Ovenstående leder til løsningen der kan sikre et enklere og billigere patentsystem for EU. Området har længe været drøftet gennem flere forslag fra formandskabet, men er gentagende gange blevet afvist pga. uenigheder.
Retsgrundlaget for ensartet beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder fremgår af Lissabonkontrakten, jf. TEUF art. 118. Artiklens første del angiver, at EU-Parlamentet og Rådet fastsætter de nødvendige foranstaltninger for immaterialrettigheder efter almindelig lovgivningsprocedure i TEUF art. 294. TEUF art. 118, stk. 2 fastslår, at oversættelsesordningen vedtages af Rådet efter indhentning af synspunkter fra Parlamentet.
Udfordringerne vedrørende et fælles EU-patentsystem har været mange, og i det følgende nævnes enkelte vigtige punkter i forløbet, og som vil blive gennemgået og uddybet nærmere.
Efter mange forgæves forsøg på etablering af et fælles EU-patentsystem, formuleres en rådsforordning på baggrund af et forslag fra Kommissionen om at indføre et ”EF-patent” gældende i hele Fællesskabet, jf. hhv. Kommissionens forslag til Rådets forordning om EF-patenter67 og EFPK art. 2.2. Rådet vedtager herefter i december 2009, konklusioner vedrørende udformningen af patenter og den fælles patentdomstol. Dette fører til enighed om en forordning for EU-patenter, der skal bidrage til vækst og innovation i EU,68 men et nyt system bliver ikke vedtaget, da kravet om enstemmighed ikke er opfyldt.
66 Monti, 2010, s. 42-43
67 KOM(2000) 412
68 Samlenotat vedrørende Rådsmøde nr. 2982
EU-patentdomstolen der bliver betegnet EEUPC, efter den engelske forkortelse for ”the European and European Union Patent Court” vil have til opgave at behandle sager vedrørende gyldighed og krænkelse af såvel europæiske patenter som de fremtidige EU-patenter.
Modellen for domstolen skal være en 1. instans med en national og en regional afdeling samt herudover en central appelkammer. 69 Hvorvidt aftalen om EU-patentdomstolen er overensstemmende med EU-retten, kan kræve en udtalelse fra EUD, og dette redegøres for nedenunder.
Den største hindring er i en længere periode sprogordningen for patentsystemet i EU. Spanien og Italien finder sprogordningen diskriminerende, da spansk og italiensk ikke indgår som oversættelsessprog sideordnet med engelsk, tysk og fransk, og deltager derfor ikke i samarbejdet om et endeligt EU-patent.
Hovedparten af de deltagende lande er dog tilfredse med løsningen og fremsætter en anmodning om, hvis muligt, at indgå i et ”forstærket samarbejde” efter reglerne i TEU art. 20 og TEUF art.
326-334.70
2.5.1 Aftalen om en oversættelsesordning
Oversættelsesordningens formål er at minimere oversættelsesudgifterne, og retsgrundlaget for de immaterielle rettigheder i EU har hjemmel i TEUF art. 118, stk. 2.
Da europæiske patenter i medfør af EPK bliver udstedt hos EPO, vil der i ansøgningerne for disse fremgå et antal lande, hvori der ønskes beskyttelse.
For at opnå denne beskyttelse foreligger visse valideringskrav, hvorefter patentansøgeren bl.a. er forpligtet til at betale valideringsomkostninger i hvert enkelt af de pågældende lande. Der kan, for så vidt angår validering i et EPK-land og iht. national lovgivning forlanges, at ansøgeren vedlægger en oversat version af ansøgningen til vedkommende lands sprog.
Luxembourg-konventionen, som omtalt tidligere, giver i 1975 den første løsning til oversættelsesproblemet hvorefter, at der ved udstedelse af patenter i et andet land skal ske en oversættelse af patentkravene, og en manglende opfyldelse vil medføre bortfald af ”EF-patentet”, jf.
69 Juthström, 2010, s. 591 og 594
70 KOM(2010) 790 af 14.12.2010, s. 22, jf. 2011/167/EU
konventionens art. 33 og art. 88. Ifølge konventionen skal det også være muligt for staterne at forlange en oversættelse af patentskriftet. Patenthaveren vil dog først være forpligtet til at indlevere denne oversættelse fra det tidspunkt patenthaveren ønsker beskyttelse. Da konventionen kun kræver en oversættelse af patentkravene, mens behovet for oversættelse af hele skriftet er op til medlemsstaterne at vurdere, løser dette imidlertid ikke sprogproblemet, og kræver en forbedring.
Ved en revisionskonference i 1989 bliver betingelserne for EF-patentet ændret til også at omfatte et krav om oversættelse af hele patentskriftet. En anden væsentlig ændring er bortfaldsreglen, hvorefter patenthaveren ikke længere risikerer bortfald af sit patent, hvis der ikke foreligger en oversættelse til en bestemt stat. Det vil derimod kun medføre, at EF-patentet ikke vil have virkning i pågældende stat. Disse ændringer resulterer i, at EF-patentet bliver identisk med de europæiske patenter, og EF-patentet får således ikke den planlagte enhedsvirkning.71
Byrderne og de høje omkostninger forbundet med oversættelseskravet fører til udformning af
”London-aftalen”, jf. EPK hhv. art. 14 og art. 65 (2)72, som inkorporeres i dansk lov i 2008, jf. PTL
§ 77. Denne tilbyder en forbedret sprogløsning, hvorefter europæiske patenter der skal gælde i Danmark, kræves oversat til dansk indenfor 3 måneder. Bliver patentet indleveret på engelsk, forlanges det, at patentkravene bliver oversat til dansk, og i tilfælde af retssager kan det efter retsplejelovens (RPL) § 149, stk. 2 og dennes forarbejder kræves, at hele patentet oversættes.73 Sprogløsningen for EU-patentet er inspireret heraf, men i 201074 udvikles oversættelseskravene yderligere og en ny ordning ønskes. Med denne nye oversættelsesordning skal patentet indleveres på et EPO-sprog, og ved retssager vil patentet skulle oversættes, jf. afsnittet om EU-patentsystemet.
Konsekvensanalysen af dette forslag viser, at det ifølge traktatbestemmelserne ikke er muligt at nå til enstemmighed om oversættelserne, og på rådssamlingen ultimo 2010 konkluderes, at det i foreliggende form ikke er muligt at vedtage den ensartede patentbeskyttelse, og Kommissionen anmodes at fortsætte udviklingen.75
71 KOM(1997) 314 endelig, s. 5, 17, 11
72 KOM(2011) 215
73 Schovsbo og Rosenmeier, 2011, s. 218 midt
74 KOM(2010) 350 endelig samt 15395/10
75 SEK(2010) 796, KOM(2011) 215. PLuTO er forkotelsen for Patent Language Translations Online
Med vedtagelsen af et forstærket samarbejde er sprogordningen således fastlagt. SMV’erne vil derfor fortsat få mulighed for at udfærdige patentansøgninger på alle EU-sprog, og meddelelsen vil kunne ske på et af de officielle EPO-sprog, og dertilhørende oversættelsesomkostninger vil blive godtgjort, hvis ansøgningssproget ikke er et EPO-sprog.76
2.5.1.1 Maskinoversættelse
EU har i april 2010 investeret i maskinoversættelsesprojektet PLuTO77, der skal fungere som et digitalt bibliotek, hvor samme patent kan findes på alle officielle EU-sprog og som skal gøre det muligt for opfindere, at få en adgang til vederlagsfri oversættelser af høj kvalitet online. Grundet en flerårig overgangsperiode knyttet til projektets partnere i samarbejde med EPO og Kommissionen, er det således bestemt, at fransk og tysk udstedte patenter oversættes til engelsk, og patenter udstedt på engelsk må oversættes til et af de øvrige officielle EU-sprog.78
EPO indleder i november 2010 et samarbejde med Google vedrørende maskinoversættelser af patenter. Aftalen indeholder en mulighed for at benytte Google Translation til uofficielle og ikke-bindende juridiske oversættelser af patenter til alle EPO-medlemsstaters nationale sprog. Formålet med samarbejdet er, at virksomheder, særligt SMV’erne, får en let og hurtig adgang til disse informationer, og samtidig vil dette styrke Googles oversættelsesteknik.79
2.5.2 Forstærket samarbejde
Et forstærket samarbejde, som er en fravigelse af udgangspunktet om konformitet i EU-samarbejdet medfører, at medlemsstater indbyrdes kan vedtage retsakter, som vil gælde for de EU-lande, der ratificerer aftalen, forudsat at aftalen er i overensstemmelse med EU’s mål og interesser.80
Bestemmelserne vedrørende forstærket samarbejde har hjemmel i TEU art. 20 samt TEUF artiklerne 326-334. At en retsakt, der er opnået gennem et forstærket samarbejde, alene skal gælde for deltagerstaterne, skal forstås således, at denne ikke er gældende ret for og ikke vil binde de øvrige EU-lande, som ikke har underskrevet aftalen, jf. TEU art. 20, stk. 4.
76 2011/167/EU, jf. Kommissionens forslag til Rådets forordning om oversættelsesordningerne for EU-patentet
77 KOM(2010) 350 endelig, s. 7 samt KOM(2011) 216
78 Et andet officielt EU-sprog er tilknyttet et af de 25 lande, der indgår i det vedtagne forstærkede samarbejde, jf.
rådsmødet om konkurrenceevne d. 27. juni 2011
79 EPO’s hjemmeside om oversættelsesaftale med Google
80 Schovsbo og Rosenmeier, 2011, s. 217
I dag er vi nået så langt, at Rådet i marts 2011 har vedtaget Parlamentets godkendelse af Kommissionens forslag fra februar samme år81, der vedrør et forstærket samarbejde om at indføre en fælles patentbeskyttelse mellem de 12 deltagende EU-lande: Danmark, Estland, Finland, Frankrig, Tyskland, Litauen, Luxembourg, Nederlandene, Polen, Slovenien, Sverige og Det Forenede Kongerige.82 Det skal understreges, at når landene får bemyndigelse til at indgå et forstærket samarbejde, skal sådanne indbyrdes aftaler være med til at ”fremme Unionens mål, beskytte dens interesser og styrke integrationsprocessen”, jf. TEU afsnit IV, art. 20, stk. 1, 2. afsnit.
Forslagets vedtagelse giver udslag i flere interesserede medlemsstater. Yderligere 13 lande, herunder Belgien, Bulgarien, Tjekkiet, Irland, Grækenland, Cypern, Letland, Ungarn, Malta, Østrig, Portugal, Rumænien og Slovakiet ansøger om deltagelse i det forstærkede samarbejde.83 Dette resulterer i, at alle EU-medlemsstater foruden Spanien og Italien ønsker at samarbejde om et enhedspatent med de foreliggende sprogordninger.
2.5.2.1 Small Business Act og The Single Market Act
Monti-rapporten, jf. ovenfor, henleder opmærksomheden på retsakten Small Business Act,84 eftersom SMV’erne har svært ved at komme igennem den økonomiske krise, og hvor nogle gennemgår likviditetsproblemer, mens andre går konkurs.
Med SBA’en forpligter medlemsstaterne sig til 10 principper, som understøtter og letter SMV’ernes situation i national såvel som EU henseende, hvilket sker gennem udarbejdelse og gennemførelse af politikker. Kommissionen sørger samtidig for, at medlemsstaterne overholder forpligtelserne efter SBA’en gennem undersøgelser og evalueringer.
Muligheden for at SMV’erne kan handle uden for eget hjemland og drage nytte af de tilbud det indre marked giver, forbedres yderligere med Single Market Act.
Kommissionens meddelelse, om ”Akten for det indre marked” 85 indledes med Montis bemærkninger om, at det indre marked svigter.
81 Rådets afgørelse af 10. Marts 2011 om bemyndigelse af et forstærket samarbejde om indførelse af et enhedspatent 2011/167/EU
82 KOM(2010) 790, s. 22. Jf. Rådets afgørelse 2011/167/EU
83 KOM(2011) 215 endelig, s. 12
84 Betegnes loven for de små og store virksomheder, KOM (2008) 394 endelig udgave
85 Single Market Act forkortes SMA og på dansk omtalt som ”Akten for det indre marked”, KOM (2011) 206 endelig udgave, blev præsenteret oktober 2010, KOM(2010) 608 endelig
Med udgangspunkt i Montis konklusioner meddeler Kommissionen 50 forslag til forbedringer i et initiativ om at oprette akten ”På vej mod en akt for det indre marked”, jf. KOM(2010) 608 endelig.
En høring fra adskillige parter viser, at der er stor enighed om, hvorvidt en høj konkurrenceevne vil styrke økonomien, hvortil de væsentligste punkter fremstilles i form af ”Tolv løftestænger til at skabe vækst…”.86 De tolv løftestænger skal danne grundlag for, at EU relancerer det indre marked i 2012.
Særligt løftestang 3 findes relevant ift. denne afhandling, idet at denne tilsigter, at lette SMV’ernes mulighed for at beskytte intellektuelle ejendomsrettigheder og omhandler spørgsmålet om oprettelsen af det fælles EU-patentsystem. Løftestangen indeholder begrundelserne for at etablere EU-patentsystemet med muligheden for at udtage enhedspatenter samt indførslen af et harmoniseret tvistløsningssystem. Relevansen af immaterielle rettigheder begrundes særligt i, at disse udgør ca.
45-75 % af de store virksomheders samlede ressourcer, hvilket bidrager til bæredygtig vækst, fremmer innovationen, skaber beskæftigelse og forbedrer lønforhold.87
Med vedtagelsen af det forstærkede samarbejde for EU-patenter, bliver omkostningerne til patentbeskyttelse betydeligt reduceret, og SMV’erne opnår en bedre retsstilling i EU. Ideen om at oprette en fælles EU-patentdomstol er stadig en stor udfordring.88