Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek
SLÆGTSFORSKERNES BIBLIOTEK
Slægtsforskernes Bibliotek drives af foreningen Danske Slægtsforskere. Det er et special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv, blandt andet omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie.
Slægtsforskernes Bibliotek:
http://bibliotek.dis-danmark.dk Foreningen Danske Slægtsforskere:
www.slaegtogdata.dk
Bemærk, at biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. Når det drejer sig om ældre værker, hvor ophavsretten er udløbet, kan du frit downloade og anvende PDF-filen.
Drejer det sig om værker, som er omfattet af ophavsret, skal du være opmærksom på, at PDF- filen kun er til rent personlig brug.
I Hovedkommission hos Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Kjøbenhavn,
for D anm ark, Norge og Sverige.
Tysk politisk og kulturelt Arbejde i Nordslesvig.
II.
Af H ed ak to r H a ra ld J. Hud.
I. Forbindelsen sydpaa og Hjælpen sydfra.
I min Oversigt i Sønderjydske Aarbøger 1923, I.
H alvbind over ty sk politisk og k u ltu re lt Arbejde i N ordslesvig h a r jeg om talt dette p aa følgende Om- raa d e r: 1. P olitisk V irksom hed, 2. Kirke og Skole, 3. U ngdom sarbejde, 4. Foreninger, Foredrag, K unst og U nderholdning, 5. Biblioteker, G. L andbrug. Som et 7. og sidste Led i R æ kken m aa næ vnes: F o r b i n d e l s e n s y d p a a o g H j æ l p e n « s y d f r a . Det er et af de væ sentligste Led i det tvske Arbejde for Be
varelsen af Tyskheden i Nordslesvig, m en V irksom hedens Udfoldelse indenfor dette Om raade h a r væ ret overm aade om skiftelig i de forløbne A ar siden Gen
foreningen, væ sentlig paa G rund af det tyske Penge
væ sens totale Sam m enbrud. N aar der derfor i det følgende tales om M arkvæ rdier, m aa hv ert Tilfælde bedømmes dels efter M arkens davæ rende Værdi og dels u n d e r H ensyn til den større K øbekraft, M arken stedse h a r haft indenfor T ysklands Grænser, end Ud
lands-K urien angiver.
T den følgende Oversigt skal kun det tyske Ar
bejde nævnes, der direkte h a r til F orm aal at kny tte
l
2 H arald J. Rud.
T raadene over G ræ nsen t i l N o r d s l e s v i g . Der
imod vil jeg saavidt m uligt ikke kom m e ind p aa Om
tale af det tyske Arbejde, der alene rettes mod D ansk
heden sydfor G rænsen, idet dette ik k e h ø rer ind un der E m net og forøvrigt er b eh an d let andetsteds.*) H er skal h eller ikke om tales de talrig e U dtalelser, der er frem sat fra tysk Side imod vor G rænse i officielle F orsam linger eller p a a private Møder. Ofte forelig
ger de k u n i m angelfulde R eferater og k an forøvrigt næ ppe tillæ gges større reel B etydning, — Ord ud- sprungne af Sorg, H arm e eller H ævnlyst, a lt efter Talerens N atu rel og Forsam lingens forudfattede, en
sidige Mening. Den S t e m n i n g , der fra visse S d e r søges frem kaldt, er dog ikke til at tage fejl af og skal h eller ikke underkendes, m en det vil i en Overs gt over den p rak tisk e Udfoldelse af T yskhedsarbejdet over G ræ nsen væ re n y ttig ere a t regne med de forelig
gende R ealiteter.
' Nordslesvig som Led i »Udlandstyskheden«.
Tyske Blade bragte i Som ren 1923 som A gitation en A rtikel u n d e r O verskriften:
»2 M i l l i o n e n v e r t r i e b e n e D e u t s c h e « . A rtiklen søger a t virke ved sine Tal, idet den an fø rer følgende »fordrevne Tyskere«: »750,000 A u s
lands-R eichsdeutsche, 16,000 Kolonialdeutsche, 200,000 A uslands-V olksdeutsche aus R usland u n d U ngarn, 150,000 G renzdeutsche aus Elsass-L othringen, 3000 G renzdeutsche aus dem Saargebiet, 850,000 Grenz
deutsche au s Posen-W estpreussen, Soldau und Me
mel, 90,000 G renzdeutsche aus Oberschlesien, 10,000 G renzdeutsche aus d er Tschechoslow akei, 1 0,0 0 0
*) Jæ vnfør »Grænsebogen«, Slesvigsk Forlag.
Tysk politisk og k u ltu re lt A rbejde i Nordslesvig. 3 G r e n z d e u t s c h e a u s N o r d s c h l e s w i g«. A r
tiklen gør saaledes op, a t h v ert 30. M enneske i T ysk
land er »Flygtning«.
Nu ind tager N ordslesvig jo en beskeden jPart i denne Opgørelse, m en ser m an bort fra de kolossale O verdrivelser i dette Eksem pel p a a ty sk A gitation, bliver der det tilbage, a t Nordslesvig u k ritisk in d d ra ges som sideordnet Led i A gitationen imod V ersail
les-Freden, og at »Flygtningene« (dels bortrejste Em- bedsm æ nd, dels tyske T ilflyttere, som ikke h a r boet h e r de P a r Aar, der skulde til for a t faa d an sk In d fødsret, og endelig de Tyske, der h a r solgt d eres E jen
domme for K roner og er re jst sydpaa), b r u g e s iAgi- tationen, der drives p aa »den tabte Nordm ark«. 10,000
»Flygtninge« er dog s tæ rk t overdrevet, da de fleste lavere E m bedsm æ nd jo blev h e r og gik i d ansk T je
neste, og af de 47 afgivne O ptionserklæ ringer for T yskland, blev k u n 6 retsgyldige ved O verflytning til tysk Om raade!
Nordslesvig i de parlamentariske Forsamlinger. — Direkte statslig Støtte.
Nordslesvig h a r gentagne Gange v æ ret drøftet i de p a rla m e n tarisk e F orsam lin g er i de forløbne Aar, selv om det h a r in dtaget en forholdsvis beskeden Plads.
I den t y s k e R i g s d a g v a r N ordslesvig p a a T a
le ved B ehandlingen af den dansk-tyske T ra k ta t (31.
Maj 1922) um idd elb art efter R atifik ation en af Øvre- slesiens A fstem ning, hvor forskellige Ordførere, m est af H ø jre p a rte rn e benyttede L ejligheden til (i den for Øvreslesien florklæ dte Sal) a t u d tale H aab om, ar
»Uretten imod det slesvig-holstenske og tyske Folk«
l
4 H a ra ld J. Hud.
igen m aatte blive gjo rt god. U dtalelserne m undede iøvnigt u d i K ravet om en M i n d r e t a 1 s t r a k t a t, der p a a dette T idspunk t v a r den ny-slesvig-holstenske A gitations Maal.
I den p r e u s s i s k e L a n d d a g indbragtes (April 1922) følgende A ndragende med Sigte paa Nordslesvig:
»T det d a n s k e F o lk e tin g h a r K u llu s m in is te r A p p e l fre m s a t K orslag om B e v illin g af 200,000 Kr. til d a n s k e K ul
t u r f o rm a al i Mel hun- og S ydslesvig.
Vi s tille r A n d ra g e n d e om, at L a n d d a g e n v e d ta g e r en H e n v e n d else lil S ta ts m in is te rie t, d e r g a a r u d paa, at Rigs- re g e rin g e n s tille r M idler lil R a ad ig lied til B e v arelse af ty s k S prog og K u ltu r i det a fs ta a e d e N ord slesv ig .
M i 1 I b e r g, Dr. D r y a n d e r B a y e r , Kiel, og de ø v rig e M e d lem m er af Det ty s k -n a tio n a le F o lk e p a rtis F r a k tion.«
Ved d en d a n sk e B evillin g 1923 af 200,000 Kr. til D a n sk h e d e n sy dfor G ræ nsen, sk re v »A p e n r a d e r T a g e b l a t t « (3. A p ril 1923) følgende:
»F o rg å'v es sp o rg e r v i: IIv a d s æ tte r den ty sk e R eg erin g op im od d en n e fo rh o ld sv is en o rm e U n d e rstø tte ls e ? H vad g ø r den for T y sk e rn e i U d lan d e t? Den ty sk e R e g erin g k a n n a tu rlig v is ikke optage W eddelobet m od K ronen. Men a t den m a a fo retag e noget, ligger k la rt for D agen, h v is ik k e T y sk h ed e n i G ra m s e d is trik te t sk al kom m e i den a l le rs tø rs te Nød og B e try k . Det v a r en d e lig p aa T ide at. b e
g y n d e m ed G ern in g er. P la to n is k e K am lig h ed serk k erin g er og sm u k k e T a le r er ikke nogen M odva'gt o v erfo r 200,000 K roner.«
Af d i r e k t e S t a t s b e v i l l i n g e r til T y sk h e d e n i N o rd slesv ig k e n d e s dog ik k e a n d re end 100 Mil
lio n M ark -F o n d e t fra før A fste m n in g en (dengang ca. 450,000 Kr.). E fte r U d ta le lse r af Dr. K ä s t n e r p a a S e m in a rie t i R en d sb o rg sk u ld e 14'/., M illion d i
re k te a n v e n d es til k u ltu re lle F o rm a a l i N ordslesvig.
R e d a k tø r B e c k e r b ra g te i 1921 et R ygte i »Tønderti-
T ysk p o litisk og k u llu r e lt A rbejde i N o rd slesv ig . 5 sehe Zeitung« om, at en R egeringskurér havde b rag t 5 M illioner M ark til Tønder. R ygtet benæ gtedes af P a sto r S c h m i d t s Blad, og det store Beløb h a r i al F ald næ ppe k u n n e t spores.
I den p r e u s s i s k e L a n d d a g førtes 1. og 2.
F e b ru ar 1924 en læ ngere Debat i A nledning af de danske og tyske Socialdem okraters O verenskom st om Grænsen, der blev s tæ rk t angrebet fra alle a n d re P a rtie r og k u n halvvejs forsvaret af Socialdem okra
ternes Ordførere og de socialdem okratiske R egerings
m edlem m er, S ta tsm in iste r B r a u n og In d en rigsm in i
ster S e v e r i n g . Man h a r dog In d try k af, at de skarpe U dtalelser nok s a a m eget g jald t A gitât onen imod den socialdem okratiske Regering i P reussen til det forestaaende Valg, som A rbejdet for Tyskheden i Nordslesvig.
F ra forskelPg Side er d e r i de forløbne A ar i Agi
tatio n en s T jeneste frem sat lignende U d t a l e l s e r i m o d G r æ n s e n , imod det danske Styre og imod D anskheden svdfor Grænsen. Det er saaledes T il
fæ ldet fra det tysk n atio n ale P a rtis og det tyske Fol
k e p a rtis P ro v ’ns-A fdelingers Side, fra højere tyske Em bedsm ænd, O verpræ sident K ü r b i s , Regerings- ra a d J o h a n n s e n , O verborgm ester T o d s e n, i Landdagens Hovedudvalg, i det preussiske Stats- raad, i jProvinslanddagen, p a a det slesv :g-holstenske Købstadmøde, paa L an d b ru g sk am rets Møder o. s. v.
I det tyske R i g s i n d e n r i g s m i n i s t e r i u m oprettedes der fra N y ta a r 1922 et s æ r 1 i g t K. o n t o r
»t:l Bearbejdelse af G ræ nsespørgsm aal, sæ rlig der
m ed i Forbindelse staaende E m bedsm andsanliggen
der«. K ontoret ledes af den grundige Kender af nord-
G H arald J. Rud.
slesvigske Forhold, J o h s . T i e d j e (født i Skryd- strup) som »M inisterialrat«.
I J a n u a r 1924 udnæ vntes tidligere P ræ st i L in
tru p , P asto r N i s s e n , til »Regierungsrat« v e d R e- g e r i n g e n i S l e s v i g . P a sto r N issen tog efter R evolutionen Bopæl i Lyksborg som ty sk A g itator og T illidsm and for »D eutscher Schutzbund«. H an k n y t
tedes for nogle A ar siden til Regeringen.
p r o v i n s u d v a l g e t f o r H e r t u g d ø m - m e r n e, hvis F o rm and er O verborgm ester Dr. T o d- s e n, Flensborg, h a r h v e rt A ar opført og bevilget U n
derstøttelser til forskellige F orm aal og F oreninger til Frem m e af det tyske Arbejde, saaledes a a rlig t til
»W ohlfarts- u n d Schulverein«, Bibliotekerne, L an d brugsskolen Berghof o. s. v. I S lutningen af 1923 bevilgede U dvalget 6000 G uldm ark til F o rarb ejd er til en tysk » H a a n d b o g i d e t s l e s v i g s k e S p ø r g s m a a 1«, og »Slesvig-Holstener-Udvalget«
fik bevilget 300 G uldm ark.
»R e i c h s z e n t r a 1 e f ü r H e i m a t d i e n s t«, en u n d er K rigen d an net tysk L andsorganisation, h a r ogsaa beskæ ftiget sig m ed det slesvigske Spørgsm aal, h v ilk et frem g aar af følgende Brev, som »Hejmdal«
offentliggjorde (Juli 1921):
»Reichszentraie fü r Ile im atd ien st
B erlin W. 35, den 6. 8. 1920 P o tsd am er Str. 41
F ern sp rech er: K u rfü rst 4956, 5989, 7568, 7594, 7510—12, 9723
—26
D ra h tan sch rift: »Ileim atdienst«.
F ü r Ihre in d an k en d sw ertester W eise verfasste Zu
sam m enstellung über die dänische A gitation u nd die Sam m lung d än isch er P lak ate, die fü r die Zwecke der R eichszentraie fü r H eim atdienst von grösstem Interesse
Tysk politisk og k u ltu re lt A rbejde i Nordslesvig. 7
«ind, erlaube ich m ir, Ihnen den h erzlichsten D ank a u s
zusprechen und Ihnen für die grosse Mühe, die Sie sich m it dieser um fassenden A rbeit gem acht haben, eine be
sondere G ratifik atio n von 500 M ark zu überw eisen.
Es ist beabsichtigt, Ihre A rbeit dem A usw ärtigen Am t vorzulegen, w om it ich die H offnung verknüpfe, d ass dies Ihren P län en v o rteilh aft sein möge.
Dr. R a t j e.
An H errn ... , Flensburg.
Som et Led i A gitationen mod G ræ nsen og mod D anm ark v a r ogsaa R i g s p r æ s i d e n t E b e r t s B e s ø g i F l e n s b o r g 7. Septem ber 1922 m ent. Dr.
Todsen søgte ved denne Lejlighed a t p aak alde en sæ rlig Interesse fra Rigets Side til K am pen mod G ræ nsen og D anskheden sydfor G ræ nsen; P ræ sid en ten gik ikke ind p a a O pfordringen.
I Maj 1923 afholdtes i Forbindelse m ed Indvielsen a f H øjskolen i Læ k et Møde af et sto rt A ntal t y s k e E m b e d s m æ n d fra alle Egne af Slesvig og Hol
sten m ed tyske D eltagere fra Nordslesvig.
E fter A fstem ningen i 1920 sendtes følgende S k ri
velse til tyske E m bedsm æ nd i N ordslesvig:
»I Tyskhedens Interesse i N ordm arken opfordres De til saa længe som m u lig t a t blive i Deres Stilling, ogsaa efte r A fstaaelsen til D anm ark. Vi u d ta le r H aab et om, a t F.mbedsmændene vil oprette tyske F oreninger og støtte den lyske A gitation i N ordm arken.
M inisteren for H andel og Erhverv.«
Denne Skrivelse udsendtes, saav id t vides, k u n til
— S k o r s t e n s f e j e r n e , og skal k u n næ vnes som K uriosum .
Uug do msarbe j det.
Man kan ved a t betragte det tyske politiske og k u ltu re lle Arbejde ikke u n d g aa a t lægge M ærke til,
s n a r a id J. B ud.
i hvilken G rad A r b e j d e t f o r U n g d o m m e n optages og anvendes i A gitationens Tjeneste. Det er s tæ rk t frem træ dende i Nordslesvig, og Gang p a a Gang m øder m an en m aalbevidst og konsekvent Be
vægelse i sam m e R etning sydfor Grænsen. T yskerne h a r, synes det, i højere Grad end vi danske, h a ft Evne til at drage U ngdom m en ind i det, de k a ld e r
»det p rak tisk e G ræ nselandsarbejde«. De h a r for- sta a e t at m obilisere U ngdom m en lige fra Skolebørne
nes In d sam ling af S p aresk illin ger (»Jugendspende Nordschleswig«), til folkelige eller sportslige Ung
dom sforbund, H øjskolebevægelsen, og til de re n t po
litiske U ngbondebevægelser og »Ungtyskland«-For- eninger. Der spores i denne V irksom hed blandt U ngdom m en en betydelig In d sats af E nergi og Offer
vilje, ikke m in d st fra frem træ dende P æ dagogers Side.
De talrig e tyske U ngdom sorganisationer sydfor G ræ nsen d eltag er alle m ere eller m indre d irekte i A rbejdet for T yskheden i Nordslesvig. H er skal næ vnes de forreste i denne H enseende:
U ngdom sforeningerne er sam lede i et »N o r d- m a r k b u n d D e u t s c h e r J u g e n d k o r p s « , der holder aarlige Fæ llesm øder i F o rm af »fæ drelandske Fester« e. L, og hvori deltag er R ep ræ sen tan ter for Slesvig og H olsten og sæ rlige R ep ræ sen tan ter fra N ordslesvigs tyske U ngdom sforbund. Om F æ lles
organisationens F o rm aal hedder det i en A rtikel i
»Flensburger N achrichten«:
»N ordm arkforbundet k n y tte r alle de m ange f.rdre- landske U ngdom sforeninger i N ordm arken, der s ta a r paa U ngtysklandforbundets G rund, sam m en til fælles H andlen.
Det vil i første Linje yde p r a k t i s k G r æ n s e l a n d s -
Tysk politisk og k u ltu re lt A rbejde i N ordslesvig. 9 a r b e j d e med sine M edlemmer. P o litisk V irksom hed e r stren g t u delukket af dets Rammer.«
F orb un det h a r ved et af sine M øder i Flensborg fastslaaet, at det » b e v i d s t v i l s t i l l e s i g i d e t t y s k e K u l t u r a r b e j d e s T j e n e s t e n o r d - o g s yd f o r G r æ n s e n«. Til d ette sæ rlige For- m aal n edsattes et sæ rlig t » N o r d g r æ n s e l a n d s - U d v a 1 g«, bestaaende af P a sto r T o n n e s e n, R ends
borg (før Hellevad), L a n d raa d S t e l z e r , Rendsborg, P a sto r K ä h 1 e r, Flensborg, Skoleraad G r ø n d a h 1, Flensborg (før A abenraa) sam t nogle unge.
F orbu nd et h a r fo ra n sta lte t »N ordm arkstæ vner« i Flensborg i Forbindelse m ed S p ortsfester og U n g dom sm øder, Folkem øder, »G ræ nseungdom sstæ vner«, (1924 i Slesvig) Som m erm øde (1923 i H ohenw estedt) m ed H jem stav nsaften er og D røftelser af nordslesvig
ske Forhold, indledet af P a sto r S c h m i d t, Ung
dom sleder Fr. C h r i s t e n s e n , A abenraa, og for
skellige V andrelæ rere fra Nordslesvig. Endvidere afholder U ngdom sforeningerne en Som m erfest p a a A skebjerg ved H ü tten i Lighed med tidligere Knivs- bjergfester, og ligesaa p aa Skæ rsbjerget, hvor der for
uden Sport og Folkefest ogsaa opføres natio n ale Skue
spil. B ism arck -S tatu en fra K nivsbjerg er som, bekendt ført til A skebjerget.
Ved Indvielsen af Folkehøjskolen i L æ k , 29. A pril 1923, holdtes et større U ngdom sstævne' med D elta
gere fra begge Sider af Grænsen.
E nd nu et »G r æ n s e u d v a 1 g«, bestaaende af O verlæ rer T r ä n c k n e r , Slesvig, H øjskoleforstan
der K r u s e , L æ k (før i Haderslev), S koleraad G r ø n- d a h 1, Flensborg, W. J e n s e n, Skoleraad K i e s b y
10 H a ra ld J. Rud.
og S e h r i e w e r* ), indbød desuden den tyske G ræ nse
ungdom til et sæ rlig t »F ø r e r k u r s u s« :
»Vi vil m eddele, hvorledes der arbejdes i G ræ nse
d istrik tet, og alle i Fæ llesskab drøfte, hvilke Opgaver frem for a lt U ngdom m en og dens F orb u n d b a r a t opfylde i Grænsekam pen.«
Lederen af disse U ngdom skursus, O verlæ rer T r ä n c k n e r betegner i en A rtikel i de tyske G ræ n
seblade (Oktober 1922) disse som et »Forarbejde for Folkehøjskolen i Læk«. Der holdtes i V interen 1922—
1923 K ursus i tre L andsbyer n æ r ved G rænsen, og D eltagerne v a r unge M ennesker fra 18—25 A ar af begge Køn. Der v ar in d til 30 D eltagere af h v e rt Køn, m en i F rem tiden, sk riv er Hr. T., bør 12—15 væ re det højeste A ntal i en Gruppe. Der undervistes først og frem m est i slesvig-holstensk H istorie; E m nerne var saaledes : U rtiden, V andringstiden, K ristendom m en, D anevirke, S am fundslæ re og S tatsvidenskab, Penge
væsen (med sæ rligt H enblik p aa G ræ nsedistriktet) Penge som Middel for den enkelte og som politisk Middel for Staten, H jem stav n sd igtn in g (Theodor Storm) o. s. v.
E t F ø re rk u rsu s stræ k k e r sig over 14 Dage og er beregnet for Folk i A lderen 20—30 Aar.
Ved et Møde (December 1923) i Egernførde ved
toges det »i end nu stæ rk ere G rad end hidtil« a t tage fat p a a det p rak tisk e G ræ nselandsarbejde, nem Fg ved a t danne et »A r b e j d s f æ 11 e s s k a b« m ed L andbund, Ju n g d eutschland b u nd , og K rigerforbun
dene.
I Forbindelse m ed U ngdom sforbundene, hvis V irksom hed ræ k k e r direkte til Nordslesvig, m aa næv-
*) Dr. Schriew er er Leder af Gerd ralen for de tyske G ram sebiblioteker.
Tysk politisk og k u ltu re lt A rbejde i Nordslesvig. H nes O rganisationen af »Jungfrauenverein«. Desuden de i Sydslesvig og H olsten i de senere A ar opstaaede
»Jungbauernschaften«, d e r er sam m ensluttede i
» V e r b a n d s c h 1 e s w i g-h o l s t e i n i s c h e r J u n g b a u e r n s c h a f t e n«, (Form and A ndreas K l i n k e r , S ek retæ r E. R u g e) R ytterforeningerne,
»Jungdeutscher Orden«, osv. Disse F oren in g ers V irk
som hed stræ k k e r sig dog ikke direkte til Nordslesvig.
F oruden de lokale U ngdom sorganisationer findes et »Deutscher Reichsausscihuss f ü r Jugend-G renz
landarbeit.«
Folkehøjskoler — Universitetskursus.
»Folkehøjskolens A and h a r v u n d et 1. Zone for D anm ark, og D anm ark vover m ed den F rem stødet m od Syd, og vi h a r ingen k u ltu rel-aan d elig K raft af sam m e Vægt a t sæ tte imod. V æ gten af A ngrebet fra Norden og T idernes Alvor fordrer, a t d er ogsaa fra vor Side skrides til Handling«, — skrev »R endsburger Ta
geblatt«, (»Schleswig-H olsteinische Landeszeitung«) ved A abningen af den første tyske Folkehøjskole ef
ter G enforeningen ved Rendsborg. F oruden de gam le H jem stavns-H øjskoler i M a a r k æ r-0 s t e r s k o v i Angel og i L u n d e n i D itm arsken, h a r Tyskerne i de sidste A ar rejst nye i et Bælte langs Grænsen.
De h a r saaledes i Ø jeblikket, foruden de gam le, Sko
lerne i R e n d s b o r g, L æ k og H a r r e s 1 e v, d e r alle m odtager Støtte af W ohlfahrts- u n d Schulver- e'n til Elever fra Nordslesvig.
H øjskolen i M a a r k æ r - Ø s t e r s k o v er den ældste i p ro v in sen . Den h older i V interen 1923—24 sit 28. K ursus, m en h a r kun h a ft faa E lever fra N ord
slesvig. Det sam m e er Tilfæ ldet med den anden H jem stavns-Skole i L u n d e n .
12 H arald J. Rud.
De egentlige G ræ nseskoler, som er re js t d irek
te m ed N ation alitetskam p en for Øje, er Rendsborg,.
Læ k og Berghof i H arreslev.
H øjskolen i R e n d s b o r g blev aabnet sidst i O ktober 1921 i den store Ejendom »KanalbEck« ved K analen, der blev o m dannet og u d sm y k k et til G rænseskole. Dens F o rm aal blev i et O praab beteg
net i følgende Ord: T y s k O p d r a g e l s e p a a H j e m s t a v n s k u l t u r e n s G r u n d . Skolens F o rsta n d e r er tidligere R ektor A. H e n n i n g s e n,.
(født i H aderslev, senere a n s a t i Broager). L æ re r
k ræ ftern e b e sta a r iøvrigt af P a sto r Johs. T o n n e - s e n, Rendsborg, (før i Hellevad), K redsskoleraad S c h a c h t , Rendsborg, (før i A abenraa), L an d raad S t e l t z e r , Rendsborg, og L æ rer H o l s t , Rendsborg.
Skolen h a r P lad s til 30 Elever og begyndte 1. Novem
ber 1921 s it første K u rsu s m ed fu ld t Hus.
Rendsborg-Skolen h a r i 1922 optaget en ny Form for slesvig-holstensk K ultu rarb ejde, nem lig V a n d r e k u r s u s . N a a r e t A ntal P erso n er (12—40) sam les et Sted, afholdes et to Dages K ursus, hv ortil Højskolen o p stiller en A rbejdsplan, m ed F oredrag om forskellige E m ner som »Folkefæ llesskab og E r
hvervsskildringer«, »N ordm arkkam pen og K u ltu rp o l:- tikken«, »Opdragelses- og Ungdom sproblemer«,.
»Grænse- og U dlandstyskhed«, »Forbindelsen m ellem det økonom iske Liv og K ulturen« osv. Skolen stiller Foredragsholdere til Disposition.
H øjskolen i L æ k byggedes i 1921—22 og v ar saa- vidt fæ rdig, a t den ku n d e begynde sin E f t e r s k o l e i Som m eren 1922. Efterskolen er beregnet for unge N ordslesvigere, som (»ved Tyskhedens Væsen«) skal forberedes til H j e m s t a v n s - F o l k e h ø j s k o -
Tysk politisk og k u ltu re lt Arbejde i N ordslesvig. 13 l e n s U ndervisning, der er den anden Side af dens Virksom hed. I Efterskolen undervises ogsaa efter Ønske i d ansk Sprog. Til F o rsta n d e r er an tag et Se
m in arielæ rer K r u s e fra Segéberg, (tidligere H aders
lev). Skolens officielle Indvielse fan d t Sted 29. A pril 1923 i Forbindelse med en »tysk G rænseungdom s- Dag« og »Førerkursus«. Skolen m odtager Støtte fra W ohlfahrts- und Schulverein. I Som m eren 1923 be
vilgede (foruden B idrag fra anden officiel Side, som alle H øjskolerne faar), /Provins i al-U dvalget en Sum paa 5 M illioner M ark og »Uldsalgs-Selskabet« i G rün
berg i Slesien sendte 1 Million. I 1921 bevilgede Ol
denborg Kreds 5000 M ark og E jdersted Kreds 4000 M ark til G ræ nsehøjskolerne. Disse Bevillinger fort
sæ ttes sandsynligvis. I F o ra are t 1923 bevilgede den ny-oprettede G irocentral i Flensborg 20 M illioner Mark til ku ltu relle F o rm aal osv.
I de forskellige Skolers A fslutningsfester i Sep
tem ber 1923 deltog M in isteriald irek to r K ä s t n e r , der overgav Skolen i Læk 100 M illioner M ark til et Fond for træ ngende Elever. Ved en Indsam lm g for
højedes Sum m en til 800 M illioner, der stra k s blev
»værdifast« an lag t som et »Kästner-Fond«.
Som en F ru g t a f »W ohlfahrts- u n d Schulverein«s Arbejde m aa ogsaa » D e u t s c h e S c h u l e B e r g - h o f« betragtes. Den er in d re tte t p a a en af Flensborg Kreds købt Ejendom p a a H arreslev M ark. Skolen er halvvejs Høj- og Landbrugsskole. Den aabnedes 1.
Oktober 1921, og der er P lad s til ca. 20 Elever (for
trin sv is for Nordslesvigere). Af U ndervisningsplanen frem g aar det, a t der i et V in terku rsu s gives 120 T im er i Tysk og H istorie, GO Tim er i Sam fundslæ re, 60 i Regning, 70 i N atu rk u n d sk ab og 70 i p rak tisk e Øvel-
14 H arald J. Rud.
ser. Skolen h a r i disse A ar jæ v n lig t ho ldt »tyske Aftener«, og »wess Geistes Rind« den er, viste sig, d a den i A ugust 1923 blev l u k k e t af sit K u ratorium , fordi nogle af Eleverne næ gtede a t hejse Rigsflaget p a a F o rfatningsdagen. Af P ressek o m m entarerne til den opsigtsvæ kkende B egivenhed frem gik det, a t Sko
len blev drevet højst n rd d e lm a a d ig t som L an dbru gs
skole, idet alle Eleverne tryk k ed e sig ved a t a r
bejde,*) m en sa a m eget stæ rk ere i n a tio n a listisk og repu blikan sk -fjen dtlig Aand. Skolens B estyrer, Hr.
L o r e n z e n havde g jo rt fælles Sag med Eleverne, m edens F orm and en for K u rato riet og den p ra k tisk e Leder, Hr. F r i e d r i c h s e n fra H atlu nd Mose, ned
lagde sit Hverv, og K redsdagens tilsynsførende, Øko- n om iraad J e n s e n , Oksager, fralag de sig u n d e r en Drøftelse i K redsdagen eth v ert A nsvar for, h vad d e r k u n d e ske p a a Skolen. H an oplyste iø v rigt her, a t Eleverne selv i H østens trav le Tid arbejdede med.
U ret i H aanden og td sid s t strejkede, sa a m an m aatte a n ta g e 12 arbejdsløse til en Løn af 54 M illioner dag
lig! (Høsten 1923). Der nedsattes et Undersøgelses
udvalg. P a a et senere Møde (Septem ber 1923) fo rk a
stede K redsdagen dog et Forslag om B ortforpagtning af Skolen; den skal føres videre u n d e r egen F o rv a lt
ning, m en m ed ny Ledelse og sk arp ere Tilsyn, og ventes aab n et i F o ra a re t 1924. »B e r g h o f-F o r e n i n g e n«, der b e sta a r af F oræ ldre og Elever, h a r dog udsend t en offentlig P ro test mod Genaabningen, inden der er fo ra n sta lte t ny Undersøgelse. F o ren in
gen m ener nem lig, at Eleverne er bo rtv ist m ed U rette!
Af andet Skolearbejde skal en dn u næ vnes en p a a Flensborgs M agistrats F oran led ning op rettet H a n-
*) »Flensburger Volkszeitung«.
Tysk politisk og k u ltu re lt Arbejde i N ordslesvig. 15 d e l s s k o l e , sæ rlig beregnet for unge fra N ordsles
vig, (April 1921), en Skole for u n g e K v i n d e r :
»M arthabund« i Slesvig, (»som et Bolvæ rk til Væ rn for Tyskheden i N ordgræ nselandet«), A arsstæ vn er af Foren in g er af tidligere Elever fra H øjskolen i Tinglev og fra A ugustenborg K vindesem inarium osv.
E ndvidere er det p a a la g t de højere Skoler og en af P reu ssens 50 saak ald te »Aufbauschulen«, der er lagt i Nibøl, at varetage sæ rlige Grænseopgaver.
P a a sam m e M aade h a r
Christian Albrecht-Universitetet i Kiel
sine »særlige Opgaver« i det tyske G ræ nsearbejde.
Det rø g ter dem dels direkte ved at a rran g ere talrige
»N ordm ark«-Foredrag, U niversitetsuger i G ræ nse
byerne og i Landsdelens større Byer (med G æ ster fra Nordslesvig), N ordm ark uger i »H ochschulring d e u t
scher Art«, hvorigennem S tu d en ter fra hele Landet interesseres osv., og dels igennem » D e t s 1 e s v i g h o l s t e n s k e U n i v e r s i t e t s s e l s k a b « (For
m and fra 1918—23: G eneralsu p erin tend en t Dr. M o r d- h o r s t , Kiel, derefter fhv. L an d dag sm an d Dr. S c h i f- f e r e r, C harlottenhof).
Af R igsregeringens 100 M illioner M ark-Fond fra 1920 overvistes :V4 Million til dette Selskab u n der H en
visning til, at
»U niversitetet h a r tro fast opfyldt sin P lig t som Ud
d annelsessted for aandel ige Førere i SI es vig-Hol sten og i, N ødstider som F orkæ m per m od D anskheden. Igennem det sk al ogsaa de kom m ende Vogtere af den tyske N ord
m ark uddannes.«*)
Der er i de senere A ar stillet m eget betydelige M idler til R aadighed for U niv ersitetet til »N ordm ark-
*) Sonder-Satzungen für Die schlesw ig-holsteinische U niversitäts-G esel 1 schaf t.
16 H a ra ld J. Hud.
Form aal«, n av n lig fra priv ate i Ind- og U dland (sam
ledes 30,000 G uldm ark fra Gøteborg) og ved In d sam lin ger (1921 i Flensborg 100,000 M ark).
U niversitetet h a r u d n æ v n t O verborgm ester Dr.
T o d s e n, Flensborg, til Æ resm edlem (»Roland der N ordm ark«), og F o lketingsm and P a s to r S c h m i d t til Æ resd o k to r ved det teologiske F ak u ltet.
Indsamlinger i Skolerne.
For a t skaffe M idler til de tyske Vandre- og F a m iliesk o ler i Nordslesvig, (hvor der i Ø jeblikket v ir
k er en h alv Snes V andrelæ rere) er der iv æ rk sat en sa a k a ld t » J u g e n d s p e n d e N o r d s c h 1 e s w i g«
i alle Skoler i Slesvig og Holsten. En af Ideens F or
kæ m pere, L æ rer K arl B r ü g g e, Flensborg, h a r p aa
•en »N ordm arksaften« i Flensborgs L æ rerforening (Oktober 1922) oplyst, a t der en Gang om M aaneden foretages Indsam ling af (helst faste) B idrag fra Bør
nene i en Ræ kke Skoler i Slesvig og Holsten. I Lø
bet af V interen ta g e r O rganisationen fast Form, og i 1922 indsam les et m eget betydeligt Beløb (efter de sparsom m e Opgivelser, der haves, ca. 200,000 M ark i A ltonas Skoler). I 1923 ag iterer en S tu d ien rat T r e u t , Brom berg, fra »Foreningen for Tyskheden i U dlan
det« for Jugendspende paa en R æ kke Møder i de fem største Byer. Det m eddeles (April 1923), a t F o r e n i n- g e n »Jugendspende Nordschleswig« o m fatter over 200 Skolegrupper. F ra Byerne v ar der da indsam let {delvis ogsaa ved H usindsam ling):
Kiel ...
A lto n a...
F le n sb o rg ..
N e u m ü n s le r S lesv ig . . . .
8,912,435 M ark 5,397,256 » 4,143,970 » 1,618,474 » 1,061,263 » 21,133,398
T y sk p o litisk og k u ltu r e lt A rb e jd e i N o rd slesv ig . .17
En Del af Beløbet blev i F o ra are t 1923 anvendt i 2. Zone, da H ovedudvalget for »Jugendspende«, (Læ
re r Brügge) ved Ju leind sam lin gen kunde meddele, at
»S am tlig e P riv a t- og V a n d rc sk o le r i d e t a fs ta a e d e Om- ra a d e k u n d e u d r u s te s efte r B ehov m ed S k o le u te n silie r, L æ re- og U n d e rv is n in g s m id le r af en h v e r A rt p a a m ø n -
s te rv a u ’d ig M aade.«
D esuden havde F oreningen sydfor G rænsen k u n net oprette 14 udm æ rkede Skolebiblioteker.
Foreninger, der yder Støtte.
E t saa om fattende Arbejde som det, Tyskerne u dfører paa alle O inraader til H jadp og Støtte for deres L andsm æ nd i Nordslesvig, kan k u n udføres ved virksom H jælp fra g o d t o r g a n i s e r e d e F o r- e n i n g e r. Og O rganisationens K unst fo rstaa r vore M odstandere sig paa! F oruden forskellige landsom fattende O rganisationer som den gam le »Verein fü r das D eutschtum im Auslande«, »Deutscher Schutz- un d Trutzbund« o. fl., er der en Bæ kke S am m enslut
ninger, hvis F orm aal er k oncentreret ved den danske Grænse.
Den ældste og største tyske G ræ nseorganisation er »V e r e i n f ü r d a s D e u t s c h t u m i m A u s l a n d e « , (stiftet 1881, F orm and : fhv. Gesandt, Eks- cellence v. D i r k s e n, Berlin). Den h a r igennem Aa
rene indsam let m eget betydelige Pengem idler, og ef
ter K rigen, u n d er de nye G ræ nseforhold h a r den op
taget A rbejdet m ed endnu større Kraft. P a a F orenin
gens Aarsm øde i K ulm bach 1922, hvori forøvrigt og- saa. P a sto r Schm idt deltog, oplyste N æ stform anden, fhv. K ontreadm iral S e e b o h m, Berlin, at M edlems
ta lle t fra 1919—21 v a r 6 Gange fordoblet (til 360,000).
I 1922—23 steg M edlem stallet, (efter B eretningen p aa
2
18 H a ra ld J. Rud.
A arsm ødet i H am borg 1923), til 1 Million, fordelt r 3000 lokale Afdelinger. I Maj 1923 ho ld t F o reningens S k o l e g r u p p e r Aarsm øde i Ham borg. Disse om fattede d a 1000 E n k elto rg an isatio n er m ed 600,000 Medlemmer.
I 1924 holdes A arsm øde i Graz (Steierm ark).
I 1921 h a r Foreningen in d sam let 3 M illioner M ark til »udlandstyske Skoler, B iblioteker og andre K u ltu r
indretninger«. D eraf h a r Ungdom s- og S kolegrupper
ne tilv ejeb rag t 1 Million. J ’a sto r Schm idts Blad
»Neue Tondernsche Zeitung« oplyser, a t en betydelig Del d e ra f er an v en d t i Nordslesvig. Om In d sa m lin gerne i de sidste A ar foreligger d er ikke offentlige Be
retninger.
En tilsv arend e landsom fattende O rganisation er
» D e u t s c h e r S c h u t z - u n d T r u t z b u n d f ü r G r e n z - , K o l o n i a l - u n d A u s l ä n d s d e u t s c h e « , (Form and: S ta d tra t G i l g , tidligere Kolmar), O rganisationen blev stifte t ved et Møde i R igsdags
bygningen i B erlin 1920. Den h a r holdt store A ars- stæ v n er i K lagenfurt (1921), A llenstein (1922) og Flensborg (1923) m ed U dflugt til Sild igennem »den danske K orridor« over Tønder og Højer. I Møderne deltog Tyskere fra 20 europæ iske Lande.
Begyndelsen til »Schutzbund« blev g jo rt i Maj.
1919, da d er blev o p rettet en C entralforening for føl
gende 6 store O rganisationer: »Verein fü r das D eutschtum im Auslande«, »V ereinigung D eutsch
evangelisch im Auslande«, »Der R eichsverband d e r k atho lisch en A usländsdeutschen«, »Die deutsche Ko
lonialgesellschaft«, »Die V ereinigung fü r Siedelung u n d W anderung«, og »Der B und d e r A u slän dsd eut
schen«. E fter A arsberetningerne o m fatter O rganisa-
T ysk po litisk og k u ltu re lt Arbejde i N ordslesvig. 19 tionen n u 100 forskellige F o rb u n d m ed et sam let Med
lem stal af ca. 2 0 M i 11 i o n e r ! Det er saaledes in te t Under, a t »Schutzbund«s »geschäftsführender Vor
sitzender« A l b e r t W a c k e r , Berlin, i A nledning af A llenstein-S tæ vnet k a ra k terise re d e O rganisatio
nen m ed følgende Ord:
»»Deutscher Schutzbbund« er ikke nogen Forening, m en den er d e t t y s k e F o l k e f æ l l e s s k a b s I d é , L ivsfæ llesskabet af alle dem , der føler tysk.«
(i »H am burger Frem denblatt«.) I A fstem ningstiden for de forskellige O m raader v a r F orb u n det m eget virksom t. Det sam ler h v e rt A ar betydelige P engem idler ind. P a a A arsm ødem e, der frem tidig holdes sam m en med »Verein fü r das D eutschtum im A uslande«, d e lta g er Tyskere fra Nordslesvig, saaledes P a sto r S c h m i d t og fhv.
R ektor K o o p m a n n .
Mere k o n cen treret om tysk A rbejde syd- og n o rd for D anm arks G rænse s ta a r de to vigtigste hjem lige O rganisationer » S c h l e s w i g - H o l s t e i n e r B u n d « og » W o h l f a h r t s - u n d S c h u l v e r e i n f ü r N o r d s c h 1 e s w i g«, der begge er o pstaaet ef
te r R evolutionen. De to O rganisation ers V irksom hed h a r igennem flere A ar v æ ret o m tren t ligeløbende, hv ad F orholdet til N ordslesvig ang aar, — »S.-H. B.«
h a r v æ ret m ere politisk p ræ get og »W. u n d S.« m ere k u ltu re lt.
» S c h l e s w i g - H o l s t e i n e r B u n d « , (For
m and: Dr. T o d s e n , Flensborg, i B estyrelsen bl. a.
J u s tits ra a d Dr. L ö h m a n n, Flensborg, L an dd ags
m edlem F ru Jan e V o i g t , Flensborg, G aardejer I v e r s e n , M unkbrarup, L an dd ag sm and M i 11 b e r g, Q uam bek, sam t fra N ordslesvig G aardejer S c h m i d t , Øster Terp, d er 1923 afløste R edaktør
2*
20 H a r a ld J. Hud.
B ø d e w a d t , Tønder) om fattede allerede 1921 8 For
bund i Slesvig og 13 i Holsten m ed ialt 77 lokale F or
eninger, (efter O plysninger paa A arsm ødet i F lens
borg i A ugust 1921). Ved A arsm ødet i Kiel Ju n i 1922 oplystes det, a t A ntallet v a r steget til 130. Samme A ar sluttedes »Bund der h eim attreu en Oberschlesier«
og »der Ost- u n d W estpreussen«, sam m en med
»Schlesw ig-H olsteiner Bund«. Der findes nu ud over Slesvig og H olsten en Bække lokale Afdelinger, ialt 40, d erib lan d t i H am borg og Berlin, hvor et ivrigt Medlem, Hr. Carl S c h m a 1 f e 1 d t i et (P a r A ar h a r udgivet et m eget aggressivtT id ssk rift »D i e K ö n i g s- a u « . I dette Blad k ritiserede U dgiveren og Over- la n d sre tsra a d M athiesen, Kiel, i 1922—23 u b a rm h jer
tig t Ledelsen af F orbundet, fordi det ikke v a r sk a rp t nok i sine Krav, m en holdt paa »Selvbestem m elses
retten« (o: T iedjelinjen) i Stedet for »up ewig ungc- deelt«. Ligesaa kritisered es M edlem sbladet »Der Schlesw ig-H olsteiner«s B edaktør, O verlæ rer T r ä n ck n e r, fordi det v a r for vegt overfor »dansk Overmod«. A ktionen frem kaldte direkte F orslag fra K ieler-Lokalforeningen p a a A arsm ødet i Kiel 1922, om »mere energisk og m aalbevidst politisk Ledelse af Forbundet«. Som Følge af disse Krav nedlagde et frem træ dende Medlem af Hovedbestyrelsen, Overlad- re r Dr. K arl A 1 n o r, Flensborg, sit M andat, m en iøv- rig t red Ledelsen den S chm alfeldt’ske Storm af, og
»Die Königsau« gik ind i Septem ber 1923.
F orb un d et h a r en betydelig Gruppe »D e u t s c h- 1 a n d-W e s t«, der er stiftet af O b erstaatsan w alt Dr.
H a n s e n , Bochum. Hr. H., der er fra H aderslev, er senere forflyttet som G en eralstaatsan w alt til Kiel.
Dr. H ansen k onstaterede i A fstem ningstiden, at der i
T y sk p o litisk og k u ltu r e lt A rb ejd e i N ord slesv ig . 21
R hinlandets Byer v a r 750 Indbyggere, der v a r født i 1. Zone, og 800, der v a r født i 2. Zone, og p aa B asis deraf organiserede h a n »Deutschland-W est« m ed 18 lokale Foreninger. G ruppen h a r holdt store Stæ vner i Bochum og Elberfeld. Som en sæ rlig Opgave h a r
»Deutschland-W est« p a a ta g e t sig U nderstøttelsen af t y s k e U n g d o m s h j e m i N o r d s l e s v i g .
»Schlesw ig-H olsteiner-Forbundet«s V irksom hed h a r dog ikke v æ ret dets S tiftere og Ledere tils træ k keligt. Det var — som ovennæ vnte G eneralstaatsan- w alt H ansen u d try k te sig p a a et Møde i Kielerfor- eningen i 1923 — »ikke blevet det, m an havde ventet:
en Stem m e og en U d tryksvilje for det slesvig-holsten- ske Folk«. Derfor skred m an til end n u e n S a m m e n s l u t n i n g af m eget betydeligt Omfang, og den 28. Septem ber 1923 offentliggjordes følgende O praab i tyske G ræ nseaviser:
S l e s v i g - I I o l s t e n e r e !
I det Øjeblik, hvor indre Sam m enhold m ere end nogen Sinde er fæ drelandsk Pligt, bliver der p a a u forsvarlig Maade u d b red t og tro et R ygter i Landet, der ikke blot frem k ald er F o rv irrin g , m en ogsaa skal tjene lan d sfo r
ræ derske Form aal.
De undertegnede Forbund, d er h a r slu tte t sig sam m en til tæ lles A rbejde for H jem stavn og F æ dreland, erk læ rer hertil :
1) I M indet om sine Forfæ dre er Slesvig-H olsten ogsaa u n d er den dybeste tyske Nød u ad sk illelig t forbundet m ed Rige og Stat.
2) E th v ert Forsøg p aa a t a fstaa yderligere si es vig
holstensk Jord til D anm ark vil i hele Slesvig-IIolsten støde p aa den stæ rkeste M odstand.
3) Til O pretholdelse af den offentlige Sikkerhed og Orden m aa enhver SI es vig-Hol sten er u n d er alle Forhold stille sig p aa F o rfalningens G rund bag R egeringen og
22 H a ra ld J. Rud.
støtte Rigs- og L andsm yndighederne i Opfyldelsen af deres Opgaver.
Flensborg, 26. Septem ber 1923.
Slesvig-H olstener-Forbundet, R igslands-F orbundet for Slesvig-H olsten, Slesvig-H olstensk B ondeforening, Det slesvig-holstenske L andsforbund indenfor det n o rd v est
tyske H aandvæ rkerforbund.
Der v a r h e r fuldbyrdet en S am m enslutn ing im el
lem det g ræ nsepolitiske »Schlesw ig-H olsteiner Bund«
og en Ræ kke økonom iske Organ*sationer. D er v a r tilv ejeb rag t det, m an betegnede som Ø jeblikkets K rav: »en e n sartet S am m enfatning af de økonom iske K ræ fter i Grænse- og H jem stavnspolitikken«.
Kort Tid efter (20. Oktober 1923) holdt »Scbleswig- H o lste 'n e r Bund« sit 4. Aarsm øde p a a H øjskolen ved Rendsborg. Der deltog R e p ræ se n ta n ter fra de 120 Af
delinger i L andsdelen. Det vedtoges at udgive Med
lem sbladet »Der Schlesw ig-H olsteiner« h v e r 14. Dag sam m en m ed de to store L andbrugsforeningers Blade i et Oplag af 40,000. B ladets R edaktion overtoges a f P a s to r Tonnesen og F o rsta n d e r A. H enningsen, Rendsborg. S tæ v n et sluttede m ed V edtagelsen af en Resolution, der synes a t v ’se F ry g t for U roligheder, haade fra d an sk Side og af indre social Art.
K orrespondenzbureau N ordschlesw ig h a r udsendt den korte officielle B eretning om Mødet. Alene af den frem gaar det, a t vi i »Schlesw 'g-H olsteiner Bund«
h a r det politiske Hovedsæde i A gitationen fra tysk Side, H ovedarrangøren af de store altysk-præ gede Stæ v ner og F ester den 14. M arts (A fstem ningsdagen for 2. Zone), den 24. M arts (A arsdagen for den slesvig- holstenske R e jsn ’ng) osv.
Om »W o h l f a h r t s - u n d S c h u l v e r e i n«s Form aal u d talte dens F o rm an d, L a n d ra a d W a l l -
T ysk po litisk og k u ltu re lt A rbejde i Nordslesvig. 23 r o t h, Flensborg, sig ved e t a f Foreningens Biblio
tek sk u rsu s i Flensborg i 1922:
»Velfærds- og Skoleforeningen er en fri, u p o litisk Or
ganisation, d er er b a a re t af alle B efolkningslag, og som
•det bl. a. p a a h v ile r a t forankre T yskheden og den tyske K u ltu r h e r i G ræ nseom raadet. Det gæ lder om at bevare vore F æ dres L and tysk, det Land, h v is kernetyske Ka
ra k te r A fstem ningen den 14. M arts 1920 p aan y h a r be
kræftet.«
(»Flensburger N achrichten«.) Om F oreningens V irksom hed hed d er det i B eret
ningen p a a A arsm ødet i Flensborg for 1921, a t d e r v a r »den største R ørighed p a a alle K ulturp lejens Om- ra a d e r i G ræ n sed istrik tet p a a begge Sider af Sønder- aaen (Skelbækken). I det forløbne A ar er det faste G rundlag lag t til en p l a n m æ s s i g U d b y g n i n g a f B i b l i o t e k s v æ s e n e t . F o rsy n ’n gen af N ord
slesvig m ed Bøger h a r n u som før Lokalforeningen i Kiel (der tæ lle r 900 M edlemmer), tag e t sig af m ed Iver og godt R esultat. F o r F o l k e h ø j s k o l e b e v æ g e l s e n h a r F oreningens korte K ursus h aft stor Betydning«.
I 1921 er der af Foreningens indsam lede M idler ydet S t u d i e h j æ l p til N ordslesvigere p aa tyske U ndervis
n in g sa n sta lte r til et Beløb af 110,000 M ark. Af de 110 u n derstøttede i dette A ar v a r 20 fra H aderslev Amt, 29 fra A abenraa Amt, 28 fra Sønderborg, 31 fra T ønder A m t og 2 fra det afstaaede O m raade af Flensborg Amt. Af 90 unge Mænd besøgte 43 L andbrugsskoler, 18 in d u strielle, 4 k u n s t
in d u strielle, 8 H andels- og 11 Folkehøjskoler, 6 U niversitet og S em inarium . De 20 unge P ig er fordeler sig m ed 16 paa Folkehøjskoler, 2 p aa ind u strielle og 2 p aa Fagskoler.
I a lt er d er siden Foreningens O prettelse i Som m eren 1920 (og in d til U dgangen af 1921) ydet ca. 200,000 M ark til 183 Ansøgere. Af F rip la d se r og Stipendier er der 1920 skaffet 16., i 1921 34 og i 1922 41 til N ordslesvigere.
2 4 H a r a ld J. R u d .
E fter en Opgørelse af S tu d ie n ra t L ü t z e n k i r c h e n , Kiel, (tidl. H aderslev) disponerede »Wohl
fah rts- und Schulverein« allerede i 1921 over følgende F rip la d ser og S tipendier for tyske N ordslesvigere:
F l e n s b o r g : L andbrugs-V interskolen 3 P lad ser a 1500 M ark, 1 P lad s efter eget Ønske, 1500 M ark, højere L æ re a n sta lte r 3 F rip lad ser, M ittelschule 3 Fripladser^
K u n stin d u strisk o len 3 F rip lad ser. S l e s v i g : F rip la d se r i Byens Skoler. E g e r n f ø r d e : K reds-V interskolen 1 F r i
plads, 1 efter eget Ønske 1500 M ark. M a r n e : L andbrugs- V interskolen 5 P la d se r a 1500 M ark, 1 a 750 M ark, 1 S ti
pendium 100 M ark. A l t o n a : G ewerbeschule 3 F rip lad ser.
H o h e n w e s t e d t: L andbrugsskolen 3 P la d se r tilsam m en 1500 M ark. II a d e m a r s ch e n: H usholdningsskolen 3 Stipendier tilsam m en 1000 M ark. O l d e s l o e : L andbrugs- V interskolen 2 a 1000 M ark. R a t z e b u r g: G ym nasium 1 F riplads, V interskole 1 F riplads, 2 Stipendier 600 M ark.
I t z e h o e : L andbrugs-V interskolen 1 F riplads, A ugusta V iktoria-L yceum 3 F rip lad ser. P r e e t z: L andbrugs-V in
terskolen 3 Stipendier a 300 M ark. S e g e b e r g : L an d brugsskolen 1 F riplads. K a l t e n k i r c h e n : L an d b ru g s
skolen 1 F riplads. K i e l : M usikkonservatoriet 3 halve 'F ripladser, 2 hele, K laverakadem i 1 h a lv F rip lad s, L a n d b ru g sk am rets H usholdningsskole halve F rip lad ser, H an delsskole 2 F rip lad ser, M ittelschule 2 F rip lad ser, Lyceum 2 F rip lad ser, L andbrugsskolen 1 F rip lad s. W i l h e l m s h a v e n : H øjere Pigeskole 1 F riplads. L y b æ k : Byens Skoler F rip lad ser, B ygningsskolen 2 F rip lad ser. B a r m e n : F rip la d se r p a a I-Iaandværker- og K u n stin d u stri- skolen, højere Vaweskole, H andelsskole. D r e s d e n : F r i
p lad ser i Byens Skoler. D esuden disponerer F oreningen over 16 F rip la d se r og S tipendier ved S tatsskoler.
Som det vil ses heraf, fa a r »W ohlfahrts- und Schulverein« m egen Støtte fra offentlig Sidé. Det v a r til denne F orening L a n d raa d S i e m o n i A aben
r a a egenm æ gtigt overviste en m eget sto r Sum af A ab en raa K reds’ M idler fra »K reisgeschäftsstelle«s V irksom hed i K rigsaarene. F oreningen fa a r stadige T ilskud fra en Række A m ter og Byer, bl. a. Flensborg
T y sk p o litis k og k u ltu r e lt A rb e jd e i N o rd slesv ig . 2 5
(1921 3000 G uldm ark 1923 300 G uldm ark), og F o r
eningens F o rv a ltn in g sra ad h a r i F e b ru ar 1924 a fh o ld t Mbde i O v e r p r æ s i d i e t i Kiel.
E n sæ rlig nordslesvigsk farvet, m ere selskabelig K a ra k te r h a r de talrig e » V e r e i n e h e i m a t t r e u e r N o r d s c h l e s w i g er« . S n a rt h edder de
»L andsm annsschaft d e r N ordschleswiger«, sn a rt »Ver
ein d eu tsch er N ordschlesw iger« eller »vertriebe
n e r N ordschlesw iger« osv. De er alle oprettede i A a
rene efter G enforeningen og begyndte flere S teder som i Flensborg og Kiel som politiske A gitations; og U n derstøttelsescentraler, der endog havde Forbindelse m ed et s a a k a ld t »F 1 ü c h 1 1 i n g s s t e 11 e N o r d s c h l e s w i g « , der af lid t mere' end m enn esk ekæ r
lige H ensyn tog sig (a f en Del af de uheldige E k sisten ser, som det danske S tatsp o liti næ gtede O pholdstil
ladelse p a a Grund a f L ovovertræ delser. Senere o r
ganiseredes »N ordslesviger-Foreninger« i alle P ro vinsens Byer m ed Hovedsæde i K i e l . Som M edlem m er optages dels Folk, der v a r født i N ordslesvig, og dels Folk, der h a r boet h e r i k o rtere eller læ ngere Tid, saaledes alle E m bedsm æ nd, der overhovedet h a r h a ft A nsæ ttelse her. Med Tiden er dog vistnok over
a lt R am m erne udvidede til a t om fatte alle, der vil m ed til den udfordrende A gitation — og om fattende Selskabelighed, der øves i F oreningerne.
Vi g enfinder indenfor denne A g itationsforenings Ram me en R æ kke Navne p a a gam le bekendte fra før i Tiden: I Kiel F oreningernes Form and, B an k d irek tø r E r i c h s e n , (tidl. Skæ rbæ k), ,Pastor B e r t h e l s e n (tidl. Snogbæk), som s to rp a trio t1’sk Taler, fhv.
A m tsforstander R a f a l s k i (tidl. Rødding), i F len s
borg: F oreningernes N æ stform and, A dvokat v.
26 H a ra ld J. Rud.
H i e l m c r o n e , (tidl. A abenraa), P a sto r N i s s e n , (Vdl. L intrup), K redsskoleraad G r ö n d a h l , (tidl.
A abenraa), i R endsborg: S em in ariefo rstan d er I n g w e r s e n (født i A abenraa), i Lybæ k: H erredsfoged K l i n k e r , (tidl. Nordborg) o. s. fr.
Der er, som næ vnt, o p rettet N ordslesviger-For
eninger i n æ ste n alle Byer i Slesvig-Holsten og i nogle L andsbyer i det nordlige Sydslesvig. De dyr
k e r alle Selskabeligheden i sto r Stil, D ilettantkom e
d ier osv. Flere E n k eltforen in g er h a r optaget » F a d d e r s k a b e t « for nordslesvigske Byer og L andsbyer, foretag er sæ rlige In d sam lin g er for a t holde unge Ty
skere p a a Skoler i Tyskland. D er frem vises Lysbil
leder fra N ordslesvig og skæ nkes B illeder t'T Skolerne i Sydslesvig og Holsten. Der in d sam les P as til Vise
ring, arran g eres Som m errejser til N ordslesv’g, og holdes F e ste r m ed in d b udte tyske F oreninger nord for G rænsen.
F orb u n det af N ordslesviger-Foreninger er in d m eldt i »Schutzbund«.
E n d n u k a n næ vnes en lang R æ kke Foreninger, d e r alle m er eller m ’n d re deltag er i tysk G ræ nse
landsarbejde, m en h a r m indre Betydning, saaledes Foreningen »H e i m a 1 1 r e u« i Flensborg, »N o r d- f r i e s i s c h e r V e r e i n f ü r H e i m a t k u n d e u n d H e 4 m a t l i e b e « i Nibøl, » V a t e r l ä n d i s c h e r F r a u e n v e r e i n « (Fru Overborgm ester Todsen), P latty sk e F orening »De E e k b o o m«,
» N i e d e r s ä c h s i s c h e r S ä n g e r b u n d « , » V e r b a n d s c h 1 e s w i g-h o l s t e i n i s c h e r J u n g b a u e r n s c h a f t e n « , » J u n g d e u t s c h e r O r- d e n«, » V e r e i n d e u t s c h e r N o r d s c h l e s w i - g e r i n H a m b u r g « , » K l u b S o n d e r b u r g« i
Tysk politisk og k u ltu re lt A rbejde i N ordslesvig. 27 Ham borg, sam t forskellige Teaterforeninger, K un st
selskaber osv.
Som Læ serne vil se af ovenstaaende Redegørelse, er det tyske A rbejde, d e r k n y tte r T raadene m ellem T yskheden i N ordslesvig og T yskland, s tæ rk t orga
n isa to risk udbygget, og for en stor Del er det ikke blot F o rm er m en ogsaa Liv. Ofte gør A rbejdet In d try k a f a t væ re b a a re t a f s tæ rk Fæ drelandsfølelse, u n d ertid en af en fan a tisk slesvig-holstensk T rang til at hæ vne N ederlaget overfor E ntenten, — hvortil den tyske A gitation ogsaa reg n er A fstem ningsneder- 'laget overfor D anm ark den 10. F e b ru a r 1920. Tysk
heden i Nordslesvig, der i 1920 udgjorde 25,000 Stem m er eller 25 pCt., (de frem m ede stem m eberettigede m edregnet), ved F olketingsvalget 1920 7,505 Stem m er, eller 14,8 pCt., og ved Folketingsvalget 1924 7,724 Stem m er eller 13,0 pCt. af de afgivne Stem m er, h a r faaet R am m erne i Orden for p lan m æ ssig t Arbejde.
Vi gør bedst i fra dansk Side a t regne med F o r
holdene som de er, og gøre os Stillingen k la r: Vore natio n ale M odstandere søger a t placere d et nordsles
vigske Spørgsm aals Løsnm g som en Uret, der er be- g aaet mod Tyskland. Ved H jæ lp af dette og iøvrigt den frem brydende R eaktions N ationalism e (»Ny-Sles- vig-holstenism en«) søger de a t væ kke Interesse og Of
fervillighed først og frem m est i Sydslevig og H olsten, m en ogsaa sydfor Elben, h v ilket sidste dog endnu k u n i ringe Grad er lykkedes.
Overfor d ette m aa vi D anske væ re p a a vor ,Post, føre en positiv d a n sk P o lit'k , øge og sty rk e den h jem lige D anskhed i vo rt genvundne L an d k u ltu re lt og økonom isk, m en ogsaa følge Tyskhedens Arbejde og
28 H a ra ld J. Rud.
im ødegaa det, hvor det i sin P o litik s T jeneste tager unorm ale økonom iske Forhold som V aluta-dum ping i H andel, tyske T jenestefolks A nbringelse i de u d satte Sogne eller tysk e K ap italers Opkøb af dansk Jo rd og Ejendom . N u er Tiden der, og n u m aa der handles, sa a sa n d t D an m ark sk al fuldføre sin største politiske Opgave i dette A arh un d red e: N ordslesvigs fuldstæ ndige S am m ensm eltning m ed vort gam le F æ dreland.
Dybbøl- og Broagerpræsten
Kristen Karstensen.
Af G e o r g TI i m m e 1 s t r u p.
Erklæring fra Dybbølboerne.
Det v a r k la rt for Tillisch, a t B estyrelseskom m is
sionen ikke k u nde udøve sin styrelse af h e rtu g døm m et Slesvig i kongen af D anm arks n avn m ed den d anskfjendtlige em bedsskare, som den proviso
riske regering havde in d sa t i forsom m eren 1848, d a alle kongetro em bedsm æ nd v a r fordrevne. Tillisch ta g e r derfor s tra k s fat p a a a t faa disse forhold æ n
drede. B landt de ju rid isk e em bedsm æ nd v a r der m ange m odstandere. Af p ræ stern e viste det sig, a t d er v a r o m tren t 200, som stillede sig saa fjen d t
lig, sa a det vilde væ re m eningsløst a t beholde dem i em bederne. Af læ rerne v a r d e r over det h a lv h u n drede, som v a r af sam m e sindelag.
N aar p asto r Kjarstensen i over et fjerd in g aar m aa tte vente forgæves p a a a t blive g en in d sat i sit embede, da v a r dette la n g tfra et sæ rlig t enestaaende tilfæ lde. T illisch kunde, k u n m ed den største besvæ r overvinde E ulenburgs m od stan d m od a t faa de for
drevne em bedsm æ nd in d sa t igen. Den dansksindede befolkning ventede sig en h u rtig ere afgørelse i dansk retn in g af den styrelse, der officielt havde m eddelt, a t den styrede lan d et i kongen af D anm arks navn.
Men m an saa, a t de provisoriske p ræ ste r sad m aaned
3 0 G. Him m el strup.
efter m aaned i embederne, og provsterne Rehhoff og"
P ra h l vedblev a t styre p ræ stem o dstand en i næ sten 5 m aaneder, th i først lan g t ind i J a n u a r 1851 lykkedes det Tillisch a t faa disse to kraftig e førere a fsa tte fra deres embeder.
Det v a r lan g tfra k u n provisorisk in d sa tte p ræ ster, det g ja ld t at fri sognene for, th i der v a r tyske p ræ ste r i sto rt tal, v alg t paa lovlig vis før 1848 a f selve befolkningen, og in d sa t af vor statssty relse. Der fandtes næ ppe en snes dansksindede p ræ ste r i hele Nord- og M ellemslesvig. Det store a n ta l d a n sk fje n d t
lige p ræ ste r havde i B estyrelseskom m issionen ikke alene h a lv p a rte n af styrelsen, m en i tvivlspørgsm aal
— og af saadanne lavede E ulen b u rg m ange — h o ld t opm anden, Hodges, oftest med E ulenburg. Im id lertid lykkedes det dog i tid e n fra 25. Aug. 1849 til Istedsej- ren den 25. Ju li 1850 at faa a fsa t s a a m ange af de danskfjendtlige præ ster, saa slesvigholstenerne fand t sig ilde tilm ode derved. Mange af p ræ stern e fandt det klogest selv a t forsvinde, og isæ r v a r der m ange, der stak af sam m en med den slagne Isted h æ r. M an læ ste nu i tyske blade m ange voldsom m e a rtik le r om, hvor forfæ rdeligt k irk e n og kristen d om m en blev vanrø gtet i det stak kels Slesvig.
Vi læ ser om, hvorledes »vilkaarlighed og h a a n synes at have p a rre t sig i denne B estyrelseskom m is
sions voldshandling. Dette uvæ sen, denne forhaa- nelse af vor k irkes rettig h e d e r tro r vi n u ikke læ n
gere a t tu rd e se p a a med Tavshed, uden a t vi forsyn
der os m od kirken, eftersom vi n æ rm est e r kaldede til a t væ rne om dens ære og væ rdighed. — Vi a n ser os for Gud og vor sam vittig h ed forpligtede til a t ned
lægge p ro test herim od.« 8 p ræ ste r fra A ab en raa prov
sti havde underskrevet.
Kr. K arstensen. 31 I en anden artik el s ta a r d.er: »M aalet er fuldt, a l
deles fuldt. Som K risti k irk e s tjen ere p ro testerer vi form elig og hø jtidelig im od alle de forholdsregler, ved hvilke m enighederne kræ n k es p a a det groveste i de
res helligste rettig h ed er, og d y reb areste goder, ved hvilke p ræ ste r og læ rere lo v strid ig t og voldsom t fjernes fra deres embeder, og a n d re in dsæ ttes i deres sted; ved hvilke Guds huse bliv er øde, skolerne lu k kes, og ungdom m en overgives til forvildelser og hele den kirkelige bestyrelse i N ordslesvig forstyrres og gøres um ulig«. Der stod endog m ed en henvisning til Ps. 80, 14, at »de tom m e gudshuse rodedes øde af vilddyr.«
S aadanne sk riv erier vilde sognenes dansksindede befolkning ikke lade s ta a u p a a ta lt. I de første m aa- neder af 185.0 indsendtes der ta k a d re sse r til B estyrel
seskom m issionen m ed h u n d re d e r af un d ersk rifter.
F ra O ksenvad—Jels m ed 150 navne, fra F je lstru p m ed 133, fra T y rstru p m ed 207 navne. Man ta k k e r ikke alene, fordi sognets rigtige p ræ st er kom m en igen, m en ogsaa fordi m an i denne reg erin g shandling finder en beroligelse og borgen for, a t kongens m agt igen rep ræ sen teres af de h øjb aarne regering sherrer,
»saa lydighed og orden m aa træ d e i stedet for den vilk aarlig h ed og tøjlesløshed, som v o rt kæ re Slesvig desvæ rre saalæ nge h a r v æ ret hjem søgt af«. I slu t
ningen af M arts sendte 26 nordslesvigske p ræ ste r en tak - og tillidsadresse, til Bestyrelseskom m issionen.
Den 23. M arts 1850 stod d e r i »Den d an ske Sles
viger« en erklæ ring, som m ed 110 bosiddende m æ nds navne i Dybbøl sogn afsendtes til Bestyrelseskom - m ’ssionen i Flensborg. E n g e n p a rt af denne erk læ rin g tilsen d tes »saakaldte su p erin ten d en t h rr. Nielsen
3 2 G. H im m el stru p .
i Slesvig til oplysning om h an s vildfarelse angaaendc de k irk elig e forhold i Nordslesvig«.
»I flere tyske blade er der flere gange i den sidste tid opløftet høje klag eraab om den store u ret og vold, :som Guds k irk e h e r i N ordslesvig h a r m a a tte t lide derved, a t lan dets regering h a r givet m enighederne d eres gam le p ræ ste r tilbage. Man h a r søgt a t skaffe d e n m ening indgang, a t de med oprøret sym patise
rende p ræ ster overhovedet levede i den bedste forstaa- else med m enigheden, n a a r k u n ikke det djæ velens redskab prop ag an daen (jfr. »A ltonaer Mercur« Nr*
45), stillede sig im ellem og forgiftede deres sjæle. Og n av n lig h a r m an ogsaa (jfr. pro v st N ielsens opfor
d r in g i anledning af provst Rehhoffs em bedsentledi- gcise s. bl. Nr. 22) lad et sig forlyde med, a t sam tlige de vedkom m ende m enigheder Dybbøl, F jelstru p, Jord kæ r, Broager, U lderup osv. vilde optræ de imod Bestyrelses-C om m issionen og u d tale sig til gun st for d e a f sam m e afskedigede præ ster.
Vi undertegnede m edlem m er af Dybbøl m enighed finde os herved foranledigede og opfordrede til at frem kom m e m ed efterfølgende erk læ rin g: »Dersom nogen siger, at Guds rige og K risti k irk e h e r h a r lid t vold og afbræ k derved, at vi have faaet vor gam le p ræ st og sjæ lesørger tilbage, saa tale r h a n løgn, og der er ikke sandhed i ham . Tvæ rtim od, skal der tales om vold imod Guds rige og afbræ k for K risti kirke h e r i vor m enighed, da blev sa ad an forøvet den gang, da den provisoriske regering berøvede os vor gam le p ræ st og skikkede os i h an s sted en anden, som vi ingen tillid havde til, og som kaldte dem venner, som vi k ald te fjender. I hans, den provisori
skes, tid stod Guds h u s tomt, og sa k ra m en te t blev
