K redsen a f personer, som har en direkte eller indirekte interesse i et sel
skab, o m fatter – ud ov er aktionæ rerne – m edarbejdere, kreditorer og kunder/sam handelspartnere. B lot at betragte selskabet som en funktion a f aktionæ rernes fæ lles interesser og en kontrakt m ellem dem forekom
/ / • H vad er et selskabs interesse og hvilke m ål skal selskabet forfølge?
21. Jf. hero m hos D o tev all, p. 397.
22. Jf. D o tev all. p. 4 0 4 ff.
m er ikke træ ffende. A ktionæ rerne har skudt m idler ind i selskabet på en sådan m åde, at de kun får deres penge tilbage, dersom alle kreditorernes krav er blevet honoreret. D enne status som „residuel kravhaver” gør det næ rliggende – som aktieselskabsloven bestem m er – at tillæ gge aktionæ rerne den afgørende indflydelse på centrale anliggender. For selskabets m edarbejdere er d er ikke tale om en pengeinvestering, m en derim od en investering af tid og energi. V irkningen a f fx en afskedigelse er følelig og kan m eget let være (m indst) lige så indgribende som tabet af en stor post aktier. M edarbejderne har således ligeledes en interesse i selskabet og dets virksom hed, som da også i høj grad er anerkendt af lovgiver g en
nem udstedelse af retsregler til sikring af m edarbejderinteresser, herun
d er i forbindelse med m edarbejderrepræ sentanter i bestyrelsen sam t af
skedigelse a f større antal m edarbejdere. På lignende, m en dog m indre om fattende, vis har lovgiver tilgodeset kreditorers og sam handelpartne
res økonom iske interesser ved gennem førelse a f regler om fx køb på kre
dit, betalingsstandsning og konkurs.
L æ gges det til grund, at interessegrupperne i forbindelse m ed selskabet om fatter de ovennæ vnte, bliver det næste spørgsm ål, om de næ vnte andre interesser end aktionæ rernes også bør frem m es gennem bestyrelsens og direktionens udøvelse a f sit skøn. Hertil kom m er, at der også findes sam fundsm æ ssige interesser, som ikke kan henføres til en bestem t, i forvejen defineret interessegruppe. Et lokalsam funds interesse i, at en lokal virk
som hed ikke lukker, sam t landets interesse i al bevare danske arbejds
pladser kan næ vnes som eksem pler herpå. Skal sådanne mere generelle sam fundsinteresser også indgå i ledelsens skøn, og i givet fald hvordan?
M ange vil nok finde, at såvel de næ vnte interessegrupper som , i hvert fald i visse tilfæ lde, bredere sam fundsm æ ssige interesser bør kunne ind
gå i ledelsens overvejelser, m en problem et er, hvorledes afvejningen af alle de involverede hensyn skal ske. A ktionæ rerne må forventes at stille krav om at få oplyst, hvor de står, d.v.s. hvorledes de kan forvente, at b e
styrelsen vil forvalte de investerede m idler og derm ed selskabet. Kun ved at kende ledelsens m otivationsfaktorer, retlige såvel som øvrige, b li
ver det m uligt at vide på forhånd, om et selskab bør væ lges som investe – ringsobjekt.
N ogle vil på dette sted anføre, al der ikke er grund til at begræ nse le
delsens skøn gennem udstedelse af retsregler. 1 stedet vil de pege på den disciplinerende virkning, som de forskellige m arkedskræ fter har på le
delsens adfæ rd. M arkedet for selskabets produkter eller tjenesteydelser, II ■ H vad er et selskabs interesse og hvilke m ål skal selskabet forfølge?
d.v.s. selskabets kunder, vil kun købe produktet/tjenesteydelsen, hvis sel
skabets priser er konkurrencedygtige, hvilket læ gger en dæ m per på le
delsens lyst til at inddrage „uvedkom m ende” hensyn. På tilsvarende m å
de vil ledelsens „sløseri” med selskabets m idler og en d e ra f følgende la
vere kurs på selskabets aktier øge risikoen for, at selskabet overtages af en anden virksom hed (fx en konkurrent), og at ledelsen afsæ ttes. E ndelig vil konkurrencen blandt m anagem ent-team s, d.v.s. m arkedet for ma- nagem ent-ydelser, sam t konkurrencen om topstillingerne i den enkelte virksom hed efter nogles opfattelse indebæ re, at selskabsledelser holdes til ilden.23
D enne argum entationsræ kke lider im idlertid af den fundam entale svaghed, at den forudsæ tter, at de forskellige m arkeder fungerer effek
tivt, og at ledelsens interesser altid er sam m enfaldende m ed aktionæ rer
nes. O m det første kan siges, at m arkedskræ fterne naturligvis har en m o
tiverende betydning, m en at de ofte virker (for) langsom t. Et selskab kan fx let m øde sin undergang, før virkningen a f dets kunders fravalg står klart for alle. 24 E rfaring viser også, at heller ikke truslen om en ov erta
gelse eller de næ vnte konkurrenceforhold altid er tilstræ kkeligt til at di
sciplinere ledelsen. O m det andet m å siges, at ledelse og aktionæ rer ikke har fuldt sam m enfaldende interesser. Som forklaret i kapitel VI, vil le
delsen typisk læ gge m ere væ gt på væ kst end aktionæ rerne, som tillæ gger en stigning i væ rdien a f deres investering større betydning.
H vis det overlades til en bestyrelse eller en direktion at afveje et lokal
sam funds interesse i at bevare arbejdspladser over for aktionæ rernes kla
re interesse i at afvikle en virksom hed, hvis produkt er foræ ldet, efterla
des aktionæ rerne i en stor usikkerhed. H vorledes vil denne afvejning fal
de ud? H vordan kan m an „væ gte” arbejdspladser over for ønsket om at lukke en virksom hed, hvis forretningsm æ ssige basis er forsvundet? Der er h er et behov for at skabe klarhed for så vidt angår de m ål, ledelsen skal forfølge. R igtigst forekom m er det derfor ikke at lade ledelsen selv fastsæ tte ram m erne for sit skøn, m en at pålæ gge ledelsen at forfølge ak
tionæ rinteresser og i stedet frem m e andre interesser gennem lovgivning.
Problem et er ikke den om stæ ndighed, at der findes forskellige hensyn, m en at ledelsens væ gtning a f hensyn rum m er usikkerhed og derm ed fø
rer til m anglende forudberegnelighed.
II ■ H vad er et selskabs interesse og hvilke m ål skal selskabet forfølge?
23. S e i det hele G eo rg e J. B enston. A c c o u n tin g for C o rp o rate G o v ern an ce and S ocial R e sp o n sib ility i H enry G . M anne (red.), C o rp o rate G o v ern an ce: Past & F uture, p. 80 ff.
24. Jf. G eo rg e J. B enston. p. 80 ff. h v o r de fo rsk ellig e sy n sp u n k te r disk u teres.
A llerede i dag viser sæ rlovgivningen, som næ vnt før, at selskaber og deres ledelser pålæ gges en ræ kke forpligtelser på en ræ kke forskellige om råder, herunder fx arbejdsm iljø, afskedigelsesbeskyttelse og m iljøfor
urening. D enne lovgivning er udtryk for en prioritering, d.v.s. en op p rio ritering af andre hensyn end aktionæ rernes interesse i at se deres investe
ring stige i værdi.
M an kan herefter spørge, efter hvilken rettesnor selskabsledelsens her om handlede residuelle opgaver og mål skal fastlæ gges.
Den traditionelle, snæ vre standard for profitm aksim ering er form ent
lig ikke velegnet, fordi den ikke tager højde for, at en ræ kke dispositio
ner, som ikke direkte fører til profitm aksim ering, alligevel må anses for gavnlige for aktionæ rerne i det lange løb. D erim od må det antages, at ak
tionæ rernes interesse i på langt sigt at se deres investering i selskabet sti
ge i værdi, er en egnet norm 25. Ledelsen vil ikke væ re nødt til at anlæ gge en kortsigtet profitm aksim eringsbetragtning uden m ulighed for at træffe dispositioner, som – isoleret set – m åske ikke fører til en fordel for aktio
næ rerne, m en på langt sigt må anses for at være i overensstem m else m ed aktionæ rinteresser. En relativt høj aflønning af selskabets m edarbejdere fører ikke til en profitm aksim ering på kort sigt, m en kan på langt sigt sikre en m otiveret og loyal stab. På sam m e m åde kan hensyntagen til et lokalsam funds ønsker m åske på kort sigt forekom m e uhensigtsm æ ssig, m en vise sig at danne ram m erne for et frugtbart sam spil m ellem selska
bets virksom hed og om givelserne.
S elskabets interesse og mål bør på denne baggrund svare til aktionæ rernes kollektive (i m odsæ tning til individuelle) interesse i at se den ka
pital, de har investeret i selskabet, stige i værdi så m eget som m uligt på langt sigt. Kun på den m åde opnås der et brugbart grundlag for at vurde
re og kontrollere ledelsens dispositioner, sam tidig med at ledelsen ikke pålæ gges at påvise en direkte fordel for aktionæ rerne ved hvert enkelt skridt, den foretager.
11 ■ H vad e r et selskabs interesse og hvilke m ål skal selskabet forfølge?
25. Jf. og så C o n tested T a k e o v e rs p. 2 9 4 IT.
III Principperne for bestyrelsens erstat
ningsansvar over for selskabet – er EF’s 5. direktivforslag udtryk for en hensigtsmæssig regulering?
1 Indledning
I de senere år h ar dansk erhvervsliv oplevet et antal virksom hedssam - m enbrud, som har væ ret efterfulgt a f en kritik a f bl.a. bestyrelsens o p træ den forud for sam m enbruddet. S kandalen om N ordisk F jer er vel den enkeltbegivenhed, der i denne sam m enhæ ng har påkaldt sig størst o p m æ rksom hed. D et er i skrivende stund uafklaret, hvorvidt bestyrelses
m edlem m erne i N ordisk F jer vil kunne drages til ansvar for det tab, som selskabet er blevet påført, m en sagen rejser u nder alle o m stæ ndigheder spørgsm ålet om , hvilke krav d er m å stilles til det enkelte besty relses
m edlem , herunder i hvilket om fang den enkelte aktivt skal deltage i b e styrelsesarbejdet.
D en debat, der er fulgt i kølvandet på bl.a. N ordisk Fjer-skandalen, har m edført, at d er fra visse sider er rejst kritik eller skepsis fo r så vidt angår hensigtsm æ ssigheden og tilstræ kkeligheden a f de eksisterende danske retsregler om bestyrelsesansvar.
En æ ndring af de gæ ldende danske regler om bestyrelsesansvar bør ik
ke alene baseres på erfaringerne fra en eller to sam m enbrudte virksom heder, uanset deres størrelse. D et am erikanske udtryk „hard cases m ake bad law ” illustrerer den ubalance, der let kan opstå, dersom m an forsø
ger at udform e retsregler m ed udgangspunkt i enkeltstående, uheldige erfaringer. Dette betyder naturligvis ikke, at sådanne erfaringer ikke skal tages i betragtning, m en det er væ sentligt, at det ved udform ningen a f reglerne holdes for øje, at den regulering, d er finder sted, afspejler en b a lancering a f hensyn og m ed behørig skelen til de typisk forekom m ende situationer.
E F -kom m issionen h ar i sit forslag til 5. selsk ab sd irek tiv 1 frem sat for
slag til en regulering af ledelsesansvaret over for selskabet. Forslaget til 5. direktiv er således en passende anledning til at overveje, om de danske
JF. og så herom i kapitel I.
principper for bestyrelsens ansvar over for selskabet er tilstræ kkelige, el
ler om æ ndringer bør gennem føres. O m principperne for bestyrelsens ansvar over for kreditorer og aktionæ rer er direktivforslaget tavst, og de hidtil herom gæ ldende regler berøres således ikke.2
2 Kort om de gældende principper for bestyrelsesansvaret