På trods af, at der er udarbejdet et aftaleudkast for patentdomstolen samt to forordningsforslag vedrørende EU-patentet, et til beskyttelsen af disse og et der omfatter oversættelsesordningen, er det fortsat ikke muligt at gennemføre patentreformen. Det skal understreges, at ikrafttrædelsen af de to forordninger vedrørende EU-patentet ikke kan ske uden en samtidig oprettelse af den fælles patentdomstol.
Derfor ønskes en reducering af disse udgifter gennem ændringer således, at SMV’ernes økonomiske stilling såvel som EU’s indre marked styrkes.
De forskellige landes patentlovgivninger er kommet i strid med hinanden, eftersom landene er blevet interesseret i at benytte hinandens teknologier. På grund af disse udfordringer er de internationale samarbejdsaftaler vedrørende patenter, Pariserkonventionen (PKV) og Den Europæiske Patentkonvention (EPK) implementeret i PTL kap. 10 A, og efter udarbejdelsen af konventionerne er der udformet adskillige forslag til EU-patentet og den dertilhørende fælles domstol. Der er meddelt en EF-patentkonvention (EFPK) i Aftalen om EF-patenter, som Danmark har ratificeret, jf. delvist i PTL kap. 10 C, hvis ikrafttræden bliver hindret.
Tilegnelsen af et europæisk patent sker i dag gennem én fælles ansøgnings- og behandlingsprocedure til EPO, som giver patenthaveren beskyttelse i udpegede lande, jf. hhv. PTL
§§ 75, stk. 1, in fine og stk. 3, samt EPK artiklerne 3 og 4 (3). En ansøgning indleveret til EPO vil dog ikke automatisk give beskyttelse i de udpegede lande, da der foreligger et oversættelseskrav af patentet, jf. hhv. PTL § 77 (8), stk.1 og EPK art. 14 (2).
Tvister vedrørende et europæisk patent vil efter denne konvention ske ved de respektive staters nationale domstole, da et meddelt europæisk patent har samme virkning som nationale patenter i pågældende land, jf. PTL § 76, 2. pkt. og EPK art. 2 (2).
Danmark beslutter, at EPO kan meddele et europæisk patent i Danmark på enten dansk eller engelsk. Hvis sidstnævnte mulighed benyttes, eksempelvis hvis patentet søges på engelsk, da vil alene patentkravene skulle oversættes til dansk, mens hele patentskriftet skal foreligge på dansk ved en eventuel tvistløsning jf. PTL § 77, stk.1.
En tilladelse til at benytte det patenterede sker gennem en patentlicensaftale, hvorfor de obligationsretlige bestemmelser vedrørende ugyldighed finder anvendelse, jf. aftalelovens § 36.
Konkurrenceretten bygger på forbud mod konkurrencebegrænsende adfærd, jf. hhv. KRL § 6 og TEUF art. 101. Patenter skaber monopoler, og da konkurrencereglerne forbyder misbrug af dominerende stillinger gennem sådanne, vil også disse bestemmelser finde anvendelse, jf. hhv.
KRL § 11 og TEUF art. 102.
Eftersom at formålet med patentrettigheder er, at give patenthaverne eneret til benyttelsen af det patenterede, er patentmonopoler imidlertid ikke kategoriseret som misbrug af dominerende stilling.
EU vil forbedre det indre marked via bl.a. tiltag, som styrker SMV’ernes stilling, særligt i en krisetid som denne, men tillige fordi de udgør størstedelen af europæiske virksomheder. Monti-rapporten er blevet udarbejdet efter begæring fra Kommissionens formand, Barroso, da sidstnævnte mener, at det indre marked og hermed EU’s suverænitet er truet. Der skal skabes større gennemsigtighed i EU, og der skal tilstræbes en mere effektiv markedsøkonomi i overensstemmelse med Lissabontraktaten.
Monti-rapporten opremser de områder, der må forbedres for, at gøre SMV’ernes erhvervsklima mere attraktivt. Områderne er indarbejdet i Small Business Act (SBA), som har til formål at forbedre SMV’ernes konkurrenceposition i EU og kan implementeres af medlemsstaterne, og indeholder bl.a. initiativer til at fremme innovation og fællespatentet. SMV’ernes mulighed for grænseoverskridende forhandlinger forbedres med et yderligere tiltag gennem Single Market Act, og som følge af større grænseoverskridende aktiviteter, findes det derfor relevant at beskytte virksomhedernes patenter.
I 2010 formulerer Kommissionen et forslag til Rådets forordning vedrørende oversættelseskravene til EU-patentet med inspiration fra London-aftalen. Denne lyder, at patentet skal indleveres på et af de tre officielle EPO-sprog, men at der skal ske oversættelse af hele patentet i tilfælde af retssager.
Forslaget møder betydelig kritik fra generaladvokaterne og særligt de to medlemsstater, Spanien og Italien, finder forslaget diskriminerende. Størstedelen af de deltagende lande er dog tilfredse og begærer om at indføre denne i det forstærkede samarbejde. Rådet har vedtaget det forstærkede samarbejde mellem de tiltrædende stater, herunder Danmark, og flere yderligere stater har søgt deltagelse i samarbejdet med den begrundelse, at aftalen vil fremme Unionens mål og styrke integrationsprocessen, jf. TEU afsnit IV, art. 20, stk. 1, 2. afsnit. Rådet har endvidere fastlagt, at SMV’ernes udgifter til oversættelse og fortolkning skal minimeres ved en godtgørelsesordning, jf.
Rådsdokument 2982.
Det er imidlertid EUD, der foretager den endelige afvisning af EU-patentsystemet, jf. EUD’s udtalelse nr. 1/09.
Det forstærkede samarbejde alene er ikke tilstrækkeligt til at oprette systemet, hvorfor Rådet må efterspørge EUD om en udtalelse vedrørende EEUPC’s forenelighed med traktaternes bestemmelser efter TEUF art. 218, stk. 11 og præmis 1 i udtalelsen.
Vurderingen tager mere specifikt udgangspunkt i, hvorvidt EEUPC er tilstrækkelig kompetent til at afgøre sager vedrørende EU-patentet og ikke det europæiske patent, jf. præmis 59.
For det første bemærker Den Europæiske Unions Domstol i sit svar, jf. præmis 68 en overholdelse af loyalitetspligten mellem medlemsstaterne og EU iht. TEU art. 4, stk. 3, første afsnit, og EEUPC anses ikke for at modstride EU-retten, jf. præmis 71 og TEU art. 19, stk. 1. Med andre ord er den internationale aftale i sig selv ikke uforenelig med EU-traktaterne, jf. præmis 74, men derimod er EEUPC’s kompetencer ift. fortolkning af traktatbestemmelserne en trussel for Unionens suverænitet, da denne kompetence er forbeholdt EUD, jf. TEUF art. 267 og præmisserne 80, 83 og 84. Samtidig hindres medlemsstaternes nationale domstole, pga. afgivelse af suverænitet, i at fortolke EU-rettens bestemmelser og forelægge EUD præjudicielle spørgsmål, jf. præmisserne 80 og 89, 1. afsnit.
En samlet vurdering af EUD’s svar må herefter føre til, at etableringen af en EU-patentdomstol som mellemstatslig aftale ikke er forenelig med traktaterne, jf. præmis 89, 2. afsnit, og følgelig ikke kan oprettes. Konsekvensen er herefter, at muligheden for at udtage EU-patentet endnu engang må udskydes, da gennemførelsen af EU-patentsystemet kræver godkendelse af samtlige tre områder:
EU-patentet, oversættelsesordningen og EU-patentdomstolen.
3. Økonomisk og integreret analyse