Digitaliseret af | Digitised by
Forfatter(e) | Author(s): J.H.F. Jahn.
Titel | Title: De danske Auxiliairtropper : et krigshistorisk
Udkast Bindbetegnelse | Volume Statement: Vol. 2
Udgivet år og sted | Publication time and place: Kjøbenhavn : trykt paa Udgiverens Forlag i det Berlingske Bogtrykkeri, 1840-1841
Fysiske størrelse | Physical extent: 2 bd. :
DK
Materialet er fri af ophavsret. Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.
Husk altid at kreditere ophavsmanden.
UK
The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always remember to credit the author.
/7.x 7 7 7 ^ 7
..'V 1 ' - X X X .'X Xx7 X ---.7 !xv> >X- X X / . . .
' ' ' / 7-. / M ' ^ l ^ s / 7 ) - E 7 - . ^7-
" >7x ^ / 7 7-7 ^7 7
/ " 7 / / . '^ '- X x > /. - .-.. -.: . . - x / ^ 7 '.7 - /- ' 7 .' 7 - ,.x.x^ '.^ ^ x-7 > . 7 ^x ^ x 7 ' " ' ' '
' . ' -'7XxM^7x-X,/, XX7'.'7/W
7 - X > x / .^ - ^ X x7 '. " XX' /--/x X /x -X T
- > « v r . - " . ' . ', - . V / 7 - . . > . . - - - 1 - -1> 7 . 7 . . . . . .. ' . , .. . ' - . ' ! . . ... / - . , - ^ > ,
-'''., ^ >. X .. '.
' >'»->. 7-x
^ , , . x> ' -.
... '.' . .. -'.. - -V'< ,. '-
^ "X.
' '- .! ^ ,-.
7 --AX-,-X^T,-. - -
/ '- ,.v '.. ' ', ". ^ ^ ^ - '
' . v ^ > .... .
.-- -7 ' . ^ 7'/>
. . ,
-: >.>-'. E v. -- ^ ' '. / .i.. ' . ' - ^ s--^ - . 7 7'
<. . '-^ s > - ' -'7 ^ .,, - . i-r.'. / /- ^' c.^' - --- ^ ^ - ^ . 7 - ^ ^ -. ....
> ! '. .1 ''-'V '.?
7? 7!, -.. / --, 5> ..>- .-? .. ^ , ., " . ^ ^
./> ... ,^ ,
i ' ' ' ' ^ 7 "
-,- -.,. 7 7 , 7 7
. .... V " l . 1 V c . ..'»'> / . ? ' .^'
'. 7!/' ^ ?>.'^-'>> . . " ' - ' --r .. .^! - ^ ?.// 7
^ - -^- .'. ' . L ^ . - > ->-v-'> «. . . .
'-'- ^ ' .V - '. .> ' ..<1
. ."7 .
?!'
<!'^ .
'!>' .*" .'L:>'''.'. .>>
1-. ..7.-7/ / > . - ' ,
' 7- 7 7 . .7 - i . . . - '. 7 . 7.7- .',. ^'>7 --7t-
... . . . ..^.' ....^7 -7. 7->... . . -7'7. 7^.-/ 7^ . - . -.,< . -
.7 ^7. . ^
'-' r ' / /.
... .. - < ... , . -
. ' ' ^ . .7^ , ^7-7. ^ - 7 ^ - ^ ' 7 7 7?,. 7^ - 7 7.7 7 7^
^ 7.
" 7 ,' ' - . '77
. ...
/ - , >
7. ' ^ ,' .:'. ... '.
/ . 1
.. ^-.', " ; /.-
. l - ' V - . . s . ^ . . . ^ . ' 7 - . . ^ . 7 , . ' / . - - ' " ' . - L , . ^ . , ' .. . . > . , - ; . . 7 . ^ . . - . . 7.7
». - , .... ... ' . «» .".. /, > .k- ... ...'7- '. 7 . i7 ,, , ... .7 > - 5 ...
7 / .' '' ' >7 ^ 7 ' s ' .^ ' .'77- '7- ^.7, "-.V . .
7 . 7 ^ -. < - ! « 77, . . . v ' ^ " . ' . . ' ^ 7 - i . / . ^ . - ? 7 / ^ v / . .
. 1'
? V / .
7:
^ 7 ... ' ^77 . . ,
, - ' '7 .' ' . ^7 ' ^ .. --7 ^ .. ".. - -- .: ' 77<7 ^ ,. ' ...
^ ' ,.^ . ... t« ..'.> . .. .. -.
j' ' 7..^. . V ^
. . 7 . . , . , .7 . .' ' / . > / > . . ' 77-
> ^ / '"l , > , . - .
^ t"-. -7 ' . '. -.^ -.' " . . -. , ..
...7 < . « ^
. >- ' - . > 7 '
. <>.
. . V '.' Ti . .
.. >7- 7. ^ -r^. - .
^.-..
' 1 - ^ C - '
> . . . ' . . . ' .
> " . 77-- ^ , .
? . ,7 . .. .^: .. / .1 <7 . 7
7 7 7
'7s..7- .
^ ^ -
77 7 ^ "
' r« . ' '
"7^7^
» ; .
. . . ^
. 7 ' >?-". - ''.
7. .
-?>> .^ <"- ... ' 7 '4? "7^7. ... - . . ^ - 7
' ' ' 7 . -''7/. . .. . ' / 7.
'. - / -.
- . . ' , X
l .
".i X '>7 X '> "7 . >
...x ,
> V'"
. < ' 7^
>>
! >
i.^,
. i
..I.
V
. . ^ - - 7 . . .
. . " . . ' . '7. 7..? i. ^ ' -7" I .. -
. - ;'v
>? .'. ^ ^ ^ ^ 7 H'l'.."- <7,^ - . ^ -V;"1'.. > -- . ..
' ' - .^ - 7- 7 7 / .>7. 7.7^' . ...--/l-./. ...-7 7.^.>,..^.^
^ ''' 7^ ''^ 7 ^ 7 7 '7 7>7 7 7 ^ 7 7-7 , 7 ' 7 / 7 . v. - . . . . > . . »- ' ' . 7 ^ ' 7 7 ' ' .7 ^ 7. - / . 7 , » 7 - . 7 - ^ 7 - . . . . - - . .
, . V . 7 ' -/ ' ' 7 . 7 ^ ... ^ ' r / .^,-. 7. '. . .'./ . ^ 7 7 . ^ >
. - ' 4'^' -7 - ' 7 7> 7"'^ ^ '? 7 . " - '.^'7 ' 7/' ^
7 <7 ..T- / . / / ^ 7 7 / ? 7 . ; ... - .7..,.. ..,77. - . ....
' ^ - 'E. .- -.7^ 7.7.,/'.'7 /. -^-'^ 7
^ . /.
s > 7 7 ^7
- - 7 . 7 - 7 - 77 , 7
.. ... .'. . '.' >- . .V
/ ' / / . . - .7
' . 7 >^ ^
>'v.. ^ 7 7 7^' '7 ?- ? . ' ' /7' ^^ <7 .7
.... .. .l . . . » , ,'7 .
< . , , V
..' ^ / 7 -..7' > 1.
./ g...
-. . ./ . ' - .' . 7
,. ,. .. . ... , 7.' >. 7 '
^ ' 7 »7 7 . .. .7- >. '. .X' . . ...
. >
... 7 ' '..^'
" ' / 7 " ' ^ 77 7 ' / - ? ^,
» ' >.
.. .... . . - ..» ^ . . . - . -- o
>, ./ ' / ' . - ' >-7 ^ ' 7 ' .
-/'. 7 .' - . ,!- ' .' -,. .
.,. ..
^ . 7 /.' -- 7 .7 ' 7 . . - 7 7 . . 7 / .
7 > 1' : ^. ^ . , 7 7 7 '. 7 ' - .--' ' ' /<k7 ^ 7... , 7 ' 7 .'
' 7 ^ .7 .- - :' -'
>
, . .. i . -. -. '. / .<-.,> .. ! . . .'.' .'.
'. ' ri. ' - - >. . X >'-.^. ....
' . ' - ' '. ' .- ' ' 7 7^' '/ ' .v - ' 7 ' '-
. 7 . 7 7 '/7.^ -. '7'«. 7 - >' 7 ' .'i ^ /'<' ' ^ /... . ' 7 -'. . ...,: ./ ...
. X ^ ' ^ 7 -X ' 7- .'^7-'7/ . ^ < . . > 7 .,^.7. X X . / , .7 7 7 , > . ^ . 7 .^7 7 . > 7 "
''L- 7 - ' ' -7/ . ^,>. X
....
- '--7 7 ./,7 '.' '' ^7 7 ..',7 ..>i-' .' / - ' 7 , 7 ' .. ..X. './.t s ,7 §,'* ^'.!' >7. x .
. .7 - ' . ' / 7 / ' / 7 X7 7 . 7 7
- <
.' ./7 - l
X > 7 "v 7 / 7 7 7 '.'7 ; 7 7 7 7 7 7 . > . " . . ...
. .'7 ,. '. . 7/7 . .7 . " X /- . . T>7 7 ^.-T ' .
X 7- ,
' '
-< '7 >
.7
i, / 7 7 '-.7 -
^- ^ 7 /.'/ ..- .
" ' 7 >'^, / x , -. »..-i
.. t ;-. -'... ,- -x. ?. . ' r.
- . .. . . 7 ,.'. ' i X.') ' . 7 >.. . 7 >.x /.' . . , 7 . 7 ."7 7 / .- 7/7 / 7 7
.,7.7 ' ' 7 ' i- '"'7 ^ 7 7 / 7 - x ' . T .7 7 -.' x - X /^T - , ^ .. ,
^ 7 » / 7 ' ' 7 ,^k'--7 X.,x7 . 7 " . .i'x ..x7., !..' 7 7 '^ " 7 '>, 7 7
/ x. v . 7 . / . / - x / - T x-x,.,
' ' -7 . " .7 r/. / 7 '/ -^7 T.. / / . . 7 /).iv,7 ,xx/ / 7 / . .-., ,X/,T
'7 / ^ X ? 7 7 7 x7 x7 . / - . / / 7 , 7 x7 ,7 ,7 7 . > , . . 7 x X
>X7< X " " > .. » X-" XXXX' XXT X^ . X .x./, x ^ . - , , , r,-. -
,7 .7 ^'!/7 -7 7 /X.7 . .5 / , x . . / 7 7 7 x 7 ," x -,, .- --- —
.. X .-X- ? / 7 ../'X X ... .'/,,'X , . , . / XXX 7 , x - X A x 7 'X . X- 7X- - XXX/ X X / , ' ,. ..--... ^ ..r> .< X X X - --, ' ' '! ,..' .. -
x 7
7 x x x - ^ -, -
XX»7 .X,.>- x 'v>.- X'- ^.-. i-x,rx . 7 7 ' .
<. / /.. X .. x. ,X "
... ., : - ...,^ . . - . . .
x, -- .- , 7 . x i.x> - ...
<- X- . . , X ,... , ->- . X''
" 7 ^ 7 , 7-..-7 X 1.7 " -X- 7 " 7 /
' ^ 7 7 . 7 , 7 . - 7 / 7 ' 7 ' . 7 . ' . X 7 7 7 7 7 X ^ 7 7 'X . . . .
^x7 7 ./^.,7 ^7.7'7 7 7 ,^ ,
. ' 7. ' " '.77, ' > .- < '
7 '/.'. i-7Xx7? 7 ^ 7 " 7 . 7 7 .
!' . t . -X < ..
^ " 7 7 >' .x. 7 - 7 -7 .7 ^ 7 '/>
/ - ^ > / 7 x x 7 .x^-x -'.X .. .7 7 7 x 7 7 , 7 7,.., , ...
-" " . . - -r ' 7 <v ^ .' . x - >/ ' , x , ^ 7 7 ^Xx- 7 7 . ' 7
7 . x>? 7 ' 7> 7 7 - 7 7 ' ' ^ 7 . ,
. z, 4. . . ... .... ... .7 1 « 7 '. - '7., 7 - x7 x - ..'.' .-. ! ^. ; ' 7 "X !?. '.X 7'..?.x-x ./---. . . .
^7 7 . . 7 7 7-/ . ->--'..4^' -7 7 7 7 . 7 '.>'. . 7 . . 7 7 n / / >',>- -X/x^ 7. . XX 7 7 .
X7' ' 7! V . 7 ' ' 7 .. 7 :. V- . .' '.-,x .. ,''- .... ... .-.-1 , ... '- 7>>. -. I .-> .' . . X, X.'X..' / ^ ' ,7 , ' '. .... . '. > » " « .... V--..- . . - TX.. x x x x x -. - T , - ^ « '7 7 .7 XXX^7 7 , x , r7 M x 7 7 x7
... " " /7 .7 '''''7 / x 7 7 x7 7 x -7 ' 7 ' 7 ^ ' ' '"7. ' ^ 7 . , ',»'-7 . X,' , , -
' ' . 7 ' ' 7 ?. / 7
^ 7 .' ' c - 7 x
- x ,
X' ..'«'''7 ' ;.
-.7
,, <'.7 'X
X . ' , ' x - " 7 7 . X
'7 7,>,(7^ . ^ >. . . 7' 7'.- ' 7 «<7. / '.- .<-. // <
/>?-, - > ..."
7 7 ^ 7 ; / 7 , 7 .7 - --x. T,.,.
X" X..r> , - . X
!-,X ' Vl' ^'X', H'7 7 , - ^ 7 L>
/' X. 7.)... X
. . X ' X . - . . . " . 7 . . . X ' x . ' X . . - V .-. 777 X . / - . 7
.-L ?- ^ - 7 " ' 7 x..,^ x.' ) ^ , '- 's / x-. " 7 . 7 ^ ,.
" ^/X-x-rxX - 7 '.7 7 .7 '.!- 'X ^ X.x> X-''- / , x ^ -
, , . .. . , . ... - > . .
. , X . 7 . - , - i . X ' " ^ 7 » ^ - , . . /
^ '.X ' .. ^ , .'' . X r,
. . 71 .>
. ' , - - , 7>
. >,' /- x, -,7
> _ /T ". X /'7XX7 ,.'". '7 - 7 '
!. 7 L' 7'7 .7 ' -X^-X '
>'' '., <' 77... ^ 7X7'<7*'.'7-7 7 x» " L- "
^7,7" ' XX ^7 7 '- '!- ' ^.7^.- ' ^
x . . , , . 7 ^ . 7 ) X 7 ^ .
7 - - > -> " 7 . x . >. > -
^ -, .... - ." . - ' j
Et krigshistorifl Udkast
af
I . H . F Jahn.
2 -e n A f d e lin g :
Tropperne i -en spanske Suecessionskrig.
S.'
K js b e n h a v n .
T rykt paa Udgiverens Forlag i det B erlingfle Bogtrykkeri.
1841 .
,
!'
7 ' ' v 7 7
>
,
I
n
.7. 7-
7>. ^-
-? .7 ^ > 7 7 i 7, ' 7 . 7
^ . > 7'. 7 k » 7 ^-. i'. i i ' i
. . -' -77 L t-k »'
' 77 ^ .'7 ,. K
7 kf^'L-Astzi- -7-..p k? ,»' «7 - 7 . ' .- ^ :> ^ 7-tn.? 7^^'' ^77
^ .
^ 7 ^ lN7 N s- ^ F - - . ' - 7 ^ 7 ^ . 7 ' " ^ -
- ^ L . ' . < »
v
. M ' Z
v,
.- «- ' '-' . ^ ^ '-^
-' ^ ^ - ' N 7 7, > - ,
.-' » ' ' "
- >' ' - — -. ^ ' ' 7 ' ^ , / 7 7 /'- 7 ^ - - » ' ^ .7 7 7 .' 5 7' V / -> v'- ." E »» ) 7'' . ^ ^ ' ' '
.^ , 7 -'
- ^ - 7, -
. 7
Y n '
7 /H ' > -
- ^ - r t
» " !
< 7? 7 - : , 7
7 ' ^
' ^ 7^ .'- 7. v^ n v M - K 7 -!
< 7 - - - ' i
..., p
. 7 ^ 5 i . M . 7 A v I rr7 ^ r l'- M '.7
7 -' . - . « <
,1.7 A tt ^7 M ? .7' 7 75^ . - N" .... -7 i. <- -. >7 N
< .
!k> l-u -7 .S M M 7 E 77 'i .)!
>
> : -7
- ^ .7^ - «?, -7 L ^ k. < !*! - i !» -
7 7 7.''
. 7 s-
«
X
Forord.
h e rm e d overgiver jeg P ublicum den anden Afdeling a f de danske A u rilia irtro p p e r, eller med andre O rd den historiske S k ild r in g 'a f de danske Troppers Deel- tagelse i den spanske Successionskrig. Jeg siger ud
trykkelig de danske Troppers Deeltagelse i denne K rig — en udforlig Beskrivelse af den vilde vcere a ltfo r vid t- lo ftig , et Compendium kan lceses ofte nok, og vilde kun vcere en Gjentagelfe af det saa ofte Gjentagne.
M a n finder derfor kun en Beskrivelse af K rigen for saavidt den angaaer de danske T ro p p e r, her var et M orke som skulde belyses, og det er kun det M a a l jeg har strcebt efter, skjondt det kun er lykkedes m ig i en ringe G ra d : jeg haabede, at denne Afdeling ffulde blive interessant at udarbeide og interessant at lcese;
men jeg overtydedes a ltfo r snart om m it feilslagne
Haab.
I det Kongelige General-Commissariats-Collegii Archiv havde jeg t i l den forste Afdeling af ncervcerende
Vcerk fundet betydelige og soerdeles vigtige K ilder, jeg havde derfor Haab om at finde en lige saa rig K ilde
t i l denne A fde lin g , men hvad fandt jeg? F o r hver Maaned opbevares en Pakke Ertracter af de t i l K on
gen indkomne B re ve , nogle af disse Breve ere ved- foiede E rtracterne, og eristere endnu, men disse ere fo r storste Deel Ansogninger og Forstag t i l Avance
ments — de vigtigste Papirer-, Rapporterne, mangle paa enkelte Undtagelser ncer. - Endvidere findes for de forste A a r E rtracter af de B re ve , som ere ind«
komne t il Geheimeraad Lente, der havde Referatet a f
Krigssagerne t il Kongen, her mangle aste Breve,
mange af Ertracterne mangle, og de, der ere tilovers,
ere vist lige saa mangelfulde, som Kongens, paa hvilke
man ikke sjceldent fin d e r, at Udtoget af et B rev er
afbrudt m idtveis. Etatsraad Jessen (-j- 1783) har
kjendt Brevene da han udarbeidede sine „S a m m lu n -
gen zur danischen Gefchichte von 1689 bis 1 7 1 4 ",
et M anuscript paa det Kongelige B ib lio th e k , Kasts
S a m lin g F o lio N r. 87. Dette blev m ig derfor
yderft v ig tig t: men Jessen omtaler kun det C orps,
som blev overladt Somagterne, det andet Eorps blev
derfor stedmoderligt behandlet, her maatte jeg lade m ig noie med Extracterne og de trykte K ild e r , og m it Udbytte var saa ringe, at jeg ofte ikke med B e stemthed kan angive, hvor det har vcrret; det maa have uvmcerket s ig , thi Engen af S a v o y e n , under hvem det fegtede, roste det ved flere Lejligheder saa- vel skriftligt som m u n d tlig t, og det var m ig derfor dobbelt ubehageligt ikke at kunne folge det. I den spanske Successionskrig dceltog det kun t i l 1703.
1704 sendtes det mod Ungarerne, hvorfor jeg ogsaa forlader det her i Vinteren skulde det vcere m ig forundt at fuldfore dette Arbeide, da v il det atter forekomme i den 3die Afdeling.
F o r de 5 sidste A a r af K rigen fik jeg en vigtig Kilde . ved H r . Oberst v. Prangens Godhed i et M anuskript: „iV Ie m o ire s 4u p o in te I ) - " * , ' ' hvis F orfatter var Brigadeer i hollandsk Tjeneste, og selv tog D eel i Krigen. Dette M anuskript er en A r t Dagbog, som er fo rt i Felten, og behandler F eltto
gene 1 7 0 8 —1712 med stor V idtloftighed, ikke alene paa de S te d e r, hvor Forfatteren selv var tilstede, men ved en vid tlo ftig og ncesten uafbrudt Corre- spondence, som er afskreven deri, kan man folge et
hvert Foretagende temmelig noie.
M a a tte man ved Bedommelsen af dette Arbeide tage Hensyn t i l mine ufuldstændige K ild e r, og ikke fo rla n g e , at jeg skulde levere et heelt Arbeide, hvor jeg kun fandt M a te ria le r t il et h a lv t, vilde man tage Hensyn t il mine ringe Evner, og ikke bedomme
mig for strengt.
Kjobenhavn i J u n i 1841.
Forfatteren.
' E s ^ ^ f ^ k »r ^ ^ , . - ' '
' . ! ' - s ^ - I i ? ^ i
O ^ -
i- tt .» ^ 'tt ^ ^ ^ i ^ r.-
- t i
. ' - / i - l i ' , ^ < 7-
; t t « t t t t !
- c - ^ 'k
^ ,7 - ^
Indledning.
vre de n i Ryswyck havde neppe endt en m'aarig K r i g , og skjcenket E uropa en N o , h v o rtil det saa hoit trcengte, fe r et nyt U v e ir reiste sig paa dets politiske H o riz o n t. E n a f Hoveddrivefjedrene t i l den ovenncevnte Fred havde det spanske M o na rkies Tilstand vceret: H e r regjerede den svagelige Konge C a rl den Anden, som daglig mere gik sin O p lo s n in g imede uden at efterlade sig B o r n eller agnatifte Slcegtninge. K ronen skulde altsaa gaae over i en cognatisk L in ie , og 3 Præ ten
denter gjorde paa eengang F o rd rin g paa den: Ludvig den 14de, Keiser Leopold den 1ste, og P rin d s Joseph Ferdinand a f B a ie rn . E uropa befandt sig i S lu tn in g e n a f det 17de Aarhundrede i en A r t Afmcegtigheds T ils ta n d , h v o ri dette Aarhundredes mange S to rm e havde kastet det, T re d ive a a rs- krigens S a a r vare endnu ikke forvundne, da Ludvig den 14des E robringskrige flog nye, o g , om end ikke mere, dog ligesaa fe le lig e ; Tyrkekrigene, som rasede samtidig med Christenhedens religiese og politiske Feider, havde givet Tydsklands K r a ft det sidste S to d . E nglands M a g t svoekkedes a f indvortes politiske og religiose S trid ig h e d e r; Hollænderne havde, deels ved deres B efrie lse s-, deels ved deres Andeel i de andre europceifle K rig e , bragt B e llo n a en Mcengde blodige O ffre , Nepubliken havde netop grundet sig og hcevet sig t i l nogen Hvide ved sin Handel, men
i
>
E u ro p a - T ils ta n d .
denne S ta te n s G ru nd pille kunde kun blomstre i F rede n, og vilde undergraves og aldeles styrte sammen i K rigen. K u n F ra n k rig stod endnu som en C olos — th i ogsaa det spanske N ige, skjondt stort og mcegtigt i Udstrcekning, havde saalcenge vceret en Skueplads fo r udvortes og indvortes Feider, at det befandt sig i en ligesaa sygelig T ilstand som dets Konge — kun F ra n krig syntes endnu at kunne trodse T idens S to rm e ; men dets G ru n d v o ld v a r undergravet, og lcenge vilde det ikke kunne hcevde sin M a g t , na a r ikke Freden gav det T id t i l atter at samle Krcefter fo r at kunne mode og udholde en K r ig , som selv den sijonneste P a trio tis m e s Opoffrelser ikke kunde scette det istand t i l at u d h o ld e *). D e nordiske M a g te r spillede sjceldent nogen R o lle i de vest- og mellemeuropæiske S ta te rs Anliggender, og dannede ligesom en A fdeling fo r sig selv; D a n m a rk v a r endnu ikke aldeles kommet sig a f den Ddelceggelse, h v o ri Adelsaristocratiet havde styrtet det, og havde nok at gjore med at passe paa sine 2 N aboer, der ved den noieste Alliance havde forenet sig t i l Kuldkastelsen a f det Land, der engang havde vceret begges. Herskerinde.
S v e r r ig havde ved sin Gustav Adolph erhvervet sig en I n d flydelse paa det ovrige E uropa, og en S ty rk e , som nok kunde berettige det t i l at tale et O rd m ed, det beherskedes a f en ung herskesyg K onge, og kunde saaledes vcere blevet fordæ r
ve lig t nok fo r det ovrige E u ro p a , men C a rl den 12te tra g tede kun efter a t opnaae det, hans Bedstefader forgjcrves havde efterftrcebt — den danske Krone — og at hcevne sig, fo rd i dette N ige, som han i Tankerne allerede betragtede som en P ro v in d s a f sit N ige, havde vovet at indgaae en F o rb in -
* ) Ita lie n var deelt imellem Spanien og en Mcengde Smaa- fprster, som ingen Stemme kunde have i de Stores S t r i digheder, og kun leilighedsviis, ifolge deres Landes B e
liggenhed, kom t i l at spille en Rolle.
i.
delse med det, a f indvortes T ve d ra g t senderflidte, Polen og det barbariske R u s la n d , der da forst begyndte at blive betrag
tet som en europaist S ta t og fik en Stem m e i E uropas Anliggender, en Forbindelse, som skulde blive fordæ rvelig fo r S v e rrig . D e S ta te r, som v i her altsaa kun kunne tage Hensyn t i l — E ngland, H olland, Tydskland og F ra n krig —
befandt sig saaledes i en S vagheds Tilstand, som ikke gjorde ! en ny K rig onskelig, og dog truede den med at udbryde:
M a n greb derfor det M id d e l, der saa ofte er blevet anvendt
fo r at a fv a rg e K rige ns D delaggelser, man negocierede og § sluttede T ra k ta te r, og sik det samme R esultat, som saa oste
fo r og siden — K r ig .
F o r v i om tale disse F o rha nd ling er, v ille v i i Korthed Pr-tenven- l
terne t i l
undersoge de forskjellige Prætendenters N e t t i l den spanske Spanien. , Krone. Ludvig den 14de grundede sin N e t derpaa, at han
v a r en S o n a f P h ilip den 3dies celdste D a tte r, og fo rm a le t med P h ilip den 4des celdste D a tte r. E t B lik paa T a b e lle n * ) v il snart overbevise os o m , at det bourbonske H u u s Lfolge Slcegtskabet v a r den spanske Throne ncermest, men saavel Lud
vig den 13de som Ludvig den 14de havde frasagt sig alle F o rd rin g e r paa den fo r sig og Efterkom m ere, a f hvilken
Aarsag de ogsaa i P h ilip den 4des Testamente aldeles ere i udelukkede fra T h ro n fo lg e n . P h ilip den 4des anden D a tte r - i v a r fo rm a le t med Keiser Leopold den 1ste, a f hvilket 8Egte- * stab kun v a r en D a tte r, som blev fo rm a le t med Churfyrsten i a f B a ie r n , og efterlod sig en S s n , der altsaa maatte have
c
den narmeste R et t i l det spanske M onarkie. Keiseren endelig i v a r en S o n a f P h ilip den 3dies anden D a tte r, og han, j eller hans B o rn a f de andre SEgteskaber maatte saaledes - efter Prindsen af B a ie rn staae den spanske Throne narm est
Retmassighcden laae paa denne M aade vel kla rt fo r EnhverS k
!
* ) B ila g 1.
D in e , men Paven kunde dispensere det franske Huses F r a sigelse, som Ludvig desuden erklcerede ug yldig , og denne E rklæ rin g v a r det, som atter truede at bevirke en K r i g ; thi som noer
meste B lo d s fo rv a n d t gjorde nu Ludvig F o rd rin g paa M onarkiet.
D e andre M a g te r kunde ikke vcere tilfredse med denne Erkloering. Keiseren, som forhen v a r den Anden, blev nu d>en Tredie t i l A rv e n , og en saa stvr T ilv o e rt t i l Ludvigs M a g t maatte blive fa rlig fo r E ngland, paa h vis Throne den franske Konge vist ikke vilde undlade at forsege, atter at soette den dethroniserede Jacob den A nden; fo r H olla nd, som Ludvig ikke kunde tilg ive , at det engang havde vovet at soette en Skranke fo r hans herskesyge P la n e r. P a a den anden S id e kunde Som agterne ei heller ro lig see, at M onarkiet, ved Prindsen a f B a ie rn s m ulige D e d , skulde tilfald e det osterrigske H u u s , og C a rl den 5tes T id saaledes opstaae igjen. Ludvig den 14de erkloerede at v ille voere tilfre d s med en D eel a f det spanske N ig e , „ f o r at spare Blodsudgydelse Delings- og vedligeholde F rede n", og under disse Auspicier begyndte
trnctnterne. ^ engelske, hollandske og franske M in is tre en Conferents i H aag, der forte t i l en T ra c ta t, ifolge hvilken Spaniens, de spanske Nederlande og Am erika skulde tilfa ld e P rin d s Joseph Ferdinand, Erkehertug C a rl a f D s trig skulde have M a ila n d fo r det ostrigste, Ludvigs S o n de ovrige italienske Besiddel
ser fo r det bourbonste Huses F o rd rin g e r.
B esynderligt nok er det, at C hurfyrften a f B a ie rn t il- traadte denne T ra c ta t fo r sin S o n , og saaledes berovede ham en stor D eel a f hans retmoessige A r v . Keiseren vcegrede sig haardnakket ved at tiltroede T rakta ten , og forkastede det der
om gjorte T ilb u d med den storfte U v illie . D e n sikkrede vel hans S o n , som I n t e t kunde vente sig, H ertugdom m et M a i
la n d , men den gav ogsaa det franske H u u s en betydelig Overvcegt i Ita lie n , hvilken D s trig , der stedse havde fryg tet
de Franskes Indflydelse og M a g t paa h iin S id e Alperne, ikke kunde betragte med rolige D in e , den berovede det ostrigfle H u u s en stor D eel a f det spanske M o n a rk i, dersom Prindsen a f B a ie rn skulde doe uden at efterlade sig B o rn , og Keiseren derved opstaae som ncermefte A rv in g . A t S panierne vare yderst utilfredse med denne T ra c ta t, hvorved 3 uvedkommenoe M a g te r anmassede sig R et t i l a i dele et M o n a rk i, a f h vis S torhed S panieren v a r saa s to lt, behoves vel neppe at an- fores. Denne M odstand fra Keiserens og S p a n ie n s S id e bevcegede de 4 M a g te r t i l at forbinde sig, fo r med Vaaben at gjore T ractaten gsceldende: et Vcerk, der v a r begyndt fo r at vedligeholde Freden, blev altsaa netop et Vcerk, som truede, paany at antcrnde K rig s lu e n i E uro pa .
F o r det im id le rtid kom saavidt, in d tra f en Begivenhed, som kuldkastede hele T ra c ta te n : Prindsen a f B aie ren s D o d den 29de Februar 1 6 9 9 . D e t ostrigste H u u s traadte n u i hans P la d s, og Keiseren paastod at vcere den eneste retmces- sige A rv in g . V e l indvilligede han i at renoncere t i l Fordecl fo r sin anden S o n , Erkehertug C a r l, men Ludvig paastod sin og sin Faders Frasigelser at vcere u g yld ig e , og saaledes at vcere den ncermeste A rv in g . D e 3 M a g te r begyndte der
fo r deres Forhandlinger igjen, og en ny D e lin g s tra c ta t kom istand, ifo lg e hvilken Erkehertug C a rl ve l fik det spanske Rige, dog forst efterat m an derfra havde afsondret de italienske
Besiddelser, a f hvilken M a ila n d tildeeltes Hertugen a f L o th rin - gen, og hans Lande ig je n , tilligemed de ovrige svanste B e siddelser i I t a lie n , den franske D a u p h in . T illig e bestemtes, at den spanske Konge- og romerste Keiserkrone a ld rig turde forenes paa eet H o ve d , og dersom Keiseren ikke inden 3 M aaneder, efterat Tractaten v a r kommuniceret h a m , havde tiltra a d t den, da skulde Erkehertugen aldeles vcere udelukket fra Andeel i A rven, og de 3 M a g te r vcelge en anden P rin d s
t i l Konge a f S panien og a f a l M a g t fo rh in d re , at Erke- hertugen kom i Besiddelse a f R iget.
Denne T ra c ta t blev i Forskningen holdt hemmelig, fo r at Kongen a f S panien ikke, a f H arm e over at man saaledes udstiftede hans R ig e , skulde gjore et S k r id t, der aldeles kuldkastede Tractaten. I W ie n sogte de tre M a g te rs M i n i stre at stemme Keiseren fo r en saadan D e lin g , dog uden der
fo r at gjore ham bekjendt med at den virkelig v a r foretagen; >
men han forkastede ethvert T ilb u d derom , og fordrede hele A rv e n , og da Tractaten omsider v a r bleven bekjendt, prote
sterede saavel Keiseren som Kongen a f S p a n ie n paa det H o i- tideligste imod den. S agen fik snart et a lv o rlig t Udseende:
den spanske M in is te r i London, M a r q v is de C avalho, talte saa f r i t t i l W ilh e lm den3die, at denne befalede ham at fo r lade England inden 8 D a g e , og ligeledes tilbagekaldte sin M in is te r fr a M a d rid . Keiseren rustede
sig,
fo r med Vaaben at scrtte sine F o rd rin g e r igjennem ; Kongen a f S panien fo r drede, at han skulde sende Erkehertug C a rl t il M a d rid , menman nolede saalcenge hermed, at de franske Penge beseirede den ostrigste Indflydelse. D e n altformaaende C a rd in a l P o rto - C arrero blev vunden fo r den franske Interesse, P aven erklce- rede det bourbonste Huses Frasigelse fo r u g y ld ig , og den
A n d e n ? T e . 2den Oktober undertegnede C a rl den 2den et Testamente,
stamente ifølge hvilket Ludvig den 14des Sonneson, P h ilip a f A ttjo u , indsattes t i l U niversalarving. Skulde han doe uden B o r n , da skulde R iget tilfalde Hertugen a f B e r r y , dernceft Erke
hertug C a rl, og dersom han ogsaa skulde doe uden Efterkom -
°g D-d. m ere, da Hertugen a f S avoyen. S t r a r efter Kongens D o d , som in d tra f den 1ste November 1 7 0 0 , aabnedes Testamentet, og kommuniceredes Ludvig den 14de/ der ogsaa modtog det, stjondt han kort i Forveien havde besircebt sig saa meget for-
at dele R iget. .
Ved dette Testamente bevirkedes saaledes det, man fo r havde s o g ta t fo rh in d re : en S t a t , som ved sin S torhed vilde faae en a ltfo r overveiende Indflydelse paa E u ro p a s A n lig gender; th i vel v a r F ra n krig et og S p a n ie n et andet R ige, men hvo vilde tv iv le paa, at begge vilde regjeres a f L u d vig ? V i have allerede ovenfor om talt den F a re, der under disse Omstændigheder truede E ngland og H o lla n d , intet Under er det derfor a t de vare utilfredse med Testamentets Modtagelse, og tovede med at anerkjende P h ilip . Hollcenderne bleve dog snart a f Ludvig tvungne d e rtil. J fe lg e en T ra c ta t med S panien havde de nem lig i Forening med spanske Tropper- besat Fæstningerne N .e u w p o rt, Oudenarde, A th , M o n s , C har- leroi, N a m u r og Lurenborg. Ludvig, u tilfre d s med at S o magterne tovede med at anerkjende hans Sonneson, og at de havde hemmelige Conferentser, som han vist ikke uden G ru n d troede at stride imod hans Huses Interesse, sendte i J a n u a r 1701 M arschall B o u ffle rs t i l L ille , fo r at indhente E fte rre t
ninger om Hollændernes Adfcerd og H ensigter, og samle et C o rp s , som, efter en Overeenskomst med Churfyrsten a f B a ie rn , der v a r G eneralgouverneur over de spanske Neder
la n d e , N atten imellem den 5te og 6te Februar marcherede ind i de a f Hollcenderne besatte Fæstninger, og arresterede de herværende hollandske T ro p p e r. Generalstaterne protesterede vel imod denne Adfcerd, men fo r at faae deres T ro p p e r ud a f det franske Fangenstab ig je n , maatte de anerkjende P h ilip den 5te, hvilket de gjorde den 21de Februar. H erefter knyt
tedes nye Underhandlinger i H aag, i hvilke Hollcenderne fo r
langte, at Englanderne skulde tage D eel. D e n franske G e
sandt, G re v d 'A v a u r, opponerede lcenge herim od, men da Englcenderne i A p r il havde anerkjendt P h ilip som Konge a f S p a n ie n , og Hollcenderne paa det Bestemteste vcegrede sig ved at underhandle, saalcrnge E ng lan d ikke tog Deel i F o r-
Testamen
tets F o lg e r.
S o magterne.
handlingerne, maatte han give ester. N u begyndte en Rcekke a f overdrevne F ordringer og frugteslose Conferentser, hvilke endtes med d 'A v a u r's Hjemkaldelse den 13de August.
Im id le rtid rustede m an sig paa begge S id e r t i l K r ig . D e spanske Nederlande vare i den sorgeligfte F o rfa tn in g : K a s serne og Magasinerne fandtes tomme, Fcestningerne lignede mere aabne B y e r end faste P ladse, A rtille rie t v a r uden T r a in , C avalleriet uberedent, og det ncesten ligesaa udrugbare In fa n « terie bestod fo r storste D eel a f t i l B yerne fastgroede G arnisons
regim enter, uden A nforere, Feltreqvisiter, ja ncesten uden Gevcer.
K u n de baierske T ro p p e r kunde kaldes S o ld a te r, og disse .m a a tte Churfyrsten i Tilfcelde a f K rig bruge t i l sit eget Lands Sikkerhed. H e r v a r en kraftig Hjoelp nodvendig, og det v a r saare n a tu rlig t, at Ludvig arbeideve paa at scette disse P ro vin d se r, og iscer G e ld e rn , der laae m id t imellem de S ta te r , med hvilke han kunde befrygte en K r ig , i S ik kerhed, at han sendte franske T ro p p e r ind i dem, lod. Fæst
ningerne soettes istand, sorgede fo r M agasinernes Forsyning, og^ arbeidede paa at danne en Armee af de flet bevcrbnede og h a lv t munderede S o ld a te r, som han forefandt. Desuden lod han, t i l Landets ydermere Sikkerhed, anlcegge en Forskands- n in g s lin ie fra Antw erpen over L ie r t il Arschot, langs D em er og Gelen t i l B o n e ffe , langs M ehaigne t i l dens Udlob i M a a s Denne Linie bestod deels a f den naturlige B e - fcestning, deels, hvor denne ei v a r tilstrækkelig, a f et R e tra n - chement, med en G r a v , der paa sine Steder angives at have vceret 2 4 Fod bred og 12 Fod d y b , og forstcerket ved en Pallisadering langs Contrescarpen; paa de d e rtil flikkede
Saaledes ifolge 6u V ault: memoires miiitaires relative« s la succession 6'LspaAnes pudiiees par le laeutn. 6eu.
kelet. A j de senere Krigsbegivenheder synes det derimod, at Linien fra Boneffe gik lige t i l N am ur, og at Linien mel
lem Arschot og Lier forst anlagdes 1705.
S teder vare desuden anlagte Redouter, oz de B y e r , hvor
over Linien fo rte s , befcestedes saa godt som Tiden tillo d det.
Hollænderne toge heraf A nledning t i l ogsaa at forege deres Arm ee, forbedre deres Feestninger og forsyne M a g a sinerne. Ogsaa E ngland begyndte at ruste sig, og man sogte deels ved A llia n c e r, deels ved Overladelsen a f A u r ilia ir - tropper at forstoerke sig, dersom K rige n virke lig t skulde ud
bryde. Ogsaa t i l D anm ark henvendte Som agterne sig, og begyndte Underhandlinger om et Corpses Overladelse i deres Tjeneste med H ertug Ferdinand W ilh e lm a f W urtem berg- Neustadt, som havde kommanderet det danste C orps i engelst Tjeneste fra 1689 t i l 16 97 . Denne v a r nemlig a f H ollæ n
derne udnoevnt t i l G ouverneur a f S lu y s , og reiste desaarsag t i l H o lla n d * ) , h vo r man strar begyndte at tale t i l ham, om Kongen vel skulde v ille overlade S em agterne nogle T ro p p e r, hvormange og under hvilke Betingelser. I G e n e ra l-C o m - m issariats-C ollegiet findes en Pakke B re ve fra H ertugen t i l Geheimeraad Lente, h vo ra f en Deel ere skrevne i denne P e
riode, men de tale ikke om Underhandlingernes Fremskridt, og det synes, at Hertugen kun har indledet S a g e n , som da er a fg jo rt i Kjobenhavn med den hollandske M in is te r Goes og den engelske ertraordinaire Gesandt G re g s , og vel tildcels ' a f den danste Gesandt i Haag G re v Schmettau. D e n 15de
J u n i 1701 sluttedes i Kjobenhavn en T ra c ta t, a f hvilken v i fremhceve:
A r t. 7, Kongen a f S to rb ritta n ie n og Generalstaterne fo r pligte sig t il at betale 3 0 0 ,0 0 0 D a le r H am bor
ger B anco a a rlig i S u b sid ie r, saalcenge K rigen varer.
Han kom t il Haag den 13de Januar 1701.
/ I
10
A r t. 8 , K ongens, Troppernes og Undersaatternes F o r
dringer fra fo rrig e K rig skulle regleres.
A r t. 9, Hollænderne udlevere alle Frederik den 3dies t il dem udstedte O b lig a tio n e r uden B e ta lin g .
A r t. 10, Kongen a f D an m ark overlader derimod i engelsk og hollandsk Tjeneste 3 0 0 0 M d . Cavallerie, 10 00 D ra g o n e r og 800H M d . Jn fa n te rie med deres O v e r- og Underofficerer. Disse T ro p p e r skulle staae i S em agternes E ed; med Hensyn t i l B c - soettelsen a f vacante Officeerspladse og Justitien forholdes som med de 7 0 0 0 M d . , som 1689 overlodes i engelsk Tjeneste. I Hvervepenge betale Som agterne 8 0 R b d lr. paa hver N y tte r, 6 0 paa hver D ra g o n og 3 0 paa hver In fa n te ris t, H alvdelen saasnart Tropperne virke lig t ere i M arche, den anden naar de ere komne t i l H o l- - land. D e skulle ogsaa forplcies ligesom de hol
landske T ro p p e r fr a den D a g af, da de tiltroede M archen, og Lonningen uddeles a f de danske Com missairer. D isse T ro p p e r fo rb liv e i S e magternes Tjeneste, saaloenge disse onske det, med mindre Kongen a f D a n m a rk angribes i fine egne S ta te r paa G ru n d a f noervcerende T ra c ta t, i hvilket Tilfcelde Kongen forbeholder- sig R et t il at kunne kalde dem tilbage.
A r t. 11, S kulde noget Regiment eller Compagnie h live ruineret, da fo rp lig te Som agterne sig t i l at fo r syne Obersten eller Capitainen med de fornedne Hvervepenge, og efter Felttogets S lu tn in g ftulle de samme Recrutpenge betales de danske som de hollandske O ffie re r.
A r t. 15, Alliancen stal vare i 1 0 'A a r.
/
