3. Økonomisk og integreret analyse 1 Introduktion
3.2 Det nuværende system: Dyrt og fragmenteret
For SMV’ernes beslutninger om, hvorvidt EU-patentreformen findes attraktiv eller ikke, er det nødvendigt at betragte omkostningerne, da virksomhederne er afhængige af mange ressourcer for at være innovative. Eftersom virksomheders formål er at maksimere profit, må udgangspunktet være at vurdere omkostningernes omfang, således at disse bidrager til en positiv profit. Omkostninger er uundgåelige, men dermed ikke givet, at disse ikke kan reduceres.
111 Aghion, Bloom, Blundell, Griffith, Howitt, 2005, s. 702, hvor brancher med ”neck-and-neck” betyder, at
virksomhederne samarbejder på baggrund af meget tæt konkurrence, jf. Cambridge Dictionaries Online, hvor kravet er at disse har samme teknologiniveau
112 Aghion, Bloom, Blundell, Griffith, Howitt, 2005, s. 701-702
113 Hughes & Mina, 2010, s. 9
114 Lieberman & Montgomery, 1988, s. 47, samt Vangkilde, 2006, s. 7
Omkostningsreduktioner er særligt vigtige for SMV’erne, da disse ofte betegnes som ”rygraden i Europas økonomi”115, og ved at styrke disse kan der skabes flere jobmuligheder og mere innovation, og SMV’erne får samtidig skabt sig et renommé, der signalerer, at innovation og F&U prioriteres.
For at gøre rede for, hvad problemstillingen lægger til grund for, er det nødvendigt at se på prisen, der er forbundet med at udtage et europæisk patent efter nuværende system. Efterfølgende belyses prisen, der ønskes for et eventuelt fremtidigt patentsystem i EU.
Det nuværende system for patenter med beskyttelse i EU er forbundet med en række omkostninger.
Som nævnt under den juridiske analyse er omkostningerne for europæiske patenter ikke alene forbundet med ansøgningen hertil men, at der ligeledes må betales fornyelsesomkostninger samt valideringsomkostninger til oversættelser.
Da systemet i dag kræver, at patentet ansøges efter beskyttelse for hvert enkelt af de udvalgte medlemsstater, er valideringsomkostninger afhængig heraf, hvilket vil sige, at der betales for validering til hver stat hvori patentet skal gælde. En modifikation til valideringen kan være, at visse af de udvalgte medlemsstaters nationale lovgivninger vil forlange en oversættelse af pågældende patent til landets sprog. Oversættelser af europæiske patenter medfører høje omkostninger på samme vis som de individuelle valideringsomkostninger. De nuværende krav til oversættelser og validering er således dyre og besværlige, og en beregning fremlagt af Europa-Kommissionen viser, at et gennemsnitligt europæisk patent, der ønskes valideret i 13 medlemsstater beløber sig til en samlet sum på næsten 100.000 DKK. Ønskes patentbeskyttelsen i hele EU bliver de samlede valideringsomkostninger over 200.000 DKK.
Den ønskede regulering af bestemmelserne for europæiske patenter har givet udslag i forslaget om en EU-patentreform, hvorefter den samlede pris for at udtage et EU-patent er estimeret til ca. 5000 DKK.116 Dette medfører væsentlige besparelser og giver nye virksomheder adgang til markedet.
De høje omkostninger forbundet med systemet i dag ligger til grund for problemstillingen, og med indførelsen af det nye patentsystem for EU ønskes en reducering af disse omkostninger, som igen
115 KOM(2011) 206 endelig
116 I KOM(2011) 849 endelig, er beløbet på 680 € og kurs af 2.3.12
vil resultere i en forbedring af konkurrenceevnen i det indre marked, særligt for SMV’erne der i denne forbindelse vil få mulighed for at investere i F&U gennem flere ressourcer.
3.2.1 Høring af det danske specialudvalg for vækst og konkurrenceevne
Da virksomhedernes evne til at være innovative og deres incitamenter til at investere i F&U er knyttet til et velfungerende patentsystem, vil det nye system for EU-patenter være effektivt, da det vil forbedre konkurrenceevnen, skabe flere arbejdspladser og opmuntre økonomisk vækst. Efter vedtagelsen af det forstærkede samarbejde bliver det danske specialudvalg for vækst og konkurrenceevne hørt i gennemførelsen af EU-patentet. Som medlemmer optræder: Advokatrådet, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Danske Advokater, Foreningen Industriel Retsbeskyttelse, Håndværksrådet, Lægemiddelindustriforeningen, Patentagentforeningen samt Sø- og Handelsretten.117
Samtlige er enige om at EU-patentet er gunstigt, og der er tilmed enighed om, at der må etableres en domstolsordning for disse patenter, jf. herunder DI (Dansk Industri) og DE (Dansk Erhverv).
Enkelte anbefaler, at domstolsordning bør inspireres af modellen for EU-varemærker og EU-design.
Håndværksrådet er tilfreds med forbedringen af SMV’ernes situation gennem en billigere oversættelsesordning samt muligheden for økonomisk kompensation ifm. oversættelse af patentet fra dansk til et EPO-sprog, som Danmark har valgt til at være engelsk.
3.2.2 Definition af virksomheder
Mindre virksomheder er fordelagtige, da de nemmere kan rette sig efter forbrugernes efterspørgsel, og der ikke er høje omkostninger forbundet med at administrere disse. Ulemperne er derimod, at SMV’erne har svært ved at agere på international plan grundet mangel på stordriftsfordele.
SMV’erne har færre ressourcer end store virksomheder og er derfor afskåret fra at investere i kapitaludstyr til F&U for derved at opnå nye samt forbedrede produkter.
Det er nødvendigt i relation til nærværende problemstilling at definere virksomheder ud fra et EU-perspektiv. Virksomheder skal herefter forstås som enheder, der generer enhver form for økonomi, og EU definerer SMV’erne ud fra fastsatte tærskler omkring antal ansatte samt størrelsen af omsætningen.
117 Rådsmødet d. 27. Juni 2011
Virksomheder med under 250 ansatte og mindre end 50 mio. € i årlig omsætning klassificeres overordnet som SMV’er. Dette omfatter mikrovirksomheder, som antages at have under 10 ansatte og årlig omsætning på højst 2 mio. €, samt små virksomheder der har mellem 10 og 50 medarbejdere og en årlig omsætning der ikke overstiger 10 mio. €. Hertil kommer mellemstore virksomheder med 50-250 ansatte og årsomsætning på højst 50 mio. €.118 Virksomheder med mere end 250 ansatte og en årlig omsætning over 50 mio. € i EU kategoriseres herefter som ”store”
virksomheder.
3.2.3 Antallet af dansk-europæiske patenter
Antallet af europæiske patentansøgninger fra Danmark er fordoblet de seneste 10 år, og er et bevis på, at virksomhederne i højere grad har behov for at søge beskyttelse af opfindelser og dermed vægter international innovation.
Der sker imidlertid et mindre fald i antallet af danske patentansøgninger som følge af krisen i 2009, men denne udvikling varer kort, eftersom antallet af ansøgninger til EPO i 2010 stiger med 5,4 % til 2.157, som er et højere niveau end før krisens indtræden, og skyldes til dels en forbedring af den økonomiske situation.119 De fleste danske ansøgninger i 2010 kommer fra brancher, der beskæftiger sig med: biotek, medicinsk teknologi, lægemidler, og i maskinindustrien med: motorer, pumper og turbiner samt anlægsarbejde.120
Det ses endvidere, at det samlede antal udstedte europæiske patenter er beregnet til 58.108 i 2010, hvoraf Danmark kun får udstedt 515 ud af de 2.157 ansøgte europæiske patenter.121 Danmark får således alene udstedt under 1 % af samlet antal EPO-tildelte europæiske patenter ift. de lande, der får udstedt flest EP-patenter som Tyskland og USA, der hver dækker over ca. 22 % af det samlede antal, efterfulgt af Japan med 18 %.
Da statistikkerne udtrykker landenes innovationsevne ved at omdanne viden til kapital, findes det, at tallet for Danmark er meget lavt - også ift. befolkningstallet - hvorfor det vil være attraktivt at forbedre danske virksomheders mulighed for at udtage omtalte patenter.
118 EU´s definition af SMV´er i 2003/361/EF. Definitionen omfatter herefter også mikrovirksomheder
119 Antallet af danske patentansøgninger sendt til EPO i 2001 er 1176, men stiger i 2010 til 2157. Data er hentet fra EPO om ”total European patent filings”, disse tal inkluderer patenter til både EPK- og PCT-systemet og alene frem til 2010.
Antal danske ansøgninger til EPO er i 2008: 2084, 2009: 2047 og 2010: 2157
120 EPO om ”European patent applications filed with the EPO”. Europæiske patenter kan som tidligere nævnt ansøges enten ved nationale patentmyndigheder eller direkte hos EPO og benævnes tilmed for “EP-patenter”
121 Data fra EPO’s om ”Granted patents”
Patent- og Varemærkestyrelsen oplyser, at der i 2010 bliver udstedt 155 nationale patenter, hvoraf 72 % er udtaget af danske patenthavere.122 Dermed er der gennem PVS alene udstedt 112 nationale patenter til danske indehavere, mens antallet af udstedte EP-patenter til Danmark i samme år lyder på 515. Denne væsentlige forskel viser, at det er mere attraktivt for danske virksomheder at søge beskyttelse i udlandet frem for i Danmark.
Ovenstående værdier for antal udstedte patenter angiver i statistikkerne ikke, hvor mange af disse der reelt er SMV’er eller store virksomheder, men taget i betragtning at F&U og innovation kræver store ressourcer samt, at statistikken viser at størstedelen af europæiske patenter udtages af virksomheder såsom biotek jf. ovenfor, der som udgangspunkt er store virksomheder, må det lægges til grund, at SMV’erne alene udgør en mindre del af de virksomheder, der udtager omtalte patenter. Se evt. bilag 4 for mailkorrespondance med EPO-medarbejder.