Nedenstående case-beskrivelser er en overordnet introduktion til det empiriske materiale en
beskrivelse af de tre cases. Jeg starter med at beskrive case K og herefter case B og case S. Samme rækkefølge analyseres de også i.
84 Case K
Case K er en skole med en separat indskolingsafdeling med tilhørende SFO. Det er skolen og SFO´en som organiseringsmiljøer, som jeg har lavet shadowing-observationer, interviews og dokumentindsamling i. Skolen ligger i en kommune nord for København og er udvalgt som en case i henhold til en formodet høj sandsynlighed for at kunne identificere samarbejdssituationer.
Indskolingen er tre og tosporet, og der er et varierende antal børn/elever i hver klasse i
indskolingen, mellem 17-29 med en gennemsnitlig klassekvotient på ca. 23, hvor langt størstedelen er etnisk danske. Elevsammensætningen stammer fra skolens opland, og i de klasser, jeg fulgte, var der forskellige elever i komplicerede læringssituationer, hvor flere var udredt og faldt inden for autismespektrummet eller andre diagnoser som ADHD, mens nogle andre elever var under udredning. Kønsfordelingen blandt eleverne var nogenlunde ligelig. Jeg fulgte i denne case en kvindelig 26-årig pædagog (Pædagog S) med få års erfaring, og så fulgte jeg en kvindelig ca. 40- årig lærer med nogle års erfaring som lærer (Lærer A), som i øvrigt var tidligere pædagog. De var begge i samme årgangsteam omkring 3. kl.. Årgangsteamet bestod af tre lærere og en pædagog.
Pædagogen varetog den understøttende undervisning alene og sammen med lærerne på årgangen og var støtte i lærernes timer og fungerede som vikar i teamet. Herudover var hun også i SFO´en, hvor hun formelt set havde de fleste af sine timer.
Arkitektonisk er skolen en rød murstensbygning, der huser klasselokaler, personalerum, fælles for både lærere og pædagoger, samt fritidsordningen, med køkken, krea-rum og andre lokaler, en lille idrætssal på skolen, som også kan benyttes af SFO´en. Ligeledes benyttes udearealer som
skolegård, fodboldbaner, legeplads, jordarealer og lignende også af både SFO og skole. SFO-ledelsen og indskolingsSFO-ledelsen sidder på samme kontor lige ved siden af personalerummet, men sidder ikke sammen med ledelsen for resten af skolen. Til skolen er der tilknyttet i alt over 715 elever i indskoling, på mellemtrin og overbygning. Mellemtrin og udskoling ligger dog ikke i forlængelse af indskolingen, som ligger for sig selv. En specialafdeling er også tilknyttes skolen, men ikke på samme matrikel36. Organiseringen af lærere og pædagoger i indskolingen er via årgangsteams, hvori der indgår skolepædagoger. I alt er der 50 lærere og tre børnehaveklasseledere tilknyttet skolen, men jeg har ikke kunnet finde ud af præcist, hvor mange lærere og pædagoger der specifikt er tilknyttet indskolingen og SFO´en, men skoleledelsen fortæller, at de satser på
36 Ifølge uddannelsesstatistik er skolen statistisk tæt på landsgennemsnittet og kommunegennemsnittet i forhold til karakterer, trivsel, elever pr. klasse. Skolen har en lidt lavere kompetencedækning, men en lidt højere uddannelsesrate til ungdomsuddannelse set i forhold til lands- og kommunegennemsnittet. Jeg linker dog ikke til det grundet
anonymitet.
85 pædagoger i indskolingen (Case K bilag O). Skolen har således haft længere tids erfaring med lærer-pædagog-samarbejdet og har haft flere pædagoger ansat i indskolingen som indsatsområde flere år før folkeskolereformen trådte i kraft i 2014. Ingen af observationsugerne i casen indebar
”specielle” temauger eller lignende.
Case B
Case B er en skole i Københavns Kommune med flere SFO´er tilknyttet, hvoraf den SFO jeg observerede i lå på skolens område. Indskolingsafdelingen på skolen ligger ikke separat, men er placeret i samme bygning som både mellemtrin og udskoling. Denne case-skole og SFO er initielt udvalgt som pilotskole for mit projekt efter et tilfældighedsprincip (Flyvbjerg, 2006), da jeg på forhånd ingen anelse havde om det formodede samarbejde på skolen. Jeg havde fået adgang til skolen, læreren og pædagogen uden om ledelsen via en bekendt uden egentlig at kende noget til skolen og SFO´en. Jeg valgte dog at bibeholde skolen og SFO´en som case, da jeg allerede havde adgang og skolen passede til min case-udvælgelsesstrategi om variation i cases. Jeg fulgte således en kvindelig 27-årig lærer (Lærer L) og en mandlig 32-årig pædagog (Pædagog J) fra samme årgangsteam omkring 2. kl. Årgangsteamet bestod af pædagogen og fem lærere. Årgangsteamet havde deres eget teamlokale, som lå centralt placeret på skolen ikke langt fra de klasselokaler, de underviste i, lærerværelset og ledelsen, men ikke tæt på den SFO, som skolepædagogen var tilknyttet, hvor SFO-lederen også var placeret. Pædagogen i teamet varetog i foråret, hvor
pilotstudiet blev afviklet, den understøttende undervisning, men varetog det efterfølgende efterår, hvor jeg var der, i forbindelse med hovedstudiet, musikfag og faglig fordybelse, men ikke sammen med lærerne, hvor de begge er til stede i undervisningen. Pædagogen var dog også støtte på nogle elever i nogle af teamlærernes undervisning. Herudover havde pædagogen også de fleste af sine timer i SFO´en. Under hovedobservationsperioden var der ingen ”specielle” aktiviteter i form af temauger eller lignende. Casen præsenterede sig som en relevant case, da skolereformen havde været starten på et øget pædagog-lærer-samarbejde, hvilket skolen ikke har haft så stor erfaring med tidligere – som SFO-lederen fortalte, havde der været samarbejde tidligere, men det er først nu, at det bliver taget mere alvorligt (Case B bilag W). Skolen er tresporet og en profil-skole37, som gør, at der ifølge skolelederen er lidt færre pædagoger på skolen (Case B bilag U). Med de informationer, som jeg har fået undervejs i empiriindsamlingsperioden, fremstår case B som en case, hvor der er mindre sandsynlighed for at identificere samarbejdssituationer.
37 Jeg skriver ikke hvilken profil, skolen har, af hensyn til anonymitet
86 Skolens elevtal er over 830, med et gennemsnitligt elevtal pr. klasse på ca. 23.
Elevsammensætningen stammer fra skolens opland, der både tæller villakvarterer og større
boligbyggerier. Elevgruppen, i de klasser jeg var i, var multietnisk sammensat, hvoraf ca. 60 % var etnisk danske, og 40 % var forskellige andre etniciteter. Det fremgik, at flere elever, særligt en elev i den primære klasse, jeg var i, var i komplicerede læringssituationer, og under forløbet flyttede skole.38
Case S
Case-skolen og tilhørende SFO er placeret syd for København. Case S er en skole med en
tilhørende SFO, som ligger i forlængelse af skolebygningen. Indskoling, mellemtrin og udskoling er således i samme bygning, men i forskellige afdelinger. Indskolingen og SFO´en, som jeg var i, var placeret samlet, og der var et separat forberedelsesrum for indskolingens medarbejdere, både lærere og pædagoger, som også blev brugt til pauserum. Herudover var der et stort personalerum, som resten af skolens medarbejdere benyttede, men i mindre grad indskolingens personale. Jeg har fået adgang til skolen via indskolingslederen, som også er leder for SFO´en, som var placeret sammen med resten af skoleledelsen. Læreren, som jeg fulgte, var en 27-årig kvinde (Lærer H), og
pædagogen, jeg fulgte, var 28-årig mand (pædagog K), som havde arbejdet sammen lidt over et år.
Lærer H er nyere på stedet end pædagog K, som har været der længere, ca. 2,5 år. Det er en 2.
klasse, de arbejder sammen om, hvor læreren er klasselærer og dansklærer. Pædagogen har både understøttende undervisning i klassen og er støtte i lærer H´s timer samt arbejder i SFO´en.
Pædagog K har i observationsperioden en 30-timers ansættelse fordelt på primært SFO og skolen.
Der var ingen ”specielle” aktiviteter i observationsperioden, udover at det var i julemåneden. Casen er valgt ud fra en formodet høj sandsynlighed for at kunne identificere samarbejdssituationer og repræsenterer således, ligesom case K, en informationsbaseret case-udvælgelse (Flyvbjerg, 2006) der også kan skabe variation i mine cases. Indskolingslederen fortæller også, at de før
skolereformen har haft tradition for pædagoger i børnehaveklassen (Case S bilag D).
Skolen er en tosporet skole og har i alt 486 elever. Der er tilknyttet en specialafdeling for 0.-6.
klasse på skolens matrikel i en bygning lige ved siden af skolen.39 På skolen hænger der plakater
38 Skolens karaktergennemsnit for 9. kl.s afgangsprøver samt kompetencedækning ligger lidt under lands- og kommunegennemsnit, mens trivslen og elevfravær ligger over. Procentsatsen for elever, der starter en
ungdomsuddannelse, ligger over kommunegennemsnittet og under landsgennemsnittet. Det har ikke været muligt at fastslå det præcise antal lærere og pædagoger i indskoling og SFO.
39 På skolen generelt er der ca. 21 elever pr. klasse, og fraværsprocenten er ca. den samme som kommune- og
landsgennemsnittet. Kompetencedækningen på skolen er lidt under kommune- og landsgennemsnittet, mens elever, der
87 med True North inspirerede citater og billeder, hvilket skolen har satset på som strategi for skolen tidligere. Læreren og pædagogen er desuden organiseret i årgangsteam og varetager sammen understøttende undervisning.