REGLER OM BØRN OG UNGE
Læreruddannelsen den 26. marts 2012
Lektor, cand.jur., Pernille Lykke Dalmar
ER REGLER KEDELIGE?
NEJ! – men de kan være svære at læse! Hvis du har interesse for samfundet, og indretningen af samfundet, din egen opgave for samfundet, og du træner i at læse lovgivning, vil du opdage hvor interessant det er!
Hvorfor er regler ikke kedelige?
Vi kunne f.eks. ikke være sammen her i dag uden at der var en lov om uddannelse af
folkeskolelærere – uden den kunne i ikke sidde her!, uden den kunne jeg ikke få løn for at stå her!
University College Syddanmark, 16. april 2012
NØDVENDIG VIDEN
ALT, hvad der sker i det offentlige – dvs.
betales af skattepenge skal have HJEMMEL
Hjemmel betyder, at ”have lov til”
Folketinget, som vi har valgt, giver ”lov til” ved at vedtage love
Alt arbejde, der udføres i det offentlige udspringer af lovgivning
Der sker intet for offentlige midler uden at der
er lovgivning om det!
NOGLE LOVE DER OMHANDLER BØRN OG UNGE
Folkeskoleloven (folkeskolelærere) (og
bekendtgørelse om fremme af god ro og orden i folkeskolen)
Dagtilbudsloven (pædagoger)
Serviceloven (folkeskolelærere, pædagoger og socialrådgivere)
Herudover findes der anden lovgivning om børn.
F.eks. Forældreansvarsloven, der fastsætter at det er forældremyndighedsindehaveren, der har ansvaret for omsorg, og forsørgelse af barnet.
University College Syddanmark, 16. april 2012
OVERVEJ
• Hvordan kan du, hvis du er uenig i den lovgivning der gælder for dit område ændre disse?
• Har du mulighed for at øve
indflydelse på lovgivningen?
FORSKELLIGE OPGAVER – FÆLLES INTERESSER
Professionerne har forskellige opgaver over for det enkelte og grupper af børn, deraf forskellige uddannelsesmæssige baggrunde – men den
fælles opgave at tage vare på det enkelte barns trivsel og udvikling, deraf lovkrav til uddannelserne om at uddanne alle
professioner til at samarbejde med
hinanden
HVAD MØDES VI OM I DET TVÆRPROFESSIONELLE SAMARBEJDE?
• At samarbejde om at inddrage familien i en forebyggende indsats
• At samarbejde i en tidlig forebyggende indsats – udveksle oplysninger én, i særlige tilfælde to gange om et barn, uden inddragelse af
forældremyndighedsindehaver, servicelovens § 49a
• At byde ind med de løsninger vi kan bidrage med i vores del af systemet!
• At underrette når det er nødvendigt
• At tage affære når det er akut!
• Ikke at give slip på barnet.. Det er et fælles ansvar
og en fælles interesse for alle, der har med barnet at
gøre! Og for samfundet!
KRAVET TIL EN BØRNEPOLITIK
§ 19. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at de opgaver og tilbud, der omfatter børn, unge og deres familier, udføres i samarbejde med forældrene og på en sådan måde, at det fremmer børns og unges udvikling, trivsel og selvstændighed. Dette gælder både ved udførelsen af det generelle og forebyggende arbejde og ved den målrettede indsats over for børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne eller med et andet særligt behov for støtte.
Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal udarbejde en sammenhængende børnepolitik, der har til formål at sikre sammenhængen mellem det
generelle og forebyggende arbejde og den målrettede indsats over for børn og unge med behov for særlig støtte. Den sammenhængende børnepolitik skal udformes skriftligt, vedtages af kommunalbestyrelsen og
offentliggøres.
Stk. 3. Som en del af den sammenhængende børnepolitik, jf. stk. 2, skal
kommunalbestyrelsen udarbejde en plan for en sammenhængende indsats over for ungdomskriminalitet.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at den indsats, der iværksættes efter denne lov over for børn og unge med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller med et andet særligt behov for støtte, sættes i sammenhæng med den indsats, der iværksættes over for de samme børn og unge efter anden lovgivning.
KRAVET TIL INDDRAGELSE AF FORÆLDRENE
• Hele indsatsen omkring børn, forudsætter
inddragelse af forældrene, f.eks. Bestyrelser i daginstitutioner og skoler (det generelle plan)
• Indsatsen for det konkrete barn – f.eks.
Forældresamtaler, inddragelse ved særlig støtte
• Vi vil have forældrene til at tage ansvaret for børnene – Kommunen vil uddanne dem til
dette, hvis det er nødvendigt
EN LILLE CASE TIL REFLEKSION!!
Du oplever en dag, at en far kommer og henter Anton.. Far er utålmodig, og virker aggressiv.. Far giver Anton et nakkedrag, fordi Anton ikke hurtigt nok får pakket sammen, og taget jakke på!
Hvad gør du?
Hvilke tanker kan vi gøre os om Antons fars handlemønster?
Tror du at Antons far synes at det er rigtigt at slå Anton? Tror du han ved, at vi ikke må slå vores børn i Danmark?
Hvis Antons far ved det, hvorfor gør han det så alligevel?
Hvordan kan vi hjælpe Antons far til at lade være med at slå?
University College Syddanmark, 16. april 2012
FOREBYGGELSE OG HURTIG INDSATS I STEDET FOR BEHANDLING - BARNETS REFORM
Vi skal HURTIGT gøre noget for børn, der ikke trives..
• Vi skal hurtigt gøre os klart, hvad vi selv kan gøre
• Vi skal hurtigt inddrage forældremyndighedsindehaveren
• Vi skal hurtigt etablere samarbejde med andre aktører om deres bidrag
• Vi skal vedblive at arbejde barnets trivsel, også selv om andre instanser arbejder med barnet
• Vi vil så vidt muligt undgå foranstaltninger og anbringelser, fordi forskning viser, at det giver et dårligere voksenliv…
• Vi vil lade børnene blive sammen med forældrene
• Vi vil lave støtte i barnets hverdag til at give tryghed, omsorg og kontinuitet
• Vi vil inddrage barnets netværk, i en bred forstand, til at hjælpe med at drage omsorg for barnet
• Det kræver et nyt syn på det tværprofessionelle samarbejde, og de opgaver vi kan byde ind med!
University College Syddanmark, 16. april 2012
SERVICELOVENS § 49A
§ 49 a. Skole, skolefritidsordning, det kommunale sundhedsvæsen, dagtilbud,
fritidshjem og myndigheder, der løser opgaver inden for området for udsatte børn og unge, kan indbyrdes udveksle oplysninger om rent private forhold vedrørende et barns eller en ungs personlige og familiemæssige omstændigheder, hvis
udvekslingen må anses for nødvendig som led i det tidlige eller forebyggende samarbejde om udsatte børn og unge.
Stk. 2. Udveksling af oplysninger efter stk. 1 til brug for en eventuel sag, jf. kapitel 11 og 12, om et konkret barn eller en ung kan ske én gang ved et møde. I særlige
tilfælde kan der ske en udveksling af oplysninger mellem de myndigheder og institutioner, der er nævnt i stk. 1, ved et opfølgende møde.
Stk. 3. Selvejende eller private institutioner eller friskoler, som løser opgaver for de myndigheder, der er nævnt i stk. 1, kan indbyrdes og med de myndigheder og institutioner, der er nævnt i stk. 1, udveksle oplysninger i samme omfang som nævnt i stk. 1.
Stk. 4. De myndigheder og institutioner, der efter stk. 1-3 kan videregive oplysninger, er ikke forpligtede hertil.
INDDRAGELSE AF FORÆLDREMYNDIGHEDSINDEHAVERE OG TAVSHEDSPLIGT
Før § 49a anvendes skal det overvejes og formuleres, hvorfor forældrene ikke skal inddrages!
Der er tavshedspligt som hovedregel… (og det er strafbart at overtræde denne – se nu f.eks. Helle Thornings mands skattesag!)
• Hvorfor har vi tavshedspligt?
• Hvilke oplysninger har vi tavshedspligt omkring?
• Overholdes tavshedspligten i praksis i skolerne?
• ” Nice to know, og need to know!”
• Overholdelse af tavshedspligt, og højnelse af det faglige niveau!
University College Syddanmark, 16. april 2012
FRA BEHANDLENDE TIL FOREBYGGENDE INDSATS
• Servicelovens § 49a – og lovligt brud på tavshedspligten
• Formål: at koordinere den tidligt forebyggende indsats og dermed:
• At løse problemer, så tidligt som muligt, så ”let”
som muligt
• At undgå at lade problemer udvikle sig, og
dermed at ekskludere børn og familier fra
fællesskabet
MEN:
• Alle offentligt ansatte har tavshedspligt! – ingen personfølsomme oplysninger om genkendelige personer! – undtagen § 49a
• Man må kun få oplysninger man har brug for til sit arbejde! – gælder altid! Også i § 49a sager
• Man skal ALTID have overvejet at inddrage FM
før en sag drøftes, og få et samtykke fra dem
om, hvad der skal drøftes, og med hvem det
drøftes?
EN LILLE CASE
Mor afleverer Calle i børnehaveklassen. Hun fortæller, at
Calle er lidt forkølet og lidt sløj, og derfor ikke har sovet så godt i nat.. Derfor kan han godt være lidt træt og pylret!
Hun fortæller også at bedstemor henter fra SFO i dag, lidt tidligere end sædvanligt, da hun selv skal på sygehuset og undersøges nærmere for en kønssygdom. Hun spørger dig, om du giver denne besked videre til din kollega, I er
nemlig to i klassen, og til SFO
… Hvilke oplysninger må du give dine kollegaer?
… Hvilke oplysninger må dine kollegaer få?
University College Syddanmark, 16. april 2012
PLIGT TIL AT BRYDE TAVSHEDSPLIGTEN!!
Underretningspligten
§ 153. Personer, der udøver offentlig tjeneste eller offentligt hverv, skal underrette kommunen, hvis de under
udøvelsen af tjenesten eller hvervet får kendskab til eller grund til at antage,
1) at et barn eller en ung under 18 år kan have behov for særlig støtte efter kapitel 11,
2) at et barn umiddelbart efter fødslen kan få behov for særlig støtte efter kapitel 11 på grund af de
vordende forældres forhold, eller
3) at et barn eller en ung under 18 år har været udsat for
vold eller andre overgreb.
UNDERRETNINGSPLIGT!
• Kun mht. børn
• Er en personlig pligt - I 2004 blev en
folkeskolelærer dømt for at have tilsidesat sin underretningspligt, fordi han ikke gik videre med sin viden om, at en 13-årig pige følte sig presset til analsex
• Også privat pligt ved kendskab til vanrøgt og
nedværdigende behandling, eller lever under
sundhedsskadelige forhold
KRAVET OM TILBAGEMELDING
Kommunalbestyrelsen skal, medmindre særlige forhold gør sig gældende, efter anmodning videregive oplysninger til den person, der har foretaget underretningen efter stk. 1 eller efter regler udstedt i medfør af stk. 2, 1. pkt., om, hvorvidt underretningen har givet
kommunen anledning til undersøgelser eller foranstaltninger efter denne lov vedrørende
det barn eller den unge under 18 år,
underretningen vedrører.
FØR DER UNDERRETTES…
• Har skolen talt med forældremyndighedsindehaveren, og forsøgt at få disse til at påtage sig ansvaret for barnet (undtagen ved vold og overgreb) – og evt. mistanke om dette!
• Har skolen iværksat de tiltag for barnet, som skolen kan bidrage med..
• Har skolen rådgivet forældrene om, at de kan få gratis og anonym rådgivning hos kommunen
• Har skolen gjort sig klart hvorfor den mener, at barnet har behov for særlig støtte, der kan afhjælpes gennem sociale foranstaltninger
• Har skolen formuleret de observationer de har gjort mht.
barnet, og de samarbejdstiltag de har forsøgt at iværksætte med forældremyndighedsindehaveren.
University College Syddanmark, 16. april 2012
HVAD SKER DER, NÅR DER UNDERRETTES
• Hverken skoler eller daginstitutioner kan ”tvinge” forældre eller børn til at samarbejde – I har fokus på barnet og samarbejde med de villige forældremyndighedsindehavere
• Kommunen har hjemmel – typisk overladt til socialrådgivere – til at blande sig i familielivet og stille krav til uvillige/dårligt fungerende forældremyndighedsindehavere – socialrådgiveren har fokus på hele familien
• Socialrådgiveren skal tage stilling til om han/hun antager at et barn har brug for særlig støtte – servicelovens § 50. Hvis dette antages
iværksættes en undersøgelse af barnets forhold.
• Undersøgelsen SKAL udmunde i en afgørelse af, om der skal iværksættes foranstaltninger
• Kommunen har hjemmel til at give familieorienteret rådgivning, at pålægge forældrene at uddanne sig til rollen som forældre, og at give andre forældrepålæg
• Skolen fortsætter med at yde den nødvendige og mulige støtte i skoleregi til barnet, og giver IKKE slip fordi kommunen går ind i sagen
SPØRGSMÅL TIL REFLEKSION
Hvordan ville du have det, hvis det gik op for dig, at skole, fritidshjem og en
socialrådgiver havde haft drøftelser om dig og dit barn
Hvilken betydning ville det have for din indstilling til samarbejdet med disse institutioner?
Hvilken betydning ville det have for din
tillid til systemet?
AKUTTE SITUATIONER
Hvem kan/skal gøre noget i akutte situationer? – forenklet sagt:
Politiet kan ( under visse omstændigheder) tage den voksne væk fra barnet – men
kan ikke tage barnet væk fra den voksne.
Kommunen kan tage barnet væk fra den
voksne, men kan ikke tage den voksne
væk fra barnet. – Kun kommunen kan
drage omsorg for barnet.
ANMELDELSE TIL POLITIET!
• Det er strafbart ikke at forhindre forbrydelser mod menneskers liv og velfærd (straffelovens § 141)
• Kun politiet har kompetence til at stoppe en kriminel handling
• Kun kommunen/børn- og ungeudvalget kan tage barnet væk fra forældrene
• Man forhindrer dermed en forbrydelse mod børn ved:
• 1) anmelde den voksne til politiet
• 2) underrette kommunen om vold/forbrydelser mod børn
DEN PRAKTISKE ARBEJDSGANG I KOMMUNERNE!
