Digitaliseret af | Digitised by

Hele teksten

(1)

Digitaliseret af | Digitised by

Forfatter(e) | Author(s): [R. Nyerup].

Titel | Title: Danske Kongers Levnetsbeskrivelser, i den

Orden, som de i Regjeringen have fulgt efter hinanden, fra kong Dan til vor nuværende Konge, tilligemed enhvers Portræt

Udgavebetegnelse | Edition Statement: Nyt, forøget Oplag.

Udgivet år og sted | Publication time and place: Kjøbenhavn : O. Hegelund, 1816 Fysiske størrelse | Physical extent: 62 s. :

DK

Materialet er fri af ophavsret. Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.

Husk altid at kreditere ophavsmanden.

UK

The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always remember to credit the author.

(2)
(3)

7 L 7 - ^ F - S - ^ - ^ - i-

/ »

/ -

? . « ^

r

, ? ' - 7 - - - l .

' ^ > « tz .

> .

v -»

^ « «

z' r. .,

-L.'-< -

'. 7, ^ ? n »

^ «

7» ^

/ ^ ^ '. s-.-

> L - < 7:. ^

^ 7

> ' ^ L '

"fi. ' H-lt^ , - '^',- 7 7r

V> »

''iL^

',»?>' ,7" ^ ' M

4 4

» ^ 'd ^ «'4.

'. » > < '7 ^

;,

» 4

m, . ' 4§ - . 'z

' - «» 7-

»* s

r

r

'. L . M

vk's »<0k46kl-I(-k SISl-lO H K

r 7

*»< 130021591514

- > ,

^ W » K

«-

i?--/'

K M ' "

K - N ^ ^

». <. 7 E

M . M " -

.L

'* ! N ^ W ^L-7 - 'V

> ' "-^

< - " ^

1 ^

--

'AE . E . >

-> *

' .-' t. ,

^ -- > ^ '

^ i ^

' > ''

>»1

. » V . ' ,.^ > - ' v '

' » ^ ^

»

(4)
(5)

/

(6)

D a n s k e Hongers

L e v n e t s b e s k r i v e l s e y

i den O rd e n , som de i R egeringen have fu lg t efter hinanden,

»

fra Kong D a n t il vor nuvcerende

K o n g e ;

t i l l i g e m e d e n h v e r S P o r t r o e t .

N y t , f or sget Opl ag.

K j o ben h a v n , r 8 l 6.

^ilkjvbs Ho6 Doqhandler O. Hege l und vaa Lsrsen No. 22.

(7)

D e rre Lover betode de rre danste S u n d e : ») st>resnud imellem S je lla n d og S kaane; 2) der store H e lt imellem S je lla n d og A e n , og z ) der lille D e lt imellem Fyen og J y lla n d .

>

(8)

» » » I «W -

S a x o , en dygtig B o g ffr iv e r, som levede i S,'elland fo r sex Hundrede A a r siden, fo rta lle " i sin latinsk«

K ro n ik e , a t , efter gamle Sandsagn, var

ti

n

den allerfsrsie Konge her i Landene. H an levede nogle hundrede A a r fer Christus blev fedt t i l V erden, og R iget sik efter ham N a vn a f D a n * m a r k .

U G tz E i

- M M ir-

S k j l > s P , hans S e n , var en drabelig H e rre, som for sin Pnde D y d og Atanddom var ag­

tet og aret af A lle. H ans E fte r­

kommere i Regjeringen s ae der­

for qierne, ar man kaldte dem S k j o l d u n g e r , da derved be­

tegnedes, at de herte t il hans 2E t og gik i hans prisvardige

Fodspor.

R o anlagde B ye n Roeskilde, hvorom er gjort disse R i m :

Jeg bygde en D y ved JsefjordS H a v n ,

S o m a f m in K ild e fik sit N a v n .

A 2

(9)

R o l f med T iln a v n ^ r u g e ,

danske Kongers Residents. H er satte han Livet t i l , da han forr-r, derffviS blev forvasket af H jart«

var en af sine Underkonger, just da denne ffulde bringe Ham S k a t. Derom heder det i en M indesang:

O g Dannerkongen aabned«

S i t Lejre brabt.

O g tusinde Forrcedrrr D a r H ja r t v a r s S k a t.

R o l f modte H ja r t v a r gj-rstrfrt M e d V in og M j s d ,

O g lkjankede, t i l Dsden i H a n s V a g e r flsb.

h e r . H an v a r opdra­

get i N orge. Opdragelsen be­

stod i de Dage i at lcrre at ffyde, kampes og brydes, samt at svoni- me. H o t h e r var tillige Mester paa H a rp e , Hakkebret, og al S la gs Strengeleg. D a han var bleven Konge i D a n m a rk, forte han en langvarig K r ig med en v«ldig Fyrste B a l d e r , som han omsider fik dra-bt.

T i l Gjengjeld blev han omkommen af B a ld e rs B ro d e r ved N a v n B o.

(10)

I denne Konges T id levede den A fgu d O d i n , der her i N orden blev dyrket som en G u d , og hvor­

om haves disse R im :

I Koglesvil var jeg saa klog.

O g i de sorte Konster« B o g ,

A r jeg gjorde mange behandige T in g ; T h i jeg havde vide rejst Verden omkring.

D e r Danske det saae, >jeg var saa v is . Og fik a f fremmede Lande P r is ,

D a gjorde de mig Hader og G a v n , O g navnte Onsdagen efter m it N a vn -

S a a bares m it N a v n a f Odense D y . A f mine B e d rifte r gaser evigt R y .

Frode den Frcdegode.

^ T id blev C h r i s l u s , k H - Freds og Friheds og alle gode

G avers G iv e r, fedt i Betlehem i Jodeland. — F r o d e var kun 7 A a r gammel, da han tog mod R ig e r. Under hans M in d re a a - righed hollttes et underligt H u s a f G r ib og andreHerrer som fore­

stod Regjeringen. Deres B s r u og S l« g t gjorde hvad dem lystede og overfaldt den fattige A lm ue med V o ld og Uret. D a F r o d e var kommen t il S k je ls A a r og A ld e r og stk bedre Raad- givere, blev han en vis og god Regent. H an gav adskillige ester den T id s Lejlighed gode Love, hvoraf de efterfslgende vare de mcrrkeligste:

«) H vo som i S trib e n fsrst giver flg paa F lu g t, ban var«

u g ild , og ej efter denne D a g staae i Lov eller Tog med Dannem and.

(11)

b ) In g e n Q vinde skal tvinges imod sin V itlie at tage 9tvgen, men ester sine sti V ilk a a r famlukke hvem hun lysier.

c) En H o rka rl skal lemlestes paa sit Lem a f den hvis LEgte hustru han haver beligget.

T et som en Dansk tager fra en andenø han betale dobbelt, og vare siden berygtet som Kongens sorne Freds Voldsm and

e) Lukker Noaen D ir r e n efter en T nv som kommer med stjaalne Kosier t il hans H u s , han misie a lt sit Gods, og siaaes i menige M a n d s N a rva re tse , efterdi han

haver g jo rt sig lige med Tyven selv.

s) D v a le r og forsommer Nogen a f u ll dig Haardnakkenhed at udrette Kongens B e fa ln in g , han vare fredtos.'

k ) Hvilken fredlos M a n d som fejder paa sit.Faderneland og forer A vindikjold imod R ig e t, have forbrudt sin H a ls !

k ) H vo som siaaer sig frem i S trid e n fo r sin Hoveds­

m and, er han T r a l , da vare han siden f r i ; er han en Almuesmand da gives ham S k jo ld og H je lm ; er

han en Herremand da vorder han R idder.

i ) H v o r To trettes; de skilte sig ved K a m p ! T h i det an- siaaer bedre, at ffjerm e med Haanden end med M unden.

k ) Hvo som i Tvekamp trcrder med en Fod ud a f Kred­

sen, han have ra b r, og bsde fo r Sagen som hannem tillægges.

l) S la a e r nogen Udlanding en dansk M a n d ih je l, da bode to Udlandinge med dereS H a ls for een D ansk!

D a Kong F r o ^ e efcer mange S e jrv in d in g e r og E robringer sad i god Fred og R o , var hg„ be- l« nkt paa ved de her anforke og andre t il den T id s Mennesker passende Love at styrke sit Regimente.

(12)

R e ve n , P lyndren og S tjå le n sogte han ister at scrtte en Dcnnning f or , og forbod dem str-rngelig under haard S t r a f. E fte ra t disse strcrnge Forbud vare blevne kundgjorke fo r menige M a n d , lagde ban paa en alfar V e j i J y lla n d en stor G u ld rin g , for at for­

stege , om Nogen rorde vove at overtråde hans A n ­ ordninger. M ange var der, som gjcrne havde on- sket at korde tage den b o rt, men Kongens M y n d ig ­ hed var som en fast M u r og Vcern, saa at den laae u re n i mange A a r. Tilsidst fandtes dog en gam­

mel H c x , som crggede sin S o n t il at tage den. D a Kongen fik det at vide- sendte han Nogle hen som skulde fore hende og hendes B o rn fangne t il ham.

M e n Troldkonen omskabte sig t il en KoeS Lignelse, og Bornene t il smaa K alve, som gik og grsssedc paa M arken hvor Kongens V e j faldt forbi. D a Kongen steg af sin V o g n , som han for sin Alderdoms Skrebe- lighed agede paa, lob Koen t il og stedte sine H orn ind i hans Liv, saa han ynkelig omkom. R ige ts Raad og de store H errer lagde lange D elgsm aal paa hans D o d , for at forebygge, at ikke de fremmede Lande, som vare skatjkyldige under Danm arks Krone, skulde i denne Anledning gjore sig uafhcrngige, da R ig e t var uden Hoved. T h i det var en almindelig T ro , a t F r i d l e v , K o n g F r o d e S S o n og T h ro n a rvin g , havde sat Livet t il i udenlandske K rig e langt borte fra Fædrenelandet.

F o r desb.edre at delge Kongens D o d , balsame, rede man hans Legeme, og ferte det tre samfulde A a r omkring i en indelukt V o g n , saa at menige M a n d troede, at han endnu var »live. Omsider, da S a - .

(13)

s

gc„ ikke sangere kunde dolges, begrov de hans Lig ved V a re B r o i S je lla n v .

-

Hjarne.

D a de Dansse, som v i har h o rt, stode i den F o r­

mening , at F r o d e ingen Livs­

arving efterlod sig, besluttede de, at-give R iget t il den S k ja ld , som

/

kunde gjore den bedste G ra vssrift over den saa meget savnede Konge.

H j a r n e gjorde da dette V e r s : D r Danske forte Lig tre A a r om Land

Kong F r o d e hi n F r e d e g o d e ;

S a a gierne havde seet baadr Q v in d r og M a n d , H a n langer fo r R iget maarr« raade.

H e r ligger begraven den Kjempe saa stark.

Ved V a re D ro sees de S te n e ;

Under aaben H im m el paa vilden M a rk D e r hviles den H erres Dene.

Disse feje R im vederlagdes med kongelig S p ir og Herredom. M e n denne Herlighed varede ikke '

lange. Kong F r o d e s S o n , som man havde sagt dod, kommer hjem , og fordrer sit fadrene R ige.

H j a r n e soger at holde paa hvad han har, men b li­

ver overvunden tvende Gange i standende S t r id , og lilsidst omkommen i Tvekamp af F r i d l e v ^ H an begroves paa en H ved Horsens i J y lla n d , som end­

nu den D a g i D a g forcr hans N a v o .

(14)

F r i d l e v . V a r i sin T id en tapper K rig sh e lt og mandig Regent. Han havde tvende S e n ­ n e r; en, som var kaldt op esrer sin Farfader, og under N a vn af

F r o d e den g a v m i l d e blev Konge i Lejre, og en anden, som man har kaldt O l a f den N i d ­ ske.

Frode den Gavmilde.

I hans T id levede her i Norden den navnkundige S r a r k o d d e r . H an var, lom S a xo fortcrller, ikke allene stsrre og stoerkere i sine Lem­

mer end andre M crnd, men ogsaa meget dydig og dristig i H u og H je rte ; saa at han i de Dage var

beremt 1 alke Lande, og man veed endnu paa denne D a g at sige af hans underlige Manddomsgjerninger.

Denne S i c r r k o d d e r var hos Kong F r o d e , som derfor indfsreS i Rimkreniken saaledes talende:

S tsrko d d e r tog jcg t i l Tjener m in, O g lonre hannen, vel fo r Tjeneste sin.

H an stor M anddom fo r mig bedrev, F o rd i han var en K j-m p e g js v .

-K ng V i g e r udi Norge« k n ib

T e n flog han med jln hejre H aand.

S a a sendte jeg han, t i l Ryes>sand, H a n megen S e je r der og vandr.

S id e n andre Lande, som der laae n»r.

Bandt han til Danmark t samme Farb.

(15)

M

i! J n g i l d kaldet V e l i d a

! M l ) d , fordi han i Begyndelsen as sin Rcgjering var en uduelig Fyrste, meu, inden Enden tog, blev et ganske andet Menneske.

J Forstningen var han, som sagt, sin Fader og de fremfarne Konger t i l stor Vancrre, og brod sig ikke om at afvcrrge R igets Skade og Uret.

^ Kokke og Kjeldersvenne med deres

lakkre R etter og berusende D rikke vare ham kjcrre og velkomne. Vaaben og V a rg e Ridderspil og K rig s ­ brug kunde han derimod ikke lide. S t æ r k o d d e r , som kjededes og bluedes ved saadant et Levnet, drog da fra det danske H o f, og begav sig t il Kong H a l f- d a n t S v e rrig .

D e r S t o e r k o d d e r havde vcrret lang T id uden­

r ig s , og spurgde, at det stod jo lcrngere jo vcrrre t il i D a n m a rk, begav han sig endelig igjcn paa Rejsen hid. Han forklcrdtc sig, og bar en stor S « k K u l paa sin R yg . Dem som spurgde ham hvad han gik og bar paa, svarede han, at han havde K u l at bcere, ved hvilke han vilde hcrrde Kong I n g i l d s B lo d h je rtig - hed. D a han kom i Kongens G aard, gik han overst tilbords at sidde som han plejede i de fremfarne K o n­

gers T id . D a D ronningen kom ind og saae ham, uden at kjende ham , blev hun fortornet over, at han besmittede de kostelige Tapeter og Hynder med sine sorte og grove Klcrdcr. D e n gamle S t æ r k o d d e r vigede da Stedet efter hendes B e fa ln in g , men kunde dog ikke skjule sin Vrede og Hastighed, saa at da han

(16)

, *

n - i sin Fortsrnelse nedersi i S alen satte sig t il Vegaen, da rysiede og bcrvede der hele H u s . Om hans B it«

terhed heder det i V is e n :

A r r ig flog S t æ r k o d d e r Rynker paa N » srn , D o han saae I n g > ld S vellystige B o rd . A je llr in g e r ! hvad er det her fo r et Vasen?

sSaaledes lode hans truende O rd .) E r dette at leve paa nordisk M aneer?

E j K jam per men kjelne Sydboer jeg seer.

S l V N l d . Denne Konge havde enD atter som h e d S ig r id , som M ange bejlede kil for hen­

des beremte Dejligheds S k y ld . M e n hun var saa blufoerdig og adstadig, at In g e n a f dem fik hende nogentid al sce. S aadan Blufæ rdighed, siger S axo, var der i gamle Daqe hos danske Jo m fru e r og M o c r, ak In g e n saae djerveligen t il nogen M andsperson, paa det at lo s a g tig tS iu n skulde ik:e foraarsageLetfoerdighed og forspilde 2Ercu og et gcdt Rygte.

S i g a k . Denne Konge ta­

ler saaletcs i R im krsniken:

S i g n i l d , m in D a tte r , tog paa Uraad,

A f H a b o r lod hun sig lokke;

T h i gav jeg H a b o r Navne r il D ra d ,

De monne han- Ajen udhakke.

(17)

D a 'h a n kom ud hd- Galgen at skaae.

H an lod sig da fo r ikke nsje.

End man hangde op hans Kaabe blaa.

D e t var for m in D a tte r ar prsve.

( T h i hun ham jatted' blandt Elskovens O rd Om N a tte n , de sammeri vare.

A t hun ej langer vilde leve paa J o rd , H v is de ham ej vilde spare.)

D a hun hans Kaabe i Galgen saae.

H u n lod ej langer dvale.

H u n hangde sig med sine J o m fru e r smaa,' F o r H a b o r sin ElskovSfalle.

H u n havde det og bestillet faa, A t saa fage som de vare dode.

D a skulde en P ige satte I l d oppaa D e t D u r , og lagge der ode.

D a H a b o r saae, a t det B rudehus brand.

H a n bad oS vare tilrede

Og hange hannem op fo r hanS P ig e paastand Tildode gik han med G lade.

D a H a a g e n HanS B ro d é r fik det spurgt.

H an svor han skulde det havne.

S o m jeg havde ved HanS B roder g jo rt.

H a n fik dertil god Evne.

D e komme om en Morgenstund A lle med M a j bekladre.

S o m det havde varet ben grsnne Lund.

D e fast t il Gaarden trade.

D a kom den V a g te r og raabto saa.

H a n bad mig snart opstande:

" J e g seer en S k o v t i l Gaarden gaah Je g m is n . v i stad-S i Vaaube."

(18)

-

Harald Hildetand,

som i det 8de Aarhundrede efrec C h r i s t i Fsdsel alksaa nu over fo r tusinde A a r siden var Konge i D a n m a rk, vandt ikke allenesie alle de Lande tilbage, som lcrnge hav.de vcrret affaldne fra R ig e t, men gjorde ogsaa Erobringer i Tydjlkland, Frankcrig og Engel-

land.

D a H a r a l d havde tvunget alle omliggende Lande og Fyrster, sad han 52 A a r i god R olighed.

M e n paa det at han« K rigsm and ilkulde ikke fordcrr- veS af for mange gode og orkeSlsse D a g e , holdt han dem Kjeempere i sin G a a rd , a f hvilke de ved idelig Avelse skulde lcrre mandig Jd rc rt og Hofvcrrk. N ogle . a f dem vare saa svede og udlcrrte i F-rgtekunst, at de kunde hugge Ojnebrynene af hinanden, Ansigtet lstlkadt. M e n dersom Nogen blunkede ved saadanne H u g , da maatte han strax rominc Kongens G aard.

H a r a l d var gammel og affcrgs da der opkom Fejde imellem ham og hans Sostersen R i n g , Konge i S v e rrig . D e udrustede sig lange vaa begge S id e r a f al M a g t og msdtes paa Brovallehede i S v e rrig .

H er lode de lyde Basuner og H o rn .

D e sloqe hverandre som D ouder flaae K o rn . D e r gaves et S k ra a l oq D ulde- ved.

N e t som ar Himmelen ffulde falde ned.

E n R oq der ov mod Himmelen stod As S ro v og Hede oz M andeblod.

(19)

S a a Ssd der D lo d oppaa den M a rk , S o m det havde varet en Flod vel stsrk.

Him m elen kunde man nrppelig sce ,

F o r S te n og P ile , saa lykke floj de.

Enden paa denne gruelige S t r id var, at de D a n ffe les er stort N ederlag, og Kong H a r a l d satte Li«

vet til.

E l N t . U d i K o n g S n i e s T id v a r, siger S a x o , den store D y r tid , som man veed endnu af at sige paa denne D a g . T h i Jorden gav ikke sin aarlige og scrdvanlige Grode af sig for det utjmelige V jr lig t S k y ld . D a , paa det at Kongen kunde i nogen M aadc fo r >-ilde og bvdffe ken haardc T id , bed han over alt R i«

get, at In g e n ffulde fordriste sig t il at sindes i nogen Drukkenskab. H an afffaffede alle G ild e r og Gja-ste«

bud, og formeente at brygge A l af K ornet saa loenge denne D y r tid stod paa. Saaledes vilde han fore­

bygge den almindelige stemme Drukkenffabescrdvane, som allerede dengang i hans T id havde taaet over«

haand. D a ffcke det at en uforlVammek D ranker opfandt det letfcrrdige P a a fu n d , ar saasom Kongen havde forbudet at drikke sig drukken, sebede han G lle t ind med Skeer, og da dette ogsaa blev ham formeent, bledte han B re d ud i A llc t, og aad sig saaledes en R u s t il.

Gorm den Gamle

var, ife lg e S a x o , en

(20)

klog og forstandig Herre. Under hans Regjering levede en Dans?

ved N a vn T h o r k i l d A d e l f a r , som S a xo har en lang Fortcrlling om, der synes at vise, ar han har gjort en Rejse t il Tydskland eller noget andet christnet Land, for at undersoge den ny La-re, som ncrrmede sig Norden. T ro lig t, at han og Kongen har varet enige i, gjerne at ville have Lhristendommcn offentlig in d fo rt i R iq e t, men .al de har fundet Modstand af de S to re ved H offet, og af de hedenske Prcrster. A f denA ar- sag fik man i den Anledning ikke andet end et G lim t af Christendom at see, der strax forsvandt.

Gottri'kellerGodefrid

forke K r ig med Kejser C a r l den store i Anledning af dennes K rige med Sachlerne, og anlagde ved denne Lejlighed en V o ld tvertS over Landet fra Ostersoen af og r il Vesterhavet, langs med Ciderens nordre B re d , hvilken Skrem alle­

rede den T id var Grcrndsen im el­

lem Danm ark og Tydjkland.

Denne Kong G o t t r i k s S o n ff'al den beromte H o l g c r D a n s k c have v.-rret, som var en af de navnkundigste Helre ved Kejser C a r l s H o f. H ans Utallige B e d ri'tc r og M anddom sgjcrningcr skrives der om i mange B eger, og man har ogsaa en K jcrm pe-.

(21)

vise hvorledes han vandt S e je r a f den lede B u r - m a n d . E fte r gammel Ammestuesnak e r H o l g e r D a n s k e ikke rig tig ded, men ligger i D vale i en H e j i J y lla n d ; og, naar forst D anm ark er sin Undergang saa ncrr, at Tyrken vander sin H eft i V ib o rg S o , s?al han pludselig komme frem t il Landets Frelse.

Regner Lodbrog. Han

tndfsreS i Rimkroiiiken saaledes talende:

Lykken hun maa vel llgneS ved G la r, H vo derpaa agter han vorder det va r.

A r naar den ffinner allerklarest N riste r den gjerue allcrsnarest.

D e r var en Konge i Sveriges Land, U di min T id , H e r o d hed h a n ;

H an havde en D a tte r hun var bold.

H a n frygtede. Nogen »kulde gjsre hende V o ld ^ T h i lod han fode to Orme o v;

D e aade hver D a g en Oxekrop.

D em lod han'satte fo r hendes D y r , A t der ffulde In g e n indkomme, fo r

End han kunde faae hans M in d e d e rtil.

D a Ormene vare saa store i K ro v ,

D a angrede ham at have fsdt dem op.

H an raddes fo r sig og al sit Land, A t de skulde dråbe dem hver M a n d . T h i lod han alm indelig tilsige saa.

A t den M a n d ffulde hans D a tte r faae.

S o m samme Orme kunde staae ihjel, O g frelse hannem a f den Angest vel.

(22)

T h i soer jeg did paa en god R o ri,

6 m jeg maatre faae den J o m fru jkjsn.

J e g gik der ud udi en A a,

Je g tod mine Kloeder der fryse saa, Ac de vare som et H a rn iff klart,

S a a ssgte jeg Ormene med en F a r t;

M e d S kjo ld e t fljarm ede jeg fo r deres Tand, M ed Is e n fo r Edder, jeg det ej fandt.

S a a fik jeg flaget de Orme tilb o d . O g frelste saa Kongen a f sin N s d ; J e g vandt den J o m fru faver og fin . O g fik hende saa t il D ro n n in g m in.

D a jeg kom op udaf den Aa, Og Kongen mine K lader saae.

A t de hangde saa klatted' om m ig.

D a spurde han ad og gjorde deraf Legr H vo er den Lodbrog hisset ganer.

H an er saa klattet som et Faar?

H e r a f kaldtes jeg siden L o d b r o g .

M a n har ogsaa en Kjcrm pevifr VM H ie flrie v S drabelige Fcerd, hvoraf det ferste V e rs lyder saaledeS

V i buaged' med Kaarde, D e r Ormen hin snare

Jeg overvandt I SvervigS "ånde.

O g T h o r e forsande G ik mig ttlhaand.

J e g hende v»rd tykte A t rage i Favn.

S a a vide ganer R ygte A f L o d b r o g S N a v n .

» .

(23)

Gorm den Gamle, af

Nogle kaldet dkN G r U M M e . Christendommen, som var be­

gyndt at udbredes i D anm ark, sogde han af al M a g t at lcegge H ind rin ge r ivejen for. H an ned- brod en K irke , som var opbygt i S le s v ig , og fremdrog det gamle HedenskabsgalneAfguderie. Og uagtet han var en statelig hoj og anseelig Person af fin udvortes Skikkelse, saa bedrev ,

han dog alligevel intet M a n d e lig t t il R igets Bedste.

H a n lod sig neje med hvad han forefandt for sig, og gjorde ingen F lid at indvinde t il K ro n e n , hvad hende var frataget og rovet, som andre årlige Konger ellers plejede at gjore.

H ans D ro n n in g var den snilde og forstandige T b y r e D a n n e b o d , hvilket v il sige de Danskes Trost og T ilflu g t. H u n tog D e l i Regjeringen under ^

sin S o n

Harald Vlaatand.

Ligesom denne hans M oder med Vaaben og Herreskjold havde fo r­

jaget de S v e n d e af Skaanc, som de plagede med S k a t og Tynge, saa tcrnkte hun nu ved sig selv, hvorledes hun kunde snildeligen finde et M id d e l til at forbyde de Tydske paa den anden S id e , ar de ikke skulde falde ind i J y lla n d , naar dem selv lystede. T h i lod hun fuldfore den a f

(24)

K o n g G o t t r i k begyndte V o ld fra Asterfoen t i l Vesterhavet, som blev kaldet D a n n e v i r k e , og som med alle sine Standser blev fcrrdig paa z A a r. D e tte Dannevirke har en D ig te r lignet ved et Led, hvormed man hegnede for den danske M a rk eller V a n g e , og synger saaledes:

D a n m a rk , dejligst V a n g og V ange , Lukt med B olgen blaa,

H v o r de vakkre danske D renge K an i Leding gaae

M o d de T y b ffe , S la v e r , Vender, H v o r ryan dem paa Tog hensender;

Een T in g mangler — fo r den Have Ledet er aflave.

* * * '

D e lte t a f GndS Forsyn hegner, Vcerger fleste Land,

H vad man under D anm ark regner, N oder Vcern a f V and.

In g e n Nabo som v il vinde,

T s r paa D anm ark gaae iblinde.

Fik v i Ledet h»n«t tilre tte . Landet skulde v i trtte .

T y r e ' D a n n e b o d hjalp t i l at H a r a l d antog den christeliqe T r o , og fra den T id ar har stden alle danske Konger vcrrct christne. H an forlod Lejre, og floq sin B o lig op i Roeokilde, som nu blev Konge- restdents. D a hans M oder dode, lod han hende be­

grave paa M arken ved S id e n af hendes M a n d G o r m ved J e llin g e , ikke langt fra V e jle i J y lla n d , hvor man endnu paa denne D a g seer ten K irke imellem disse tvende Brgravelfeshoje. D e i Bautastenene udgravede eervcrrdige N u n e r, paa det gamle M a a l, forevige dem Kongepars M in d e .

D a

(25)

Svend kalder Tveskjoeg,

is sil kleftede Skjceg. H an var n S o n af H a ra ld . H an for- re mange K rig e . Allerforst med Iom sborgerne. som tre Gange toge ham fangen, og fra hvilke han de to forsteGange maatte los- kjebe sig med dobbelt saa meget G u ld , som han selv vejede. M en tredie Gang var R igets F o rfa t­

ning ikke istand, t il at udrede denne Losning, hvor- fore da de dansse Fruentimmere samlede deres G u ld smykker og Juve ler, og loskjobte Kongen. T i l B e ­ lemring for denne adle H andling forordnede Kongen, at Sostrene herefter ssulde arve halvt mod deres B ro -, dre, da de tilfo rn I n t e t arvede. Denne Forordning er siden in dfort i vore dansse Love, og staaer endnu ved M a g t. Derncrst forte han en ulykkelig K rig mod Kong E r i k den S e j e r r i g e af S v e rrig . S v e n d blev overvunden og maatte stygte t il S kotland, hvor Han fandt Undscetning. Denne M odgang ansaae han fo r en S t r a f for sit Frafald fra Christendvmmen, og lod sig paa ny dobe. Endelig foretog han det blodige T og paa Engelland, kom 994 med en ta lrig Armec fox London , og sarre I l d paa S taden. D e Dansse strejfede siden omkring der i Landet, og roge grum t afstcd med M o rd og B r a n d , in d til A r r >o>4, da Kongen blev drcebr af en engels P a tr io t, under den Helgen S t . Edmunds Gestalt, som han havde bespot­

ler. Han blev bisar i P o rk , fort derfra t il D anm ark, og ligger begraven i Roeskilde.

(26)

Knud den S to re , S o end 6

S e n . E n af de mcegtigste K o nge r, som nogen­

sinde har sidder paa den danske Throne. Om ham heder del i

R im ene:

D a jeg fik Danm arks S p ire i Haand, Og siulde styre det R ige,

D a holdt jeg samme som en M a n d . Faa Konger kan kaldes m in Lige.

K irk e r og Klostre dem havde jeg k jr r . Jeg dem forbedrcd' og bygde.

O g deres Personer fjern og n a r Berigede jeg og berrygde.

T h i gav mig G ud den Lykke igjen.

A t jeg monne Tydsiland vinde.

Og Sverrig og Norge foruden Meen Han gav mig sammefinde.

M e d tufinde Skibe jeg t i l Engelland soer F o r dette R ige ak tvinge.

O g naaede ved denne Flodr stor D em under D a n m a rk at bringe.

Svend Estritsson'

en S e n af E s t r i t , K n u d den S to re s Soster, som var g ift med - en fornem Herre navnlist U l f.

Han var en stod Konge, som for­

fremmede R ig e t ved Agerdyrk­

n in g , H andel, Love, og gode Scrdcr. H an var den ferste a f vore Konger, som lod sig krone, hvilket skete i Lund i Skaane,

(27)

hvilket dengang og l«nge efter horte med t il D anm ark.

M a n kalder ham Kongefadcren, fordi han var Fader t i l fem dansse K o n g rr. H an gjorte nem lig, med Fok­

kers Samtykke, den A n o rd n in g , at den crldste af hans efterlevende S o n n cr ssulde regjere, en efter anden, saa lange der var nogen af dem. Jsolge heraf kom fem af hans S o n n e r t il Regjeringen efter hinanden.

S v e n d dode A a r 1076, og ligger begraven iR oeS - k ilte K irke. — S v e n d s Efterfolgcre vare da:

1

) H arald,

hans oeldste S o n , en fredelssende og gudfryg- tig H e rre . H an anordnede, at A l ­ m indinger, som de S to re habde

tilvendt sig N y tte n af, ssulde v«re falledS for hver M a n d .

2

) Knud denHelllge,

undertvang Esihland, C urland, og Preussen, og agtede at erobre Engelland, som nogle fremfarne Konger havde regjeret over. M e n da han vilde tvinge Alm uen t il at give de Gejstlige Tiende, og tillige paalagde dem haardeStraffeboder for deres M odtvillig he d da Toget ssulde gaae for sig t il Engelland, gjorde de O pror, og drcrbte Kongen i S t.A lb a u iK ir k e i Odense A a r 1286.

(28)

2 Z

Z)

OlufHnnger,

saa-

ledes kaldck af ve« H unger som in d tra f i hans RegjeringSkid, hvorom det heder i R im kro n i- ken:

D y r tid de Danske havde syv A a r D a jeg deres Konge va r.

Om Vaaren og Som m eren va r Tyrke vel stor.

A r lidet kunde K ornet vore paa J o r d . O m Hosten kom der meget V a n d ,

D r kunde ej binde deres K o rn i D aand.

D e roede og srgled' i Eger og T ru g , O g Axene skaare as B y g og R u g , O g torred' i Ovne og lavede G rs d ,

F o rd i det ej duede meget t i l B r o d . M a n g e sloge hinanden tilbod

F o r U rte r og Nodder a f Hungers N s d . I andre Lande der trin d t omkring

Havde A lle nok baade L M a rk og D in g . D e r Jertegn og den P la ge og N o d

O ver D a n m a rk gik fo r m in DroderS D s d . O m Ju le a fte n det syvende A a r,

S o m jeg da deres Konge va r.

D a havde jeg ej uden Leve (o: B r o d ) tr e ; T h i var mig i m it H je rte Vee.

J e g satte mig ned med Haand under K in d , O g bad t i l G ud af H jerte og S in d ,

A t hasl skulde kaste m ig Hevnen paa.

Og over m it Folk m isunde sig saa.

V orherre han horte m in D o n saa bradr.

Jeg blev der dod den samme N a t.

(29)

4)

Erik Ejegod.

Under

denne Konge in d tra f igjen meget frugtbare A aringer, og Levnets«

midter vare meget let Kiob. I cl S la g s R a s e ri, som S axo v il

»orklarc af en M usikants fo rtry l­

lende Strengeleg, begikKongen, som ellers havde et godt G em yt, et M o rd . F o r at forsone denne B rede besluttede han og foretog sia en Pillegrim srejse t il det hellige Land, for at gjore B o d de Steder hvor C h r i s t u s , Verdens Forsoner, havde lid t P in e og D o d . HanS D ro n n in g B o th ild e , som fulare ham paa Reisen, dede i Jerusalem ; han selv blev syg og dsde paa den H Cypern A a r i r o z . H an efterlod sig, foruden en D a tte r, R agnhild, trende

S s n n e r: K nud, E rik , og H arald.

H 5 ) N l k l s. H an fsrte K r ig med den svenske Kong S v e rk e r.

S in Broderson, K n u d L a v a r d kalder, gjorde han t il H ertug i S le s v ig , for at forsvare G ra n d - z ferne imod Venderne, som i den 1 T id med P lyndren og Roven me- I get skadedeRiget. Denne K n u d I blev meget almindcligcn afholdt, hvorover Kong N i e l s ' s S o n M a g n u s frygtede for, at naar Thronen engang blev ledig, kunde K n u d vare den lige saa nar som han.

H ..n lagde derfor ondeRaad op mod sinFrende, som var troskyldig og ikke dromte om Noget mindre end

(30)

om Forreederi. 2 Harrested S ko v nærved Ringsted i S je lla n d havde M a g n u S Nogle ffju lte , som vare i Ledtog med ham . og her satte han Hertug K n u d S tevne, som om han havde nogle vigtige T in g at af«

gjore med ham. K n u d indfandt stg saa godt som ubevcrbnet og havde blot et P a r Drabanters med stg.

D a han kom, og seer at Bevcebnede springe frem a f B u d e n e , sporger han: hvad disse havde istnde.

M a g n u s gav da t il G jensvar: V i ville nu skifte R ig e t, og lodde om, hvem der skal arve det efter m in Fader. K n u d meente at det var endnu ikke T id at handle om den S a g , og han onstkcde, at Kongen endnu maatte leve i mange A a r. M en i det samme sprang M a g n u s t il og klovede hans Hoved, og t i l ­ lige blev hans Legeme mishandlet a f de andre Forrcr- dere. K n u d kunde have undgaaet denne Ulykke, om han havde ville t troe den ham ved hans Udrejse t i l S tedet givne Advarsel. E n S anger, som havde en­

ten Anelse eller et N y s om de S n a re r, som vare op­

stillede for ham, sang med en betydningsfuld Stem m e den gamle S a n g om Frendemord, hvori Færgemanden ikke v il stene H e lt Haagen over S u n d e t, men siger:

J e g forer D ig ikke over det S u n d A lt for D ik G u ld saa r s d ;

Kom m er D » t i l HvenildS Land,

D a bliver D u flagen tilbod, o. s. v.

K n u d s lumske D ra b vakte stor Harme imod Kong N i e l s , som A lle troede havde D e l i M o rd e r, og som paa G run d heraf siden blev drcrbt i S le s v ig a f Gildebrodrene, A a r r >35, efter 28 AarS Rcgje«

rin g . M a g n u s , hans S o n , faldt for ham i S la ­ get

ved

Fodvig

mod Erik Ej

eg

ods Sen E r i k .

(31)

E rik Emund,

E r i k

E j e g o d e S o n , handlede me«

get tyranisk: han lod sin B ro d e r H a r a l d halshugge, og dennes S sn ner (paa een ncer, O lu f, som lykkelig undslap i Fruentim m er- klcrder) drukne i Soen ved S le s ­ vig. H an haandthorvcdcnojeRet- fcrrdighed, sad selv som Dom m er paa Tingstederne, skaanedeikkede S to re , men paadrog sig og derfor disses Had, som end­

og gik saa v id t, at da han en D a g sad paa Hvedings Herredsting ved R ide, blev han forraders? overfalden og drabt af en syds? Herremand ved N a vn S o rtep lou g, A a r n z 7 , og ligger begraven i R ibe D om kirke.

E rik Lam,

E r i k E j e ­ g o d s D a tte rso n , var kun a f umådelige Egenskaber, og fik paa G ru n d af sin Eenfoldighed det T iln a v n L a m . Haarde U ro­

ligheder og K r ig vaktes i Landet af hin O lu f H a ra ld s s o n , som under Forsolgelsen a f E r i k E m u n d var undflyet i Q vinde- klader, og h id til havde opholdt sig i N orge og S v e rr ig , men nu paastod sine R e ttig ­ heder. D o g lykkedes det omsider E r i k , at overvinde og dråbe O l u f . Han foretog sig siden et kun lidet a rcfu ld t Tog mod Venderne; blev dcrpaa kjed af Re«

gjeringen, og gav sig som M u llk ind i S t . K nuds

(32)

Kloster i Odense, hvor han strax derpaa dode, A a r V a s d e m a r , med T iln a v n

den Store,

K n u d Lavards S o n , blev omsider ene Konge

i D a nm ark, efterår han i nogle A a r havde maatter dele Landene med tvende A n d re , som ogsaa paastode ar have Arveret t il R i ­ ger. D en ene var K n u d , S o n

a fP rin d S M a g n u s , og den anden S v e n d , S o n af E rik E m und.

E fte r en halv S n e s A a rs indvortes S p lid og S t r id imellem disse tre jevnsidcs Konger, som snart forte K r ig og snart sluttede Fred med hinanden, endres F o r­

virringen omsider saalcdes: Paa et Gjeestel-ud i R os­

kilde overfaldt S v e n d lumskelig sine Medregcurere.

K n u d rilsatte Livet. V a l d e m a r undkom og begav sig t il J y lla n d . H er samlede han en Armee og modte S ve nd paa Grarchcden vedV ibora. H e r tabte S vend et Hovedflag og satte Livet t il. A f Stedet hvor delte fo r ham ulykkelige S la g blev h o ld t, ftk han T iln a v n S v e n d G ra te . — Under de indvortes K rig e var R i ­ get tillige meget bleven odelagt afVenderne, det er dem

som beboede de pommerske og meklenborgske Kyster, og endnu vare Hedninger. H v o r ussel Tilstanden var, kan man skjsnne af den S k ild rin g man bar af S a xo , der levede gan.'ke noer ved den T id . " U d i disse A a r og Dage — siger S a ro — fik Vendernes S o re v e ri saa stor overhaand paa Danm arks S tro m m e , at den bedste P a rt a f Lander blev saa godt som aldeles ode­

(33)

lagt og fordervet. D e n ganske ostre K a n t fra Vend«

syssel in d til Ejderen blev saa ynkcligen medfaren, at der fandtes hverken i Kjebstcrderne eller paa Land­

bygden Nogen som torde tryggeligen bygge og boe el­

ler ssge sin Næring og B je rittg . Den fendre og estre Park af S jelland laae ede under Fcrfod, uden hvad S srevcrnc selv bygde og besaaede. Fynboerne havde ikke meget bedre K aar. M e n Falstringerne, efter de­

res Lands S torhed og V ilk a a r, vcrrgede sig mandeligst a f alle de dansse O c r. Enten dagtingede de Sors«

verne fra sig med det G ode, eller de stoge dem vcrlde«

ligen fra sig med M o d og M anddom , og vilde for ingen T in g lade sig uddrives eller tvinges under Træ l­

doms Aag og aarlig S k a t, hvilket Lollandsfarerne til- i st«dte og lode sig paalergge, og det uagtet deres Land

er videre begreben end Falster. D e andre smaa O er vare aldeles ode."

V ed disse vendiske Sorsveres, disse for D anm ark saa farlige Naboers Undertrykkelse og Omvendelse t i l Christendommen blev V a l d e m a r en a f Danm arks nyttigste og prisværdigste Rcgentere. H an var en snild og tapper Hcerforer, og han gav adssillige gode Love. Han befcestede Danevirke paany, og anlagde S txd e rn e K allundborg, Korsor, og N yb o rg . Ved alle sine saavel Freds- som K rigsbedrifter blev Kongen understottet af sin V en Erkebissop Absalon eller Axel, der ikke alene var Sjoclen iKongenS Naadsforsamling, men ogsaa var en udmcerket duelig Feltherre. Denne M a n d , som var en a f de dueligste M in is tre som nogen danss Konge nogentid har havt, anlagde i r 6 g , paa i en H elm ved K j s b e n h a v n , som dengang blot var

(34)

2 9

/

i

-i

» »

er FijVerleje som Kongen havde skjcrnket ham, den faste V o rg Axelhus t il Forsvar mod Sorovcrne. Terre var det celdsteKjobenhavnsSlot, og fra den T id reg­

ner man Stavens forste Opkomst.

'F o r ar forebygge de strdvanlige Uroligheder naar Tronen blev ledig, formanede V a l d e m a r S t a n ­ derne t il at vcrlge hane S o n K n u d r il Konge cg M ed­

regent i hans levende Live, og lod ham derpaa krone.

V a l d e m a r dode paa V ordingborg S lo t i r 8a.

Knud den sjette,

V a l­

demars S o n , forte er lykkeligt R egim ent, fredeligt hjemme og scjcrrigt ude, altsammen vedHjclp af den fortraffelige B if f o p Absa­

lon, og af stn B ro d e r V a ld e m a r, H ertug i S le s v ig .

navn af S c j e r . ham R yggen, og

Valdemar den anden,

blev Konge A a r , so«, da han- B ro d e r Kong K n u d dode uden al efrer'ade sta S onner. H a u var en as de mcrariqste og mest anseete K onger, D a n m irk har havr, og da han h-ivdeHeld nok t il ak gjsre E robrinaer i P o m ­ mern, Mekienborg, Li't.'and,

Est­

land, og C u rla n d , fik han T il- M en da Lykken dog tilfidst vendte de steste E robringer gik forloren,

(35)

dode han dog sejerlss. H ans Uheld begyndte med, ar da han krat af Jagten lqae om N atten og sov i sit T e lt, paa Lyo vedFaaborg i F ycn , blev han paa en underfundig Maade taget tilfange af en Greve a f S c h w c rin , som holdt ham tre A a r i Fangsel. D a han omsider imod en stor S u m Lesepenge kom paa f r i Fod, sogde hau vel at vinde nogle af de Lande tilbage, som havde sat sig i Frihed, men han udrettede In te t.

D en sidste D e l af sin Levetid opofrede han t il fredelige Jdratker, og under ham udkom de fortraffe-

ligste Love, hvis M age man neppe finder i andre Lande ! fra den T id . H an dode A a r 124«.

H an var tvende Gange g if t ; forst med D a g m a r, en bobmistl'Prindseese, og siden m e d B c rn g je rd , en portugisii?. D en forste var almindelig afholdt for sin D y d og Skjonhed. D e t heder om hende i V ise n :

D e r var stor G lede over al D a n m a rk , Ak D a g m a r var kommen tilla n d e ;

D a levede i Fred baade B o rg e r og Bonde, Uden S k a t oq BlovvenningS Vaande.

M o d B erng j erd var Stem ningen ganske ander«

ledes. H u n fikal have forledet Konaen til at bebyrde Undersaaiterne med nogle runge Paalcrg. M a n sang derfor om hende:

N u ligger D e r n g j e r d i evig U ro,

Endnu haver Bonden baade Hege og Ho.

S a a ilde horer B e r n g j e r d e Rvare oq N a v n , S a a lider var hun paa menig M a n d s G a vn .

M e d B e r n g je r d avlede V a ld e m a r tre S o rt­

n e r, E r i k , A b e l og C h r i s t o p h e r , der siden kom t il Regjeringen, den ene efter den anden, og i

(36)

i >

l

S in d e la v synes mere at have flcrgtet Moderen paa end Faderen.

Erik Plovpenninq.

H an indfores i Rimkroniken saa- ledes fortællende sin S kjebne:

Z ri A a r holdt jeg med Abel K r ig , V ore Lande lagde v i ode,

S a a mangen M a n d da sioges deri.

Derved maakte H je rte t blsde.

D e Lande, vor Fader med Herreskjold Havde vundet med Hader og TEre, D e fingr over os nu M a g t og V o ld , Deres S r o t maakte v i da bare.

M i n B rodér mig fanged' med Falsk og S v ig , Og satte i B o je r og L å n te ;

S a a lod han hugge Hovedet a f m ig, , I S lie n lod han m ig sanke.

T ilna vnet P l o v p e n n i n g sik E r ik af en S k a t, som han, da han var i T rang for Penge, saae sig nedt kil at lcrgge paa hver P lo v .

U h e i . E fte r halvandet AarS Regjering omkom han 1252 i en S t r id med Friserne, som boede i det Slesvigske.

C h r i s t o p h e r / den tredie B ro d e r, levede i

(37)

S p lid og Uenighed med den i te Dage saa msgtige G ejstlig­

hed. i 2 § 9 blev han ved G if t taget af D a g e , og man har en gejstlig M a n d navnlig A r n fast mistcrnkt for at have foranstal­

tet dette M o rd .

Erik kalder Glipvinq,

fordi han glippede med Ajnene, blev, efter nogen Modstand a f I Gejstligheden, endelig antaget

^ og kroner t il Konge efter sin Fader Kong C h r i s t o p h e r . Under hans Regjerinq blev Lander ode- lagt af Rygcns Fyrste, af de hol«

stenne Herrer, og af den norske Konae. D e Norske gjorde ad­

skillige Gange In d fa ld sier i R ig e t, hvor de udplyn­

drede Horsens, Kallnndborg og flere Steder, saa at D anm arks Forfatning D i g for D a g forvcrrredea.

H e rtil bidrog ogsaa a lfe n s indvortes Uroligheder.

B la n d t andet kom dcr Misforstaaelse imellem Kongen og R igets M arsk S k i a A n d e rse n , hvis H ustru K o ngen, i M andens Fraværelse i K r ig , skal have

bolet med. S o m det heder i den gamle V is e :

M a ri? S t l q ha» ndaf Landet soer.

H an vandt baadr.»o-eder og L E '« : Hjemme sidder Kongen H e rr E r t k ,

H a n lotte r hans Hierlen« K je re .

(38)

S k i g gsorde n« P a r ti med andre misforneiede Undcrsaattcr, og en Sammenroktelse fandt -Kked mod Kongens Liv. E n Gang da Kongen, troet af Jagten, lagde sig t il at sove i en aaben Lade i Findcrup B n ved V ib o rg , og han medFolge laae i den dybeste S o vn , indkom i Laden masqverte Personer, som myrdede Kongen med mange dodeligc Hug og S t ik . S aale- des var denne Regent den fjerde dansse Konge i R ad, som i kortere T id end et balvt Aarhundrcde paa en voldsom M rade kom af Dage. E r i k G l i p p i n g S , D ra b ssete A a r 1 286.

E r i k M e n v e d , en S o n af E r i k G l i p p i n g . D a de i Danm ark fredles>em'eKonge- mordere flygtede t il Norge og oer fandt Bessytk.lse, gav dette Anledning t il en la n g v r r ir K r ig , mellem beggeR'gerne. D a ud- plyndredcs Amager, Hvecn, en stor D e l af S jelland, Langeland, Lolland, Fyn og J y lla n d , og mangeKjobstceder lagdes i Asse. DenneKonge havde ellers adssillige priselige Egenssaber, og gav nogle gode Love. M e n han var en sier Husholder, pant­

satte et Landssab efter det andet, og dode, overvældet af G jeld, A a r 1 3 1 9 . H an ligger begraven i R in g ­

sted, hvor man endnu seer hans G ravm inde.

C h r i s t o p h e r d e n a n d e n , en B re d e r a f E r i k M e n v e d , blev, efter dennes D od, som ingen Sonner efterlod sig, af Ståenderne valgt r il

(39)

'Z 4

Konge. H ans Regjering var ! uden Lige flet og uheldig. I Rimkroniken florister han saale- des fln B re d e :

Jeg kun der nu fuld vel forstaae,

I h v o r eu M a n d sig vender, ^ D a v il det hannem gierne saa gaae, i

M a n harnder alr som man trender.

T h i jeg tog mig saa ondt et S in d — Desvcerie, at jeg saa gjorde —

P aa Netvished jeg lagde ej V i n d ; D e t kjsrre hver den som korde.

Jeg lagde Ridderskaber mig imod.

D e t kom mig lidet rilbaade.

Almuen deslige beskatte lod S a a meget over sin Maade.

T h i vare de alle mod mig Lgjen I alle de Maade de kunde.

D e gjorde m ig baade Skade og Meen, Lidt G odt de deraf vunde.

N e j, det de vandt var Landets O plosning, da de bedste D ele af R iget stykkedes uv t il Fremmede og t il nogle a f de mcrgrigste blandt Adelen. Ved hansD ed r z z z var Tilstanden saaleves, at Danm ark havde mister Rygen for bestandig. Skanne Halland og B l.'k n ig var i de Svenskes HreUder. G rev G e e r r as Holsten besad Jylla n d og Fyn, og G rev J o h a n S jelland og Lolland. Kongen selv ejede paa Sidstningen kun

Estland og et Stykke a f Lolland.

V a l d e m a r d e n f je r d e , A f t e r d a q , sam.

lede, da.han iz -z v var blevei, val.tt kil Konge, atter det adspredte Danm ark. I de ser A a r som nilaie paa . lkerS D sd var der »ruet R ige og ingen Rcgje-

(40)

rin g . D e holstenske Grever sk l- lede og valkede som de . ild<>. G r. v G e r t ister, som besad M o d og Kloglkab og havde Lykken med sig, blev kilstdst saa stor en Landeplage for R ig e r, at den jydske A dels­

mand N ie ls Ebbesen med noale faa Mcrnd overfaldt og drabte ham i Randers. Denne Daad er besungen i adskillige M inde- gvad, as hvilke et begynder saaledes:

N i e l s E b b e s e n sukker med S o rg i S in d Og Haand paa K in d ,

H an ssrqrr i N -rtte r og D a g e ;

T h i D ant? han v a r , og hans Fædreneland B le v blodig ubsiiet a f grusom T y ra n .

G re v G c e r k var de Dannem rndS Plage.

Og i den gamleKjcrmpevise forekommer svigende T r« k :

N i e l s E b b e sen qjrsied' sig en K l-e rlin g , H un havde ikke »den ko Leve,

D e t ene gav hun N i e l s E b b e sen.

H an siog ben kullede Greve.

V a l d e m a r bragde, som sagt, det forfaldne D anm ark igjen pilasode, og, for at opnaae dette A je- med, betjente han sig af Klogskab og List, af Penge og Bestikkelser, af M o d og M a g t, ko rts a g t, baade af lovlige og ulovlige M id le r.

I hans T id in d tra f i disse nordiske Lande den saa kaldte sorte D od, en Pest, som var saa odelcrg- gende, at sammesteds dedc i B yerne nrrstcn alle Folk

ud, og Gaarde og Huse stod sde.

Denne for Landet saarc nyttige Konge dsde 1575 e z

(41)

og ligger begraven i S o ro . M e d ham uddode den manoligc Linie af der fra S v e n d E s t r i t son ned- stammende danske Kongehus.

M n r g r e t e , D a tte r af V a l d e m a r , var i sin Faders

levende Live bleven g ift med H a g e n , Konge i Norge og A r v i n g t il S v c r r ig . Ved ham havde hun en S e n , O l u f , som hun fik Stcrndcrne i Danm ark t il at veelge t il Konge under M o ­

derens Formynderskab. Ved sin M ands Kong H a g e n s D od og sin S o n s Kong O l u f s Tronbestigelse i Norge lz 8 2 saae hun nu allerede Grunden lagt for sin Faders P la n t i l de tre nordiske R ige rs Forening.

E fte r O l u f s tidlige D o d , I Z 8 7, vidste hvu snildelig at formaac Stcrndcrne i begge Rigerne t il at vcrlge sig t il rcgjerende D ro n n in g . M ed den sven­

ske Konge A l b e r t forte hun K r ig , og fik ham ved sin General I v e r L y k k e tager kil Fange. D ervaa valgte de Svenske hende ogsaa til D ro n n in g , og hun forstod saaledes at spil'e sit K o r t , at hendes Soster- datterson Hertug E r i k af Pommern blev, paaRias«

dagen i Calmar iZ y ? , af Svenske Norske og Danske antaget t il hendes Tronsolger, og det veoioaes, at disse tre nordiske R ig e r skulde evia v'ere uadskillelige.

Endelig dode denne store Regentinde i Aaret r g l L , og ligger begravet i Roeskilde.

E r i k g f P o m N l e r n rcgjcrede, som sagt,

(42)

fra iZ 9 7 t i l 1472 i Forening m e d M a rg re te , og siven alene, men blev omsider forhadt, saa- som han altfor meget ynvcde sine lybske Landsmand, hvorfor og de Svenske satte sig op imoo ham, 'o g valgte C a r l K n u d s e n t il Rigsforstander, og de Danske og Norske recnt afsatte ham fra R ig e t, A a r 14 39, og valgte hans Sosterson C h r i s t o p h e r af B a yern til Konge.

E r i k var ligegyldig ved A l t , bortssrre Rigers bedste Klenodier, blev siddende paa-AenG ulland, og snur­

rede sig af S e ro veri. Han dsede A a r 1459 i P om ­ mern , uden at efterlade sig Livsarvinger.

Christopher afBaycrn,

en Sosterson afben forrige Konge E r i k , valgtes af alle tre Rigerne t il Konge. Under ham var et vidr- udseende O pror i Jy lla n d af P o n ­ derne imod A del og Gejstlighed.

Derom udlrykkcrRimkronikcn sig stråledes:

1 Holland droge dr sammen ihob ' S o m dr vilde staae og bide.

H r - slog dcm a lir der ned igvob;

D e fingr baade Last og 2 ' ide.

2 Kjamp.visen desangaaende forekomme nogle . ogne Omstændigheder. '

F

(43)

Og fsrst da rsmte de M orsinger, Og saa de F vi radere a f T k y ; E fte r da stode de Vendelboer,

Og de vilde ikke flye.

* G *

E fte r sted' de adle Vendelboer, Oa de vilde ikke flve;

S a a bygged de dem en Vognborg, F or den lede de deres Liv.

S o m norsken alle Konger i Europa havde stadige Residenser, saa valgte C h r i s t o p h e r Kjsbenhavir d e rtil, naar han opholdt sig i Danm ark. E fter ben korte Regjermg af ni A a r dode han 1448.

Christian dcn forste,

cn S o n af en G rev D i d e r i c h i Oldenborg, og paa modreneSide nedstammende fra Kong E r i k G l i p p i n g , blev efter C h r i « st op her S D od valgt t il Konge 1 — D .n m a rk . D e Norske til- traadte omsider ogsaa dette V a lg , saa disse to R iger forbleve at vare forenede in d til vore Dage« D e Svenske derimod, som med Feje vare misfornojede med den Maadc hvorpaa ForeningSkongerne behand­

lede dem« valgte dem en egen Konge, og skjont de fra T id t il T id bleve overfaldte med K r ig af C h r i s t i a n den fo rfte og hans ro naste Eftermand, som bestandig . scgde med M a g t at bringe dem t il at fornye den cal- marste fo re n in g , blcve de dog ved at vare afspenstige.

Denne Konge var cn siet Husholder og manglede altid Penge. D a han derfor ikke kunde tidrede Ven S um m a

r

(44)

zs

I

k

I

r

t e k

»

z r

han havde lovet den skotsse Konge J a c o b den tredie i M e d g ift med sin D a tte r M a rg re te , pantsatte han hamHrke»lserne og Hetland, hvilke Lande siven aldrig ere blevne indlosie.

H an oprettede 1479 Universitetet i Kjsbenhavn, og dode 1481. Ligger begravet i Roskilde.

H a n s blev efter sin-Fader hyldet af de Danske og Norsse, og cftcrat have overvundet de Svenske, som havde valgt S ten S t u r e r il Rigsforstander, blev han 1497 ogsaa kronet til Konge i S v e rrig . A a r iz v o rykkede K o n g e n , i Forening med sin B ro d é r F r e d e r i k , som var H ertug i S le s v ig , i Februar Maaned med en meget stor M a g t imod Ditm arskerne, som var et fr i og uafhangigt Folk. Indbyggerne aabnede S lu se rn e , den dansse og holstensse H » r led er stort N ederlag, og Landet beholdt den G ang end«

nu sin Frihed. '

2 Visen heder det om de D ansse:

Og de vare atten Tusind M a n d stark.

D a de droge over D ig e r og M a r k ; M e n der de droge tilbage igjen.

H v o r fs r rede fire , der red nu Een.

D a dette Uheld rygtedes t il S v e r r ig , fa ld t det atter fra Foreningen, og S t e n S t u r e blev igjen Rigsforstander. Kong H a n S maatte nu fere K r ig paa ecngang med de Svenske, med Lybekkerne, og med misfornojede Norsse. D e sidstnavnte fik han

(45)

bragt kil Lydighed ved sin S e n P rin d s C h r i s t i a n , der var valgt t il hans Eftermand baade i Danmark

og Norge.

Kongen dede 1 5 , z og blev begravet i G raa- bredrc Kirke i Odense.

Christian den anden,

H a n s'4 S o n , vilde med M a g t tvinge det frafaldne S v e rrig t il Lydighed, lokkede t il den Ende de fornemste Svenske t il S tokholm , hvor han ynkelig lod dem henret­

te ; men gjorde herved kun O ndt v irrre , og forvoldte ved denne haarde M e d fa rt en evig A dskil­

lelse imellem begge Rigerne. D e Svenske gjorde nu en almindelig Opstand under G u s t a v V a s a s A n - fersel, og udjogc de Danske ganske af S v e rrig . I D anm ark selv havde C h r i s t i a n , som ia lt lod sig styre af et hollandsk Fruentimmer, ved N a vn S i g - b r i t , hvis D a tte r D y v e k e var hans M aitresse, gjort sin Regjermg forhadt. Og da han iseer efter hendes Naad sogde ak ydmyge Adelen, opsagde den jydske Adel ham, A a r >A2g, Lydighed, hvorpaa han flyede med sin hele Fam ilie t il Holland. Han landede kort derpacd med nogle K rig sfo lk i N o rg e , og blev derfra lokket t il Kjobenhavn, hvor han blev tagen t il Fange, og holdt i F o rva rin g , fsrst i 16 A a r i S o n - derborq, og siden i ro A a r i K a llundborg, in d til hans D od

1559.

H ans D ro n n in g

var

E l i s a b e t h , Keiser C a r l den f e m t e s Soster.

(46)

Frcdertk dcn forste,

B ro d e r til K o n g 'H a n s , var H ertug i S le s v ig og Holsten, da han l.5 rz af dcn jydsseAdel, som havde opsagt Kong C h r i ­ s t i a n Lydighed, blev kaldet t i l dcn dansse Throne, paa hvilken han og inden et AarS Forlob salte sig fast. Han indgik For- bnnd med Kongen af S v e rr ig , G u s t a v V a s a , og tilstod Lutheranerne fr i Religionsovclse. Under ham voxte den dansse Adels M a g t ril der hojeste. H an dede A a r , § z z .

Christian den tredie,

F r e d e r i k den forskes S o n , havde i Begyndelsen af sin Regje- ring store Uroligheder, iscrr med Lybckkerne, som begyndt-en hers«

tig K r ig mod D a n m a rk, under Paassud, at scrtte dcn fangne Kong C h ris tia n igjen paaThro- nen. Denne K rig kaldes alm in­

delig G revens Fejde, saasom C h r i s t o p h e r , Greve af O ldcnborg, havde A n fo r- selen af den lfiendligc K rig s h å r, og forvoldte store Odel-'ggclser i Landet. Omsider sik dog C h r i s t i a n overhaand over Fienden og Rebellerne, og bragte Fred og Rolighed tilbage igjen i R ig e t. Ogsaa fandt han stor Modstand as Bissoppcrne, som vilde have hans yngste B ro d é r J o h a n n e s paa Thronen ; dog tvang ha„ rilsidst disse og afsatte de Opscrtsige. H an

(47)

indfsrte med R igsstade rn es Samtykke den evange­

liske R eligion offentlig i R ig e t, og forbedrede Kjs«

benhavns Universitet. Han dodeAar ».5ZY, og har en prcrgtig Begravelse i Domkirken i Roskilde.

Frederik den anden,

C h r is tia n den t r e d i e s S o n , var aldrig saasnart kommen paa Thronen, forend han foretog sig, at undertvinge de oprorske D i t ­ marskere, hvilket og omsider efter

haardnakket Modstand lykkedes ham. Derpaa fulgte en syvaa- rig K r ig med den svenske Konge E r ik , baade tillands og tilvands, paa G ru n d a f de tre Kroner, som Hans Fader havde optager i del danske Vaaben. Denne K rig endtes ved Freden i S te ttin , A a r 15 70, hvorved S v e rrig fra ­ sagde sig ak R e t t il Norge, Skaane, Halland, B lc k in g og Hen G ulland, og Danm ark derimod paa sin S id e lod al Paastand paa S v e rrig fare. H an befcrstede K ro n b o rg , og dodeA ar i§ 8 8 .

Christian dcn fjerde,

F r e d e r i k den andens S o n , regjcrede i R o in d til l 6 n , da ban begyndte en K rig mod den svenske Konge C a r l den niende, som fortes lykkelig i to A a r, og hvori han erobrede K alm ar og mange sicreStcrdcr, som v e d K ri- gens S lu tn in g tilbageleveredes

(48)

mod en betydelig S u m Penge. — Derpaa fulgte 1625 den tydske K rig med Kejseren, da de afKejseren trykte protestantiske Fyrsier havde udnavnt C h r i ­ s t i a n den f j e r d e t il Kredsobcrst i Nedresachscn.

M e n efterår have lid t et stort Nederlag ved KonigS- lu rh e r, nedtes han kil at flutke Fred med Kejseren i Lybek, A a r 1629. — D en tredie K rig forte han i sin A lderdom , atter mod de Svenske, som, efterår de lange havde strejfet omkring i Tydskland, i Aaret 1643 uformodentlig faldt ind i Holsten og J y lla n d . Denne K r ig lob saa ulykkelig af for de Danske, isar efterår Hollanderne tillige havde siaact sig t il det sven­

ske P a r ti, at de i Freden t il Bromsebro, A a r 1645, bleve nodte t il at afstaae adskillige Provinser t il de Svenske, og give dem Toldfrihed i S u n d e t og paa Elven. Under ham tiltog den danske S o m a g t, og de Danske begyndte forst at handle paa Ostindien.

O v e G j e d d e forte den forste Kjobmandssiode did- hen A a r KZig. E frer 6o A arS Regjering dode denne store, skjont i K rig ulykkelige Konge, A a r 1648.

Frederik den tredie,

C h r i s t i a n den f j e r d e s S o n , som ikke var blcven hyldet i hans Faders levende L iv e , blev af Adelen tvungen t i l at indgaae en langt haardereHaandfastning end hans Forfadre. Derpaa begyndte han »657 en ulykkelig K rig med Ca r l G u sta v i S v e r- r ig , som dengang stod med sine

Figur

Updating...

Relaterede emner :