KAPITEL 4:
– rygning i gamle dage, i fremtiden og i Sverige
gaŵopirøg_elev(195x260)_EB_kor4.indd Sec1:335
gaŵopirøg_elev(195x260)_EB_kor4.indd Sec1:335 01/12/08 14:45:3301/12/08 14:45:33
36 www.op-i-røg.dk
Kapitel 4:
Rygningens historie
I dag bruger folk tobak for nydelsens skyld, ligesom kaffe, vin, god mad, tyg-gegummi og slik. Men sådan har det ikke altid været. Før i tiden blev tobak brugt til religiøse ceremonier og som medicin. Der er mange symboler forbun-det med rygning, men symbolerne har ændret sig gennem tiden. Reklamerne har forsøgt at vise rygning som noget sejt, maskulint, sporty og som et tegn på selvstændighed. Men i dag bliver der røget mindre og mindre, og rygning bli-ver snarere opfattet som ‘utjekket’. Her i kapitlet får du et indblik i rygningens historie. Vi ser også på, hvordan det er med rygning i Sverige, hvor de ikke ryger så meget som danskerne, selv om landene grænser op til hinanden.
Hvem opfandt rygning?
De første, der fandt på at ryge tobak, var indianske stammer i Amerika. For indianerne var det en religiøs handling at ryge, når de udførte religiøse cere-monier.
Da Christoffer Columbus opdagede Amerika i 1492, lærte han og hans søfolk hurtigt at ryge tobak. De tog tobaksplanten med hjem til Europa, og her be-gyndte man at dyrke tobak på markerne.
I Europa troede mange, at tobak kunne bruges som medicin, blandt andet mod slim i hovedet og lungerne eller til at helbrede hoste. Efterhånden som det gik op for folk, at tobak ikke virkede ret godt som medicin, røg man det i stedet for fornøjelsens skyld.
I 1600-tallet havde mange europæiske lande kolonier i Indien, Afrika og Asi-en. Her dyrkede de tobak på store plantager. I de år blev tobak mere og mere populært, og kolonimagterne kunne tjene mange penge.
I Nordamerika blev der også dyrket tobak. Produktionen blev så stor, at man manglede arbejdskraft på tobaksmarkerne. Derfor købte man slaver i Afrika og sejlede dem til Amerika. Sådan kom de første afrikanere til det, der i dag er USA.
Cigaretter som frihedssymbol
Under både 1. og 2. verdenskrig gav tobaksindustrien cigaretter til soldaterne ved fronten, der fik udleveret cigaretter i deres krigsrationer. Derfor blev det udbredt at ryge blandt de unge soldater.
Hitler var derimod meget opmærksom på det sunde menneske og var klar over, at rygning var skadeligt. Modstanden mod rygning blev en del af hans ideologi, og han forbød rygning i offentlige bygninger, partikontorer o.l. På den måde blev anti-rygning forbundet med nazisme, hvilket gjorde rygning til symbol på, at man var imod Hitler og for et frit Europa. Da de allierede tropper befriede Europa, delte de cigaretter ud til den jublende befolkning.
Ordforklaring
• Krigsrationer – pakker med mad og andre ting, som soldaterne fik, når de var i krig
• Ideologi – et system af politiske idéer
• De allierede tropper – soldater fra især USA, England og Canada, der endte med at befri Europa fra nazisterne
Rationeringsbog fra 2. verdenskrig
gaŵopirøg_elev(195x260)_EB_kor4.indd Sec1:336
gaŵopirøg_elev(195x260)_EB_kor4.indd Sec1:336 01/12/08 14:45:3301/12/08 14:45:33
www.op-i-røg.dk 37
I 1950 røg fire ud af fem mænd
I dag er det kun ca. hver fjerde dansker, der ryger. Vi ved godt, at rygning er usundt, og vi synes, det er naturligt, at det mange steder er forbudt at ryge.
Men sådan har det ikke altid været. I 1950 røg fire ud af fem danske mænd, og man kunne ryge, hvor man ville: i biografen, på kontorer, i flyet og på sit arbejde.
Cigarrygende statsminister
Før 1950’erne var man godt klar over, at rygning kunne give hoste og irritere halsen, men man vidste ikke, at rygning også giver lungekræft, hjertekarsyg-domme o.l. I 1937 blev en cigar opkaldt efter den daværende statsminister, socialdemokraten Thorvald Stauning, der, inden han blev politiker, arbejdede som cigarsorterer. Hans underskrift blev trykt på det bånd, der sidder midt på cigaren, og der var reklamebilleder af Stauning med citatet: “En god cigar styr-ker tanken”.
Spørg de gamle
Du har måske hørt, at dengang din morfar var dreng, fik drenge en pakke ciga-retter og en lighter i konfirmationsgave, for når man var konfirmeret, var man voksen, og når man var voksen, så røg man. Men er det rigtigt, eller er det bare en myte?
Starten til et rygeforbud
I slutningen af 1980’erne foreslog socialministeren, der hed Åse Olesen, at man skulle lave en lov, der begrænsede rygning på offentlige steder. Forslaget med-førte skarp debat i folketingssalen på Christiansborg og blev stemt ned. Læs her, hvad nogle af politikerne sagde fra Folketingets talerstol:
?
• Hvad tror du, det har betydet, at statsministeren reklamerede for cigarer?
• Hvad signalerer cigaren?
• Hvorfor tror du, at Stauning reklamerede for cigarer?
• Kunne du forestille dig, at en politiker i dag ville reklamere for bestemte produkter?
?
• Lav et interview med en af dine bedsteforældre eller en anden ældre person. Spørg dem om holdningen til rygning, dengang de var unge, og om hvordan de har oplevet det ændrede syn på tobak fra dengang og til nu
Valgplakat for socialdemo-kraten Thorvald Stauning
gaŵopirøg_elev(195x260)_EB_kor4.indd Sec1:337
gaŵopirøg_elev(195x260)_EB_kor4.indd Sec1:337 01/12/08 14:45:3401/12/08 14:45:34
38 www.op-i-røg.dk
Kapitel 4:
Rygning i fremtiden
Du har nu fået et indtryk af, at rygning har ændret sig en hel del i løbet af tiden.
Men hvordan kommer det til at se ud med rygning i fremtiden? Bliver det totalt forbudt, eller bliver det igen populært? Her kan du se, hvad fremtidsforskeren Niels Bøttger-Rasmussen fra Institut for Fremtidsforskning siger:
“Jeg tror ikke, at rygning vil blive total forbudt. Men det vil forsvinde mere og mere, ligesom fx fastnettelefonerne: De er der endnu, men ingen bruger dem. Det vil blive mere besværligt at ryge, og der vil blive set skævt til dem, der ryger – det bliver simpelthen dårlig stil at hive en cigaret frem. Der vil blive røget i nogle undergrundsmiljøer, men det vil foregå privat og ikke i det offentlige rum. Selvfølgelig vil der være nogen, der er imod rygeforbud, men vi vil vænne os til det, og vi vil acceptere det. Og langt de fleste vil også gøre deres eget hjem røgfrit, og sende gæsterne udenfor, hvis de vil ryge.”
Fremtidsværksted
Hvordan ville det se ud med rygning, hvis du kunne bestemme? Brug din fan-tasi og lav verden, som du gerne vil have den i forhold til røg!
“Jeg vil absolut ikke love, at jeg vil overholde det hér forslag, som sandsynligvis bliver vedtaget. Abso-lut ikke. Og det er jeg ikke engang bange for at sige fra Folketingets talerstol! Der er altså love, som bliver vedtaget herinde, som er direkte i strid med almindelig retsopfattelse!”
“Hvad bliver det næste? Bliver det, at vi skal forbydes at køre i bil? For man kan komme til at skade andre, når man kører bil.
Skal vi have forbud mod at spise svinekød? Vi ved jo alle sammen, at vi ikke har godt af at spise fedt.”
“Der er nogen, der vil stjæle vores indåndings-luft. Vi mener, det er en menneskeret at have røgfri indåndingsluft.”
?
• Hvilke argumenter har tilhængerne af en rygelov, og hvilke har modstanderne?
• Mener du, man kan bruge de samme argumenter i debatten i dag?
Pia Kjærsgaard, dengang politisk leder af Fremskridtspartiet, nu formand for Dansk Folkeparti
Lily Gyldenkilde, medlem af Folketingets Præsidium for SF 1982-94
Åse Olesen, Det Radikale Venstre, Socialminister 1988-90
?
• Hvad er du util-freds med i dag?
• Hvordan ville du ønske, det var?
• Hvilke forhindrin-ger er der for, at det bliver, som du ønsker?
• Hvilke handlinger skal der til, for at det bliver, som du ønsker, og hvem skal handle?
gaŵopirøg_elev(195x260)_EB_kor4.indd Sec1:338
gaŵopirøg_elev(195x260)_EB_kor4.indd Sec1:338 01/12/08 14:45:3501/12/08 14:45:35
www.op-i-røg.dk 39 Tidslinje
Danmark
1960’erne: Politikerne bestemmer, at elever kun må ryge i skolen, hvis de har en rygetilladelse.
Et udvalg i Indenrigsministeriet foreslår, at tobaksafgifterne sættes op, cigaretautomater fjernes, tobaksreklamer forbydes, og at gæster på Christiansborg ikke længere bliver tilbudt cigaretter og cigarer.
1972: Staten og tobaksindustrien bliver enige om ikke at markedsføre tobak til unge, samt ikke at reklame i ungdomsblade eller bruge kendte personer i reklamer for tobak.
1986: Staten og tobaksindustrien bliver enige om, at der skal stå på cigaretpakkerne, at rygning er sundhedsskadeligt, samt hvor meget nikotin og tjære, der er i.
1988: Sundhedsministeriet skriver et dokument om at begrænse rygning i offentlige bygninger, men der kommer ingen rigtig lov.
1989: Flyselskabet SAS forbyder rygning på skandina-viske ruter.
1995: Lov om røgfri miljøer bliver vedtaget. Loven skal beskytte mod passiv røg.
2000: Lov om røgfri miljøer bliver ændret, og elever må nu ikke længere ryge på skolen.
2002: Det bliver forbudt at reklamere for tobak.
2002: Reglerne for advarsler på cigaretpakker bliver strammet, så advarslerne bliver mere synlige og med skrappere tekst, fx r .
2005: Lov om røgfri miljøer bliver ændret, og nu skal alle restauranter o.l. have skilte, der fortæller, hvordan stedets rygepolitik er.
2005: Det bliver forbudt for unge under 16 at købe tobak.
2007: Lov om røgfri miljøer bliver ændret, så det nu er forbudt at ryge på offentlige steder.
2008: Aldersgrænsen sættes op, så man nu skal være 18 år for at købe tobak.
Udlandet
1965: USA indfører krav om advarsler på tobakspak-ker og -reklamer
1973: Norge forbyder tobaksreklamer
1988: USA forbyder rygning i fly
1994: Californien forbyder rygning på arbejdspladser.
1998: Californien ændrer sin rygelov, så rygning også forbydes på barer, restauranter etc.
2004: Irland indfører som det første land i Europa for-bud mod rygning i det offentlige rum, restauran-ter og caféer etc.
2004: Norge indfører rygeforbud i alle offentlige byg-ninger, restauranter og caféer etc.
2005: Italien indfører rygeforbud i det offentlige rum, restauranter og caféer etc.
2007: Byrådet i den californiske by Belmont forbyder rygning ved busholdepladser, på sportsanlæg, udendørsrestauranter og fra 2008 også i private lejligheder.
?
• Sammenlign rygelovgivningen i Danmark og i udlandet – er Danmark forud eller bagud i forhold til lovgivning om rygning?
• Hvor går grænsen? Er det i orden at forbyde folk at ryge i deres eget hjem, som de har gjort i Belmont i Californien?
gaŵopirøg_elev(195x260)_EB_kor4.indd Sec1:339
gaŵopirøg_elev(195x260)_EB_kor4.indd Sec1:339 01/12/08 14:45:3501/12/08 14:45:35
40 www.op-i-røg.dk
Kapitel 4:
Hvorfor ryger danskerne mere end svenskerne?
Man skal ikke længere væk end til Sverige for at finde et land, hvor rygevanerne er helt anderledes end i Danmark. Hvordan kan det være, at svenskerne ryger mindre og lever længere end danskerne? Og hvordan er det lige med det dér snus?
Rygning i Sverige
Tabellen viser tal for rygning i Danmark og i Sverige.
Pris
I 2008 koster en pakke cigaretter i Danmark 31,50 dkr. I Sverige koster den samme pakke 37,50 dkr.
Svenskerne lever længere
I gennemsnit lever en dansker tre år kortere end en svensker. Danskernes mid-dellevetid er kortere end i de lande, vi plejer at sammenligne os med.
?
• Find ud af, hvor mange voksne og unge, der ryger i de to lande og snak om, hvordan det kan være, at tallene er forskellige
?
• Hvad kan være grunden til, at cigaretter i Danmark er billigere?
• Hvilken betydning har prisen på cigaretter for forbruget?
• Synes du, at prisen på cigaretter skal sættes op i Danmark?
?
• Hvad kan være årsagen til, at
svenskerne bliver ældre end danskerne?
• Hvorfor vil vi gerne leve så længe som muligt?
Ryger dagligt, voksne (2006)
0 10 20 30
Gns Mænd
Kvinder
%
15 13 14
Danmark Sverige
22 26 24
Ryger dagligt, 15-årige (2006)
0 10 20 30
Drenge Piger
%
7 4
Danmark Sverige
8 9
Kilde: Statistisk Centralbyrån (SCB), Sverige 2007
Kilde: Centralförbundet för alkohol och narkotikaupplysning (CAN), 2006
gaŵopirøg_elev(195x260)_EB_kor4.indd Sec1:340
gaŵopirøg_elev(195x260)_EB_kor4.indd Sec1:340 01/12/08 14:45:3601/12/08 14:45:36
www.op-i-røg.dk 41
Snusfornuft
Godt nok er svenskerne det folk i Europa, der ryger mindst. Til gengæld snuser de: 22 % af de svenske mænd og 2-3 % af kvinderne bruger snus.
Snus er tobak blandet med smagsstoffer, salt og vand. I stedet for at sætte ild til tobakken som til en cigaret, putter man en klump snus ind under overlæben.
Der kan den så ligge en halv times tid, mens nikotinen bliver optaget af slimhin-derne i munden og derfra gå ud i blodbanerne.
Mange danskere synes, snus er ulækkert. Men alligevel er der flere og flere, der begynder at snuse, også i Danmark.
Det ved du nu
Europæerne lærte at ryge af indianerne, da Columbus opdagede Amerika i 1492. Indianerne brugte tobakken til religiøse ceremonier, men europæerne troede, at man kunne helbrede sygdomme med tobak. Senere røg man for for-nøjelsens skyld og forbandt rygning med patriotisme, frihed, selvstændighed o.l. Fra den sidste del af 1900-tallet og til i dag har synet på rygning ændret sig meget - der er kommet rygeforbud mange steder, og der er færre mennesker, der ryger. I Sverige er der meget færre, der ryger, til gengæld er der flere, der bruger snus.
Snak om snus Snus giver kræft
?
• I nogle snustyper er der over 2.500 kemikalier, hvoraf 25 er kræftfremkaldende
• I tobaksrøg findes der 47 kræftfremkaldende stoffer
• Den mængde nikotin, som gennemsnits-snuseren indtager, kan sammenlignes med at kæderyge
• Risikoen for kræft i mundhulen og på læberne stiger, hvis man bruger snus
?
• Kender du til snus? Hvad synes du om det?
• Hvorfor er der mon flere og flere danskere, der bruger snus?
• Hvad er fordelene ved snus frem for cigaretter?
• Hvorfor er det mest mænd, der snuser?
danskerne, blandt andet fordi deres indtag af røg og alkohol er langt mindre end det danske. Danmark er 15 år efter Sverige, hvad angår folkesundhed.”
alder som Danmark. Vi vil gerne stå øverst på alle lister overfor lande, vi normalt sammenligner os med, men det er vi så absolut ikke på denne liste!”
Nyhedsavisen, 26.5.2007 Knud Juel, seniorforsker ved Statens Institut for Folkesundhed til www.kvinder.bt.dk
Snus er populært blandt mange svenskere
gaŵopirøg_elev(195x260)_EB_kor4.indd Sec1:341
gaŵopirøg_elev(195x260)_EB_kor4.indd Sec1:341 01/12/08 14:45:3601/12/08 14:45:36
42 www.op-i-røg.dk