Kopi fra DBC Webarkiv

(1)

Kopi af:

Louise Wohllebe : Gå op i røg : tobak, menneske, medier og samfund : fakta og dilemmaer i dansk,

samfundsfag, geografi, historie og sundheds- og seksualundervising i 7.-9. klasse (Tobak,

menneske, medier og samfund)

Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren.

www.dbc.dk

e-mail: dbc@dbc.dk

(2)

Fakta og dilemmaer i dansk, samfundsfag, geografi og sundhedskundskab i 7.-9.klasse | Kræftens Bekæmpelse

GÅ OP I RØG

Tobak, menneske, medier og samfund

– Fakta og dilemmaer i dansk, samfundsfag, geografi, historie og sundheds- og

seksualundervisning i 7.-9. klasse

Fakta og dilemmaer i dansk, samfundsfag, geografi og sundhedskundskab i 7.-9.klasse | Kræftens Bekæmpelse

GÅ OP I RØG - Tobak, menneske, medier og samfund

gaŵopirøg_elev_almen-omsl_R3,8.indd 1

gaŵopirøg_elev_almen-omsl_R3,8.indd 1 01/12/08 16:11:0401/12/08 16:11:04

(3)

GÅ OP I RØG

Af Louise Wohllebe

Tobak, menneske, medier og samfund

– Fakta og dilemmaer i dansk, samfundsfag, geografi, historie og sundheds- og

seksualundervisning i 7.-9. klasse

gaŵopirøg_elev(195x260)_EB_kor4.indd Sec1:33

gaŵopirøg_elev(195x260)_EB_kor4.indd Sec1:33 01/12/08 14:44:4501/12/08 14:44:45

(4)

Kolofon

Af Louise Wohllebe

Idéudvikling:

Louise Wohllebe og Trine Dybkær

Pædagogisk vejledning:

Mette Fredslund Andersen, Morten Buttenschøn og Marianne Eskildsen, Center for Undervisningsmidler, Storkøbenhavn, Glostrup

Korrektur:

Ida Nymand Ammundsen

1. udgave 1. oplag 2009

Tegninger:

Niels Bo Bojesen

Foto:

Side 22: Ole Kragh-Jacobsen for Zentropa

Side 59: Tomas Bertelsen for Kræftens Bekæmpelse Side 48, nederst: Leif Eiranson for Plan Sverige Øvrige fotos: Polfoto, Scanpix, Colourbox

Grafisk tilrettelæggelse:

Esben Bregninge Design

Tryk:

Erhvervsskolernes Forlag ISBN: 978-87-7064-078-7 www.op-i-røg.dk

Til dette hæfte hører:

Gå op i røg – Tobak, menneske, medier og samfund.

Fakta og dilemmaer i dansk, samfundsfag, geografi og sundhedskundskab i 7.-9. klasse (lærervejledning) ISBN: 978-87-7064-079-4

I samme serie:

Gå op i røg – Tobak, natur og menneske. Fakta og dilemmaer i biologi, fysik/kemi og matematik i 7.-9. klasse (elevhæfte og lærervejledning)

ISBN: 978-87-7064-080-0 og 978-87-7064-081-7

Gå op i røg kan købes ved henvendelse til Kræftens Bekæmpelse.

Produceret med støtte fra Undervisningsministeriets Tips- og Lottomidler samt Ministeriet for Sundhed og Forebyggelses Aktivitetspulje, Tips- og Lottomidler.

Gå op i røg – Tobak, menneske, medier og samfund. Fakta og dilemmaer i dansk, samfundsfag, geografi og sundhedskundskab i 7.-9. klasse (elevhæfte)

(5)

www.op-i-røg.dk 5

Forord 7

Kapitel 1:

Hvorfor begynder man at ryge? 8

• Hvorfor begynde at ryge? 10

• Hvor mange ryger? 14

• Rygning og kroppen 18

Kapitel 2:

Social ulighed i sundhed 20

• Nogle er sundere end andre 22

• Årsager til ulighed i sundhed 23

• Rygning på ungdomsuddannelserne 24

• Hvad siger politikerne? 24

Kapitel 3:

Rygeloven og passiv røg 26

• Hvad siger rygeloven? 28

• Holdninger til rygeforbud 29

• Strammere lovgivning 31

• Passiv rygning 32

Kapitel 4:

Tobak gennem tiden 34

• Rygningens historie 36

• Hvorfor ryger danskerne

mere end svenskerne? 40

Kapitel 5:

Reklamer for tobak 42

• Reklamer for tobak 44

• Skjult markedsføring 45

• Nye markeder i verden 48

Kapitel 6:

Hvordan kan man undgå,

at unge begynder at ryge? 52

• Hvem arbejder med tobakforebyggelse 54

• Kræftens Bekæmpelse 58

• Din egen kampagne 60

Kapitel 7:

Børn og tobak i den tredje verden 62

• Børn i tobaksproduktionen 64

• Tobak ødelægger miljøet 67

Efterord 70

(6)

6 www.op-i-røg.dk

Stanton Glanz, professor ved Californiens Universitet (fra programmet Fremskridt på afveje, DR2) Stanton Glanz, professor ved Californiens Universitet

“Hvis en marsmand kom og sagde: “Her er et nyt produkt. Det vil dræbe 5 mil- lioner mennesker i verden hvert år, det er afhængighedsskabende, og de fleste vil begynde at bruge det som børn, før de virkelig ved, hvad der foregår. Men vi vil tjene masser af penge!”, så ville ingen regering i verden gå med til, at det kom på markedet”.

(7)

www.op-i-røg.dk 7

Kære elev

Du sidder nu med bogen Gå op i røg. Din lærer har givet den til dig, fordi du skal lære noget om tobak og rygning. Nu tænker du måske: “Jeg ved altså godt, at man dør af at ryge”. Men ved du også, hvor mange unge på din alder, der ryger? Eller at børn i ulandene bliver syge af at arbejde i tobaksmarkerne? Eller at tobaksindustrien bevidst går efter at få unge til at ryge? Vi tror, at du alligevel får noget nyt at vide, når du læser bogen.

Det er gruppen Børn, Unge & Rygning i Kræftens Bekæmpelse, der har skrevet Gå op i røg. Kræftens Bekæmpelse er en patientorganisation, der bekæm- per alle former for kræft og støtter kræftramte mennesker og deres familier. Du kan læse mere om organisationen i kapitel 6.

Børn, Unge og Rygning arbejder for, at børn og unge ikke skal begynde at ryge. Rygning er den vigtigste årsag til kræft, og hvis vi undgår, at folk ryger, undgår vi også 1/3 af alle kræftdødsfald. Derfor vil vi gerne have, at du ikke ryger. Men det er dig selv, der vælger. Det, vi kan gøre, er at fortælle dig noget om rygning og tobak, så du ved, hvad konsekvenserne er, hvis du ryger.

Bogen hedder Gå op i røg. ‘Gå op i røg’ er et udtryk, der betyder ‘at for- svinde’ – vi vil gerne have problemerne med rygning og tobak til at gå væk. ‘Gå op i‘ betyder også ‘at interessere sig for noget’ – vi håber, at bogen får dig til at synes, at det er spændende at lære noget om røg og rygning.

I Gå op i røg er der syv kapitler, med hver deres vinkel på rygning og tobak:

Kapitel 1 handler om, hvorfor der er nogen, der ryger, og hvor mange det egentlig er

Kapitel 2 fortæller om, hvilke grupper i samfundet, der ryger – der er nemlig nogle, der ryger mere end andre

Kapitel 3 gennemgår rygeloven og holdninger for og imod rygeforbud Kapitel 4 fortæller om tobakkens historie og om, hvorfor svenskerne ryger

mindre end danskerne

Kapitel 5 går bag om tobaksindustriens reklamer og markedsføring Kapitel 6 har fokus på, hvordan man laver kampagner imod rygning Kapitel 7 ser på, hvad tobak betyder for børn i fattige lande

Gå op i røg har sin egen hjemmeside, www.op-i-røg.dk, med tekster, opgaver og direkte links til de hjemmesider, vi nævner i bogen.

Rigtig god fornøjelse med bogen!

Hilsen Børn, Unge & Rygning, Kræftens Bekæmpelse

(8)

8 www.op-i-røg.dk

(9)

www.op-i-røg.dk 9

HVORFOR BEGYNDER MAN AT

RYGE?

KAPITEL 1:

– hvorfor er der nogen, der begynder at ryge, hvor mange gør det, og hvad gør rygning ved kroppen?

(10)

10 www.op-i-røg.dk

“Cigaretterne hedder Eifel og købes i femstyks, det er også mere end nok. Det gør ondt i brystet, Thomas brækker sig diskret. Vi andre lader, som om vi ikke ser det.”

(fra Udenfor – Indenfor af Charlotte Strandgaard)

“Jeg har et forslag, hvis du virkelig mener, du vil begynde at ryge”, fortsatte psykologen, “det er meget vigtigt, at man i puberteten bliver accepteret af netop den gruppe, man ser op til, og hvis man tilmed er forelsket i et andet ungt men- neske, som tilhører denne gruppe, ja, så taler alt for, at der bør gribes ind straks.”

Hvorfor begynde at ryge?

Alle ved godt, at det er usundt at ryge: Man får lungekræft, rygerlunger, dårlig økonomi og rynket hud. Alligevel ryger hver fjerde voksne dansker, og der er stadig unge, der begynder.

Nogle ryger, fordi de ikke kan holde op – de er blevet afhængige. Men den fysiske afhængighed kommer først, når man har røget i længere tid, så hvad er det, der får unge til at tænde den første cigaret?

Her i kapitlet skal du prøve at finde grundene til, at nogle mennesker begynder at ryge. Første afsnit Hvorfor begynde at ryge? giver gennem noveller og citater nogle bud på, hvordan det kan være.

I afsnittet Hvor mange ryger? får du at vide, hvor mange unge på din egen alder, der ryger - hvor mange tror du, det er?

Afsnittet Rygning og Kroppen ser på, hvad der sker med kroppen hos dem, der ryger – både hos dem, der lige er startet, og hos dem, der har røget i mange år.

Noveller

De fleste, der prøver at ryge for første gang, synes, det smager forfærdeligt.

Mange får kvalme, hoster, får det skidt, og nogle kaster op. Her er citater fra to noveller, der kommer med nogle bud på, hvorfor der er nogle, der alligevel prøver igen:

(fra Et alvorligt tilfælde af Jørgen Munck Rasmussen)

• Hvorfor begynder personerne i historierne at ryge?

?

Du kan hente novellerne på www.op-i-røg.dk.

Kapitel 1:

(11)

www.op-i-røg.dk 11

Føler du dig presset ?

De fleste oplever på et eller andet tidspunkt at føle sig presset til noget. Man kan føle sig presset til at gøre bestemte ting, have en bestemt tøjstil, få gode karakterer eller lignende.

Snak i grupper eller i klassen om spørgsmålene:

Sig nej

Hvis man pludselig står i en situation, hvor man føler sig presset til at gøre noget, man ikke har lyst til, er det vigtigt, at man kan sige fra. Det kan fx være, hvis nogen spørger, om man vil være med til at ryge.

Se i tipsene til højre, hvordan man kan sige nej på en god måde.

• Har du prøvet at føle dig presset?

• I hvilke situationer?

• Bliv enige om tre pres-situationer, der er særligt problemati- ske – hvilken af de tre er den allerværste?

?

• Hvad vil du sige, hvis du bliver tilbudt at ryge? Kom selv med forslag

• Hvilke af måderne ville du bruge til at sige nej? Hvorfor?

• Kan du bruge de forskellige måder at sige nej på i andre situationer, hvor du oplever pres?

• Hvor er det mest sandsynligt, at du bliver tilbudt at ryge?

• Lav rollespil med de forskellige måder at sige nej på

?

Hvad opnår man ved at ryge?

Der kan være mange grunde til at begynde at ryge. Det kan fx være, at man gerne vil have opmærksomhed til en fest, eller at det er rart at have noget mellem fingrene, når man er nervøs. Men kan man ikke opnå de ting på en anden måde? Her skal du finde alternativer til at ryge:

Eksempel:

Grund: At man gerne vil have opmærksomhed til en fest

Alternativ: At være god til at danse eller have noget god musik med til festen

• Skriv først en række grunde til, at nogen får lyst til at ryge

• Find så alternative handlinger, hvor man kan opnå det samme som ved at ryge

?

Sig det ligeud

• Nej

• Nej, tak Giv en grund

• Nej tak, jeg gider ikke stinke af røg

Gentag

• Bliv ved med at sige nej, til du ikke bliver spurgt mere

Snak om noget andet

• Nej, tak. Skal du til fest på fredag?

Kom med alternativer

• Nej, tak. Skal vi spille fodbold i stedet for?

Gå din vej

• Gå din vej fra dem, der presser dig

Bliv væk

• Undgå situationer, hvor du kan blive presset til ting, du ikke har lyst til

(12)

12 www.op-i-røg.dk

Kapitel 1:

“Blitzlysene har regnet ned over super- gruppen Aqua i en årrække. Men i den enorme bunke af billeder fra gruppens ture verden rundt findes ikke ét billede, hvor bandmedlemmerne holder en drink eller en cigaret. Fansene er unge og signalværdien forkert, lyder Aquas betragtning.”

(fra BT online, 20. marts 2001)

(13)

www.op-i-røg.dk 13

Rollemodeller

Unge prøver for det meste at ryge sammen med andre. Det handler om fælles- skab og er noget, man får lyst til, hvis ens venner og kammerater gør det.

Det kan også være, man har set sine forældre eller andre voksne ryge. Eller nogen, man ser op til og beundrer. Hvis fx skuespillere, musikere, modeller eller andre kendte ryger, vil nogle unge prøve at komme til at ligne dem ved også at begynde at ryge.

Når man ser andre ryge, kan man komme til at opfatte rygning som spæn- dende og sejt og som noget, der er helt normalt, når man er voksen.

• Hvordan bliver du påvirket af dem, du er sammen med, fx i forhold til musik, mad, tøj, holdninger o.l.?

• Hvad betyder det, at ens forældre, venner eller idoler ryger?

• Hvad synes du om Aquas holdning til at blive fotograferet med cigaretter og alkohol?

?

Rygere har det sjovere

Du har sikkert hørt udsagnet ‘rygere har det sjovere’. Har de det, eller er det bare en myte? Og hvorfor skulle de have det sjovere end andre?

• Snak om citaterne

• “Det er selvfølgelig ikke rigtigt, at rygere har det sjovere. Det er og bliver en myte. Jeg griner rigtig meget hver dag og har aldrig røget.”

• “Nå jaja, men rygere bliver så hurtigere dødkedelige og koster dødmange penge for samfundet. Sjove eller ej.”

• “Ikke-rygere har et længere liv = vi har længere tid til at have det skægt!”

• “Forbandet vrøvl! Det eneste, rygere har mere af, det er dårlig ånde, ho- sten, sygedage og ophold på sygehusene.”

(fra www.debat.forum.dk)

Enig

• “Det e

Uenig

• “Rygere er mere festlige end de fanatiske ikke-rygere.”

• “Jeg mener, at der til enhver tid er mere gang i krogene, hvor der ryges. Det er faktisk dét, jeg savner mest ved selv at være eksryger. Rygere griner bare mere sammen.”

• “Hvor der er folk, der ryger, er der altid folk, der snakker.”

(14)

14 www.op-i-røg.dk

Hvilken gruppe tilhører du?

Gruppe 1: Kunne aldrig drømme om at ryge.

Gruppe 2: Prøver en enkelt gang og synes, det er det klam- meste i verden. Ryger aldrig igen.

Gruppe 3: Prøver det og ryger herefter ind imellem til fester o.l. Er du i denne gruppe, er der fare for, at du ryk- ker videre til gruppe 4!

Gruppe 4: Prøver det, bliver ved og bliver afhængig.

?

Interview om rygning

I denne øvelse skal du interviewe enten en ryger, en ikke-ryger eller en eksryger. Det kan være nogen, du kender, dine kammeraters forældre, en lærer på din skole e.l.

Ved at snakke med personen skal du prøve at finde ud af, hvorfor vedkommende ryger, hvorfor han/hun begyndte, hvornår han/hun ryger, og om han/

hun gerne vil holde op. Hvis du interviewer en ikke-ryger, så spørg til, hvorfor vedkommende har valgt at være ikke-ryger, og om hans eller hendes erfaringer med rygning.

• Hvilke situationer fra dit eget liv er forbundet med risiko?

• Kan du sige nej, hvis dine venner vil have dig med til at ryge, drikke, stjæle e.l.?

• Hvorfor er der nogen, der kaster sig ud i farlige ting, fx køre for stærkt i bil, ryge e.l.?

• Er unge mere risikovillige end voksne? Hvorfor?

• Kan der være noget positivt ved risikovillighed?

• Hvad betyder ‘unge føler sig udødelige’?

?

Tør du – risikovillighed

Når man er ung, prøver man grænser af, man eksperimenterer og kaster sig ud i ting, ofte uden at tænke på konsekvenserne. Man føler sig udødelig og får lyst til at bestemme selv og gøre ting, man ikke må. Det kan fx være at prøve at ryge, drikke alkohol, pjække fra skole, blive piercet e.l.

Men der er unge, der er mere parate til at løbe en risiko end andre og hele tiden skal bryde reglerne – også selvom det er farligt.

“Risikovillige unge er dem, der skal prøve det hele. De kører rundt på borede knallerter uden hjelm. De laver små-rapserier for at vise sig for vennerne, og det er dem, der prøver at ryge og drikke meget tidligt”, fortæller Henrik Rin- dom, der er speciallæge i psykiatri og i mange år har arbejdet med misbrug.

(15)

www.op-i-røg.dk 15

(16)

16 www.op-i-røg.dk Når du planlægger dine spørgsmål, er det godt at huske ‘De 6 HV’er’, fx:

• Hvem er den person, du interviewer?

• Hvad var grunden til, at personen startede med at ryge?

• Hvor prøvede personen at ryge første gang?

• Hvornår begyndte personen at ryge?

• Hvordan var det at ryge første gang?

• Hvorfor ryger personen?

Find selv på flere HV-spørgsmål

• Hvor stor en andel af dine venner, tror du, ryger?

• Hvor stor en andel af dine jævnaldrende i din by (eller bydel), tror du, ryger?

• Hvor stor en andel af dine jævnaldrende i København, tror du, ryger?

?

Spørgsmål til klassen (svar fx “3 ud af 10” eller “30 procent”).

• Giv eksempler på flertalsmisforståelser

• Kan man tale om flertalsmisforståelser i forhold til rygning?

• Hvad kan være grunden til flertalsmisforståelser?

?

Husk at skrive dine svar ned!

Hvor mange ryger?

Nogle gange gør vi noget, fordi vi tror, at alle andre gør det. Hvis du fx går og tror, at alle de andre i din klasse må blive ude til klokken 23, så synes du måske, at det er pinligt, at dine forældre siger, du skal være hjemme klokken 22, for du vil hellere være ligesom alle de andre. Sådan er vi mennesker nemlig – vi vil gerne ligne de andre og ikke være anderledes og underlige. Men det er ikke altid, at det, vi tror om andre, er rigtigt.

Flertalsmisforståelser

Man kalder det for ‘flertalsmisforståelser’, når man tror, at det er de fleste, der mener eller gør en bestemt ting, når det i virkeligheden kun er de færreste, der mener eller gør den ting.

Kapitel 1:

(17)

www.op-i-røg.dk 17 0

5 10 15 20

06 05 04 03 02 01 00 99

13 år 14 år 15 år

%

Sammenholdt med alder og undersøgelsesår.

1999-2006.

Andelen af 13-15 årige piger der ryger dagligt

0 5 10 15 20

06 05 04 03 02 01 00 99

13 år 14 år 15 år

%

Sammenholdt med alder og undersøgelsesår.

1999-2006.

Andelen af 13-15 årige drenge der ryger dagligt

Hvor mange ryger?

I diagrammerne nedenunder kan du se, hvor mange unge mellem 13 og 15 år, der ryger. Kan du finde ud af:

• Sammenlign dine egne svar med tallene fra diagrammerne – er der forskel?

• Troede du, der var flere eller færre rygere, end diagrammerne viser?

• Hvis du havde gættet forkert - hvordan kan det mon være?

?

Kig nu på dine svar fra før:

• Hvor mange på din alder ryger?

• Hvem ryger mest, piger eller drenge?

• Ryger unge mere eller mindre end tidligere?

?

Spørgeskema om unges rygning

Er der nogen af eleverne i din klasse, som har prøvet at ryge? Og er der forskel på din klasse og andre klasser? Det kan du finde ud af ved at give alle elever et spørgeskema. Det er vigtigt, at man kan være anonym, når man svarer. Ellers kan nogle være bange for, at deres forældre eller andre får at vide, hvad de har svaret. Når du har samlet alle spørgeskemaerne ind, skal du tælle svarene sammen og vise resultaterne i et diagram. Sammenlign din egen klasse med paral- lelklassen, en ældre eller en yngre klasse og snak om resultaterne i klassen.

Kilde: 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner, Sundhedsstyrelsen 2006

(18)

18 www.op-i-røg.dk

Rygning og kroppen

Du har nok hørt, at rygning er farligt, giver sorte lunger og kræft. Men vidste du også, at tobakken dræber hver anden ryger? Det svarer til, at der hvert år i Danmark dør 14.000 mennesker, fordi de ryger. “Ja, ja”, tænker du måske,

“men hvad med forurening – det er da ligeså farligt! Og trafikken – der er da masser, der kommer til skade i trafikken!”.

Men det er altså ikke løgn – rygning er livsfarligt. Dette afsnit ser på, hvad der sker med kroppen, hvis man ryger, og hvad der sker, når man har levet hele sit liv med røg. Du kommer i dette afsnit også til at tænke over, hvordan dit eget liv skal være i fremtiden.

Lev kort – dø syg

Rygere dør i dag cirka 10 år tidligere end ikke-rygere. Forestil dig alt det, du har oplevet de sidste 10 år – hvis man dør 10 år for tidligt, er der en masse, man går glip af!

Samtidig lever rygere en større del af deres liv med langvarig sygdom: En mand, der ikke ryger, lever 7,6 år længere uden sygdom end en mand, som ryger. Ikke-rygende kvinder har en endnu større fordel, for de lever 11,4 år længere uden sygdom end kvinder, der ryger. Kig på de norske kampagnefilm her: www.shdir.no/tobakk/kampanjer/lyd_og_bilde/filmer_og_radiospotter_

fra_kampanjen__quot_r_yken_tar_pusten_fra_deg_quot__37300

Lev stærkt – dø ung

“Hellere leve sit liv i overhalingsbanen og dø tidligt, end at kede sig til man fyl- der 100”. Det argument har du måske hørt, når folk snakker om, at de fx ryger, drikker, spiser for mange flødeskumskager og ligger for meget på sofaen. Men er det enten eller?

• Hvad betyder det for livskvaliteten, hvis man er alvorligt syg i de sidste 8-12 år af sit liv?

• Hvilke ting får man svært ved at gøre, hvis man er syg?

?

• Kan man ikke have gode vaner og have det sjovt?

• Og hvordan er ens liv, hvis man lever med alle de dårlige vaner?

• Hvordan skal dit liv være?

• Og hvordan ønsker du, det skal ende?

?

Kapitel 1:

Rygning og din krop Rygning har stor betydning for sygdom, krop, sport og sex. Vidste du fx, at:

• rygning medfører en stor risiko for kræft, rygerlunger og hjertekarsygdomme

• din hud bliver tidligere rynket og slasket

• tænderne bliver gule og løse

• dit hår, din ånde, dine fingre, dit tøj og dine ting hørmer af røg

• lugte- og smagssansen bliver dårligere

• sår, piercinger og tatove- ringer heler dårligere

• kondition og lungefunk- tion rasler ned

• det kan være sværere for kvinder at blive gravide

• drengene får sværere ved at få den op at stå

• p-piller virker dårligere (fra www.xhale.dk og www.liv.dk)

Rygning ødelægger tænderne

(19)

www.op-i-røg.dk 19

• Hvad siger citaterne om personernes holdning til risikoen ved at ryge?

• Hvad ville du sige til personerne, hvis de var her lige nu?

?

“Folk dør af alt muligt forskelligt.

Jeg kan godt lide at ryge ”

“Det har ikke påvir- ket mit helbred på nuværende tids- punkt, så jeg er nok ikke i farezonen”

“Der er jo også giftige stoffer i maden. Betyder det noget, hvad vi dør af?”

Man skal jo dø af et eller andet

Her ser du nogle citater fra tre unge rygere:

(fra dokumentarprogrammet De kære cigaretter, DR2, 2006)

Det ved du nu

Gør status over, hvad du har lært ved at arbejde med dette kapitel: Hvorfor er der nogen, der begynder at ryge, og hvad bliver man påvirket af? Hvor mange ryger egentlig, og hvad sker der med kroppen, når man ryger? Du kan slutte af med at skrive så mange sætninger, du kan, der fortæller, hvilken frihed det giver ikke at ryge.

Hvis jeg ikke ryger, er jeg:

• Fri for at blive syg

• Fri til at bestemme selv

• Fri for at…

• Fri til at…

• …

Mange får det dårligt, når de prøver at ryge

(20)

20 www.op-i-røg.dk

KAPITEL 2:

–−de rige er raske, de fattige er syge

SOCIAL ULIGHED I SUNDHED

(21)

www.op-i-røg.dk 21

(22)

22 www.op-i-røg.dk

Kapitel 2:

Nogle er sundere end andre

“Det er dit eget valg, hvordan du vil leve. Det er dig, der bestemmer, om du vil ryge, drikke eller æde dig ihjel. Cigaretterne hopper jo ikke ind i munden på dig af sig selv, vel?”. Sådan er der nogle, der siger. Men hvor meget bestemmer du egentlig over dig selv? Kan man forestille sig, at der er andet end dine egne valg, der bestemmer, hvordan du lever dit liv? Hvordan er din egen livsstil, og er der noget, du kunne tænke dig at ændre?

Hvem bestemmer over dig?

Måske tænker du, at vi selv vælger, hvordan vi lever vores liv. Men prøv lige at tænke over de her spørgsmål:

Ulighed i sundhed

Flere eksperter og politikere taler om, at der er ‘ulighed i sundhed’. Det, de mener, er, at dem med kort uddannelse og lav løn har større risiko for at blive syge og dø tidligt end dem med lang uddannelse og høj løn. Noget tyder på, at vi ikke har de samme muligheder for at være sunde, undgå at blive syge og leve længe.

I Søllerød lever folk længere

Danskerne lever sundere og længere nu end før i tiden. De fleste i hvert fald.

For samtidig er afstanden mellem de sunde og raske og de usunde og syge blevet større og større. Bl.a. har uddannelse, løn og bolig betydning for, hvordan vi lever. Fx lever man ifølge statistikerne ét år længere, for hvert år man uddan- ner sig. Hvis du har fem års uddannelse lever du statistisk set altså fem år læn- gere end en person, der ikke har nogen uddannelse. I Søllerød i Nordsjælland lever folk ni år længere end på Nørrebro i København.

• Hvem bestemmer, hvad du spiser: Er det dig selv, dine foræl- dre, vennerne, kantinen på skolen, eller hvad der er på tilbud i Brugsen?

• Hvordan er dine omgivelser derhjemme og i skolen: Ryger de voksne, er der traffikos, får du ondt i ryggen af at sidde i skolen, er der cykelstier?

• Dyrker du sport? Gør dine forældre eller søskende? Hvad med dem, hvis forældre ikke har råd til at betale for fritidsaktiviteter?

• Hvor meget betyder dine venner for din livsstil?

?

Personer uden job eller ud- dannelse er mindre sunde

(23)

www.op-i-røg.dk 23

• Hvad er det for en type mennesker, der bor på Nørrebro og i Søllerød, tror du?

• Hvordan kan det være, at netop de mennesker bor, hvor de gør?

?

Fakta – social forskel i sundhed

• Der er dobbelt så mange rygere blandt folk med kort uddannelse som blandt dem med lang uddannelse

• Kvinder med kort uddannelse føder babyer, der er mindre, end højtuddan- nede kvinder

• Jo højere løn du får, jo større chance har du for at overleve, hvis du bliver opereret for i kræft i tarmen

• Der går længere tid, før lægerne opdager bryst- kræft hos lavtuddannede end hos højtuddannede kvinder

(fra Kræftens Bekæmpelse og Statens Institut for Folkesund- hed)

Årsager til ulighed i sundhed

Grunde til social ulighed i sundhed

I listen nedenfor kan du se nogle grunde til, at der er social ulighed i sundhed.

Prøv at tænk på, hvordan de forhold, der bliver nævnt, ser ud i dit liv: Spiser du sundt, hvor mange penge har dine forældre? osv.

Opvækst Hvor meget tjener dine forældre?

Hvordan er din bolig?

Får du sund mad?

Er dine forældre sunde og raske?

Uddannelse Længden på uddannelse (din egen eller dine forældres)

Boligmiljø Boligens størrelse

Er der plads til at lege og bevæge sig?

Hvem er dine naboer?

Er der cykelstier?

Arbejdsmiljø Tunge løft

Giftige stoffer

Stress

Arbejdstider

Arbejdsløshed Dårlig økonomi Færre penge til sund mad og medicin Lavt selvværd og lav selvtillid

Fysisk miljø Forurening af luften Livsstil Rygning

Alkohol

Kost

Motion

Sundhedsvæsnet Det kan være svært at forstå, hvad lægen siger Nogle stiller ikke krav til lægerne

Private sundhedsforsik-

ringer koster penge

• Hvad betyder de forskellige forhold for sundhed?

• Hvordan kan man forbedre forholdene?

?

(fra At prioritere sundhed – analysestrategi og resultater for Københavns Kommune, 2006) Det sted, du bor, påvirker dit helbred

(24)

24 www.op-i-røg.dk

Kapitel 2:

Hvad siger politikerne?

Er sundhed et personligt valg?

Nogle politikere lægger vægt på, at vi selv har ansvar for vores liv. Andre mener, at det er den måde, samfundet er indrettet på, der bestemmer, om vi fx er sunde eller ej. Her ser du to forskellige politiske bud på, hvem der har ansvar for vores sundhed.

• Hvad fortæller tallene: Hvem ryger mindst og mest?

• Hvad kan være grunden til forskellene?

• Kan du kende billedet fra din egen verden, hvis du tænker på dem, du kender?

• Hvad betyder rygning for sundheden?

?

Rygning på ungdomsuddannelserne

Nogle ryger mere end andre

I diagrammerne kan du se, at der er forskel på, hvor mange der ryger på de forskellige ungdomsuddannelser.

0 10 20 30 40

Piger Drenge

% 34,9

13,7

24,1 21

11,412,7 22,8 11,7

7,3 8,2

Ikke under uddannelse Folkeskole

Gymnasial

Erhvervsskole Videregående Andele af 16 – 20 årige dagligrygere fordelt på egne uddannelsesgrupper, opdelt på køn (i procent)

0 10 20 30 40

Piger Drenge

%

32,8

17,2

12,4 27

15,8 15,4

<= 10 år 11-14 år 15+ år Andele af 16 – 20 årige dagligrygere fordelt på forældres længste uddannelse, opdelt på køn (i procent)

Længden på forældrenes uddannelse Der er flere rygere på

erhvervsskoler end i gymnasierne

Kilde: MULD – monitorering af unges livsstil og daglig- dag, Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen, 2006

(25)

www.op-i-røg.dk 25

Det ved du nu

Nogle er mere sunde end andre. Dem, der har en lang uddannelse og tjener godt, er mindre syge og lever sundere end dem, der ikke har en uddannelse og ikke har så mange penge. De svage grupper i samfundet har ikke så mange penge til at købe sund mad og gode boliger for, og de har heller ikke penge til at få sig en privat forsikring, der betaler hospital, tandlæge og medicin, når de bliver syge. De har måske heller ikke så meget overskud og energi til at kæmpe for deres sundhed ved at spise sundt, bevæge sig og lade være med at ryge.

Nogle mener, at det er samfundets skyld, at nogle grupper har det bedre end andre. Andre mener, at det er folks egen skyld, og at man selv skal skabe sig et godt og sundt liv.

• Hvad mener Regeringen? Hvad mener SF?

• Hvordan er de forskellige? Hvem har ansvar for sundhed, og hvad er løsningen?

• Hvilken holdning er du mest enig i?

• Kom med idéer til, hvordan man kan ændre samfundet, så det bliver nemmere for folk at leve sundt

?

Ordforklaring Forebyggelse og sundhedsfremme:

• At gøre en indsats, der forhindrer, at vi bliver syge

• At opdage sygdomme så tidligt som muligt, så folk bliver behandlet hurtigt og ikke bliver mere syge

• At forhindre, at folk, der har været syge, får tilba- gefald og bliver syge igen Strukturelle forhold:

• De forhold, som vi ikke selv kan ændre, men som politikerne har indfly- delse på. Det kan være fx boligforhold, tilskud til børnefamilier, antal elever i klasserne, grønne områ- der, skattepolitik o.l.

• Kan du komme i tanke om nogle indsatser, der skal forebygge eller gøre os sundere?

• Find eksempler på strukturelle forhold

“Den enkelte har ansvaret for sit eget liv. Vi har alle ret til at leve livet, som vi vil. Træffe vores egne valg. Men vi må være klar over, at vores valg har konsekvenser for os selv og kan påvirke andre – i positiv eller negativ retning (…) En vigtig forudsætning i det forebyggende arbejde er relevant informa- tion, så den enkelte kan træffe sine valg på et veloplyst grundlag. Afgørende er, at den enkeltes selvbestemmelse respekteres. Det offentlige skal ikke styre vores liv.”

(fra Sund Hele Livet–den borgerlige regerings mål og strategier for folkesundheden 2002-10)

“I SF mener vi, at det er på tide, at vi får gjort op med det synspunkt, at man i Danmark skal have frit valg til at æde, ryge og drikke sig ihjel (…) Sundhed er ikke kun et privat anliggende og et spørgsmål om livsstil (…) Sundhed handler om andet og mere end livsstil. Den enkeltes sundhedstilstand skabes og påvir- kes ikke mindst af strukturelle og samfundsskabte forhold, som arbejdsmiljø, boligforhold, økonomi og meget andet.”

(fra Et sundere Danmark–lige fordelt. Folkesundhedsforslag fra Socialistisk Folkeparti, 2008)

Diskuter de to holdninger:

t d d t k

Socialistisk Folkeparti

(26)

26 www.op-i-røg.dk

(27)

www.op-i-røg.dk 27

RYGELOVEN OG PASSIV RØG

KAPITEL 3:

– for og imod regler for rygning

(28)

28 www.op-i-røg.dk Skoler og institutioner

• Børn og unge må ikke ryge på institu- tionens område

• Efterskoler og døgninstitutioner kan beslutte, at eleverne må ryge på deres eget værelse eller i rygerum

• Lærere, pædagoger og andre voksne må ikke ryge udenfor, men gerne i rygerum for ansatte

Uddannelsessteder

• Det er forbudt at ryge indendørs, men uddannelsesstedet kan indrette rygerum og rygekabiner til elever og studerende

• I studierum, der kun bliver brugt af én studerende, må der godt ryges

• Undervisere må ryge, hvis der er rygerum

Arbejdspladser

• Man må ikke ryge på sin arbejdsplads, med mindre man sidder alene på sit kontor

• Arbejdspladsen kan beslutte at indrette rygerum eller rygekabiner, hvor medarbejderne må ryge

Offentlige steder

• Det er forbudt at ryge indendørs alle steder med offentlig adgang. Det er fx posthuse, butikker, biografer, bib- lioteker, sportshaller, idrætsklubber, venteværelser o.l. Man må kun ryge, hvis stedet har indrettet rygerum eller rygekabiner

Transport

• Det er forbudt at ryge i busser, tog, metro, S-tog og i taxaer

Caféer og restauranter

• Der er forbudt at ryge på caféer og restauranter. Hvis ejeren har indrettet rygerum, må gæsterne ryge her, men personalet må ikke servere mad eller drikkevarer i rygerummet. Det enkelte sted kan beslutte, at gæsterne må tage deres øl, kaffe eller sodavand med ind i rygerummet

• Små værtshuse på under 40 m2, der ikke sælger mad, kan beslutte, at man godt må ryge

Hvad siger rygeloven?

Siden 1950’erne har man vidst, at rygning var farligt og kunne give lungekræft, rygerlunger, blodpropper og andre sygdomme. Efterhånden fandt man også ud af, at passiv rygning var skadeligt. Politikerne begyndte at lave regler og love for, hvor man må ryge, for at beskytte ikke-rygerne mod røg. I dette kapitel kan du lære, hvad rygeloven egentlig går ud på, og hvad folk mener om den.

Hvad siger rygeloven?

Fra den 15. august 2007 har det været forbudt at ryge på arbejdspladser, i skoler og institutioner, på barer og restauranter, i tog, busser og taxaer og andre offentlige steder. Men der er undtagelser på nogle områder. Her kan du se, hvad loven siger om hvert enkelt område:

Kapitel 3:

• Hvorfor må lærerne ryge på skolen, når eleverne ikke må?

• Hvorfor må man ryge på små værtshuse, men ikke på store?

• Er det bedre, at rygerne ryger ved indgangen til caféen end indenfor?

• Hvad med dem, der skal gøre rent i rygerummene – er de beskyttede?

• Er det i orden, at elever på efterskoler må ryge på deres værelse?

• Kan man undgå at udsætte andre for røg, hvis man ryger på sit eget kontor?

?

Spørgsmål til rygeloven:

Flere og flere steder bliver det forbudt at ryge

(29)

www.op-i-røg.dk 29

Holdninger til rygeforbud

Lige siden man begyndte at diskutere begrænsning af rygning, er bølgerne gået højt i debatten – det er virkelig et emne, der kan få folk op af stolene.

Tilhængerne af lovgivning argumenterer for, at ikke-rygerne har ret til at slippe for røg. Modstanderne siger, at rygning er en privat sag, som politikerne ikke skal blande sig i.

Her kan du se nogle folks argumenter for og imod forbud mod rygning på offentlige steder:

“Rend mig i røven. Jeg vil sgu ryge, når og hvor det passer mig. Jeg synes, det må være op til hvert enkelt offentlige sted/beværtning at bestemme, om de vil være med eller ej.”

“I det politisk korrekte Danmark er der hetz mod alle, der ikke retter

sig ind efter ‘de rigtige’.” “Retsstaten er ved at blive afskaffet til fordel for politistaten!”

(fra www.debat.dr.dk og www.debat.forum.dk,2007)

“Endelig kan man nyde sit måltid og sin dyrt indkøbte vin helt uden at få pustet vammel

tobaksrøg i hovedet...” “Nu må denne tilbøjelighed til at gøre befolkningen til ansvarsfritagede klienter holde op!”

“Jeg har valgt ikke at ryge, og det er mit valg – hvis du ryger i nærheden af mig, fjerner du mit frie valg.”

“Det er snart på tide, at myndighedernes tyranni får en ende. Vi vil sgu have lov at bestemme over vores egen tilværelse. Basta.“

• Hvilke argumenter har tilhængerne af rygeloven?

• Hvilke argumenter har modstanderne?

• Hvad er det for et syn på ikke-rygerne, der kommer til udtryk, når man bruger udtryk som ‘tyranni’ og ‘hetz’?

• Kan du komme i tanke om andre områder, hvor der er lovgivning for, hvad vi må og ikke må? Det kan være madvarer, trafik o.l. Er der forskel på at lovgive på disse områder og på rygeområdet?

• Vælg et citat og skriv et indlæg i debatten, hvor du argumenterer imod holdningen i citatet

?

“Rend mig

!

Jeg har valg

!

“Det er sn

!

“Endelig k

!

“I det polit

!

“Retsstaten

!

^{“Nu må d}

!

(30)

30 www.op-i-røg.dk

Gesundheit macht frei

Musikeren Kim Larsen startede i august 2008 sin egen kampagne imod rygeloven. Plakater og postkort med teksten “Tillykke med rygeloven – Gesundheit macht frei” kunne ses på bl.a. caféer og stationer.

‘Gesundheit macht frei’ (‘sundhed gør fri’) er en omskrivning af nazisternes slo- gan ‘Arbeit macht frei’ (‘arbejde gør fri’), der stod skrevet over indgangen til udryddelseslejren Auschwitz. I lejren dræbte nazisterne især jøder, men også krigsfanger og sigøjnere, der ikke repræsenterede den rene ariske (=tyske) race.

“Sloganet ‘Gesundheit macht frei’ er inspireret af det nazistiske ’Arbeit macht frei’. Nazisterne var jo de første, der indførte rygelovgivning i deres jagt på det rene, ariske menneske”, siger Kim Larsens manager, Jørn Jeppesen, til Fyens Stiftstidende.

Kim Larsen siger, at kampagnen er en “kamp for frihed og demokrati”, men

Omsætningen dykker – eller gør den?

Både før og efter, at det i Danmark blev forbudt at ryge på restauranter, caféer og barer, var mange af ejerne bange for, at folk ville blive væk, når de ikke måtte ryge, når de gik i byen. Men tal fra Danmarks Statistik viser, at der blev solgt for 8 % mere i månederne efter forbuddet i forhold til samme periode året før (altså 8 % ud over den stigning, der alligevel ville have været).

Diskuter og argumenter:

Kapitel 3:

• Tror du, nogle bliver hjemme, fordi de ikke kan ryge, når de er i byen?

• Hvordan kan det være, at værtshusene alligevel har fået en solgt mere?

• Ville du holde fest et sted, hvor gæsterne ikke må ryge?

• Ville du blive væk fra en café, fordi der blev røget?

?

“Selvfølgelig kan enkelte værtshuse have fået det dårligere, men generelt har branchen altså oplevet det modsatte af, hvad mange forudsagde.”

“Det er meget svært for kunder- ne, at forstå at de ikke må ryge, når de skal drikke en øl, og der- for er omsætningen gået en del ned. Jeg tror, mange har valgt at blive derhjemme og nyde deres øl, eller drikke dem udenfor.”

Anita Nielsen, ejer af Faxekroen i Fredericia Lone Njor Hulth, direktør i Hotel og

Restaurationsforbundet HORESTA Det er stadig

tilladt at ryge på værtshuse, der er under 40 m2

Plakat fra Kim Larsens kampagne imod rygeloven,

”Gesundheit macht frei”

(31)

www.op-i-røg.dk 31

det er bestemt ikke alle, der er enige med ham. Mange er forargede, fordi Kim Larsen sammenligner tilhængere af rygeforbuddet med nazister.

Læs mere om Kim Larsens kampagne og folks kommentarer her: www.politi- ken.dk/indland/article555372.ece

Strammere lovgivning

Debatten om rygeloven er ikke slut endnu. I aviser, tv og på nettet bliver der stadig snakket om, om vi skal have endnu strammere regler. Nogle lande har skrappere regler end Danmark. Skal vi også gå den vej?

Udendørs rygning

Man må ikke ryge indendørs på en café, men udenfor er det ok. Men nogle synes, at forbuddet også skal gælde udendørs, fordi røgen fra rygernes cigaretter er irriterende for andre gæster, der sidder ved udendørs borde. Næsten halv- delen af danskerne synes, at rygning skal være forbudt udendørs, hvis mange mennesker er samlet, fx til koncerter eller på caféer.

6 meters-reglen

Den amerikanske by Calabas har indført en lov, der siger, at man ikke må ryge, hvis man er mindre end 6 meter fra andre mennesker.

Rygning i biler

Nogle steder i Canada, Australien og USA er det forbudt at ryge i bilen, hvis der er børn med som passagerer. På den måde

bliver børn sikret imod at sidde i de voksnes røg.

Røgfri boligblokke

I USA bliver der bygget røgfri boligejen- domme, fordi røgen fra én lejlighed kan sive ind til naboen. I Danmark er man også begyndt at diskutere problemer med naborøg.

Din mening

Hvad synes andre:

Hvad synes du:

• Snak om de forskellige forslag til rygeforbud – er du for eller imod?

?

• Er du enig eller uenig med Kim Larsen?

• Hvad synes du om kampagnen?

• Kan man sammen- ligne rygeforbud med gasning af 6 millioner jøder og desuden af sigøjnere, handi- cappede, venstre- orienterede og homoseksuelle?

?

• Er det godt, at rygning er forbudt på alle offentlige steder? Eller er det helt godnat, at staten bestemmer over private restauranter, caféer og barer?

?

• Hvad synes folk om rygeloven? Spørg folk i supermarkedet, i bus- sen eller andre steder, hvad de synes om rygeloven og hvorfor

Rygeregler i andre lande

(32)

32 www.op-i-røg.dk

Kapitel 3:

Passiv rygning

En af grundene til, at holdningen til rygning på offentlige steder ændrede sig, var, at forskere fandt ud af, at rygning ikke bare er skadeligt for rygeren, men også for dem, der indånder røgen fra andres cigaretter. Passiv rygning øger risikoen for lungekræft, hjertekarsygdomme og sygdomme i luftvejene. Især børn er sårbare og er mere syge, hvis de udsættes for de giftige stoffer fra røg.

Gasser og partikler

En ryger inhalerer kun noget af røgen, når han eller hun ryger. Resten spreder sig til omgivelserne. Er du passiv ryger, indånder du altså røgen fra rygernes cigaretter.

Røg skader kroppen

Tobaksrøg indeholder over 4000 stoffer.

Nogle af stofferne kan give kræft og andre sygdomme. Som passiv ryger er man udsat for de samme kræftfremkaldende og sund- hedsskadelige stoffer som rygerne, selv om mængderne er mindre.

Røgen bliver hængende

De giftige stoffer forsvinder ikke, selv om man lufter ud eller har ventilation. Partik- lerne er meget små og sætter sig i gardiner, møbler, tøj, vægge etc..

Kun rygeforbud virker

Ordninger med pauser i rygningen, udluft- ning, rygning under emhætten o.l. beskyt- ter ikke 100 % mod de skadelige stoffer fra røgen. Det eneste, der er effektivt, er at forbyde rygning indendørs.

Tjenere og bartendere

Nogle folk kan i hvert fald ikke gå et andet sted hen:

Nemlig dem, der arbejder på en restaurant, bar eller café. Før den nuværende rygelov, der forbyder rygning på offentlige steder, vurderede Arbejdsmil- jøinstituttet, at mellem 5 og 10 personer i restaurati- onsbranchen hvert år døde pga. passiv rygning.

I dag må der ikke ryges på offentlige steder, men man må godt indrette rygerum, og hvis lokalet er under 40 m², må ejeren selv bestemme rygeregler- ne. Så dem, der arbejder med at servere eller gøre rent, kan stadig blive nødt til at arbejde i røg.

?

• Er du udsat for passiv røg? Hvor?

• Generer det dig?

• Kan du mærke det på din krop?

• Kan du gøre noget for at undgå det?

Hvorfor er passiv røg farlig?

Gå et andet sted hen

Et af argumenterne i debatten for og imod røgfri restauranter og caféer var, at dem, der ikke gad sidde og spise i røgen fra andres cigaretter, bare kunne gå et andet sted hen. Men kunne de det? Den første røgfri restaurant i København åbnede i 2004. I december 2006 var ca. 100 ud af 5500 restauranter og caféer i Danmark røgfri – det svarer til under 2 %.

Tjenere og bartendere kan stadig blive udsat for passiv røg, når de er på arbejde

(33)

www.op-i-røg.dk 33

Det ved du nu

I Danmark har vi en lov, der bestemmer, at man ikke må ryge på offentlige steder, fx skoler, biografer, storcentre, busser, caféer, arbejdspladser o.l. Man må kun ryge, hvis der er rygerum. Nogle er imod loven, fordi de ikke mener, at staten skal bestemme, hvad vi gør. Andre er glade for den, for den betyder, at vi kan gå på café eller diskotek uden at skulle lugte af og til andres røg. Nogle synes, at loven skal være endnu skrappere end nu.

Nogle barer, værtshuse og caféer var bange for, at de ville miste kunder, når man ikke længere måtte ryge inde. Men det tyder det ikke på. Og tjenerne og bartenderne kan nu gå på arbejde uden at skulle stå hele dagen og natten i gæsternes røg.

(fra www.the-citizen.dk)

Din mening Din egen lov

om rygning

Glem alt hvad du har hørt om de nuværende love og lav din egen!

• Hvor gammel skal man være, før man må købe cigaretter?

• Hvilke steder må man ryge på skolen? Skal eleverne fx have mulighed for at ryge på skolen? Er det rimeligt, at lærerne må ryge i rygerum?

• Må man ryge på offentlige steder, som fx i parker og busser?

• Skal det være tilladt at ryge i sit eget hjem, hvis røgen kan lugtes af naboer?

• Hvordan skal man ”straf- fes”, hvis man overtræder jeres lov?

• Hvad skal en pakke cigaretter koste?

tage et job et sted, hvor rygning er tilladt, må det jo betyde, at man har accepteret det.”

(fr

“Folk, der arbejder i røg kan jo bare be- gynde at kræve flere penge for det eller true med at sige jobbet op.”

www.the-citizen.dk) ra w

“Det er jo en herlig logik, at folk bare kan tage et andet sted hen! Det svarer til at sige til en bygningsarbejder, at det er hans eget problem, hvis mester ikke sæt- ter rækværk på stilladset. Jeg har svært ved at forstå, at så mange liberale drøm- mer om Bangladesh-tilstande på arbejds- miljøområdet. I et civiliseret land skal man ikke blive syg af at gå på arbejde.”

?

• Hvad synes du? Skal personalet på serveringssteder beskyttes, eller kan de bare finde et andet arbejde, hvis de ikke kan lide røgen?

• Skal loven strammes, så der ikke er mulighed for rygerum eller rygning på små værtshuse?

• Lav et interview med en bartender eller tjener på en café om hans eller hendes holdning til rygeforbud, om kundernes reak- tion, gener ved røg etc.

(34)

34 www.op-i-røg.dk

(35)

www.op-i-røg.dk 35

TOBAK

GENNEM TIDEN

KAPITEL 4:

– rygning i gamle dage, i fremtiden og i Sverige

(36)

36 www.op-i-røg.dk

Kapitel 4:

Rygningens historie

I dag bruger folk tobak for nydelsens skyld, ligesom kaffe, vin, god mad, tyg- gegummi og slik. Men sådan har det ikke altid været. Før i tiden blev tobak brugt til religiøse ceremonier og som medicin. Der er mange symboler forbundet med rygning, men symbolerne har ændret sig gennem tiden. Reklamerne har forsøgt at vise rygning som noget sejt, maskulint, sporty og som et tegn på selvstændighed. Men i dag bliver der røget mindre og mindre, og rygning bliver snarere opfattet som ‘utjekket’. Her i kapitlet får du et indblik i rygningens historie. Vi ser også på, hvordan det er med rygning i Sverige, hvor de ikke ryger så meget som danskerne, selv om landene grænser op til hinanden.

Hvem opfandt rygning?

De første, der fandt på at ryge tobak, var indianske stammer i Amerika. For indianerne var det en religiøs handling at ryge, når de udførte religiøse ceremonier.

Da Christoffer Columbus opdagede Amerika i 1492, lærte han og hans søfolk hurtigt at ryge tobak. De tog tobaksplanten med hjem til Europa, og her begyndte man at dyrke tobak på markerne.

I Europa troede mange, at tobak kunne bruges som medicin, blandt andet mod slim i hovedet og lungerne eller til at helbrede hoste. Efterhånden som det gik op for folk, at tobak ikke virkede ret godt som medicin, røg man det i stedet for fornøjelsens skyld.

I 1600-tallet havde mange europæiske lande kolonier i Indien, Afrika og Asi- en. Her dyrkede de tobak på store plantager. I de år blev tobak mere og mere populært, og kolonimagterne kunne tjene mange penge.

I Nordamerika blev der også dyrket tobak. Produktionen blev så stor, at man manglede arbejdskraft på tobaksmarkerne. Derfor købte man slaver i Afrika og sejlede dem til Amerika. Sådan kom de første afrikanere til det, der i dag er USA.

Cigaretter som frihedssymbol

Under både 1. og 2. verdenskrig gav tobaksindustrien cigaretter til soldaterne ved fronten, der fik udleveret cigaretter i deres krigsrationer. Derfor blev det udbredt at ryge blandt de unge soldater.

Hitler var derimod meget opmærksom på det sunde menneske og var klar over, at rygning var skadeligt. Modstanden mod rygning blev en del af hans ideologi, og han forbød rygning i offentlige bygninger, partikontorer o.l. På den måde blev anti-rygning forbundet med nazisme, hvilket gjorde rygning til symbol på, at man var imod Hitler og for et frit Europa. Da de allierede tropper befriede Europa, delte de cigaretter ud til den jublende befolkning.

Ordforklaring

• Krigsrationer – pakker med mad og andre ting, som soldaterne fik, når de var i krig

• Ideologi – et system af politiske idéer

• De allierede tropper – soldater fra især USA, England og Canada, der endte med at befri Europa fra nazisterne

Rationeringsbog fra 2. verdenskrig

(37)

www.op-i-røg.dk 37

I 1950 røg fire ud af fem mænd

I dag er det kun ca. hver fjerde dansker, der ryger. Vi ved godt, at rygning er usundt, og vi synes, det er naturligt, at det mange steder er forbudt at ryge.

Men sådan har det ikke altid været. I 1950 røg fire ud af fem danske mænd, og man kunne ryge, hvor man ville: i biografen, på kontorer, i flyet og på sit arbejde.

Cigarrygende statsminister

Før 1950’erne var man godt klar over, at rygning kunne give hoste og irritere halsen, men man vidste ikke, at rygning også giver lungekræft, hjertekarsygdomme o.l. I 1937 blev en cigar opkaldt efter den daværende statsminister, socialdemokraten Thorvald Stauning, der, inden han blev politiker, arbejdede som cigarsorterer. Hans underskrift blev trykt på det bånd, der sidder midt på cigaren, og der var reklamebilleder af Stauning med citatet: “En god cigar styr- ker tanken”.

Spørg de gamle

Du har måske hørt, at dengang din morfar var dreng, fik drenge en pakke cigaretter og en lighter i konfirmationsgave, for når man var konfirmeret, var man voksen, og når man var voksen, så røg man. Men er det rigtigt, eller er det bare en myte?

Starten til et rygeforbud

I slutningen af 1980’erne foreslog socialministeren, der hed Åse Olesen, at man skulle lave en lov, der begrænsede rygning på offentlige steder. Forslaget med- førte skarp debat i folketingssalen på Christiansborg og blev stemt ned. Læs her, hvad nogle af politikerne sagde fra Folketingets talerstol:

?

• Hvad tror du, det har betydet, at statsministeren reklamerede for cigarer?

• Hvad signalerer cigaren?

• Hvorfor tror du, at Stauning reklamerede for cigarer?

• Kunne du forestille dig, at en politiker i dag ville reklamere for bestemte produkter?

?

• Lav et interview med en af dine bedsteforældre eller en anden ældre person. Spørg dem om holdningen til rygning, dengang de var unge, og om hvordan de har oplevet det ændrede syn på tobak fra dengang og til nu

Valgplakat for socialdemo- kraten Thorvald Stauning