Erik kalder Glipvinq, - Digitaliseret af

fordi han glippede med Ajnene, blev, efter nogen Modstand a f I Gejstligheden, endelig antaget

^ og kroner t il Konge efter sin Fader Kong C h r i s t o p h e r . Under hans Regjerinq blev Lander ode- lagt af Rygcns Fyrste, af de hol«

stenne Herrer, og af den norske Konae. D e Norske gjorde ad

skillige Gange In d fa ld sier i R ig e t, hvor de udplyn

drede Horsens, Kallnndborg og flere Steder, saa at D anm arks Forfatning D i g for D a g forvcrrredea.

H e rtil bidrog ogsaa a lfe n s indvortes Uroligheder.

B la n d t andet kom dcr Misforstaaelse imellem Kongen og R igets M arsk S k i a A n d e rse n , hvis H ustru K o ngen, i M andens Fraværelse i K r ig , skal have

bolet med. S o m det heder i den gamle V is e :

M a ri? S t l q ha» ndaf Landet soer.

H an vandt baadr.»o-eder og L E '« : Hjemme sidder Kongen H e rr E r t k ,

H a n lotte r hans Hierlen« K je re .

S k i g gsorde n« P a r ti med andre misforneiede Undcrsaattcr, og en Sammenroktelse fandt -Kked mod Kongens Liv. E n Gang da Kongen, troet af Jagten, lagde sig t il at sove i en aaben Lade i Findcrup B n ved V ib o rg , og han medFolge laae i den dybeste S o vn , indkom i Laden masqverte Personer, som myrdede Kongen med mange dodeligc Hug og S t ik . S aale- des var denne Regent den fjerde dansse Konge i R ad, som i kortere T id end et balvt Aarhundrcde paa en voldsom M rade kom af Dage. E r i k G l i p p i n g S , D ra b ssete A a r 1 286.

E r i k M e n v e d , en S o n af E r i k G l i p p i n g . D a de i Danm ark fredles>em'eKonge- mordere flygtede t il Norge og oer fandt Bessytk.lse, gav dette Anledning t il en la n g v r r ir K r ig , mellem beggeR'gerne. D a ud- plyndredcs Amager, Hvecn, en stor D e l af S jelland, Langeland, Lolland, Fyn og J y lla n d , og mangeKjobstceder lagdes i Asse. DenneKonge havde ellers adssillige priselige Egenssaber, og gav nogle gode Love. M e n han var en sier Husholder, pant

satte et Landssab efter det andet, og dode, overvældet af G jeld, A a r 1 3 1 9 . H an ligger begraven i R in g

sted, hvor man endnu seer hans G ravm inde.

C h r i s t o p h e r d e n a n d e n , en B re d e r a f E r i k M e n v e d , blev, efter dennes D od, som ingen Sonner efterlod sig, af Ståenderne valgt r il

'Z 4

Konge. H ans Regjering var ! uden Lige flet og uheldig. I Rimkroniken florister han saale- des fln B re d e :

Jeg kun der nu fuld vel forstaae,

I h v o r eu M a n d sig vender, ^ D a v il det hannem gierne saa gaae, i

M a n harnder alr som man trender.

T h i jeg tog mig saa ondt et S in d — Desvcerie, at jeg saa gjorde —

P aa Netvished jeg lagde ej V i n d ; D e t kjsrre hver den som korde.

Jeg lagde Ridderskaber mig imod.

D e t kom mig lidet rilbaade.

Almuen deslige beskatte lod S a a meget over sin Maade.

T h i vare de alle mod mig Lgjen I alle de Maade de kunde.

D e gjorde m ig baade Skade og Meen, Lidt G odt de deraf vunde.

N e j, det de vandt var Landets O plosning, da de bedste D ele af R iget stykkedes uv t il Fremmede og t il nogle a f de mcrgrigste blandt Adelen. Ved hansD ed r z z z var Tilstanden saaleves, at Danm ark havde mister Rygen for bestandig. Skanne Halland og B l.'k n ig var i de Svenskes HreUder. G rev G e e r r as Holsten besad Jylla n d og Fyn, og G rev J o h a n S jelland og Lolland. Kongen selv ejede paa Sidstningen kun

Estland og et Stykke a f Lolland.

V a l d e m a r d e n f je r d e , A f t e r d a q , sam.

lede, da.han iz -z v var blevei, val.tt kil Konge, atter det adspredte Danm ark. I de ser A a r som nilaie paa . lkerS D sd var der »ruet R ige og ingen

Rcgje-rin g . D e holstenske Grever sk l- lede og valkede som de . ild<>. G r. v G e r t ister, som besad M o d og Kloglkab og havde Lykken med sig, blev kilstdst saa stor en Landeplage for R ig e r, at den jydske A dels

mand N ie ls Ebbesen med noale faa Mcrnd overfaldt og drabte ham i Randers. Denne Daad er besungen i adskillige M inde- gvad, as hvilke et begynder saaledes:

N i e l s E b b e s e n sukker med S o rg i S in d Og Haand paa K in d ,

H an ssrqrr i N -rtte r og D a g e ;

T h i D ant? han v a r , og hans Fædreneland B le v blodig ubsiiet a f grusom T y ra n .

G re v G c e r k var de Dannem rndS Plage.

Og i den gamleKjcrmpevise forekommer svigende T r« k :

N i e l s E b b e sen qjrsied' sig en K l-e rlin g , H un havde ikke »den ko Leve,

D e t ene gav hun N i e l s E b b e sen.

H an siog ben kullede Greve.

V a l d e m a r bragde, som sagt, det forfaldne D anm ark igjen pilasode, og, for at opnaae dette A je- med, betjente han sig af Klogskab og List, af Penge og Bestikkelser, af M o d og M a g t, ko rts a g t, baade af lovlige og ulovlige M id le r.

I hans T id in d tra f i disse nordiske Lande den saa kaldte sorte D od, en Pest, som var saa odelcrg- gende, at sammesteds dedc i B yerne nrrstcn alle Folk

ud, og Gaarde og Huse stod sde.

Denne for Landet saarc nyttige Konge dsde 1575 e z

og ligger begraven i S o ro . M e d ham uddode den manoligc Linie af der fra S v e n d E s t r i t son ned- stammende danske Kongehus.

M n r g r e t e , D a tte r af V a l d e m a r , var i sin Faders

levende Live bleven g ift med H a g e n , Konge i Norge og A r v i n g t il S v c r r ig . Ved ham havde hun en S e n , O l u f , som hun fik Stcrndcrne i Danm ark t il at veelge t il Konge under M o

derens Formynderskab. Ved sin M ands Kong H a g e n s D od og sin S o n s Kong O l u f s Tronbestigelse i Norge lz 8 2 saae hun nu allerede Grunden lagt for sin Faders P la n t i l de tre nordiske R ige rs Forening.

E fte r O l u f s tidlige D o d , I Z 8 7, vidste hvu snildelig at formaac Stcrndcrne i begge Rigerne t il at vcrlge sig t il rcgjerende D ro n n in g . M ed den sven

ske Konge A l b e r t forte hun K r ig , og fik ham ved sin General I v e r L y k k e tager kil Fange. D ervaa valgte de Svenske hende ogsaa til D ro n n in g , og hun forstod saaledes at spil'e sit K o r t , at hendes Soster- datterson Hertug E r i k af Pommern blev, paaRias«

dagen i Calmar iZ y ? , af Svenske Norske og Danske antaget t il hendes Tronsolger, og det veoioaes, at disse tre nordiske R ig e r skulde evia v'ere uadskillelige.

Endelig dode denne store Regentinde i Aaret r g l L , og ligger begravet i Roeskilde.

E r i k g f P o m N l e r n rcgjcrede, som sagt,

fra iZ 9 7 t i l 1472 i Forening m e d M a rg re te , og siven alene, men blev omsider forhadt, saa- som han altfor meget ynvcde sine lybske Landsmand, hvorfor og de Svenske satte sig op imoo ham, 'o g valgte C a r l K n u d s e n t il Rigsforstander, og de Danske og Norske recnt afsatte ham fra R ig e t, A a r 14 39, og valgte hans Sosterson C h r i s t o p h e r af B a yern til Konge.

E r i k var ligegyldig ved A l t , bortssrre Rigers bedste Klenodier, blev siddende paa-AenG ulland, og snur

rede sig af S e ro veri. Han dsede A a r 1459 i P om mern , uden at efterlade sig Livsarvinger.

Christopher afBaycrn,

en Sosterson afben forrige Konge E r i k , valgtes af alle tre Rigerne t il Konge. Under ham var et vidr- udseende O pror i Jy lla n d af P o n derne imod A del og Gejstlighed.

Derom udlrykkcrRimkronikcn sig stråledes:

1 Holland droge dr sammen ihob ' S o m dr vilde staae og bide.

H r - slog dcm a lir der ned igvob;

D e fingr baade Last og 2 ' ide.

2 Kjamp.visen desangaaende forekomme nogle . ogne Omstændigheder. '

Og fsrst da rsmte de M orsinger, Og saa de F vi radere a f T k y ; E fte r da stode de Vendelboer,

Og de vilde ikke flye.

* G *

E fte r sted' de adle Vendelboer, Oa de vilde ikke flve;

S a a bygged de dem en Vognborg, F or den lede de deres Liv.

S o m norsken alle Konger i Europa havde stadige Residenser, saa valgte C h r i s t o p h e r Kjsbenhavir d e rtil, naar han opholdt sig i Danm ark. E fter ben korte Regjermg af ni A a r dode han 1448.

Christian dcn forste,

cn S o n af en G rev D i d e r i c h i Oldenborg, og paa modreneSide nedstammende fra Kong E r i k G l i p p i n g , blev efter C h r i « st op her S D od valgt t il Konge 1 — D .n m a rk . D e Norske til- traadte omsider ogsaa dette V a lg , saa disse to R iger forbleve at vare forenede in d til vore Dage« D e Svenske derimod, som med Feje vare misfornojede med den Maadc hvorpaa ForeningSkongerne behand

lede dem« valgte dem en egen Konge, og skjont de fra T id t il T id bleve overfaldte med K r ig af C h r i s t i a n den fo rfte og hans ro naste Eftermand, som bestandig . scgde med M a g t at bringe dem t il at fornye den cal- marste fo re n in g , blcve de dog ved at vare afspenstige.

Denne Konge var cn siet Husholder og manglede altid Penge. D a han derfor ikke kunde tidrede Ven S um m a

zs

t e k

z r

han havde lovet den skotsse Konge J a c o b den tredie i M e d g ift med sin D a tte r M a rg re te , pantsatte han hamHrke»lserne og Hetland, hvilke Lande siven aldrig ere blevne indlosie.

H an oprettede 1479 Universitetet i Kjsbenhavn, og dode 1481. Ligger begravet i Roskilde.

H a n s blev efter sin-Fader hyldet af de Danske og Norsse, og cftcrat have overvundet de Svenske, som havde valgt S ten S t u r e r il Rigsforstander, blev han 1497 ogsaa kronet til Konge i S v e rrig . A a r iz v o rykkede K o n g e n , i Forening med sin B ro d é r F r e d e r i k , som var H ertug i S le s v ig , i Februar Maaned med en meget stor M a g t imod Ditm arskerne, som var et fr i og uafhangigt Folk. Indbyggerne aabnede S lu se rn e , den dansse og holstensse H » r led er stort N ederlag, og Landet beholdt den G ang end«

nu sin Frihed. '

2 Visen heder det om de D ansse:

Og de vare atten Tusind M a n d stark.

D a de droge over D ig e r og M a r k ; M e n der de droge tilbage igjen.

H v o r fs r rede fire , der red nu Een.

D a dette Uheld rygtedes t il S v e r r ig , fa ld t det atter fra Foreningen, og S t e n S t u r e blev igjen Rigsforstander. Kong H a n S maatte nu fere K r ig paa ecngang med de Svenske, med Lybekkerne, og med misfornojede Norsse. D e sidstnavnte fik han

bragt kil Lydighed ved sin S e n P rin d s C h r i s t i a n , der var valgt t il hans Eftermand baade i Danmark

og Norge.

Kongen dede 1 5 , z og blev begravet i G raa- bredrc Kirke i Odense.

Christian den anden,

H a n s'4 S o n , vilde med M a g t tvinge det frafaldne S v e rrig t il Lydighed, lokkede t il den Ende de fornemste Svenske t il S tokholm , hvor han ynkelig lod dem henret

te ; men gjorde herved kun O ndt v irrre , og forvoldte ved denne haarde M e d fa rt en evig A dskil

lelse imellem begge Rigerne. D e Svenske gjorde nu en almindelig Opstand under G u s t a v V a s a s A n - fersel, og udjogc de Danske ganske af S v e rrig . I D anm ark selv havde C h r i s t i a n , som ia lt lod sig styre af et hollandsk Fruentimmer, ved N a vn S i g - b r i t , hvis D a tte r D y v e k e var hans M aitresse, gjort sin Regjermg forhadt. Og da han iseer efter hendes Naad sogde ak ydmyge Adelen, opsagde den jydske Adel ham, A a r >A2g, Lydighed, hvorpaa han flyede med sin hele Fam ilie t il Holland. Han landede kort derpacd med nogle K rig sfo lk i N o rg e , og blev derfra lokket t il Kjobenhavn, hvor han blev tagen t il Fange, og holdt i F o rva rin g , fsrst i 16 A a r i S o n - derborq, og siden i ro A a r i K a llundborg, in d til hans D od

1559.

H ans D ro n n in g

var

E l i s a b e t h , Keiser C a r l den f e m t e s Soster.

Frcdertk dcn forste,

B ro d e r til K o n g 'H a n s , var H ertug i S le s v ig og Holsten, da han l.5 rz af dcn jydsseAdel, som havde opsagt Kong C h r i s t i a n Lydighed, blev kaldet t i l dcn dansse Throne, paa hvilken han og inden et AarS Forlob salte sig fast. Han indgik For- bnnd med Kongen af S v e rr ig , G u s t a v V a s a , og tilstod Lutheranerne fr i Religionsovclse. Under ham voxte den dansse Adels M a g t ril der hojeste. H an dede A a r , § z z .

Christian den tredie,

F r e d e r i k den forskes S o n , havde i Begyndelsen af sin Regje- ring store Uroligheder, iscrr med Lybckkerne, som begyndt-en hers«

tig K r ig mod D a n m a rk, under Paassud, at scrtte dcn fangne Kong C h ris tia n igjen paaThro- nen. Denne K rig kaldes alm in

delig G revens Fejde, saasom C h r i s t o p h e r , Greve af O ldcnborg, havde A n fo r- selen af den lfiendligc K rig s h å r, og forvoldte store Odel-'ggclser i Landet. Omsider sik dog C h r i s t i a n overhaand over Fienden og Rebellerne, og bragte Fred og Rolighed tilbage igjen i R ig e t. Ogsaa fandt han stor Modstand as Bissoppcrne, som vilde have hans yngste B ro d é r J o h a n n e s paa Thronen ; dog tvang ha„ rilsidst disse og afsatte de Opscrtsige. H an

indfsrte med R igsstade rn es Samtykke den evange

liske R eligion offentlig i R ig e t, og forbedrede Kjs«

benhavns Universitet. Han dodeAar ».5ZY, og har en prcrgtig Begravelse i Domkirken i Roskilde.

Frederik den anden,

C h r is tia n den t r e d i e s S o n , var aldrig saasnart kommen paa Thronen, forend han foretog sig, at undertvinge de oprorske D i t marskere, hvilket og omsider efter

haardnakket Modstand lykkedes ham. Derpaa fulgte en syvaa- rig K r ig med den svenske Konge E r ik , baade tillands og tilvands, paa G ru n d a f de tre Kroner, som Hans Fader havde optager i del danske Vaaben. Denne K rig endtes ved Freden i S te ttin , A a r 15 70, hvorved S v e rrig fra sagde sig ak R e t t il Norge, Skaane, Halland, B lc k in g og Hen G ulland, og Danm ark derimod paa sin S id e lod al Paastand paa S v e rrig fare. H an befcrstede K ro n b o rg , og dodeA ar i§ 8 8 .

Christian dcn fjerde,

F r e d e r i k den andens S o n , regjcrede i R o in d til l 6 n , da ban begyndte en K rig mod den svenske Konge C a r l den niende, som fortes lykkelig i to A a r, og hvori han erobrede K alm ar og mange sicreStcrdcr, som v e d K ri- gens S lu tn in g tilbageleveredes

mod en betydelig S u m Penge. — Derpaa fulgte 1625 den tydske K rig med Kejseren, da de afKejseren trykte protestantiske Fyrsier havde udnavnt C h r i s t i a n den f j e r d e t il Kredsobcrst i Nedresachscn.

M e n efterår have lid t et stort Nederlag ved KonigS- lu rh e r, nedtes han kil at flutke Fred med Kejseren i Lybek, A a r 1629. — D en tredie K rig forte han i sin A lderdom , atter mod de Svenske, som, efterår de lange havde strejfet omkring i Tydskland, i Aaret 1643 uformodentlig faldt ind i Holsten og J y lla n d . Denne K r ig lob saa ulykkelig af for de Danske, isar efterår Hollanderne tillige havde siaact sig t il det sven

ske P a r ti, at de i Freden t il Bromsebro, A a r 1645, bleve nodte t il at afstaae adskillige Provinser t il de Svenske, og give dem Toldfrihed i S u n d e t og paa Elven. Under ham tiltog den danske S o m a g t, og de Danske begyndte forst at handle paa Ostindien.

O v e G j e d d e forte den forste Kjobmandssiode did- hen A a r KZig. E frer 6o A arS Regjering dode denne store, skjont i K rig ulykkelige Konge, A a r 1648.

Frederik den tredie,

C h r i s t i a n den f j e r d e s S o n , som ikke var blcven hyldet i hans Faders levende L iv e , blev af Adelen tvungen t i l at indgaae en langt haardereHaandfastning end hans Forfadre. Derpaa begyndte han »657 en ulykkelig K rig med Ca r l G u sta v i S v e r- r ig , som dengang stod med sine

Tropper i Polen. T i l Danm arks Ulykke fros B e l- terne saaledes til, at den svenske Konge - ik over Is e n t il Fyen og S jc lla n d , og tvang de Danske t il den roskildske Fred 16Z8. D o g denne Fred blev strap igjen brudt, og K rigen fortsat med stsrre Heftighed, in d til den omsider, efteratKjsbcnhavn fcrgj»veS var bleven belejret, cndtes ved Freden i Kjsbenhavn l6 6 o , da Danm ark maattc afstaac t il S v e rrig S k a a n e . H a l l a n d , B l e k i n g og B a h u s . — D a denne K r ig , som ncrr var bleven R igets Undergang, var tilende, overleverede Gejstligheden og Borgerstanden Kongen paa Rigsdagen i Kjsbenhavn den 17de Okto

ber «66o en A rve-E n evoldsregjering s-A kt, hvilken Adelen ogsaa blev nodt t il at underskrive. Hoved

mandene for dette store Foretagende, som bestyredes a f den statskloge D ro n n in g S o p h i e A m a l i e » vare B iskop S v a n e og Borgemester N ansen. Kongen bckjendtgjorde derpaa den saakaldte K o n g e l o v , der skulde vare R igets H o ve d -G ru n d lo v, og hvori Re- gjeringens og ArvefolgenS uforanderlige Rettigheder fastsattes. Denne forste danske Enevdldshcrre dode A a r 1670.

Christian den femte,

F r e d e r i k den t r e d i e s S o n , arvede Grevskaberne Oldenborg og Delmenhorst efter den sidste Greves A n t o n G y n t h e r s D s d , hvilke han forenede med Kronen.

Derpaa forte han K rig med Svcr«

rig , som endtes ved Freden i Lund i S kaane t6 7 9 , hvori Danm ark

paa Frankriges M crgling gav S v e rrig alt det tilbage, som var erobret i Krigen.. M ed det holstenske H u s og Hamborg havde han adskillige S tridigheder, som dog ved fremmede M agters M cllemhandling bleve bi- lagte. A a r r 6 y z udgav han den ny danske Lo v , hvorpaa og den nor ske L o v fulgte. H an befordrede vgsaa Handelen og M anufakturer, eg forbedrede P o

litie t. Han dode 1699.

Frederik den fierde,

C h r is tia n den f emt es S o n , var aldrig saasnarr kommen t il R egjeringen, for de S t r id ig heder med Hertugen af Holsten, som han havde arvet ester sin Fader, udbred i aabcnbar K rig . Han havde, for at kunne fore K rig med K r a ft, indgaaet F or

bund med Czar P e t e r i R u s land og Chu,fyrsten af Sachsen. M en Hertugen

havde' vgsaa paa sin S id e Allierede. H ins S vo g e r, C a r l den t ol vt e, Konge i S v e rr ig , gjorde Land

gang paa S jr lla n d , en forener svcnss hollandff og engelj'k Flode indstmtede Kiobenhavn. og Kongen saae sig nodsagct til al indgaae Freden t il Travendal

i Auaust A a r 1700.

A a r >709, da Kongen kom tilbage fra sin uden

landske Rejfe, hvor han i B e rlin havde bavl en S a m tale med Kongerne af Polen og Preussen , forbandt han sig mod den svende Konge C a r l den t o l v t e med Polen og R usland, h vo rtil vgsaa siden Brandenborg

kom, og faldt ind i S ka nne ; men efter et ulykkeligt S la g ved Helsingborg 1710 maatte han med uforret

tet S a g drage tilbage. Derpaa skete et In d fa ld i de Svenskes tydske S ta te r med storre Fremgang; dog tabte de Danske S la g e t ved Ga d e b u sk 1712. D e tte Tab erstattedes noget ved Erobringen af S ta d e , som skete samme A a r. E fte r S la g e t ved Gadebusk gik den svenske General S t e n b o k med Krigsherren t i l H olsten, opbrcrndte A l t o n « , og kastede sig ind i T o n n i n g en, som aabnede sine P orte for ham, hvor han dog med sin hele Armee maatte give sig fangen.

Kongen tog derpaa den gottorpske Andeel af S le s vig i Besiddelse, som en E rob ring. A a r 1715 nodte de danske og preussiske T ropper, som med forenet M a g r belejrede S t r a i s u n d , denne S ta d t il at ka

pitulere. V ed denne B>'lejrjirg vare bcgqe Kongerne personlige« tilstede. D e t folgende A a r var Kongen lige saa lykkelig, og ikke alene fordrev de Svenske af alle Pladse i Norge, men indtog ogsaa Staden W is - mar i den nedpesachsilke Kreds. Omsider, da Kong C a r l den t o l v t e , A a r >718, var bleven skudt for Fredcrikshald i Norge, kom Freden istand ved Engel- lands M c rg lin g , og sluttedes paa det ny opbygte kongelige Lystflot Fredensborg.

Denne tiaarige K rig s H andeller frembyde hos D a nlke, men ister hos Norske, mangfoldige Exempler paa M o d S indighed Fadrenelandekjarlighed og alle de D yder der pryde Krigeren og Borgeren. Ib la n d t Andre fortjener Commandeur H v i t f e l t s Heltedaad at anforeS, han som lod sit S k ib springe i Luften, for

al det ikke stulde stikke Floden i B ra n d . D e rfo r heder del i Visen t il hans M in d e l

M e n frem for Alle H v i l f e l t bsr D en Uforsagre hede.

H vo saae sin D o d saa vis som han, Og gik i den med G la d e ?

Og aldrig han forglemmes skal;

T h i Floden frelsteS ved hans Fald.

P o r t Fsdrland var a ltid rig t P a a raste OrlogShelte.

E n mserkvoerdig Opofrelse for Fædrenelandet fandt S te d i Frederikshald, hvilken B y C a r l den t o l v t e havde bemestrek stg. D en ta t derved liggende Fcrst-- ning Freveriksten havde de Svenske endnu ikke faaet, og B y e n bleve de snart igjen uddrevne af paa denne M a a d e : P e d e r C o l b j s r n s e n , en af B ye n s an

seligste Indvaanere, opmuntrede sine Medborgere t i l at stikke B ye n i B ra n d , og gjorde selv Begyndelsen med sit eget H u s , som han iforvejen havde opfyldt med saadanne T in g som let kunde fange. H er fore

faldt da det underlige O ptrin, at B orgerne lob om og ' tandte I l d paa deres egen B y ; og Fjenden siden lob

om for at slukke. For at disse ej fkulde faae B u a t med - I l d e n , spillede Kuglerne uophorlig fra Fæstningen.

Tilsidst maatte de Svenjke rykke igjen udaf B y e n . Om denne Begivenhed haves en S a n g som begynder

saaledes:

Aonq C a r l . l a a e med en nxegtig H ak For Frederick'?«,,;

M e n kjakke FrederichShald ham tk T i l meget M een.

H ver B o rg e r lagde V a rk ts j hen.

Og greb t i l S v a r d ,

Og brave P e d e r C o l b j o r n s e n Z Spidsen er.

S a a stride de N ordm and fo r N orge,

V o d mangen raslk Daad i denne K rig gjorde T o r d e n s k j o l d sig udodelig i vor S okrigshistorie;

men a f alle hans B e d rifte r var det en af det meest vigtige for sine

FolgcrS

S k y ld da han erobrede den hele svenske Transportflode i D ynekilcu. Derom heder det i M indesangen:

F ra Otken o- t il over N n n V a r Kampen hed.

M e n da saae N orge Frelsens S tu n d Og Landets Fred.

Dc!S LuenS R o v , dels sunket »ed.

D e ls sat paa G ru n d

V a r Svenskens F la d e; Norges Fred B le v fodt den S rn n d .

D a T o r d e n s k j o l d redded sit N orge.

T i l F re d e rik den f j erdes prisværdige Jdrcrtter horer ister Vornedskabets Afskaffelse, LandmilitscnS bedre In d re tn in g ,

LandSbyffoierS

Oprettelse, H an

delens Udvidelse. H an var en stor Husholder og me

get arbejdsom. Uagtet K rig e n , Pesten, M arsklan , Venes Oversvommelse 17«?, Klobenhavns Ild e b ra n d 1 7 2 8 , og de Bekostninger som anvendtes paa S lo tte og offentlige B yg n in g e r saasom Vaisenhuset i K js - benhavn, Fredensborg, Frederiksberg m .m ., efterlod han sig, ved sin D s d paa Odense S lo t 1750, S k a t

kammeret i den bedste F orfatning.

e

r

>s r- k-d te

»->d t '

Cbriftian den sjette,

F r e d e r i k f j erdes S e n . I k ke med noget gedt Forvarsel be

gyndte denne Konge sin Regje«

rin g , da han ved Landniiliksen foretog sig saadanne Forandrin- ^ ger, hvorved EravnSbaandet igjen lid t efter lid t saaledeS ind

sneg sig, at det endog blev v«rre.

end den fordums V o rn e d re t, som kun strakte sig t il visse P rovindser, da derimod Stavnsbaandet, paa G ru n d af Herremandens P lig t at skaffe S oldater, indsertes over hele Landet. A l l i gevel kan ikke nagles, at adskillige nnttiae Foranstalt

ninger t il Flodens, Handelens og Videnskabernes Op

komst bleve trufne under denne Konge.

Religionsvascnet antog han sig med megen I v e r , indserte Consirmationen, lod trykke utallige B ib le r, og holdt strengt over den udvortes T u g t.

H an anvendte store S um m er paa Opforelsen a f det pragtige Christiansborg og kostbare Hirsehho>m, to S lo tte , h v o r a f . C h r i s t i a n den s n v e n d e s N e - giering saae det »orstnavnte aaae op i R e g , og det sidste forfalde og aaae tilgrunde. Denne Konge, ' ved hvis H o f ikke blev ta lt D a n sk, tsde 1746.

Frederik den femte,

S e n c f C h r i'lia n den stene. Neppc har siden E r ik Ej egod nogen dansk Konge varet mere almindelig elsket end denne Konge, og ban fortjente det. Hans Mcnneskekjar- lighed skal endog have gaaet saa v id t , at han i B e

-D

In document Digitaliseret af | Digitised by (Sider 37-71)