• Hvilken
?
kommune bor du i?
• Hvad gør din kommu-ne for at skabe sunde rammer for borgerne?
Kig på kommunens hjemmeside eller ring til de ansatte i kom-munen, der arbejder med sundhed
Rygestopprogrammet Xhale skal hjælpe unge til at kvitte smøgerne
gaŵopirøg_elev(195x260)_EB_kor4.indd Sec1:354
gaŵopirøg_elev(195x260)_EB_kor4.indd Sec1:354 01/12/08 14:46:0201/12/08 14:46:02
www.op-i-røg.dk 55
Regioner
Kommunerne er delt op i fem regioner: Hovedstaden, Sjælland, Syddanmark, Midtjylland og Nordjylland. Regionerne har ansvar for bl.a. sygehuse og læger.
Kommunerne har ansvar for borgernes sundhed
§119 Kommunalbestyrelsen har ansvaret for ved varetagelsen af kommunens opgaver i forhold til borgerne at skabe
ram-mer for sund levevis
Stk. 2 Kommunalbestyrelsen etablerer forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne
(fra Sundhedslovens §119 stk. 1 og 2)
Staten – Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse
Staten tager sig af det, der er fælles for hele Danmark. Statens arbejde foregår i ministerier, der arbejder med hvert deres område, fx sundhed, uddannelse, miljø o.l. Ministeriernes øverste chef er ministeren for området, fx Sundheds-ministeren, Miljøministeren osv.
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse hjælper Sundheds- og Forebyggel-sesministeren med at arbejde for sundhed i Regeringen og i Folketinget. Mini-steriet arbejder med lovgivning, regler og planlægning af sundhedspolitikken i Danmark.
Initiativ
En ny lov starter tit i et ministerium, hvor man er blevet opmærksom på, at der mang-ler noget i de eksisterende love. Initiativet til en ny lov kan komme fra Regeringen, partierne eller organisationer uden for Folketinget.
Forberedelse
Ministeriets embedsmænd arbejder med at skrive loven.
Lovforslaget fremsættes
Loven præsenteres i Folketinget og sendes
til høring hos de myndigheder og orga-nisationer, der bliver påvirket af den nye lov. Høring betyder, at man hører andres mening om lovforslaget.
Vedtagelse
Lovforslaget behandles tre gange i Fol-ketinget. Måske bliver der ændret på det undervejs i forløbet. Efter tredje behand-ling stemmer politikerne i Folketinget om forslaget, og det bliver vedtaget, hvis der er flertal i folketingssalen.
?
• Hvad hedder Sundhedsministeren?
• Kig i aviser, internet, tv – hvilke emner er aktuelle i forbindelse med Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse eller Sundheds-ministeren?
En ny lov bliver til
gaŵopirøg_elev(195x260)_EB_kor4.indd Sec1:355
gaŵopirøg_elev(195x260)_EB_kor4.indd Sec1:355 01/12/08 14:46:2401/12/08 14:46:24
56 www.op-i-røg.dk
Kapitel 6:
Sundhedsstyrelsen – SST
En styrelse hjælper et ministerium med arbejdet på et bestemt område.
Sundhedsstyrelsen er en del af Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, og de to enheder arbejder tæt sammen. Sundhedsstyrelsen har forskellige opgaver, bl.a. at sørge for, at patienterne får en ordentlig behandling. SST arbejder også med at nedsætte forbruget af alkohol, rygning o.l. og rådgiver virksomheder, organisationer o.l.
I Sundhedsstyrelsen ligger Center for Forebyggelse, der arbejder med tobak og rygning gennem bl.a. oplysning, rådgivning og rapporter. Centret holder også øje med, at regler på rygeområdet bliver overholdt, fx mærkning af ciga-retpakker.
• Kig på www.sst.dk/
Forebyggelse – hvordan arbejder Sundhedsstyrelsen for at forebygge rygning?
?
Den Europæiske Union – EU
Det er ikke alting, der bliver besluttet af Danmark alene. Danmark er medlem af Den Europæiske Union, hvis beslutninger og love Danmark skal følge.
EU arbejder også med tobakskontrol i hele Europa. Primært ved lovgivning - fx er lovene om reklameforbud og regler for advarsler på cigaretpakker vedta-get i EU. EU arbejder også med skatte- og afgiftspolitik, smugling, kampagner og oplysning i forhold til tobak.
Men samtidig støtter EU landmænd i Sydeuropa, der dyrker tobak, og det hænger ikke ret godt sammen med, at de forsøger at bekæmpe rygning.
“Tobaksindustri får to mia. i støtte EU giver 20 gange mere i støtte til tobaksdyrk-ning end til oplystobaksdyrk-nings- oplysnings-kampagner om faren ved rygning.”
(fra www.politiken.dk, 17/3 2007)
Verdenssundhedsorganisationen – WHO
WHO er en organisation under FN. FN blev oprettet efter 2. verdenskrig med det formål at forhindre en verdenskrig i at opstå nogensinde igen. Organisa-tionen spiller en vigtig rolle i international udviklingspolitik, miljøsamarbejde, kampen for menneskerettighederne osv. Efterhånden som FN har udvidet sine opgaver, er en række specialorganisationer blevet oprettet, heriblandt WHO.
193 lande er medlem af WHO, også Danmark. WHOs mission er at sørge for mest mulig sundhed for mennesker.
WHO arbejder for at bekæmpe sygdomme som malaria, HIV/AIDS o.l. Dette arbejde foregår mest i udviklingslande, men WHO arbejder også i resten af ver-den bl.a. ved at lave oplysning og kampagner om tobak.
Interesseorganisationer – NGO’er
NGO står for ‘ikke-statslig organisation’ (‘non-governmental organisation’). En NGO er en organisation, der er uafhængig af den offentlige sektor, men som arbejder for at styrke en bestemt sag. Det kan være at hjælpe fattige lande, be-vare miljøet eller bekæmpe sygdomme. Nogle NGO’er henvender sig særligt til unge, der gerne vil støtte en sag, fx Ungdommens Røde Kors eller Operation Dagsværk. Læs mere om forskellige typer af NGO’er her: www.da.wikipedia.
• Hvilke NGO’er kender du til?
?
gaŵopirøg_elev(195x260)_EB_kor4.indd Sec1:356
gaŵopirøg_elev(195x260)_EB_kor4.indd Sec1:356 01/12/08 14:46:2501/12/08 14:46:25
www.op-i-røg.dk 57
Hvis…
- cigaretrøg var et stof,
du skulle arbejde med på din arbejdsplads, skulle du beskytte dig sådan:
[if. Miljøministeriet]
Bekendtgørelse af listen over farlige stoffer nr. 829 af 6. november 1997.
Hold dig væk fra antændelseskilder - Rygning forbudt
For at beskytte dig mod: acetone, acrylonitril, methanol og benzen - som cigaretten indeholder
Undgå indånding af støv og gas
For at beskytte dig mod: dieldrin, DDT, endrin og acetone - som cigaretten indeholder
Undgå kontakt med huden
For at beskytte dig mod: methanol og malathion - som cigaretten indeholder
Brug særligt arbejdstøj, egnede beskyttelses-handsker og -briller/ansigtsskærm
For at beskytte dig mod: nikotin, cyclohexylamin, cresol, dieldrin, anilin, diphenylamin, toluidin, DDT, endrin og smørsyre -som cigaretten indeholder
Undgå enhver kontakt - indhent særlige anvisninger før brug
For at beskytte dig mod: benzo(a)pyren, acrylonitril, dibenza(a,h)anthracen og benzen - som cigaretten indeholder
EFS 63 15 17 00
www.liv.dk www.liv.dk
org/wiki/Kategori:Ngo'er
Patientforeninger er én type NGO. I Danmark er den største patientforening Kræftens Bekæmpelse. Fordi rygning er skyld i, at mange får kræft, er én af Kræftens Bekæmpelses opgaver at forebygge rygning.
Plakat, der fortæller om de giftige stoffer i cigaretrøg
gaŵopirøg_elev(195x260)_EB_kor4.indd Sec1:357
gaŵopirøg_elev(195x260)_EB_kor4.indd Sec1:357 01/12/08 14:46:2501/12/08 14:46:25
58 www.op-i-røg.dk
Kapitel 6:
Det er vigtigt at være kritisk, når man søger information på nettet. Det er ikke alting, der er lige seriøst og troværdigt. Når du derfor kigger på en hjemmeside, er der nogle ting, du skal overveje, inden du accepterer det, siden fortæller dig:
Afsender
Hvem står bag hjemmesiden – en organi-sation, det offentlige, en privatperson, et firma e.l.?
Er det tydeligt for læseren, hvem afsen-deren er?
Emne, indhold og budskab
Hvad handler hjemmesiden om, og hvad vil afsenderen med hjemmesiden – oplyse og informere, have dig til at købe et produkt, skabe debat, vise en politisk holdning, fortælle om en hobby e.l.?
Modtager
Hvem er siden skrevet til – alder, køn, men-nesker med en bestemt interesse e.l.?
Motiv
Hvorfor siger afsenderen sådan – for at overbevise os om noget, underholde, un-dervise, informere e.l.? Der kan være flere motiver på samme tid!
Prøver afsenderen at ‘skjule’ det virkelige motiv for at narre modtageren?
Opbygning og funktion
Farver, design, video, billeder, links, chat, konkurrence, afstemninger, menu og navi-gation. Hvordan er hjemmesiden at se på?
Hvordan er den af finde rundt i?
Virkning
Hvilken virkning ønsker afsenderen?
Hvilken virkning har hjemmesiden på dig?
Kræftens Bekæmpelse (KB)
Kræftens Bekæmpelses mål er at bekæmpe kræft gennem forskning, forebyg-gelse og patientstøtte.
Se hvordan KB arbejder med tobaksforebyggelse:
www.cancer.dk/tobak, www.liv.dk, www.xhale.dk, www.sundskole.nu
Analyse af hjemmesider
Den svenske kam-pagne "Deception"
vender tobaksindu-striens markedsfø-ring på hovedet Den røde sløjfe er Kræftens Bekæmpelses logo
gaŵopirøg_elev(195x260)_EB_kor4.indd Sec1:358
gaŵopirøg_elev(195x260)_EB_kor4.indd Sec1:358 01/12/08 14:46:2801/12/08 14:46:28
www.op-i-røg.dk 59
Målgrupper og budskaber
Kræftens Bekæmpelse henvender sig til forskellige grupper med forskellige budskaber:
• Unge – viden om tobak, påvirke dem til ikke at ryge
• Lærere – hvordan kan man arbejde med rygning i skolen
• Forældre – viden om rygnings skadelighed, bevidsthed om at deres egen rygning smitter af på børnene, og om hvordan man kan snakke med unge om tobak
• Kommuner – regler for rygning i skoler, institutioner, sportshaller etc.
• Politikere – opfordringer og argumenter for en stram lovgivning på tobaksområdet
Kræftens Bekæmpelses anbefalinger til forebyggelse af rygning blandt børn og unge:
1. Prisen på tobak hæves
2. Rygeforbud på alle uddannelsesinstitu-tioner og øvrige offentlige steder, hvor især
børn og unge færdes
3. Rygning på tv og film begrænses 4. Tobaksreklameforbud uden undtagelser 5. Forbud mod tilsætningsstoffer i tobak 6. Regulering af alternative
tobakspro-dukter så de ikke appellerer til børn og unge
7. Nationale rygeforebyggelsesprogram-mer til skoler, hjem og lokalsamfund 8. Udvikling af massemediekampagner 9. Retningslinjer for design af
tobakspak-ker og advarsler
10. Forbud mod salg af tobak til unge under 18
11. Effektive rygestopprogrammer til børn og unge
Lobbyisme
Lobbyisme er en måde at påvirke politiske beslut-ninger på. Organisationer, foreninger og virksomheder prøver at få politikerne til at arbejde for deres sag, fx ved at mødes med dem, skrive læserbreve eller holde debatmøder
Sådan arbejder Kræftens Bekæmpelse med unge og rygning
Aktivitet Produkt Information
og oplysning Hjemmesider, rapporter, pjecer
Events Boder på skoler og ungdomsuddannelser, hvor eleverne kan få målt kulilte i blodet, få postkort og en snak om rygning Undervisning Materialer til forskellige fag i skoler og på ungdomsuddannelser Lobbyisme Påvirkning af politikere i Folketinget og i kommuner og regioner Rygestop Xhale.dk, et gratis digitalt tilbud til unge, der gerne vil stoppe
med at ryge
Uddannelse KB uddanner voksne, der arbejder med børn, i, hvad de kan gøre, for at børn og unge ikke ryger
(fra www.rygning.com/materialebestilling.asp) Opfordring til politikerne
Røgfri Sport er en kampag-ne for et røgfrit idrætsliv
gaŵopirøg_elev(195x260)_EB_kor4.indd Sec1:359
gaŵopirøg_elev(195x260)_EB_kor4.indd Sec1:359 01/12/08 14:46:3101/12/08 14:46:31
60 www.op-i-røg.dk
Det ved du nu
Nu har du hørt lidt om de forskellig steder, der arbejder imod rygning, både i det offentlige og i private organisationer, i Danmark og andre steder. En måde at forebygge rygning på er gennem oplysning og kampagner. Men meget af arbejdet er rettet mod at påvirke politikere og andre, der tager beslutninger.
Din egen kampagne
Eksempler på anti-ryge kampagner
Her kan du se eksempler på forskellige kampagner mod rygning.
?
• Hvem er afsender, målgruppe og budskab i de forskellige kampagner?
Kapitel 6:
Ungdomskampagner mod tobak
gaŵopirøg_elev(195x260)_EB_kor4.indd Sec1:360
gaŵopirøg_elev(195x260)_EB_kor4.indd Sec1:360 01/12/08 14:46:3201/12/08 14:46:32
www.op-i-røg.dk 61
Din egen kampagne
Nu skal du forestille dig, at du skal påvirke nogen til ikke at ryge. Lav din egen kampagne, hvor du selv bestemmer, hvem der står bag kampagnen, hvem mål-gruppen er, og hvordan du kommunikerer.
Måske er du en elev i 9. klasse, der skal få yngre elever til ikke at ryge? Eller du skal arrangere en event på Roskilde Festival for at få gæsterne til ikke at ryge ved koncerterne? Slip fantasien løs!
Inden du går i gang
Før du slipper dine kreative idéer løs, skal du overveje nogle ting. Det gør det nemmere at målrette kampagnen præcist til dem, du gerne vil nå.
• Afsender
• Målgruppe (7. klasse, forældre, erhvervsliv…)
• Budskab/formål – hvad vil vi fortælle, hvad skal produktet resultere i?
• Virkemidler (humor, alvor, skræk, saglighed, overraskelse…)
• Medie (pjece, oplæg, event, plakat, spil, video…)
• Hvordan skal budskabet ud?
Gulvmanden – engelsk anti-ryge tv-spot www.youtube.com/watch?v=x0FOYQFpbvI Norske anti-ryge kampagner
www.shdir.no/tobakk/kampanjer/lyd_og_bilde/filmer_og_radiospotter_fra_
tobakkskampanjen_2007_62503 Non Smoking Generation – Sverige www.discover-deception.com
Kræftens Bekæmpelse www.xhale.dk
www.roegfrisport.dk WHO
www.who.int/tobacco/tobacco_free_youth/home.html EU
www.nicomarket.com
Arbejdsfaser
Brainstorm og strategi Hvem vil vi nå?
Hvad vil vi have dem til?
Hvordan får vi dem til det?
Research
Find relevante oplysninger fx gennem denne bog, internet, organisationer, eks-perter, andre kampagner Valg af medie
Hvordan når vi vores målgruppe? Hvor færdes de, hvad læser de, og hvilke elektroniske medier bruger de?
Kommunikation Hvad virker på målgrup-pen? Hvilket sprog og hvilke argumenter skal vi bruge, for at de lytter?
Find ud af det gennem interview med målgruppen og ved at lade dem teste produktet
Præsentation
Præsenter din kampagne for resten af klassen og evt. for målgruppen
VIL DU HA’ ET LÆKKERT SCORESMIL ?
Sundhedsstyrelsen • Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse • Kræftens Bekæmpelse
Rygestopprogrammet Xhale bruger både humor og skræmmebilleder
gaŵopirøg_elev(195x260)_EB_kor4.indd Sec1:361
gaŵopirøg_elev(195x260)_EB_kor4.indd Sec1:361 01/12/08 14:46:3501/12/08 14:46:35
62 www.op-i-røg.dk
gaŵopirøg_elev(195x260)_EB_kor4.indd Sec1:362
gaŵopirøg_elev(195x260)_EB_kor4.indd Sec1:362 01/12/08 14:46:3601/12/08 14:46:36
www.op-i-røg.dk 63