder således for kategorierne “ledelsesstil”, “lokalpolitisk bevågenhed”
og “politikernes holdninger”. Ligeledes er det kun få af de bidragende variable inden for kategorierne “sagsbehandlernes holdninger”, “admini-strative lederes holdninger” og “organisatorisk indretning”, som vi kan belyse med fremtidstendenser for øje.
Desuden viste analyserne i kapitel 5, at jo ældre sagsbehandleren er, desto mere uformel, fleksibel, rådgivende, tillidsfuld og personlig er vedkommendes sagsbehandlerstil. Der blev godt nok i forbindelse med såvel dataindsamlingen i 2004 som i 2005 spurgt til den responderende
sagsbehandlers alder. Men da vi netop for at få konsistens i besvarelserne specifikt bad om, at skemaet for 2005 blev udfyldt af den samme sagsbehandler, som havde svaret i 2004, og spørgsmålet kun spørger til den pågældende respondents alder, viser sammenligningen blot, at de er blevet et år ældre. Den siger intet om, hvorvidt man i den enkelte kommune i gennemsnit i det forgangne år har fået en yngre eller en ældre sagsbehandlergruppe. Og netop alderen på den samlede sagsbehandler-gruppe kunne være interessant at følge over tid, da den kunne sige noget om, hvorvidt kommunens socialforvaltning som helhed bevæger sig i retning af en mere uformel, fleksibel og rådgivende sagsbehandlerstil. Det har vi imidlertid ikke data til at undersøge.
Endelig er det værd at lægge mærke til, at ingen af variablene under kategorien “karakteristika på kommuneniveau” i kapitel 5 viste sig at bidrage signifikant til en forklaring af variationen i de forskellige sagsbehandlerforhold. Forskelle i kommunerne, hvad angår fx geografisk beliggenhed, beskatningsgrundlag eller andelen af “problembørn”, bidrager altså hverken til en positiv eller en negativ forandring og er derfor ikke relevante at medtage i dette kapitel.