Ifølge sundhedsloven yder regionerne sygehusydelser ved egne sygehuse, andre regioners syge-huse eller en række specialsygesyge-huse, som er nævnt i sundhedslovens § 79, stk. 2, og som Danske Regioner har indgået aftale med (§ 87-aftalesygehuse). Endvidere kan de enkelte regioner indgå kontrakter med private sygehuse eller klinikker om specifikke ydelser (§ 75-samarbejdssygehuse) i forbindelse med et udbud eller benyttelse af en offentlig-privat partnerskabsmodel. Disse kontrakter fungerer som et alternativ til behandling via det udvidede frie sygehusvalg, hvis samarbejdssygehu-set kan forestå behandlingen inden for 30 dage. Regionernes primære formål med sådanne aftaler har været at afbøde manglende kapacitet på egne sygehuse eller at skabe en bufferkapacitet. Et andet formål har været forventningen om økonomiske besparelser ved konkurrenceudsættelse i forbindelse med aftalerne (268). Ud over udbudsaftaler kan regionerne gennemføre andre initiativer i eget regi, som fx at oprette garantiklinikker med fleksibel bemanding for at afbøde midlertidig mang-lende kapacitet til overholdelse af tidsfrister for udredning og behandling.
En persons valgfrihed i medfør af det udvidede frie sygehusvalg gælder uanset bopælsregionens behandlingstilbud, hvis det ligger ud over 30 dage, jf. § 87. En persons valgfrihed medfører, at det frie sygehusvalg gælder uanset bopælsregionens behandlingstilbud og kriterier for sygehusbehand-ling i sit sygehusvæsen ifølge § 86. Det betyder, at begrænsninger i en regions tilbud ikke hindrer udøvelsen af det frie valg. Frit og udvidet frit valg medfører et incitament for regionerne til at koordi-nere deres behandlingstilbud og holde tilbuddene under 30 dage for at mindske eventuelle forskelle mellem regionerne, som kan få patienterne til at flytte sig i større mængder med deraf følgende økonomiske udgifter.
8.3.1 Patientvandringer og anvendelse af frit valg
Tabel 8.2 viser at omkring 175.000 patienter i 2016 blev behandlet på offentlige sygehuse uden for bopælsamtet. Dette udgjorde omtrent 6 % af alle somatiske patienter behandlet på offentlige syge-huse i 2016. Region Sjælland afgav det største antal patienter efterfulgt af Region Midtjylland. Re-gion Hovedstaden modtog det største antal patienter udefra efterfulgt af ReRe-gion Syddanmark og
Region Midtjylland. Den største vandring fandt sted fra Region Sjælland til Region Hovedstaden efterfulgt af vandringer fra Region Midtjylland til Region Syddanmark.
Tabel 8.2 Patientvandringer, 2016
Behandlerregion
Bopælsregion Nordjylland Midtjylland Syddanmark Hovedstaden Sjælland I alt
Nordjylland x 18.134 2.330 12.537 337 23.338
Midtjylland 5.743 x 27.900 5.353 784 39.780
Syddanmark 1.046 15.147 x 7.610 1.367 25.170
Hovedstaden 1.152 3.068 5.103 x 13.649 22.972
Sjælland 415 1.521 5.820 55.804 x 63.560
I alt 8.356 37.870 41.153 71.304 16.137 174.820
Anm.: Tallene omfatter udelukkende offentlige sygehuse og omfatter alle tre funktionsniveauer, dvs. hoved- og regions-funktionsniveau samt højt specialiseret regions-funktionsniveau.
Kilde: Landspatientregisteret (DRG-grupperet) 2016 opgjort 10. marts 2017 med undtagelse af enheder i Region Hoved-staden berørt af implementering af Sundhedsplatformen i 2016, hvor data er opdateret 10. juni 2017, Sundhedsda-tastyrelsen.
Tabellen indeholder alle typer patientvandringer inkl. patienter, som er henvist til behandling på højt-specialiserede afdelinger eller som følge af bilaterale aftaler. Hvor mange patienter, der anvender det frie valg inden for bopælsregionen, vides ikke. Det skal i denne sammenhæng understreges, at patienter ikke kun benytter det frie valg til at benytte sygehuse i andre regioner, men også benytter det frie valg internt i regionen. Det samlede antal af patienter, som benytter det frie sygehusvalg, er dermed ukendt.
Tabel 8.3 viser antallet af patienter, som er registreret til have benyttet det udvidede frie sygehusvalg (DUF) til udredning eller behandling på private sygehuse i årene 2009-2016, samt det totale antal patienter, som udredes eller behandles på private sygehuse betalt af det offentlige i samme periode.
Tabel 8.3 Patienter på offentlige somatiske sygehuse og private sygehuse (offentligt betalte) 2009-16
2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016
Patienter offentlige somatiske syge-huse
2.452.000 2.472.000 2.487.000 2.497.000 2.527.000 2.648.000 2.679.000 2.715.000 Patienter
registre-ret i LPR under DUF
58.707 98.723 77.893 65.749 59.297 64.565 69.252 74.662 I procent af alle
offentlige patienter 2 % 4 % 3 % 3 % 2 % 2 % 3 % 3 %
Patienter private sygehuse offentligt betalt (i alt)
111.434 116.228 102.457 95.878 96.661 111.162 135.748 128.699 I procent af alle
offentlige patienter 5 % 5 % 4 % 4 % 4 % 4 % 5 % 5 %
Kilde: Egne beregninger baseret på Sundhedsdatastyrelsen: Nøgletal for det regionale sundhedsvæsen 2009-2016.
Tabel 8.3 viser, at DUF-patienter registreret i LPR procentvis udgør omkring 3 % af alle offentlige patienter, mens alle offentlige patienter på private sygehuse (inkl. aftalepatienter og patienter på foreningsejede sygehuse) udgør 4-5 % af patienttallet på offentlige sygehuse. Dette billede kan suppleres med tal fra en analyse af henvendelser til visitationsenheder (dvs. enheder, som varetager
information og formidling af patienter til udvidet frit valg samt ret til hurtig udredning på privathospi-taler) i tre regioner fra 2013, jf. Figur 8.1. Heri anføres, at det er relativt få patienter (mindre end 1 % af alle henviste fra alment praktiserende læge), der vælger at benytte sig af det udvidede frie syge-husvalg, hvis deres egen region ikke kan tilbyde udredning eller behandling inden for 30 dage (269).
Figur 8.1 Andelen af patienter der vælger at kontakte visitationsenheder
Note: 1 Tal for det almindelige frie sygehusvalg opgøres ikke i Region Hovedstaden, 2 Visitationsenheden i Region Nordjyl-land blev oprettet pr. 1. januar 2011
Kilde: (269).
Det offentliges udgifter til benyttelse af privatsygehuse ses i hovedtræk at have været faldende i perioden fra 2008 til 2013, mens det har været en stigning i fra 2013 til 2016, jf. Figur 8.2. Den vigtigste årsag til de faldende udgifter har været faldet i benyttelsen af det udvidede frie sygehusvalg.
Stigningen 2013-2016 ses som følge af indførslen af ret til hurtig udredning, og udgifterne skyldes især stigende udgifter til udbudsaftaler.
Figur 8.2 Regionernes omkostninger til privathospitaler og klinikker i mio. kr., 2007-2016
Kilde: Figur leveret af Danske Regioner indsamlet fra regionernes regnskaber.
Regionerne er pålagt en informationspligt for at sikre, at patienterne hurtigt får information om deres konkrete udrednings- og behandlingsforløb, som fx undersøgelses- og behandlingstidspunkt, og om deres muligheder for at benytte det frie og udvidede frie sygehusvalg og ret til hurtig udredning.
Derfor skal regionen inden for otte dage efter modtagelse af en henvisning informere patienterne om deres rettigheder i forbindelse med udredning og behandling og adgangen til frit sygehusvalg, udvidet frit sygehusvalg og ret til hurtig udredning (270). For at sikre ensartethed og visse hensyn til indhold og udformning, fastsætter Sundheds- og Ældreministeriet retningslinjer herfor. På sund-hedsportalen www.sundhed.dk findes oplysninger til borgerne om frit sygehusvalg, udvidet frit sy-gehusvalg og ret til hurtig udredning. Ligeledes findes der information til borgerne på portalen www.borger.dk. Desuden har Sundheds- og Ældreministeriet udsendt en vejledning til såvel fagpro-fessionelle som borgere (271). Endvidere kan borgere og profagpro-fessionelle på mit sygehusvalg, se https://www.mitsygehusvalg.dk/, sammenligne sygehuse i Danmark ud fra fx ventetider og patient-tilfredshed. Det kan hjælpe borgere, som vil benytte sig af frit valg eller udvidet frit valg, til selv at finde udrednings- eller behandlingssted.