Med udgangspunkt i Montis konklusioner meddeler Kommissionen 50 forslag til forbedringer i et initiativ om at oprette akten ”På vej mod en akt for det indre marked”, jf. KOM(2010) 608 endelig.
En høring fra adskillige parter viser, at der er stor enighed om, hvorvidt en høj konkurrenceevne vil styrke økonomien, hvortil de væsentligste punkter fremstilles i form af ”Tolv løftestænger til at skabe vækst…”.86 De tolv løftestænger skal danne grundlag for, at EU relancerer det indre marked i 2012.
Særligt løftestang 3 findes relevant ift. denne afhandling, idet at denne tilsigter, at lette SMV’ernes mulighed for at beskytte intellektuelle ejendomsrettigheder og omhandler spørgsmålet om oprettelsen af det fælles EU-patentsystem. Løftestangen indeholder begrundelserne for at etablere EU-patentsystemet med muligheden for at udtage enhedspatenter samt indførslen af et harmoniseret tvistløsningssystem. Relevansen af immaterielle rettigheder begrundes særligt i, at disse udgør ca.
45-75 % af de store virksomheders samlede ressourcer, hvilket bidrager til bæredygtig vækst, fremmer innovationen, skaber beskæftigelse og forbedrer lønforhold.87
Med vedtagelsen af det forstærkede samarbejde for EU-patenter, bliver omkostningerne til patentbeskyttelse betydeligt reduceret, og SMV’erne opnår en bedre retsstilling i EU. Ideen om at oprette en fælles EU-patentdomstol er stadig en stor udfordring.88
Samtidig med dette projekt forsøges en udarbejdelse af oversættelsesordningen, og nogle år efter giver dette anledning til at foreslå EPLA med tilknytning til EPO. Denne skal ikke være en EU-domstol, men en international organisation,90 som vil varetage tvistløsningen af europæiske patenter og ”EF-patentet” (dvs. alene patenter udstedt af EPO). Kommissionen tvivler imidlertid på medlemsstaternes kompetencer i EPLA-projektet, og den allerede foreliggende jurisdiktion vedr.
anerkendelse af domme og gennemførelse af intellektuelle ejendomsrettigheder af EU, hvorfor oprettelsen af EPLA hindres91 og afvises integrationspolitiske årsager.92
2.6.1 The European and European Union Patent Court
EEUPC er det seneste tiltag for en fælles EU-patentdomstol. Rådet fastsætter i forbindelse hermed nogle væsentlige kriterier for patentsystemet i EU.
Som udfald af dette analyserer advokat Örjan Grundén i ”En europeisk patentdomstol i ett nordiskt perspektiv” Rådets forordning om EU-patentet og konklusioner vedrørende en fællespatentdomstolsordning.93
I forbindelse med oprettelsen af den fælles patentdomstol, vedtager Rådet at civile retssager om krænkelse og gyldighed af europæiske patenter og EU-patenter, føres ved denne domstol, og som dermed tildeles enekompetence på området. Det vil således betyde, at ikke blot EU og dets medlemsstater vil være omfattet af aftalen om EEUPC, men tillige vil tredjelande som deltager i EPK.
Rådet konkluderer, at opbygningen af den fælles patentdomstol skal være sammensat af en 1.
instans af lokal og regional bemyndigelse og et centralt appelkammer, en appeldomstol samt et registreringskontor,94 og at det er vigtigt, at der sker en rationel opgavefordeling mellem disse afdelinger. Opdelingen af sager mellem afdelingerne skal være effektiv og resultere i hurtige løsninger. Den centrale afdeling behandler direkte søgsmål om ugyldigkendelse, hvorimod krænkelsessager vedrørende modkrav om ugyldigkendelse anbringes ved lokale eller regionale afdelinger, som derefter har tre valgmuligheder at: 1) behandle modkravet, 2) tage søgsmålet eller
90 KOM(2007) 165 endelig
91 Grundén, 2010, s. 578-579. EPLA er forkortelsen for European Patent Litigation Agreement
92 Jaeger, 2010, s. 66
93 Grundén, 2010, s. 581
94 Samlenotat vedrørende rådsmødenr. 2982
udsættelsen under behandling, men hvor modkrav henvises til den centrale afdeling, 3) den centrale afdeling afgør hele sagen, dog med accept fra parterne.
Afgørelser skal ske gennem såvel juridisk som teknisk ekspertise, hvilket skaber høj kvalitet i dommene. I den centrale afdeling skal domsforhandlingen ledes af tre kvalificerede dommere, to juridiske/retskyndige og en teknisk kyndig. Ved de regionale og nationale afdelinger skal afgørelserne træffes af tre juridiske eksperter og evt. en til to teknisk kvalificerede dommere.
Sidstnævnte kan træde til efter anmodning fra en af parterne, når sagen omhandler krænkelse eller modkrav om ugyldigkendelse af et EU-patent eller et europæisk patent.
Med forsøget på opretholdelse af kvaliteten af dommene i de kontraherende staters afdelinger, medtages juridisk ekspertise fra en international dommerpulje af forskellig nationalitet. Alt afhængig af antal sager i medlemsstaterne, inddrages et antal dommere fra puljen. For medlemsstater med over 50 sager består den juridiske ekspertise af to nationale retskyndige og den sidste fra puljen. For lande med under 50 sager, indgår to retskyndige fra puljen og en fra medlemsstaten. Grundén mener dog, at der hersker tvivl, om hvorvidt de nationale og regionale afdelinger opfylder kravet om høj kvalitet i dommene. Situationen hvor store medlemsstater med over 50 sager træffer afgørelse med et flertal af nationale retskyndige ift. mindre stater, kan resultere i, at politiske interesser kan forhindre den ensartede kvalitet og dermed fjerne fokus fra domstolens internationale karakter.95
Ved samlingen konkluderer Rådet, at der særligt for SMV’erne skal foreligge oversættelsesmuligheder. Det vil sige, at de pågældende afdelinger i EEUPC skal yde den nødvendige bistand for at reducere SMV’ernes oversættelsesudgifter, herunder en ordning om godtgørelse.
Der er også fastlagt principper for processproget i det nye patentsystem, hvor den centrale afdeling skal have patentsproget (det sprog patentet er udformet i) som processprog og processproget i øvrige afdelinger foreslås at være i pågældende medlemsstats sprog eller et, evt. flere, af de tre EPO-sprog.96
95 Grundén, 2010, s. 581-583
96 Samlenotat vedrørende rådsmøde nr. 2982
Grundén fremhæver, at den vanskelige udfordring for sprogproblemet, har været den største hindring for vedtagelsen at EU-patentet og EEUPC. Grundén mener ikke, at den omstændighed hvor procesdokumentet skal oversættes fra et lokalt sprog til et forståeligt sprog for dommere og parter er gunstig, og tror ikke på at en simultan oversættelse af høringer i en patentsag vil kunne ske i praksis. Grundén fastslår herefter engelsk som det eneste oplagte sprog ift. dette system.
Rådet ønsker en overgangsperiode på fem år fra, at EEUPC træder i kraft hvorefter, at krænkelsessager og sager vedrørende ugyldigkendelser af europæiske patenter inden for de fem år skal anlægges ved en kompetent myndighed i medlemsstaten eller ved nationale domstole. Efter de fem år kan grænseoverskridende europæiske patenter således ikke behandles ved de nationale domstole. EEUPC byder altså på alternative behandlingsmuligheder af søgsmål ved de lokale eller regionale afdelinger, hvilket giver brugerne adgang til at vurdere, hvilken metode de foretrækker.
Dette er således forskellen på EEUPC og EPLA, hvor formålet med sidstnævnte er at træffe afgørelser om både gyldighed og krænkelse.
Grundén nævner endvidere, at det ikke kan undgås, at de første patentsager gennem EEUPC bliver afgjort ved afdelinger i større lande som f.eks. Tyskland og vil medføre, at standarden sættes høj, hvilket er en ulempe for mindre lande som de nordiske med færre patentsager. De nordiske lande vil således være afhængige af, om disse lande opfylder kravene til høj kvalitet, pålidelighed og effektiv bedømmelse, der giver den fornødne tillid til det nye patentsystem i EU,97 men den endelige afvisning af systemet sker dog på baggrund af EUD’s udtalelse.
2.6.2 EU-Domstolens udtalelse
Det omtalte forstærkede samarbejde, der er vedtaget mellem deltagende medlemsstater, er ikke en tilstrækkelig foranstaltning til etableringen af en fælles patentdomstol. Det er nødvendigt at Rådet beder EUD udtale, hvorvidt aftalen om EEUPC er forenelig med traktaterne, jf. TEUF art. 218, stk.
11 (tidligere art. 300, stk. 6 EF) og præmis 1 i udtalelsen.98
For at fastlægge alle overvejelser for den fælles patentdomstol vedlægger Rådet relevante rådsdokumenter til udkastet for den påtænkte aftale, jf. præmis 2.
97 Grundén, 2010, s. 581-584
98 EU-Domstolens udtalelse om aftalen for den fælles patentdomstol, indgivet af Rådet - nr. 1/09 af 8. marts 2011
Rådet formulerer en international aftale mellem EU, medlemsstaterne og tredjelande fra EPK, hvormed samarbejdet mellem den fælles patentdomstol og EUD skal bestå i, at patentdomstolen forelægger præjudicielle spørgsmål for EUD.
At der er indgået en blandet aftale mellem EU og medlemsstaterne på den ene side og EPK-lande, som ikke er medlemmer af EU, på den anden side, er en stor udfordring for Unionen.
Problematikken består i, hvorvidt EEUPC er kvalificeret til at afgøre sager om enhedspatentet, og ikke det europæiske patent jf. udtalelsens præmis 59. Domstolen anmoder inden sin udtalelse Kommissionen, EU-Parlamentet og medlemsstaterne om kommentarer vedrørende EEUPC’s forenelighed med traktaterne, jf. Domstolens procesreglement art. 107, stk. 1.
Kommissionen har tidligere fremsat forslag om en fælles patentordning for EPLA’en, hvorfor denne vil fastholde etableringen af en patentdomstol. Parlamentet mener derimod ikke, at der foreligger fyldestgørende information vedrørende aftalen om patentdomstolen, det forberedende arbejde eller oplysninger om institutionernes position ift. patentdomstolsordningen, og at aftalen kræver ændringer for at være forenelig med traktaterne jf. præmisserne 17 og 27.
Spanien er enig med Parlamentet, jf. ligeledes præmis 17. Kommissionen, Frankrig og Belgien mener tillige, at aftalen i sig selv er forenelig med traktaterne, men at der er behov for ændringer, jf.
præmis 27, mens en del af de øvrige medlemsstater ikke mener, at aftalen om EEUPC er i overensstemmelse med traktaternes bestemmelser. Det fremgår endvidere af præmisserne 18 og 19 at Irland ikke mener, at aftalen om EEUPC garanterer en overholdelse af reglerne om EU-rettens forrang. Grækenland gør ligeledes gældende, at Unionens suverænitet trues grundet tredjelandes kompetence til at varetage EU-patenter, jf. præmisserne 19 og 21.
Danmark finder derimod ikke, at aftaleudkastet strider mod traktaternes bestemmelser, hvorfor patentdomstolssystemet kan etableres efter TEUF art. 81 om civilretligt samarbejde og art. 114 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivninger ift. det indre marked, jf. præmisserne 33 og 35.
Med disse udtalelser taget i betragtning, vurderer EUD forholdene efter bestemmelsen om Unionens suverænitet, jf. TEU art. 19, stk. 1, ved at bemærke overholdelsen af EU-retten gennem loyalitet blandt Unionen og medlemsstaterne iht. TEU art. 4, stk. 3, første afsnit der vedrører loyalitetspligten, jf. præmis 68.
EEUPC antages ikke for at være omfattet af TEU art. 19, stk. 1, da denne ikke er en institution tilknyttet Unionen men derimod en international organisation, jf. præmis 71. Den internationale aftale er i sin helhed ikke i modstrid med EU-retten, jf. præmis 74, og bekymringen hviler på EEUPC's kompetencer ift. fortolkning af EU-rettens traktatbestemmelser. I præmisserne 80, 83 og 84 gøres gældende, at dette almindeligvis er forbeholdt EUD, jf. TEUF art. 267 om præjudicielle spørgsmål, hvorefter medlemsstaternes nationale domstole skal have mulighed for at begære Domstolens afgørelse af pågældende spørgsmål.
EEUPC vil med den tildelte enekompetence være en hindring for de nationale domstoles mulighed for at fortolke EU-retten samt for deres adgang til at forelægge præjudicielle spørgsmål for EUD, og en godkendelse af dette system vil derfor medføre medlemsstaternes kompetencefærdigheder, som er i dag fastsat efter EU-rettens bestemmelser, jf. præmisserne 80 og 89, 1. afsnit i udtalelsen.
På baggrund af ovenstående bemærkninger fra institutionerne og medlemsstaterne samt EUD’s evaluering af aftalen om EEUPC, findes denne ikke at være forenelig med TEU og TEUF, jf.
præmis 89, 2. afsnit, hvorfor der ikke kan oprettes en fælles patentdomstol i den foreliggende form, og muligheden for at udtage EU-patenter atter må udskydes.
2.6.2.1 Formandskabet om EU-domstolens udtalelse
Til trods for, at EUD finder aftalen om patentdomstolen uforenelig med traktatbestemmelserne, vælger det daværende formandskab, Ungarn, alligevel at fortsætte med at få patentreformen vedrørende enhedsbeskyttelse igennem, og Kommissionen udarbejder i april 2011 to nye forslag99 til gennemførelsesforanstaltninger på baggrund af det forstærkede samarbejde, som medlemslandene har opnået i marts 2011.
De to forslag til forordningerne supplerer hinanden, og begrundes således med det forstærkede samarbejde, hvorfor EUD’s udtalelse 1/09 ikke vil påvirke udformningen af disse.
Kommissionens ene forslag 215 fra 2011 med titlen ”gennemførelse af et forstærket samarbejde af beskyttelse af et enhedspatent” der går på endeligt, at fuldbyrde forordningen udmøntet på Rådets afgørelse 2011/167/EU,100 er en særlig aftale, jf. art. 142 i EPK.
99 KOM(2011) 287 endelig, s. 9, samt Rådssamling 3074 og det Ungarske formandskab om EU-Domstolens udtalelse.
Der er tale om forslag KOM(2011) 215 og KOM(2011) 216, begge er endelige udgaver
100 Rådets afgørelse af 10. Marts 2011 om bemyndigelse af et forstærket samarbejde om indførelse af et enhedspatent
Forslaget lyder på, at enhedspatentet, givet af EPO, vil opnå samme beskyttelse i de nu 25 lande, der indgår i det forstærkede samarbejde.
Forslag 216 af 2011, er en forordning, der forsøger at regulere oversættelser af de enhedspatenter, som vil blive udstedt i medfør af ovenstående forslag 215. Grundstenene i dette forslag er som omtalt tidligere: almindelig EPO-praksis, en løsning for maskinoversættelser samt overgangsordninger hertil.
Ved det ekstraordinære rådsmøde, ultimo maj 2011101, bliver 25 ud af 27 EPO-lande enige om at forbedre konkurrenceevnen i EU på baggrund af et lettere tilgængeligt og økonomisk fordelagtigt system for patenter med enhedseffekt, bygget på de seneste to forslag. Uagtet denne enighed, har EU endnu ikke fået gennemført patentreformen, og den endelige vedtagelse kræver herefter en vurdering fra Parlamentet og Kommissionen for EU.
Med de forbedrede forslag, planlægges en drøftelse af en endelig gennemførelse af patentreformen på Rådets møde om konkurrenceevne ultimo 2011, og det forventes ligeledes, at der i den nærmeste fremtid udarbejdes nye forslag til domstolsordningen med EUD’s udtalelse 1/09 taget med i betragtning.102
I medfør af dette formulerer det Ungarske Formandskab allerede juni 2011 et aftaleudkast vedrørende patentdomstolen,103 under hensynstagen til Domstolens udtalelse samt tidligere forhandlinger og rådskonklusioner. Etableringen af en fælles patentdomstol vil herefter være baseret på en mellemstatslig aftale, der må underskrives af samtlige 25 lande i det forstærkede samarbejde. Udkastet indeholder selve aftalen, vedtægter (”Statute”) og procesregler (”Rules of Procedure”). Der vil således være en patentdomstolsinstans, hvor nationale domstole indgår i lokale og regionale afdelinger, samt udnævnte kvalificerede dommere fra forskellige medlemsstater. I aftalen fremgår afgivelsen af suverænitet fra nationale domstole til den fælles patentdomstol, som er nævnt i den indledende del af afhandlingen. Med andre ord betyder dette, at den danske kompetence vedrørende tvistløsninger for EPO-udstedte patenter, med validering i Danmark, overlades til patentdomstolen, hvorfor Grundlovens § 20 gør sig gældende, og det bemærkes, at dette dog ikke berører danske nationale patenter.
101 KOM(2011) 287 endelig, samt Udenrigsministeriets samlenotat for rådsmøde 3094
102 KOM(2011) 215
103 Europa-Rådets dokument 11533/11
På trods af, at der er udarbejdet et aftaleudkast for patentdomstolen samt to forordningsforslag vedrørende EU-patentet, et til beskyttelsen af disse og et der omfatter oversættelsesordningen, er det fortsat ikke muligt at gennemføre patentreformen. Det skal understreges, at ikrafttrædelsen af de to forordninger vedrørende EU-patentet ikke kan ske uden en samtidig oprettelse af den fælles patentdomstol.