men mon de ikke var skyldige . . .
O m hekse og om amatør- og faghistorikere
A f Jens Christensen og Jens Chr. V. Johansen
D e r er sk rev e t r o m a n e r om d e t, d e r er m a le t m a le rie r o ver d e t, d e r er isc e n e sa t film om d e t.1
D e eu ro p æ isk e h ekseforfølgelser er nok et a f de h isto risk e e m n e r, d e r h a r fa sc in eret, m åsk e også sk ræ m t, e t m e g et s to rt a n ta l m e n n e sk e r m est. A n d re fæ n o m e n er, d e r i y d re træ k h a r m in d e t om h ek sep ro c e sse rn e , h a r fået sa m m e beteg n e lse, b l.a. p ro c e sse rn e i U .S .A . i b e g y n d elsen a f 1950’ern e , le d e t a f s e n a to r J o se p h M c C a rth y , m od p e rso n e r m is tæ n k t for u -a m e rik a n sk v irk so m h e d . D e m y stisk e og u n d e rlig e h isto rie r, d e r blev b e re tte t i lø b e t a f en h ek sep ro ce s, h a r fre m b ra g t u a n e d e m æ n g d e r litte r a tu r. I et a m e rik a n s k væ rk » T h e E n- cy c lo p e d ia o f W itc h c ra ft a n d D em o n o lo g y « fra 1959 o p stille d e fo rfa tte re n en litte r a tu r li
ste p å 1140 n u m re . D e r v a r k u n et p a r d a n sk e title r im ellem , m e n hvis m a n ser p å d e n d a n ske litte r a tu rlis te , d e r er b ila g til d e n n e a r ti
kel, m å m a n u n d re s o v er d e t a n ta l title r et så lille sp ro g o m rå d e som d e t d a n sk e h a r p r o d u ceret. B lot så v æ sen tlig e h isto risk e e m n e r som la n d b o re fo rm e rn e h a r vel en så o m fa tte n d e litte ra tu r.
E fterso m b å d e a m a tø r- og fag h isto rik ere h a r b eskæ ftiget sig m e d de d a n sk e h ek sefo r
følgelser, synes d e r a t v æ re al skellig g ru n d til a t se p å , h v o rled e s de h a r b e h a n d le t em n et.
O p rin d e lig t v a r d e n n e a rtik e l tæ n k t som en fo rsk n in g so v ersig t o v er d e n d a n s k e litte r a tu r o m de d a n s k e h e k sep ro ce sser. M e n in s p ire re t a f T h o rk ild K jæ r g a a r d s a rtik le r i d e tte tid s
skrift om a m a tø r e r og fagfolk b lev a rtik le n s sigte u d v id e t, n e to p fo rd i a m a tø r e rn e h a r b i
d ra g e t i så rig t m å l til litte r a tu re n .
A rtik le n er d e lt op, såled es a t a m a tø re rn e og fagfolkene b e h a n d le s h v er for sig; d e r vil blive giv et et b u d p å , h v o rfo r fagfolkene i så rin g e u d stræ k n in g h a r b eskæ ftiget sig m ed e m n et; og h v a d d e r k a ra k te ris e re r a m a tø r e r ne? S lu tte lig vil vi k n y tte a n til d e n a f K jæ r
g a a rd rejste d e b a t. S om b ila g b rin g es en o v e r
sigt o v er d a n s k h e k s e -litte ra tu r. D et skal u n d e rstre g e s, a t vi b e tra g te r h ekseforfølgelser
nes tid i D a n m a rk som tid e n fra de første k en d te p ro c e sse r o m k rin g 1540 og in d til b e sæ ttelsen i T is te d 1696—98. S en ere folkelig h ek setro er ikke b le v et b e h a n d le t. G eo g rafisk h a r vi in d sk ræ n k e t b e h a n d lin g e n til k o n g e ri
g et D a n m a rk , så led e s a t N o rg e og Sles- v ig -H o lste n ikke er m e d ta g e t. D e t er ikke alle fagfolkene, d e r er b e h a n d le t i a fsn itte t om d is
se. D e, d e r u d e n k o m m e n ta re r og v u rd e rin g er, a ftry k k e r eller re fe re re r p ro c e sa k te r o.l., er ikke ta g e t m ed; for disse henvises til b ila g e t o v er d a n s k litte ra tu r.
M e d en en k e lt u n d ta g e ls e s lu tte r d e n d a n ske litte r a tu r om . 1970, a f d e n g r u n d vil vi in d le d e m e d a t o m ta le 4 v æ rk er, d e r in d til d a h a r h a ft in d fly d e lse p å d en in te rn a tio n a le d e b a t.
Den internationale forskning
I n d e n fo r d e n eu ro p æ isk e h ek setro s-fo rsk n in g k a n m a n fra m id te n a f d e t 19. å r h u n d r e d e og in d til b eg y n d e lse n a f 1970’ern e ta le om 4 klassiske stu d ie r. 2 solide tyske v æ rk er og 2 k o n tro v ersie lle fra h e n h o ld sv is E n g la n d og F ra n k rig .
J e n s C h r is te n s e n , f. 1950, s tu d . m a g .
J e n s C h r. V . J o h a n s e n , f. 1949, c a n d . m a g ., k a n d i d a t s t i p e n d i a t v e d H is to ris k I n s t i t u t , K ø b e n h a v n s U n iv e rs ite t.
1. A f r o m a n e r k a n n æ v n e s W o lfg a n g L o h m e y e rs » D ie H e x e « (1 9 7 6 ), o g b ø rn e - o g u n g d o m s b o g e n » H e k se fe b e r« a f L e if E s p e r A n d e rs e n (1 9 7 5 ); a f m a le r ie r d e n s p a n s k e m a le r G o y a ’s » A q u e la r re « , o g m å sk e h a r d a n s k e in s tr u k tø r e r is c e n e s a t d e m e s t in d s ig ts fu ld e film o m e m n e t: B e n ja m in C h r is te n s e n s fr e m r a g e n d e s tu m film fra 1924 » H e k se n « , og h v e m k a n g le m m e C a r l T h . D r e y e rs » V re d e n s d a g « fra 1942.
I 1970’ern e er d e r sk et en u sæ d v a n lig væ kst a f s tu d ie r p å et h ø jt v id e n sk a b e lig t n iv e au , selvom n e to p d e tte fo rsk n in g so m rå d e ellers i u d p ræ g e t g ra d lid e r af, a t d e t se n sa tio n e lle og u fo rk la rlig e h a r tiltru k k e t m a n g e fo rfa tte re.2
H e r skal k o rt o m ta le s de 4 k lassik ere, d e r er p u b lic e re t m ellem 1843 og 1921. T y sk e re n W . G . S o ld an , d e r i 1843 u d s e n d te sin »G e- sc h ic h te d e r H e x e n p ro z e ss e«,3 v a r d e n første, d e r fo rsø g te a t give en sa m m e n fa tte n d e og u d tø m m e n d e fo rk la rin g p å de eu ro p æ isk e p ro ce sser. H a n sp o re d e tro ld d o m m e n s o p r in d else tilb a g e o v er m id d e la ld e re n til d en g ræ sk -ro m e rsk e og o rie n ta lsk e a n tik , id e t h a n u d g ik fra d en tese, a t m e n n e sk e t a lm e n t er psykologisk d is p o n e re t til a t tro p å h ø jere m a g te rs in d fly d e lse i livet. S elvom h a n in d rø m m e d e en s å d a n n ø d v e n d ig h e d a f p sy k o lo gisk a r t, m å tte h a n do g stille sig d e t sp ø rg sm å l, h v o rfo r tro ld d o m s tro e n a n to g så eje n d o m m e lig e , d elvis b iz a rre fo rm e r som d en e u ro p æ isk e. D et k u n n e k u n ifølge S o ld a n for
k la re s h isto risk . H a n a n fø rte tre fak to re r, som i fo re n in g ikke b lo t k u n n e b e tra g te s som en n ø d v e n d ig , m e n også tilstræ k k e lig fo ru d sæ t
n in g for p ro c e sse rn e : 1. d e n h e rsk e n d e djæ vle- og d æ m o n tro , 2. f o ra n d rin g e r i d e n p ro ce su - elle bevisførelse og 3 a n v e n d e lse n a f to r tu r s a m t hele isc e n e sæ tte lse n a f h e k s e p ro c e sse r
ne. D e ru d o v e r fo rsø g te S o ld a n a t give je su - ite rn e sk y ld e n for, a t d e r blev fø rt h e k s e p ro cesser i T y s k la n d.4
F ra n s k m a n d e n J u le s M ic h e le t skrev i 1862
» L a so rc ié re«.5 H a n fo re stilled e sig livegne, som h e m m e lig t m ø d te s om n a tte n for a t d a n se g am le h e d e n sk e d a n s e , h v o ri d e r v a r in d fle tte t sa tirisk e fa rc e r r e tte t m o d h e r r e m a n d e n og p ræ ste n . D e t foregik i d e t 12. og 13.
å r h u n d r e d e , m e n i d e t 14., d a b å d e a d e le n og
J e n s Christensen og J e n s Chr. V. J o h a n sen
k irk en s to rt set v a r b ra g t i v a n ry , blev d e n a t
lige m ø d e r, s a b b a te n , fo ra n d re t til en ritu e l fo rn æ g telse a f d e n sociale o rd e n , re p r æ s e n te re t a f d e n k ristn e G u d .
M ic h e le t b e te g n e d e s a b b a te n som » d e n so rte m esse«, og i sp id se n h erfo r a n b r a g te h a n - ikke D jæ velen, ejh eller en m a n d , d e r fo re
g av a t v æ re D jæ v elen - m e n en k v in d e , en k v in d e lig livegen i 3 0 -års a ld e re n . H u n v a r k u lte n s p ræ stin d e , og M ic h e le t fo re stilled e sig, a t h u n o rg a n ise re d e s a b b a te n . H u n fik b ø n d e rn e til a t m e d b rin g e fø d e v a re r til d e t fælles m å ltid . H u n a n b r a g te en s to r s ta tu e p å m ø d e ste d e t, h o rn e t, h å re t og m e d en sto r p e nis. D e n n e s ta tu e r e p ræ s e n te re d e S a ta n , o p f a tte t som » d en sto re livegne, d e r g ø r o p rø r« ; en o p rø re r im o d G u d , d e r m e d u re tte h a v d e fo rd re v e t S a ta n fra h im m e le n , m en også selv en slags n a tu rg u d .
U n d e r s a b b a te n h a v d e p ræ s tin d e n r itu e lt sa m le je m ed S a ta n . E fter fæ lle sm å ltid e t og d a n s e n g jo rd e p ræ s tin d e n sig til et a lte r. E n m a n d fo rk læ d t som d æ m o n o frede p å h e n d e s legem e; for a t sikre en god h ø st o fredes k o rn til S a ta n .
D e sm å b ø rn , som m a n m e n te , b lev sp ist ved s a b b a te n , v a r k u n b ille d e r p å sm å b ø rn , fre m stille t som kød. A n b ra g t p å p ræ s tin d e n re p ræ s e n te re d e d e F olk et, og n å r d e livegne sp iste d em , så tilb a d folket g a n sk e sim p e lt F o lk et, p å sa n d d e m o k ra tisk vis. M ic h e le ts to lk n in g in d e h o ld t a lts å to ele m e n te r: p r o te ste n m od d e t m id d e la ld e rlig e sa m fu n d og d y rk else n a f en fru g tb a rh e d s k u lt. H a n for
søgte a t re h a b ilite re to u n d e r try k te g r u p p e r — k v in d e rn e og b ø n d e rn e ; for i p ro te s te n m od d e t m id d e la ld e rlig e sa m fu n d lå en p ro te s t m od d e fo rn e d re n d e fo rh o ld , k v in d e rn e v a r u n d e rla g t. M e n h ek sen , p ræ s tin d e n , h a v d e en
2. T il d e v æ s e n tlig s te v æ rk e r h ø re r: P o u l B o y e r a n d S te p h e n N is s e n b a u m : S a le m P o s se s se d (C a m b rid g e , M a s s . 1974);
N o r m a n C o h n : E u r o p e ’s I n n e r D e m o n s (P a la d in B o o k s 1976); A la n M a c fa rla n e : W itc h c r a f t in T u d o r a n d S t u a r t E n g l a n d (L o n d o n 197 0 ); H . C . E r ik M id e lfo rt: W itc h H u n t i n g in S o u th w e s te r n G e r m a n y 1 5 6 2 -1 6 8 4 (S ta n f o rd 1972) o g R o b e r t M u c h e m b le d : S o rc ié re s d u C a m b r é s is i M . S. D u p o n t- B o u c h a t e .a .: P r o p h é te s e t s o rc ié rs d a n s les P a y s -B a s X V I e- X V I I I e siéc le ( P a r is 1978). H v is en in te re s s e re t læ se r ø n s k e r a t se, h v o rle d e s s tu d ie t a f h e k s e tro ikke sk a l fo re ta g e s se d a M ic h a e l H a r r is o n : T h e R o o ts o f W itc h c r a f t (S e c a u c u s 1974).
3. S o ld a n s v æ rk e r s e n e r e b le v e t o m a r b e jd e t o g n y u d g iv e t. F ø r s t a f H e p p e i 1880, o g d e re fte r a f B a u e r i 1912.
4. S o ld a n s m a te r ia le e r e n b r o g e t o g u k ritis k b la n d in g a f p rim æ r k ild e r , k rø n ik e r o g k u ltu r - o g lo k a lh is to ris k e f r e m s til
lin g e r a f v e k s le n d e k v a lite t. E n a f s v a g h e d e r n e e r, a t S o ld a n fo k u s e re r p å u n d e r try k k e ls e s m a s k in e r ie t fre m f o r p å selv e fæ n o m e n e t.
5. D e tte v æ rk h a r is æ r h a ft in d fly d e ls e b l a n d t fra n s k e fo rsk e re ; f.eks. E . L e R o y L a d u r i e : L e s p a y s a n s d e L a n g u e d o c ( P a r is 1966) o g b l a n d t n o g le k v in d e g r u p p e r , se a rtik le n H e k s i P a x L e k s ik o n (O s lo 1979).
men mon de ik ke var skyld ig e
»Heksesalven« blev anvendt til at befordre heksene flyvende til sabbaten. Fra Benjamin Christensens f i l m »Hekseri« f r a 1924.
speciel fu n k tio n i la n d sb y e n , h u n k e n d te alle de h e lb re d e n d e u r te r og alle h e m m e lig h e d e r
ne. D erv ed v a r h ek sen d e n k v in d e, d e r b ra g te trø s t i en u b a r m h je r tig tid , og m e d forfølgel
se rn e blev d e r sk a b t en m a r ty r.6
M o d slu tn in g e n a f å r h u n d r e d e t blev de ideologiske og in s titu tio n e lle fa k to rer, S o ld an h a v d e fre m h æ v e t, n æ rm e re b esk re v et og s tu d e re t. J o s e p h H a n s e n , a rk iv a r fra K o ln , d o k u m e n te re d e i 1900 m e d » Z a u b e rw a h n , In - q u isitio n u n d H e x e n p ro z e ss im M itte la lte r« , h v o rled e s tro ld d o m sfo rb ry d e lse n e f te rh å n d e n blev to lk e t som et n y t k æ tte ri, og h v o rd a n in k v isito re rn e , d o m in ik a n e rn e , sy ste m a tise re d e d e n n e ideologi. H e k se p ro c e sse rn e fre m sto d d erv e d som en i d e t sto re og hele m id d e
la ld e rlig foreteelse. E n h å n d b o g i d e n proce- suelle fre m g a n g s m å d e for h ek sep ro ce sser, M a lle u s m a le fic a ru m , d e r v a r sk rev e t 1486 a f 2 tyske in k v is ito re r H e n rik In s tito ris og J a c o b S p rå n g e r, blev b e s te m m e n d e for en p rak sis, som fo rts a tte g e n n e m et p a r å rh u n d re d e r. D et v a r såled es d en ju rid is k e og teologiske d o k trin , som d e n v a r fre m stille t i M a lle u s m alefi
c a ru m , d e r fre m b ra g te de følgende p ro cesser.
I d e n n e d o k trin fa n d te s in d b y g g e t en a u to m atik : ved h jæ lp a f to r tu r blev de m istæ n k te tv u n g e t til a t tilstå de im a g in æ re fo rb ry d elser, og h v e r ny tilstå e lse b lev ta g e t som bevis p å , a t fo rb ry d e lse n v a r virk elig og v id t u d b r e d t.
H a n s e n fo restilled e sig a ltså , a t h ek se-teo rie n h o ld t o p m ed a t u d v ik le sig m ed d e t 16. å r-
6. M ic h e le ts u d b re d e ls e s k y ld te s, a t h a n i » L a so rc ié r e « v is te d e n p o e tis k e o g v is io n æ re k ra ft, d e r g jo rd e h a m til e n så fa s c in e re n d e h is to rik e r. R e s u lta te t b le v e t fa n ta s t is k k u n s tv æ r k a f e n s å d a n s ty rk e , a t d e t s ta d ig g e n o p try k k e s og læ ses.
Jen s Christensen og Jen s Chr. V. Johansen
h u n d re d e s b eg y n d e lse , og a t p ro c e sse rn e si
d e n h e n fulgte d e n o v e n n æ v n te d o k tr in.7 H a n s e n h æ v d e d e, a t p ro c e sse rn e b e g y n d te i A lp ern e , h v o r in k v is ito re rn e s d o k trin e r i b e g y n d e lse n a f d e t 15. å r h u n d r e d e træ n g te in d i de kirkelige retssale . H a n s u d v ik lin g af, a t in k v isito re rn e s o p fa tte lse a f h ek se rie t v a r sa m m e n s a t a f m a n g e elem e n te r: m ag i, folke
lige tro sfo re stillin g e r, d æ m o n o lo g i, k æ tteri og kirkelig u n d e rtry k k e lse , er s ta d ig væ sentlig.
E t h elt a n d e rle d e s sy n s p u n k t blev a n la g t, d a d e n engelske æ g y p to lo g M a rg a re t A. M u r- ra y i 1921 u d s e n d te » T h e W itc h C u lt in W e
s te rn E u ro p e«.8 M u rra y m e n te , a t » h ek se -k u lten « v a r en fø r-k riste n relig io n , d e r o v erle v ed e til d e t 16. og 17. å rh u n d re d e . U n d e r d e n k ristn e relig io n fa n d te s en k u lt, d e r blev p r a k tis e r e t a f m a n g e a f sa m fu n d e ts g ru p p e r , først og fre m m e st a f de m e re u v i
d e n d e og i de ty n d e re befolkede o m rå d e r. D e sto re festers tid e r a n ty d e d e , a t relig io n en o p rin d e lig t v a r k n y tte t til en b efolkning, d e r i første ræ kke v a r kvæ g av lere.
H ek se n e h a v d e en h ø jt u d v ik le t o rg a n is a tio n , som v a r d e n s a m m e o v er hele V e s te u ro p a m e d de m in d re forskelle, d e r fo re k o m m e r i e n h v e r o rg a n is a tio n . D e r v a r et u d v a lg a f æ ld re » th e coven«, d e r tog sig a f k u lte n s lo
kale sa g er, og i sp id s e n for » th e covens« stod en m a n d , d e r blev b e tra g te t som » d en in k a r
n e re d e g u d « (p. 13). D e n n e p e rso n , s to rm e ste re n eller D jæ velen, som h a n blev b ete g n e t, u d p e g e d e en officer, d e r sa m m e n m ed et u d valg le d ed e et d istrik t. O ffic eren og u d v a lg e t, d e r a ltid b e sto d a f 12 p e rso n e r, a lts å ia lt 13, u d g jo rd e og så en »coven« (p. 186 ff.).
I tid lig ere tid e r h a v d e h ek sen e d y rk e t en f ru g tb a rh e d s k u lt, m e n p å et eller a n d e t tid s
p u n k t, M u r ra y a n fø re r ikke h v o rn å r, blev k u lte n æ n d re t, så led e s a t h ek sen e skulle ø d e
læ gge fru g tb a rh e d e n . D erfo r blev d e b e tra g te t som d e n o n d es in d fly d e lse (p. 24). D e t m å do g v æ re sket p å et tid s p u n k t i m id d e la ld e r e n,9 for p å d e t tid s p u n k t v a r så k e n d te p e r so n e r som J e a n n e d ’A rc og T h o m a s B ecket d en in k a rn e re d e g u d , og d ere s d r a m a tis k e d ø d v a r i v irk e lig h e d e n ritu e lle o frin g e r, d e r skulle sikre g u d e n s g e n o p s ta n d e lse o g jo r d e n s fo rn y e lse.10
De danske fagfolks forskning
D en d a n s k e litte r a tu r om heksefo rfø lg elsern e b e g y n d te m ed R ib e -p ræ ste n D a v id G ro n - lu n d s » H isto risk E fte rre tn in g om d e i R ib e Bye for H ex e rie forfulgte og b ræ n d te M e n n e sker« fra 1780. B ogen b lev a lts å u d g iv e t b lo t 87 å r efter, a t d en sid ste officielle h e k s e b ræ n d in g fa n d t ste d i D a n m a rk .
G ro n lu n d v alg te a t o p try k k e de re tsd o k u - m e n te r, d e r fa n d te s om h ek sep ro c e sse r i R ibe, såled es a t d o k u m e n te rn e k u n n e ta le for sig selv. M e n hvis h a n fa n d t en k e lte p a s sa g e r for o m stæ n d e lig e for læ seren , så lav ed e h a n et k o rt u d to g d era f, såled es a t m a n sta d ig k u n n e følge m ed i h isto rie n . I disse k o rte u d to g flet
ted e h a n så sine sm å k o m m e n ta re r ind.
» H isto risk E fte rre tn in g « er e t d o k u m e n t, d e r p å en sp æ n d e n d e m å d e viser, h v o r la n g t G ro n lu n d m e n te, a t s a m tid e n v a r k o m m e t i fo rh o ld til h ek sep ro c e sse rn e s tid. E t p ro b le m , G ro n lu n d ikke k u n n e vid e ville o p stå , v a r, a t R ib e g e n n e m h a n s bog ville k o m m e til a t fre m træ d e som h ekseforfølgelsernes by p a r excellence.
F ra og m ed G ro n lu n d s bog b e g y n d te a r tik lern e a t d o m in e re ; og p ro fesso r R a sm u s N y e ru p skrev i 1815 i » D a n sk M in e rv a « om
» E n h ex e p ro ces i V en d sy ssel 1573«. H a n v a r
7. P å s a m m e m å d e so m S o ld a n la g d e H a n s e n s to r v æ g t p å d e n in s titu tio n e lle u n d e rtry k k e ls e . T il g e n g æ ld v a r m a n u v id e n d e o m , h v o rle d e s p ro c e s s e rn e i v irk e lig h e d e n to g sig u d : a n ta lle t a f o fre, u d b re d e ls e , p ra k s is c o n tr a te o ri. M e n d a m a n k e n d te te o rie n , k u n n e m a n p å f o r h å n d b e te g n e tils tå e ls e rn e so m e t u d tr y k fo r d o m m e rn e s d æ m o n o lo g is k e læ rd o m , e fte rs o m tils tå e l s e r n e v a r a fla g t u n d e r to rt u r .
8. M u r r a y v id e re u d v ik le d e sin te o ri i 1933 m e d » T h e G o d o f th e W itc h e s « .
9. V a r M u r r a y s to p p e t h e r, o g h a v d e h u n ik k e u d s e n d t » T h e G o d o f th e W itc h e s « , ville h e n d e s in d læ g i d e b a t te n s ta d i g k u n n e b e tr a g te s so m e t s e riø s t b u d p å p ro b le m e t.
10. D e r k a n re tte s a lv o rlig k ritik m o d M u r r a y ; m e n i s te d e t for p å fo r h å n d a t b e tr a g te v id n e u d s a g n e n e so m v æ rd ilø s e , og a n k la g e p u n k te r n e so m re n o g s k æ r fa n ta s i, fo rsø g te h u n a t n æ rm e sig e m n e t fra e t e tn o g ra fis k o g re lig io n s h is to - risk s y n s p u n k t. A t h e n d e s o p fa tte ls e d a o g s å h a r h o ld t sig læ n g e , f r e m g å r a f a t » E n c y c lo p e d ia B r itta n ic a « in d til b e g y n d e ls e n a f 196 0 ’e r n e a n v e n d t e e n a rtik e l a f M u r r a y o m h ek se.
b le v et in s p ire re t til a rtik le n efter a t h av e læ st en svensk a n m e ld e lse a f en bog m e d u d to g a f a k te rn e fra en h ek sep ro ce s i 1720. N y e ru p v e n d te sig m od d e n o p fa tte lse , d e r v a r k o m
m e t til u d try k i a n m e ld e lse n og h æ v d e d e, a t h e k sep ro ce ssern e u d s p r a n g a f en b la n d in g a f
» o v ertro , d u m h e d , m e lan k o li, ty k t b lo d , for
v irre t im a g in a tio n , ep ile p tisk e tilfæ lde, b e d ra g e ri, ta sk e n sp ille ri, b u g ta le n m .v .« (p.
488). U a n s e t h v o rd a n m a n vil stille sig til N y e ru p s fo rk la rin g , er d e t en o p fattelse , d e r i d e t sto re og hele er forståelig . N y e ru p skrev i o p ly sn in g en s og ro m a n tik k e n s tid s a ld e r. N å r h a n skal fo rk la re selve h ek se-fæ n o m en e t, la d e r h a n fo rstå, a t hek sen e v a r » m elan k o lsk e fa n ta s te r, v a n v ittig e og fo rry k te p erso n e r, sa m t m e n n e sk e r d e r blev p in t og d e rfo r afgav bek en d else« . N y e ru p s lu tte r sin a rtik e l m ed en afskrift a f et tin g sv id n e fra en p ro ce s fra 1573, u d e n a t o plyse h v o r d e t fa n d te s, eller h v o rd a n d e t efte r h a n s m e n in g k u n n e in d g å i en fo rk la rin g . D e t er et ele m e n t, d e r p å en o v e rra sk e n d e m å d e p e g e r fre m a d m o d d e ef
terfø lg e n d e fo rfatteres b e h a n d lin g a f em n et.
J . K in c h b e h a n d le d e e m n e t dels som led i 2 sto re a rtik le r om fo rh o ld e n e i R ib e om . 1600 og dels i et re fe ra t a f de dele a f R ibe b y tin g bog, d e r o m h a n d le d e L ø n n e -p ræ s te n J e n s H a n s e n R usk, d e r blev b r æ n d t for tro ld d o m i 1611.11 D en sid ste a rtik e l er sk rev e t u d fra en o p fa tte lse af, a t »en sag im o d en p ræ st for tro ld d o m ikke k a n a n d e t e n d h a v e n o g en in te resse«. B e h a n d lin g e n a f e m n e t i de to første a rtik le r in d g å r i en stø rre s a m m e n h æ n g , h v o r d e t h a r v æ ret K in c h s fo rm å l a t give en b red k u ltu r- og re tsh isto risk sk ild rin g a f fo rh o ld e n e i R ibe.
K in c h stod b l.a . overfo r d e t p ro b le m , at en k e lte a f de a n k la g e d e tilsto d . D et kræ v ed e et forsøg p å en fo rk la rin g , og h a n sk itse re d e 2 m u lig h e d e r. F o r d e t første a t de a n k la g e d e o p d ig te d e tilstå e lse rn e for a t slip p e for v id ere to r tu r eller i d e t hele ta g e t for a t slip p e for to r tu r (p. 179). H a n m å d o g h av e k e n d t re ts fo rh o ld e n e om . 1600 g o d t nok til a t vide, at to rtu re n in d g ik som led i straffen , så led e s a t
de d ø m te ikke k u n n e slip p e d erfo r, og d erfo r frem k o m h a n m e d sin fo rk la rin g n r. 2. E n fo rk la rin g d e r m eg et ofte sid e n h e n d u k k e r op.
N em lig a t m a n g e selv tro ed e p å, a t de v a r tro ld k o n e r. D e t v a r a lm in d e lig t a t tro , a t m a n k u n n e p åfø re a n d re sk a d e ved d e t b lo tte ø n ske eller ved h em m elig e k u n ste r, og s å d a n n e
» m e n n e sk e r v a r a lts a a virk elig skyldige i en o n d h en sig t, og fo rsa a v id t de tro ed e a t s ta a i fo rb in d e lse m e d F a n d e n , i en u g u d e lig h e d , u a g te t a t d e t v a r en in d b ild n in g , a t de virkelig h a v d e g jo rt d ere s m e d m e n n e sk e r skade« (p.
180).
K in c h g av som b a g g ru n d for sine o v e rv e je ls e r udfø rlig e re fe ra te r a f nogle p ro ce sser, som ikke i s tø rre u d s træ k n in g v a r b le v et b e
h a n d le t i G ro n lu n d s bog (se d e n n e ). N å r h a n s a m m e n h o ld t d isse p ro c e sse r m ed dem , G ro n lu n d h a v d e o p te g n e t, k u n n e h a n ikke u n d la d e a t u d try k k e sin o v errask e lse over, a t d e r ikke blev b ræ n d t n o g en for h ek seri i R ibe m ellem 1577 og 1610, m e n h a n k o m m e n te re de b lo t d e n n e ia g tta g e lse m ed » d e r m a a u p a a tv iv le lig h av e h e rsk e t n o g et m e re fo rnuft m ed h e n sy n til b e tra g tn in g e n a f s a a d a n n e sa g er i disse a a r« (p. 202).
I » D ag lig t liv i N o rd e n i d e t se k sten d e a a rh u n d re d e « b in d V I b eskæ ftigede T ro - e ls-L u n d sig m ed h ekseforfølgelserne i D a n m a rk , og selvom h a n nok er lid t vel aforis- m e -a g tig i sit u d sa g n » d e r er en in d e rlig for
b in d e lse m ellem d e n r e n t y d re og d e n a a n d e - lige o p ly sn in g « , så er h a n vel ikke la n g t fra sa n d h e d e n , n å r h a n læ gger sto r væ gt p å d e t o v erv æ ld e n d e m ø rk e, d e r sk a b te en » h a n g til o v ertro « (p. 18).
T ro e ls -L u n d h a v d e øje for k a lk m a le rie rn e s p ro p a g a n d a -v irk n in g , som p å en v irk n in g s
fuld m å d e u d b y g g e d e d en kirkelige læ re. M e d re fo rm a tio n e n v a r fjen d e n ikke b lo t b lev et p a p is te rn e , m en D jæ v elen selv, som v a r vok
set til a t blive K ris ti m o d s ta n d e r, efter i en la n g p e rio d e a t h a v e v æ re t en lid t la tte rlig figur, som blev b e se jre t h v er g a n g p ræ ste n u n d e r m essen u d d e lte n a d v e re n . O g forstod m e n ig h e d e n ikke p ræ d ik e n , så forstod d en
men mon de ik ke var sk yld ig e . . .
11. A f R ib e B ys T i n g b ø g e r fra S lu t n in g e n a l d e t 16de A a r h u n d r e d e til S k ild rin g , d e ls a f R e ts v æ s e n e t, d e ls a f S æ d e rn e og T i ls ta n d e n e p a a d e n T i d ; A f R ib e B ys T i n g b ø g e r fra d e n fø rste H a lv d e l a f d e t 17 d e A a r h u n d r e d e , o g » O m h r. J e n s H a n s e n R u sk i L ø n n e , so m b le v b r æ n d t for T r o ld d o m « .
k a lk m a le rie rn e , som i 1500-tallet n æ ste n helt blev v ie t D jæ velen og h a n s v irk so m h e d (p. 20 ff.). T ro e ls -L u n d fa n d t, a t d e t v a r en logisk konsekvens af, a t D jæ v e le n g re b m e re og m ere in d i livet, a t m y n d ig h e d e rn e k ra ftig t b ek æ m p ed e h a n s h å n d la n g e re , og d e t k u n n e de, n å r d e t d re je d e sig om m en n esk e lig e m e d v id ere.
D et v a r a d e le n , d e r gik til a n g re b p å de la v ere s tæ n d e r u n d e r h ek seforfølgelserne, og d e t gik isæ r u d o v er de m e st væ rgeløse; g am le, fattig e k v in d e r u d e n slæ gt og h jem , som kun h a v d e m u lig h e d for a t fo rsv a re sig m ed m u n d e n.12
I 1888 h o ld t V e rn e r D a h le r u p et fo re d ra g i F o re n in g e n til O p ly s n in g e n s F re m m e b la n d t K jø b e n h a v n s A rb e jd e re , og d e t blev siden try k t som » H ex e og H e x e p ro c e ss e r i D a n m a rk « . D a h le r u p b e g y n d te dog m ed en ko rt o v ersig t o v er fo rh o ld e n e i d e t øv rig e E u ro p a , før h a n g a v en k ro n o lo g isk og saglig re d e g ø relse om de d a n s k e forhold.
H a n tro e d e ikke, a t d e t v a r m u lig t a t give en o p g ø relse o v er a n ta lle t a f hekse, d e r blev b r æ n d t i D a n m a rk , fordi » d et ku n er d e m ere m æ rk elig e p ro ce sser, m a n h a r o p te g n e t no g et o m « (p. 15). D a h le r u p forfulgte k o rt T ro - e ls-L u n d s o p fa tte lse af, a t forfølgelserne udgik fra ad e le n . H a n v a r lige ved a t m en e, a t d et, h ek sen e b lev b e sk y ld t for, k u n n e forklares m ed n a tu rlig e å rsa g e r; og n å r u skyldige blev forfulgt, så sk y ld tes d e t ikke, a t » m e n n esk e n e v a r d u m m e re i tid lig e re tid e r; de v a r å n d e lig t fattig ere« (p. 4). F o r d e t v a r d e t u v e n te d e , d e t u fo rk la rlig e, d e r fre m k a ld te de o v e rtro isk e m e n in g er.
D a h le ru p k u n n e h e lle r ikke u n d g å a t b e skæ ftige sig m ed de fa n ta stis k e tilstå else r; og h a n m e n te , a t hekse- og tro ld d o m s h is to rie r v a r a lm in d e lig e i tid e n , og n å r en g a m m e l k v in d e blev s a t i fæ ngsel, fik h u n h a llu c in a ti
o n e r og b ild te sig in d , a t h u n v a r en heks.
D e n n e fo rk la rin g ra k te do g ikke for D a h le ru p , for h a n tilføjede »ofte h a r de a n k la g e d e selv tro e t p å , a t de sto d i fo rh o ld til D jæ v elen , og
J e n s Christensen og J e n s Chr. V. Jo h a n sen
villet b ru g e h a n s h jæ lp til g a v n for sig selv eller sk a d e for a n d re « (p. 21),. A f D a h le ru p s litte ra tu ro v e rs ig t fre m g å r d et, a t h a n k e n d te S o ld a n -H e p p e s » G e sc h ic h te d e r H e x e n p ro - zesse«, og h a n h a r b e n y tte t d e n for d e t ø v rige E u ro p a .
D en en e ste o v ersig t, d e r findes o v er h ek se
forfølgelsernes h isto rie i D a n m a rk , er sk rev e t a f p ræ ste n V ilh e lm B a n g i 1896 og h a r title n
» H ex e v æ se n og h exeforfølgelser — isæ r i D a n m a rk « .
F o r k o n tin e n te ts v e d k o m m e n d e b y g g er B an g p å S o ld a n -H e p p e , som h a n fin d e r » er et h o v ed v æ rk , d e r d o g h a r d e n m a n g el, a t de d a n s k e fo rhold e n d ikke b erø res« (p. 138).
D et k an dog ikke h a v e b e ty d e t d en sto re for
skel, id et h a n m e n e r, a t a n k la g e rn e og sa g e r
ne lig n ed e h in a n d e n o v er hele E u ro p a , og n å r d e r fre m d ra g e s e k se m p le r fra D a n m a rk , så b liv er d e t » en k elte, m ere m a le n d e tilfæ lde«
(p. 70).
B an g u d v ik le r T ro e ls -L u n d s o p fa tte lse af, a t ad e le n sto d b a g forfølgelserne. S å v id t h a n k an sk ø n n e, v a r a d e le n d e n g ru p p e i d e t d a n ske sa m fu n d , d e r v a r m e st u d s a t for h ek seri og forgørelser. D erfo r v a r a d e le n de iv rig ste til a t forfølge hekse. M e n d e t v a r en selv fo rsk y ld t p ro ce s, for a d e le n u n d e r try k te de lav ere stæ n d e re , og til g en g æ ld tog de k v in d e r, d e r d re v » h ex e ri h alv v ejs som p rofession« hæ v n ved a t forgøre a d e le n (p. 78). D erefte r b ru g e r h a n 15 sid e r til b e re tn in g e r om hekses forgø
re lse r a f ad e lig e og a f d e n d a n s k e flåde.
B angs o p fa tte lse af, a t p ro c e sse rn e v a r h in a n d e n lig o ver hele E u ro p a , b rin g e r h a m dog p å v ild sp o r, d a d e t også far h a m til a t m en e, a t d e t o m tre n t v a r d e n sa m m e r e tte r g a n g i alle E u ro p a s la n d e (p. 7). D e t m e d fø re r også, a t h a n ikke fin d e r d e t u m a g e n v æ rd a t fre m d ra g e u k e n d te p ro c e sse r fra a rk iv e rn e ; og d e n n e o p fa tte lse far k o n se k v en se r, n å r h a n m e n e r, a t p ro c e sse rn e s a n ta l d a le d e i d e t 17.
å r h u n d r e d e i fo rh o ld til d e t 16. å rh u n d re d e ,
» selvom d e d o g ikke v a r sjæ ld n e« (p. 1 1 7 ).13
12. P å g r u n d la g a f u n d e r s ø g e ls e r i J y l l a n d 1 6 1 6 -1 6 8 9 m å d e t afv ises, a t d e t v a r k v in d e r u d e n s læ g t o g h je m . D e t s to re fle rta l v a r g ifte k v in d e r.
13. P .g .a . k ild e m a te r ia le ts o v e rle v e rin g fra d e t 16. å r h u n d r e d e e r d e t u m u lig t p r æ c is t a t sig e, h v o r d a n fo r h o ld e t v a r m e lle m d e 2 å r h u n d r e d e r , m e n m e d 4 5 4 p ro c e s s e r i J y l l a n d m e lle m 1616 o g 1689 s y n e s m e g e t a t ta le for, a t d e r s n a r e r e sk e te e n ø g n in g i p r o c e s s e rn e s a n ta l e n d et fald .
men mon de ik ke var skyld ig e
Fra Carl Th. Dreyers f i l m »Vredens dag«, produceret a f Palladium Film 1942. I lensregnskabet f o r Dronningborg len 1620-21 opføres udgifterne til brændingen: 1 stige 20 skilling og 5 tønder tjære å 1 mark pr. tønde.
D et er et sy m p a tisk træ k hos B a n g , a t h a n ta g e r s p ø rg sm å le t op , om h v o rfo r d e t m est v a r k v in d e r, d e r blev a n k la g e t i h ek se p ro c e s
ser. H a n m e n e r, a t de fo rk la rin g e r, d e r in d til d a er givet, ikke h a r v æ re t sæ rlig t tilfre d sstil
len d e. D esv æ rre h e n v ise r h a n s p ø rg sm å le t til filosofferne som e t psykologisk p ro b le m , de b ø r se p å (p. 15).
D e n n æ ste fo rfa tte r, d e r b eskæ ftigede sig m e d e m n e t, C h r. V illa d s C h ris te n s e n,14 og m å sk e isæ r h a n s m e d fo rfa tte r til d e n første a f a rtik le rn e , o v erlæ ge d r. m ed. F r. H a lla g e r, skulle vise sig a t fa sto r in d fly d else p å m a n g e efterfølgende fo rfa tte re s b e h a n d lin g a f h ek se
forfølgelserne. V illa d s C h riste n se n v a r selv in s p ire re t a f H a lla g e r, n å r h a n i in d le d n in g e n
til sin g e n n e m g a n g a f B e sæ ttelsen p å R o sb o rg (en ræ kke p ro c e sse r d e r fa n d t ste d 1639-40 o m k rin g R o sb o rg i F je n d s h e rre d ) skrev, a t
» h ek se p ro c e sse rn e o p træ d e r ep id em isk . F ra de en k e lte a rn e s te d e r, h v o r sygdommen (vor fre m h æ v n in g ) b e s ta n d ig la a og u lm e d e og m e d visse m e lle m ru m k ræ v ed e sine ofre, før
tes sm itsto ffet o m k rin g som g n iste r fra et b r a n d s te d , tæ n d te s n a r t h ist, s n a rt h er, og fæ ngede u n d e r tid e n sa a g r u n d ig t, a t en hel egn i aa rev is blev h æ rg e t a f h e k se v a n v id d e t«
(p. 225). D e n n e o p fa tte lse a f hekseforfølgel
se rn e som sy g d o m m e u d v ik le d es d e re fte r a f H a lla g e r, som b e n y tte d e nogle u n d e rsø g e lse r en fra n sk læ ge C h a rc o t i s lu tn in g e n a f d e t 19.
å rh u n d r e d e h a v d e fo re ta g e t o v er h y ste ri og
14. C h r is tia n V illa d s C h r is te n s e n : B e s æ tte lse n p a a R o sb o rg . M e d e t tillæ g a f o v e rlæ g e d r . m e d . F r. H a lla g e r . H v o rle d e s e n H e k s e p ro c e s k o m m e r i G a n g . E n F o r tæ llin g fra A g e rn æ s B irk ; o g H e k s e p ro c e s s e r fra M id tjy lla n d .
h y p n o tis m e . D e t fik H a lla g e r til a t skrive, at
» b å d e b e s æ tte lse r og hekse og tro ld m æ n d s o p træ d e n v a r y trin g e r a f en sygelig s in d s til
s ta n d « , og lid t se n e re » d e t er i læ g ev id e n sk a
ben , a t m a n m å søge fo rk la rin g e n saav el a f hele bevæ gelsen som a f de en k e lte fæ n o m e
n er« (p. 247). H a n m e n te , a t C h a rc o ts u n d e r søgelser h a v d e b id ra g e t til a t » b rin g e lys i h ek se p ro c e sse rn e s m ørke, og som for m a n g e besættelsesepidemiers (vor fre m h æ v n in g ) v e d k o m m e n d e h av e k u n n e t levere bevis for, a t de i v irk e lig h e d e n v a re e p id e m ie r a f h y ste ri m ed a u to s u g g e s tio n e r«.15 S elvom H a lla g e r g odt ville m edgive, a t m a n g e tilstå e lse r blev fre m tv u n g e t ved h jæ lp a f to r tu r , så m e n te h a n , a t de » s p o n ta n e « tilstå e lse r sk y ld tes a u to s u g g e stio n e r, ofte hos h y ste risk e p e rso n e r. N å r h a n fa n d t, a t m a n g e hekse v a r h y ste risk e, h e n fø rte h a n d e t til, a t d e t skulle v æ re u d b re d t hos h ek sen e, a t de h a v d e følelsesløse ste d e r p å k ro p p e n . H e k se n e blev u n d e rs ø g t for følel
sesløse ste d e r, n å r d e blev u n d e rs ø g t efter d et s å k a ld te » d jæ v lem æ rk e« , og n e to p h y ste risk e p e rso n e r h a r ofte s å d a n n e følelsesløse ste d e r (p. 250). D e re fte r g e n n e m g ik h a n de 3 tils tå elser, d e r blev afgivet u n d e r » b e sæ tte lse n p å R o sb o rg « og k o n k lu d e re d e , a t d e n en e a f de tilstå e n d e h a v d e o p le v et d e t hele i en h y ste risk vildelse, h v o re fte r d e 2 a n d re h a v d e k u n n et g e n ta g e h e n d e s tilstå else .
I en a rtik e l fra 1908 fo rts a tte V illa d s C h r i
ste n se n m e d a t give en fo rk la rin g i m ed icin sk e te rm e r, id e t h a n h e n v iste til, a t M id tjy lla n d (i.e. V ib o rg -S k iv e eg n en ) blev r a m t a f 2 e p i
d em ier. D en første, d e r v a r d en væ rste , h æ r g ede fra 1618 og in d i 1620’e r n e ,16 så kom R o sb o rg , og d e t s lu tte d e a f m ed 2 g am le kvinH er i 1686. M e n d e t v a r ikke nok for V il
la d s C h ris te n s e n a t fo rk la re d e t p å d e n n e m å de; d et m å h av e k ræ n k e t h a n s o p fa tte lse a f lo v og o rd e n , så h a n tilføjede, a t de fleste d ø m te
J e n s Christensen og J e n s Chr. V. J o h a n sen
sik k e rt v a r skyldige i tid e n s fo rsta n d . H ek se n e følte sig skyldige, og »til en vis g ra d . . . også v æ ret d et« , id e t de i » sa a re m a n g e tilfæ lde virk elig h a r fo rsø g t sig i de so rte k u n s te r og a ld rig i n o g en god h en sig t« , h v o rfo r » u tv iv l
so m t er m a n g e - vi m å h å b e de fleste - a f dem g a a e t til d ø d e n m e d b e v id sth e d e n om , a t d e n s tr a f d e led, v a r fo rsk y ld t« (p. 326).
H u g o M a tth ie s s e n sk rev om » T ro ld d o m i N æ stv ed . E n h ek sep ro ce s i å re t 1601«. H a n tog trå d e n op fra V illa d s C h ris te n s e n og skrev, a t » h ek sep ro ce ssern e h je m sø g te E u ro p a som en fry g telig sy g d o m « . D e ru d o v e r b ra g te h a n et n y t e le m e n t in d i fo rk la rin g en , id e t h a n h æ v d e d e, a t g a m le k v in d e r, k rø b lin g e r og h a lte v a r sæ rlig u d s a tte for a t m is tæ n kes for tr o ld d o m.17
H a n s H . F u ssin g b eskæ ftigede sig m ed sp ø rg sm å le t, h v o rfo r d e r v a r sk rev e t så lid t om hek seri i D a n m a rk og m e n te , a t d e t b l.a.
sk y ld tes, a t en b e h a n d lin g a f e m n e t k ræ v ed e fo ru d sæ tn in g e r a f forskellig a r t - teologi, ju r a , h isto rie og p sy k ia tri. N å r d e r alligevel ikke v a r givet en sa m le t fre m stillin g , fa n d t h a n , a t d e t h a v d e sin b e re ttig e lse a t fre m d ra g e n y t stof. D e t g jo rd e h a n m ed a rtik le n » H e x e ri i D a lu m 1651«. F u ssin g b e tra g te d e h e k s e p ro cessern e som et u d sla g a f »religiøs fa n a tism e og s tu p id o v e rtro « (p. 237), m e n også h a n ik læ d te sin fo rk la rin g en m e d icin sk s p ro g d ra g t, n å r h a n sa m m e ste d s skrev, a t d e r v a r tale om ån d e lig e ep id e m ie r; og selvom h a n fa n d t, a t d e t v a r v a n sk e lig t a t give en n a tu rlig fo rk la rin g p å fæ n o m e n e rn e , m e n te h a n dog, at et a f e le m e n te rn e h a v d e b e s tå e t a f ep ilep si eller h y ste risk e an fa ld .
D et fo re k o m m e r som om fo rfa tte rn e er b le
v et g re b e t a f ta n k e n om , a t h ek sen e h a r v æ ret skyldige; så sto re forfølgelser k an ikke væ re sket, u d e n a t d e r h a r v æ re t en re a lite t i d e t, og F u ssin g følger tro p : » E t lille fo rso n e n d e træ k
15. D e n n e fo r k la r in g b le v s e n e re b e n y tte t a f m a n g e fo r fa tte re , u d e n a t d e å b e n b a r t g jo rd e sig h e lt k la r, a t m a n m å sk eln e m e lle m » re n e « h e k s e p r o c e s s e r o g b e s æ tte ls e r. D e t v a r i fo rh o ld sv is fa tilfæ ld e , a t d e r s a m m e n m e d e n h e k se p ro c e s o p t r å d t e e n b e s æ tte ls e , i.e. a t D jæ v e le n in d e fra b e s æ tte r en p e rs o n o g f.eks. la d e r v e d k o m m e n d e ta le p å fo rsk e llig e s p ro g . I d e t s to r e o g h e le v a r d e t e n fo re te e lse , d e r v a r m e st u d b r e d t h e n im o d h e k se fo rfø lg e lse rn e s o p h ø r. I D a n m a r k k e n d e r m a n b e s æ tte ls e n i T h i s t e d 1 6 9 6 -9 8 .
16. V e d a t k o n c e n t re r e sin o p m æ rk s o m h e d o m e n b e s te m t e g n , p å s a m m e m å d e so m a n d r e fo r fa tte re o g s å g jo rd e d e t, v a r C V C ik k e i s t a n d til a t e rk e n d e , a t å r e n e 1 6 1 8 -2 0 i d e t h e le ta g e t v a r å r e n e m e d fle st h e k s e p ro c e s s e r i J y l l a n d . 17. D e t e r e n p å s t a n d , d e r e r s v æ r a t af- e lle r b e k ræ fte , d a d e t m e g e t s jæ ld e n t fr e m g å r a f r e ts m a te r ia l e t, h v o rle d e s d e
a n k la g e d e så u d .
e r d e r dog u n d e r tid e n i s a m fu n d e ts h å rd e g reb p å hexene: m e g et ofte tro e d e hexe og tro ld k a rle virk elig selv p å , a t d e ved d eres m agiske h a n d lin g e r k u n n e sk a d e d ere s m e d m e n n esk e r. D e n o n d e vilje v a r til ste d e, og d en fik sin, g an sk e vist urim eliare h å rd e straf«
(p. 247).
I b in d I I I a f S c h u ltz D a n m a rk s h is to rie (1942) besk æ ftig ed e C . O . B øggild A n d e rse n sig k o rt m ed em n e t. H a n forsøgte ikke a t for
k la re fæ n o m e n et; m e n d e m a n g e a rtik le r i lo
k alh isto risk e å rb ø g e r, d e r v a r fre m k o m m e t sid e n B ang, s a tte h a m d o g i s ta n d til a t æ n d re d e n n e s o p fattelse af, a t d e t sto re a n ta l h ek se
p ro c e sse r fa n d t ste d i d e t 16. å r h u n d r e d e . N å r B øggild A n d e rse n m e n te , a t »k rig en s ræ d sler« v a r m e d til a t øge p ro ce sse rn e s a n ta l, m å d e t d o g u n d re , eftersom a m a tø rh is to rik e rn e ofte b e to n e d e , a t d e r skete e t fald i a n ta lle t p å d e n tid , W a lle n ste in s tr o p p e r træ n g te in d i J y lla n d . B øggild A n d e rse n fulgte d e n u d b re d te o p fa tte lse af, a t hek sen e i sto r g ra d v a r skyldige.
I H is to rik e rg ru p p e n s D a n m a rk s h is to rie (1950) skrev C . R ise H a n s e n om » H ek se og d ere s m a g t« . H a n g av in g en årsa g sfo rk la rin g , m e n b e g ræ n se d e sig til en b esk riv else af, h v o rled e s en ty p isk h ek sep ro ce s k u n n e k o m m e i g a n g.18
I n y u d g iv e lse n a f J o h a n B ru n s m a n d s bog o m » K ø g e H u sk o rs« skrev A n d e rs B æ ksted en in d le d n in g , ligesom h a n g jo rd e til sin egen udg iv else a f a k te rn e til » B e sæ ttelsen i T iste d 1 696-98«. B æ k sted fa n d t, a t T h iste d -sa g e n ikke k u n n e op ly se m e g et o m hekseforfølgel
se rn e s h isto rie , m e n a t d e n b ely ste djæ v letro - en; d e t sk y ld tes, a t d e r foregik en ud v ik lin g , h v o r m a n gik fra d ire k te h ek sep ro c e sse r til b esæ tte lse ssa g er. H e ri v a r d e t d en b e sa tte , d e r v a r i c e n tru m for in te re sse n , selvom m a n
sta d ig b e sk y ld te hekse for a t give o n d e å n d e r a d g a n g til d en b e s a tte (p. 11). D e n n e u d v ik ling v a r nok m e re å b e n b a r i F ra n k rig , m en d e t er do g a f s to r in te resse , a t m a n g e a f de sid ste p ro c e sse r o v er hele E u ro p a og i A m e ri
ka v a r b e s æ tte lse ssa g e r.19
I in d le d n in g e n til B ru n s m a n d s bog viser d e t sig, a t o p fa tte lse n a f a t h ek sen e v a r skyl
dig e p å en forbløffende m å d e h a r b id t sig fast, id e t B æ ksted m e n e r, a t nok v a r en del b lev et u sk y ld ig t d ø m t, m e n » e n d n u flere (h a r) for sa a v id t v æ re t skyldige, som de selv h a r v æ ret fu ld t og fast o v e rb e v iste om a t h av e a n v e n d t so rt m ag i og a t h av e p å k a ld t djæ velske m a g te r for a t volde s k a d e«.20
I P o litik e n s D a n m a rk s h is to rie bd . 6, 7 og 8 tog h e n h o ld sv is S vend C e d e rg re e n B ech, S v en d E llehøj og G u n n a r O lse n e m n e t op til b e h a n d lin g . H v e rk e n C e d e rg re e n B ech eller O lse n forsøgte a t give g en e relle fo rk la rin g e r p å h ek sep ro ce ssern es h isto rie , m ens E llehøj b å d e g re b til æ ld re og n y ere fo rsk n in g i sit forsøg p å a t k o m m e in d p å d e tte sv æ rt fo rstå elige p ro b le m . I tils lu tn in g til T ro e ls -L u n d og B a n g m e n te h a n , a t a d e le n sp illede en fre m træ d e n d e rolle i h ek seforfølgelserne, »og sik
k e rt også m e d g ru n d k u n n e føle sig g jo rt til g e n s ta n d for o n d e ø n sk e r fra de lav ere s tæ n d e rs side« (p. 170 ff.), og også H a lla g e rs for
k la rin g b ra g te s frem , m e n E llehøj sa tte dog de h y ste risk e a n fa ld og a u to su g g e stio n e rn e i for
b in d e lse m ed b e s æ tte lse r og ikke m ed » rene«
tro ld d o m ss a g e r. S lu tte lig k n y tte d e E llehøj en fo rb in d e lse til sv e n sk eren L a u ritz G e n tz , d e r i 1954 h a v d e sk rev e t » V a d fo ro rsa k a d e de sto re h å x p ro c e sse rn a « , og h v o r d e n n e h æ v d e d e, a t tilstå e lse rn e i h e k se p ro c e sse rn e sk y ld tes, a t h ek sen e sm u rte sig m e d n a rk o tisk e h ek sesa l
ver, før d e tog til s a b b a t.21
F ra 1966 til 1973 u d se n d te ju r is te n J . C.
men mon de ik ke var sk yld ig e . . .
18. D e s v æ rre g e n e r a l is e r e r h a n g ro ft, n å r h a n s k riv e r, a t » in g e n s ta n d g ik fri«. K u n r a la v -a d e lig , C h ris te n z e K r u c h o w , b le v h e n r e tte t.
19. D e n b e r y g te d e S a le m -p r o c e s i M a s s a c h u s e tts i b e g y n d e ls e n a f 169 0 ’e rn e e r e t e k se m p e l h e rp å . D e t e r d is se b e g iv e n h e d e r d e n a m e rik a n s k e fo r f a tte r A r t h u r M ille r h a r b y g g e t s it s k u e s p il » H e k s e ja g t« p å . T il d e fa k tisk e b e g iv e n h e d e r se d o g B o y e r a n d N is s e n b a u m .
20. D e n n e o p fa tte ls e , s o m vi ik k e t r o r e r in s p ir e r e t a f M u r r a y s a rb e jd e r , k a n k u n b e te g n e s m e d e t o rd : n o n s e n s . U d o v e r a t d e n in g e n f u n d e r in g h a r i k ild e rn e , e r d e n en h å n m o d d e h u n d r e d e r a f k v in d e r o g m æ n d , d e r b le v b r æ n d t for tr o ld d o m i D a n m a r k i p e rio d e n .
21. D e t e r i v irk e lig h e d e n en v a r i a n t a f o p f a tte ls e n af, a t h e k se n e v a r s k y ld ig e . D e fr ik e n d e s fo r re e lt a t h a v e s k a d e t a n d r e , m e n i s te d e t h æ v d e s d e t, a t e n te n e n s to r g r u p p e v a r n a r k o m a n e r , e lle r a t d e fo re to g sig » n o g e t« , n å r d e h a v d e s m u r t sig m e d h e k se s a lv e n .
J a c o b s e n 4 b ø g e r om tro ld d o m sp ro c e sse r i D a n m a rk . D en v æ sen tlig ste er » D an sk e D o m m e i T ro ld d o m s s a g e r i ø v erste in sta n s«
fra 1966. D e n e r i 3 h o v ed a fsn it: et in d le d n in g sk a p ite l, en a lm in d e lig del og en speciel b e h a n d lin g a f de en k e lte d o m m e , d e r blev af
sa g t ved re tte r tin g e t og H ø je s te re t. J a c o b s e n h a r v a lg t d e n n e fre m g a n g s m å d e a f 2 g ru n d e ; fordi h a n vil p åv ise en rø d trå d fra h e k s e p ro cessernes p e rio d e og tilb a g e til de k u ltu re r, d e r fa n d te s i M e so p o ta m ie n , og fordi en for
stå else a f de d a n s k e d o m m e ikke b lo t k ræ v er en d a n s k , k u ltu re l b a g g ru n d , » m en n ø d v e n d ig g ø r d e t v id e re p e rsp e k tiv , som en u n d e rs ø gelse a f de a lm in d e lig e s trø m n in g e r i E u ro p a ale n e k an b id ra g e til« (p .ix .).
J a c o b s e n s sy n s p u n k t u d g ø res a f en s a m m e n k o b lin g a f S o ld a n s og H a n s e n s teo rier: a t m a n k an sp o re tro ld d o m sfo re stillin g e rn e til
b a g e til o ld tid e n , m e n a t d e t først er m ed m id d e la ld e rk irk e n , a t de slås sa m m e n m ed k æ tte rie t og gøres til g e n s ta n d for o rg a n ise re t forfølgelse fra k irk en s side.
D e n a lm in d e lig e del b e s tå r a f 4 afsnit: T i
d e n in d til 1617,22 T id e n 1617-1661. T id e n 1661 - D an sk e L ov og T id e n efter D an sk e lov.
H v e r t a f disse a fsn it er o p b y g g e t p å sa m m e m å d e: A: L o v g ru n d la g e t, B: T id e n s a lm in d e lige o p fa tte lse a f tro ld d o m og C: R e ts a n v e n d e ls e n.23 O g v æ rk e t afslu tte s m ed d e n sp e cielle del. D et er en k onsekvens a f J a c o b s e n s h o ld n in g , n å r h a n in d le d e r et a fslu tte n d e af
sn it om » N ogle læ gelige sy n sp u n k te r« (p. 305 ff.) m e d a t skrive: » U d e n a t forsøge a t a n læ g ge n o g en p e rso n lig v u r d e r in g a f selve T ro ld - d o m s- eller H ex e rifæ n o m e n e t« vil d e t d o g væ
J e n s C hristensen og J e n s C hr. V. Jo h a n sen
re rim e lig t a t se p å nogle læ g e v id e n sk ab e lig e s y n s p u n k te r.24
I in d le d n in g e n til » C h riste n z e K ru c h o w « tog J a c o b s e n til o rd e m od de k ritik e re , d e r h a v d e h æ v d e t, a t d et ikke k u n n e v æ re rig tig t a t b eg ræ n se fre m stillin g e n a f e t e m n e som d e tte til en g e n n e m g a n g a f de fa sa g er, d e r n å e d e frem til ø v e rste in sta n s. J a c o b s e n m e n te , a t » u d fra et ju r id is k s y n s p u n k t k an d e n n e in d v e n d in g a ld rig h av e v æ re t b e r e tti
get, sa a v id t som d e t er g e n n e m d e n h ø jeste R ets afg ørelser, a t in d h o ld e t a f » g æ ld e n d e ret« læ gges fast« (p. vii). D e n n e o p fa tte lse er d o g ikke k o rre k t, d a d e t er en tilb a g e p ro jic e rin g a f m o d e rn e , ju r id is k ta n k e g a n g.25
I n d til n u er d e n sid ste, d e r h a r besk æ ftig et sig m ed tro ld d o m i D a n m a rk , fo lk em in d efo r
sk e re n G u s ta v H e n n in g s e n . D et er sk et dels i sa m le v æ rk e t » D ag lig liv i D a n m a r k 1620—1720« og dels i »H ek sefo rfø lg elser efter
» h e k sep ro ce ssern es tid«. E t b id ra g til d a n s k e tn o h isto rie « . D et e r d e n sid ste a rtik e l, d e r er d e n v æ sen tlig ste , h v o rfo r vi vil b e tra g te H e n - n in g se n s s y n s p u n k te r ud fra d en n e .
P å b a g g ru n d a f et re fe ra t a f en sag fra S a l
ling i 1722, h v o r en g a m m e l k v in d e blev b ræ n d t i sit h u s a f en ræ kke p e rso n e r, som sid e n blev d ø m t for m o rd , k o m m e r H e n n in g se n frem til, a t h e k se tro ikke h a n g s a m m en m ed (h æ n g e r sa m m e n m ed) tå b elig e m isfo rstå e lse r og m a n g le n d e o p ly sn in g . D e r er ta le om »en liv san sk u e lse , d e r s æ tte r folk i s ta n d til a t k la re en god p o rtio n a f d ag lig liv e ts p ro b le m e r« . U h e ld og m o d g a n g er ikke g u d s p rø v else r, m e n » n e d e rd ræ g tig e a n s la g fra en b e s te m t slags m e n n e sk e r d e r s tå r i p a g t m ed
22. N a r 1617 e r v a lg t, sk y ld e s d e t, a t d e r i d e tte å r u d s e n d te s d e n fø rste e g e n tlig e lo v g iv n in g o m tro l d d o m s f o rb ry d e ls e n i D a n m a r k .
23. D e t e r en fr e m g a n g s m å d e , d e r ty d e lig t e r i n s p ir e r e t a f is æ r ty sk fo rsk n in g . D e r g iv es so lid e re ts h is to ris k e g e n n e m g a n g e a f m e g e t h øj k v a lite t; m e n læ se re n s id d e r tilb a g e m e d e n følelse af, a t h a n / h u n e fte r e n d t læ s n in g a llig e v e l ikke v e d m e re o m fæ n o m e n e t h e k se ri. S e f.eks. F r ie d r ic h M e r z b a c h e r : D ie H e x e n p r o z e s s e in F r a n k e n ( M iin c h e n 1957).
24. J a c o b s e n s n o g e t u s ik re h o ld n in g f r e m g å r a f d e t c ite re d e , h v o r h a n s k riv e r » tr o l d d o m s - eller h e x e rifæ n o m e n e t« . (v o r fr e m h æ v n in g ) .
25. F o r o r d n in g e n a f 1617 s k a b e r » g æ ld e n d e re t« , m e n d e n fø rste tr o ld d o m s s a g , d e r p å d ø m m e s a f r e t t e r t i n g e t , fo re g å r i 1624. C h r is te n z e K r u c h o w - p r o c e s s e n fra 1 6 2 0 -2 1 b ø r ikke re g n e s m e d , d a h u n so m a d e lig u n d e r a lle o m s tæ n d ig h e d e r s k u lle d ø m m e s a f r e t t e r t i n g e t so m h e n d e s v æ rn e tin g , d a d e t v a r e n sa g , d e r a n g ik liv o g æ re . D e t sk u lle m e d J a c o b s e n b e ty d e , a t i n d h o ld e t a f » g æ ld e n d e re t« b le v f a s tla g t i 1624; d e t s k e r d o g ik k e, id e t d e n n e s a g a n g å r en p a r a g r a f i tro l d d o m s s a g e r , d e r v a r b le v e t a n v e n d t s id e n 1547. H v is m a n m e d J a c o b s e n sk a l ta le o m » g æ ld e n d e re t« , s å fa stlæ g g e s d e n p å la n d s t in g e n e . F o r o r d n in g e n a f 1617 s o n d r e r m e lle m æ g te o g u æ g te tro ld d o m . Æ g te tro ld fo lk e r d e , d e r h a r in d g å e t en p a g t m e d D jæ v e le n , o g d e t e r k u n d e m , d e r sk a l d ø m m e s fra liv e t. L a n d s d o m m e r n e a n læ g g e r d o g e n a n d e n p ra k s is o g læ g g e r s k e lle t v e d » b e v ist« s k a d e v o ld e n d e tr o l d d o m . D e t e r s å le d e s la n d s d o m m e r n e , d e r fa s tla g d e » g æ ld e n d e re t« .
m ystiske kræ fter: h ek sen e« (p. 99). H en - n in g se n læ gger i m o d sæ tn in g til a n d re væ gt p å de h e k s e tro e n d e , frem fo r p å h ek sen e, og k o m m e r frem til a t d efin e re h ek setro en s fu n k tio n e r. D e t e r 1. en erk e n d else sm æ ssig funk tio n : a t d e t o n d e i tilv æ relsen k an b e kæ m pes som en k o n k re t m o d s ta n d e r, 2. en m o ra lsk fu n k tio n : h ek sen er in d b e g re b e t a f a lt, h v a d d e r er a n tis o c ia lt og g å r p å tvæ rs a f sa m fu n d e ts n o rm e r, og 3. en sik k e rh e d sv e n til for skju lte ag g re ssio n e r. H e n n in g s e n forsøger a t defin ere b e g re b e rn e h ek seri og tro ld d o m , id e t h a n ta g e r u d g a n g s p u n k t i » h v a d folk re n t faktisk fo re tag e r sig« (p. 100). H e n n in g s e n er d e n første a f de d a n s k e fo rfattere, d e r forsøger en s å d a n d e fin itio n , id e t alle h a n s forgæ ngere im p lic it h a r a n ta g e t, a t tro ld d o m sfo re stillin - g er er g le d e t o v er i h ek setro . H a n d efin e re r tro ld d o m ved m ag isk e h a n d lin g e r, som d e t
» u a n s e t o m d e t fø rer til d e t ø n sk e d e re s u lta t, er m u lig t a t u d fø re « og h ek seri ved m agiske h a n d lin g e r, »som er u m u lig e, og som d erfo r k u n ek siste re r som tro sfo re stillin g er« . D e t er en d e fin itio n , som , u a n s e t h v o r logisk d e n en d er, er u m u lig a t a n v e n d e , id e t b ru g e n a f d en fo ru d sæ tte r et så k o n cist k ild e m a te ria le , a t d e t ikke findes. D e t fo ru d sæ tte s, a t b å d e v id n e rn e , d e r u d ta le r sig til re tte n og tin g s k riv e ren , far h v e r en e ste d e ta lje m ed. H v is en p e r
son u d s tø d e r en fo rb a n d e ls e og s a m tid ig læ g
g er fin g re n e o v er kors, så er d e t tro ld d o m , d a d e n sid ste h a n d lin g er m u lig a t u d fø re , m en hvis p erso n e n k u n u d s tø d e r en fo rb a n d e lse , så er d e t h e k s e ri.26 D e ru d o v e r o v e rse r H e n n in g se n , a t h e k se p ro c e sse rn e fa n d t ste d i en tid , h v o r d e t u d ta lte o rd blev a n s e t for a t h av e lige så sto r m a g t som en h a n d lin g .
H e n n in g s e n s lu tte r m e d a t foreslå en ny tilg an g sv in k el til a t s tu d e re h e k sep ro ce ssern es o p h ø r. M o rd e t i S allin g k a n b eteg n e s som en ly n c h n in g , og h a n m e n e r, a t hvis d e r ikke v a r ly n c h n in g e r i d e t 16. og 17. å rh u n d r e d e , så m å ly n c h n in g e rn e og o v erfa ld e n e i d e t 18. og 19. å r h u n d r e d e b e tra g te s som en følge a f h ek s e b ræ n d in g e rn e s afskaffelse, a lts å a t hek se
p ro c e sse rn e blev s to p p e t fra m y n d ig h e d e rn e s side, m od a lm u e n s ø n sk er.
S a m m e n fa tte n d e k an m a n sige, a t af de fo rfattere, d e r h a r b esk æ ftig et sig m ed em n et, er d e r k u n to, d e r h a r fo rsø g t a t give gen erelle o v ersig ter: B a n g i 1896 og J a c o b s e n 70 å r se
n ere, og d a ud fra et re tsh isto risk sy n sp u n k t.
N å r d e r ses b o rt fra de sto re o v ersig tsv æ rk er, h v o r h ek sep ro ce ssern es h isto rie m å in d g å som et o rg a n isk led i sk ild rin g e n a f d e t 16. og 17. å rh u n d re d e s h isto rie , så s tå r m a n tilb ag e m ed en lille h å n d fu ld a rtik le r, h v o r en en k elt eller en ræ kke p ro c e sse r in d e n fo r et givet g eo grafisk o m rå d e sk ild res. D e t er en fre m g a n g s m å d e , også a m a tø rh is to rik e rn e b e n y t
ter.
Ses d e r b o rt fra G u s ta v H e n n in g s e n , hvis stu d ie r ligger sa m tid ig m ed v æ k sten i in te r
n a tio n a le stu d ie r, så b e n y tte r de d a n sk e for
fa tte re sig a f 4 å rsa g sfo rk la rin g e r, fo rså v id t de o v e rh o v e d e t fo rsøger d e rp å .
1. a t forfølgelserne sk y ld tes tid e n s a lm in delige o v e rtro , 2. a t d e r v a r tale om visse for
m e r for sy g d o m se p id e m ie r, 3. a t a d e le n stod b a g forfølgelserne og 4. a t en m e g et sto r del a f de a n k la g e d e no k v a r skyldige. D isse 4 fo rk la
rin g e r b ru g e s a ld rig e n k e lts tå e n d e , m e n a ltid i fo rb in d e lse m e d h in a n d e n .
D et k an k o n k lu d e re s, a t de d a n sk e fo rfa tte re i m eg et rin g e g ra d h a r v æ re t in s p ire re t a f d e n in te rn a tio n a le d e b a t, som til tid e r h a r v æ re t m e g et heftig. D e t k an som ek sem p el n æ v n es, a t d en engelske h isto rik e r C. L. E w en i lø b e t a f 1930’ern e b e te g n e d e M a rg a re t M u r- ray s b id ra g som » v ap id b a ld e rd a s h « (to m t v rø v l).
M u rra y s s y n s p u n k te r synes fø rst a t væ re b le v et k e n d t i D a n m a r k i 1953, d a en a f h e n des b ø g er blev o v e rsa t til d a n s k u n d e r title n
» H ek se n es g u d«.27
S o ld an s s y n s p u n k te r v a r k en d te, ligesom H a n s e n s sik k e rt og så h a r v æ ret d et, m e n n å r d e r ikke d ire k te blev h e n v ist til H a n s e n , k a n d e t h a v e sin fo rk la rin g i 2 ting: a t H a n s e n isæ r b eskæ ftigede sig m ed in k v isitio n e n , som in g en
men mon de ik ke var skyld ig e . . .
26. H e n n in g s e n s d e f in itio n e r e r k u n e n a f flere. T r o ld d o m s f o re s t illin g e r k a n b e tr a g te s so m e k s is te re n d e til a lle tid e r, m e n s h e k se ri k u n fin d e s i d e n k ris tn e k u ltu r k r e d s , id e t d e t in d e b æ r e r e t fra fa ld fra G u d , a lts å k æ tte ri.
27. P a lle L a u r i n g v a r s tæ r k t in s p ir e r e t a f d e n n e b o g , d a h a n i 1954 u d s e n d te sin » D a n m a r k s h å b o g h o rn « .
