• Ingen resultater fundet

Anvendelsen af regionernes udbudsaftaler i dag

Udbud benyttes i dag primært af regionerne til at konkurrenceudsætte ydelser, hvor regionen kan have svært ved at imødekomme efterspørgslen, eventuelt på grund af mangel på speciallæger i regionen eller generel kapacitetsmangel inden for udvalgte områder. Det vil sige, at udbudsaftalerne benyttes som en ”bufferkapacitet”, hvorved det kan sikres, at regionen kan nå at udrede inden for 30 dage og tilbyde behandling til sine borgere, inden det udvidede frie sygehusvalg træder i kræft. I de tilfælde, hvor regionen ikke selv har kapacitet nok, kan det medføre en økonomisk gevinst for regionerne, hvis de kan tilbyde deres borgere behandling via en udbudskontrakt frem for via aftaler om ret til hurtig udredning eller det udvidede frie sygehusvalg og de dertil hørende DUF-takster, da sidstnævnte ofte er væsentligt højere end udbudstaksterne (s. 28 i (268)). Det skal her kort nævnes, at et andet alternativ for regionen i den situation er, at regionen på konkrete behandlingsområder indgår forhandling og aftaler med en anden region, hvor de forhandler betalingen for mellem-regio-nale patienter til mindre end 100 % af DRG-taksten. Endvidere har nogle regioner oprettet garanti-klinikker for at imødekomme kapacitetsproblemer.

Regionerne bruger således primært udbud af sundhedsydelser til at få en ”bufferkapacitet”, mens udbud af sundhedsydelser i mindre grad bliver anvendt i forhold til strategisk differentiering af op-gavevaretagelse mellem private og offentlige sundhedsudbydere.

Tabel 9.1 Oversigt over regionernes samarbejdsaftaler med privathospitaler og klinikker i 2017

Region Tjenesteydelser Leverandør

Region Nordjylland

Grå stær Capio CFR – Skørping, Øjenlægernes

Center Halse – Aarhus og Vendsyssel Øjenklinik – Brønderslev

MR-skanning og ultralydsskanning Aleris-Hamlet Hospitaler – Aalborg, Ken-nedy

Operation på fod og ankel Capio CFR Aarhus Operation på skulder, albue, hånd og

håndled

Ortopædkirurgisk Klinik Sydhimmerland, Hobro

Operation på skulder, albue, hånd, hånd-led, knæ og ryg

Capio CFR – Skørping Operation på knæ og ryg Capio CFR – Skørping

Region Tjenesteydelser Leverandør Region

Midtjylland

Skulderoperation Capio CFR Viborg

Operation i nakken og lænderyg Capio CFR Aarhus

MR-skanning MR-Scanner Viborg, MR-Scanner.dk og

Capio CFR Aarhus MR Plastikkirurgi (brystreduktion, maveskind,

arkorrektion og fibrose i hud)1

Aaens Privathospital Prostata – udredning og behandling Aleris-Hamlet Privathospital Urinvejskirurgiske smålidelser Capio CFR Viborg

Udvidet urologiaftale, herunder udredning af monosymptomatisk mikrohæmaturi

Aleris-Hamlet Privathospital Uretersten (udredning og behandling) AROS Privathospital

Intern uretrotomi AROS Privathospital

Tværfaglig smertebehandling Mølholm Privathospital Udredning af patienter med medicinske

mave-tarm lidelser

Endoskopiklinikken

Ultralydsskanning Endoskopiklinikken

CT-skanning CT-klinikken

Børne- og ungdomspsykiatri – udredning og behandling

Axess Medica Psykiatrisk Klinik for Børn og & unge

EMG-, ENG-, EEG-undersøgelser Privathospital Mølholm, Vejle Operation på galdeblære, operation for

brok og hæmorider

Capio CFR Viborg Koloskopi, gastroskopi og sigmoideoskopi Capio CFR Viborg

Næse Capio CFR Aarhus/Viborg

Indre og ydre øre Capio CFR Viborg

Søvnapnø AROS Privathospital

Fjernelse af mandler Aleris-Hamlet Privathospital, Aarhus Region

Neurofysiologisk undersøgelse Epilepsihospitalet Filadelfia

Refraktionskirurgi (nærsynethed) Øjenlægernes Center, Charlottenlund Region

Hovedstaden

MR-skanning CFR-Astra

Plastikkirurgi Printzlau Privathospital og Aleris-Hamlet Parken

Rygoperation Aleris-Hamlet og Capio CFR

Søvnapnøbehandling Nordsjællands Snorke- og Apnøklinik

Urologi Kysthospitalet Skodsborg, Capio, CFR og

Aleris-Hamlet

Øjenoperation Øjenlægerne Glostrup Centrum,

Scandina-vian Eye Center Hellerup, Øjenlægecente-ret Frederiksberg og Speciallægeklinikken Centralen

Øre-, næse- og halsoperation Capio CFR Anm.: Identificeret via de respektive regioners hjemmesider, december 2017.

Note: 1 Kontrakten udløb 30. november 2017, men Regionen har igangsat et udbud på området med udbudsfrist 18. de-cember 2017.

Kilde: (303-307).

Der er stor variation mellem regionerne i antallet af samarbejdsaftaler med privathospitaler og kli-nikker, jf. Tabel 9.1. Region Midtjylland er den region med udbudsaftaler på flest typer sundheds-ydelser. Sammenlignet med tilsvarende opgørelse fra 2010 (Tabel 2 i (308)) er antallet af udbuds-aftaler reduceret i Region Sjælland og Region Syddanmark, steget i Region Midtjylland og cirka på samme niveau i Region Hovedstaden og Region Nordjylland. Forskellen kan skyldes en række for-skellige faktorer såsom regionernes individuelle strukturelle rammevilkår, herunder om der reelt er et privat marked i den enkelte region. Endvidere findes der andre muligheder end udbud til at løse eventuelle kapacitetsudfordringer i regionerne (s. 19 i (268)). Både Region Sjælland og Region Syd-danmark har således oprettet garantiklinikker, der hjælper regionens sygehuse med at overholde tidsfristen for udredning og behandling.

Af et notat fra Region Midtjylland fremgår det, at samarbejdet med privathospitalerne og klinikkerne har ændret sig over tid:

”Regionens samarbejde med privathospitaler har ændret sig i de seneste år. Tidligere blev der pri-mært indgået udbudsaftaler for at opnå besparelser på områder, hvor der allerede var store udgifter til privathospitaler. I de senere år er der dog kommet mere fokus på at benytte den private kapacitet til at sikre gode patientforløb og være på forkant med kapacitetsmæssige udfordringer. Der er såle-des indgået samarbejdsaftaler på områder, hvor de offentlige sygehuse har haft lange ventelister, både som følge af pukkelproblematikker og som følge af mere permanente kapacitetsproblemer”

(294).

Samtidig fremgår det af notatet fra Region Midtjylland, at udvælgelsen af områder af relevans for en udbudsaftale sker med afsæt i besparelsespotentialet, dvs. det skal enten være et område med stor volumen, eller fordi området er velegnet til udbud, eksempelvis som følge af mange leverandører (ibid.). I Region Hovedstaden indgås der udbudsaftaler:

”… når der er en større mængde patienter eller særlige udfordringer, fx når der opleves udfordringer med at leve op til behandlingsgarantien […]. Det overordnede kriterium er således, om regionen med egen kapacitet kan leve op til sine forpligtigelser, eller om der er behov for kortere eller længe-revarende aftaler med private leverandører. Dertil kommer naturligvis en vurdering af, om den øn-skede ekspertise er tilgængelig hos private, samt om pris og kvalitet lever op til regionens standard […]. Ved udvælgelsen af områder, hvor der foretages udbud, ses dels på områder, hvor der er mange patienter, som må vente længe, som derfor skal omvisiteres til behandling i privat regi. End-videre ses på, om der for disse områder kan forventes en besparelse i forhold til prisen aftalt mellem Danske Regioner og Brancheforeningen af Privathospitaler og Klinikker (BPK) [Sundhed Danmark]”

(309).

Pris vægtes typisk højere end kvalitet ved tildeling af kontrakten (s. 43 i (268)). Af igangværende udbud omhandlende plastikkirurgiske ydelser i Region Midtjylland fremgår det, at tildelingen af kon-trakten sker ud fra kriteriet bedste forhold mellem pris og kvalitet, hvor pris og kvalitet vægtes med henholdsvis 60 og 40 % (310). Foruden pris og kvalitet kan eksempelvis mindstekrav om geografi indgå som tildelingskriterie. Sundhedsområdet er genstand for en række kvalitets- og dokumentati-onskrav (s. 44 i (268)), og herved sikrer de generelle regler på området høj kvalitet af den behand-ling, som leveres af de private leverandører, hvilket kan være forklaring på, at kvalitet generelt ikke tillægges støre betydning i tildelingskriterierne.

9.3.1 Regionernes omkostninger til udbudsaftaler

I 2016 var regionernes udgifter til udbudsaftaler 367 mio. kr., hvilket var 8 mio. kr. lavere end året før, hvor det nåede et hidtil maksimum, jf. Figur 9.2. Af Figur 9.2 fremgår det ligeledes, at udgifterne

til udbudsaftaler steg markant i kølvandet på den midlertidige suspension af det udvidede frie syge-husvalg.

Figur 9.2 Regionernes udgifter til privathospitaler og klinikker i mio. kr.

Kilde: Danske Regioner.

9.3.2 Kontraktudformningerne med samarbejdssygehusene

Udbudsaftaler kan indeholde både udredning og behandling eller alene omfatte undersøgelse eller behandling. Regionernes kontrakter med samarbejdssygehusene kan være udformet på flere for-skellige måder – eksempelvis som en rammeaftale, med eller uden fastsat minimumskøb, eller som et fast volumenkontrakt, hvor ordregiveren er forpligtet til at købe et bestemt antal ydelser, eller længerevarende kontrakter, fx i forbindelse med partnerskabsaftaler. Hovedparten af de nuværende samarbejdskontrakter er udformet som rammeaftaler, hvor der ikke er lovet et fast antal patienter (s. 20-21 i (268)). Af en opgørelse fra 2016 fremgår det, at det kun er Region Sjælland og Region Nordjylland, som i nogle af deres kontrakter stiller løfte om et givet antal patienter (s. 13 i (298)).

Regionerne kan også vælge at indgå længerevarende kontrakter med private leverandører, fx i for-bindelse med partnerskabsaftaler, hvor regionen og den private leverandør indgår et samarbejde om udførelsen af ydelser eller drift over flere år. I regional sammenhæng er der imidlertid kun få eksempler på længerevarende partnerskaber mellem en region og en privat leverandør eller et kon-sortium (s. 20-21 i (268)). Foruden aftaler omkring driften af praktiserende klinikker har regionerne for nuværende ikke eksisterende partnerskabsaftaler.

Outline

RELATEREDE DOKUMENTER