Slægtsforskernes Bibliotek
SLÆGTSFORSKERNES BIBLIOTEK
Slægtsforskernes Bibliotek drives af foreningen Danske Slægtsforskere. Det er et special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv, blandt andet omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie.
Slægtsforskernes Bibliotek:
http://bibliotek.dis-danmark.dk Foreningen Danske Slægtsforskere:
www.slaegtogdata.dk
Bemærk, at biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. Når det drejer sig om ældre værker, hvor ophavsretten er udløbet, kan du frit downloade og anvende PDF-filen.
Drejer det sig om værker, som er omfattet af ophavsret, skal du være opmærksom på, at PDF- filen kun er til rent personlig brug.
Sønderjydske Aarbøger
2. Række
1923 i.
U d gi v e t af
Historisk Samfund for Sønderjylland
ved
H. P. Hanssen. Thade Petersen.
Dr. Lausten Thomsen.
I Hovedkommission hos Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag
Kjøbenhavn,
for D a n m a rk , N o rg e og S v e r ig e . Aabenraa.
H e jm d a l’s B o g try k k e ri 1 9 2 3 .
Indhold.
Love for »H istorisk S am fund for S ønderjyl
land« ... Side F r e d e r i k S c h r ø d e r : C hristiansfelds
Grundlæggelse. 1773—1923 ... » V i g g o B r ø n d a l : Sønderjydske Sted
navnes Skæbne gennem T iderne » C. E s k i l d s e n , Tønder: P eter H ansen
Stensvang, en sø n d erjydsk Bods
p ræ d ik an t for 100 A ar siden . . . . » O. P. S ch 1 i ch t k r u 11 : B eretning om Op
lysningskontorets V irksom hed .. » T h o m a s R i e s : F ra A abenraa B yting .. » N. H a n s e n : Krigen og K irkerne i N ord
slesvig ... » H a r a l d J. R u d : Tysk p o litisk og k u l
tu re lt A rbejde i N ordslesvig: .. »
1—5 6—20 21—41
42—75 76-109 110—125 126—141 142-176
for Sønderjylland“.
§ i-
S am fundets F orm aal er at vække og m ere Sansen for sønderjydsk H istorie
1. ved U dgivelsen af »Sønderjydske Aarbøger«;
2. ved In d sam lin g af O ptegnelser til B rug for kom m ende T iders G ranskning, sæ rlig vedrø
rende S ønderjyllands H istorie, spec, ogsaa Breve;
3. ved at foranledige afholdt F oredrag over historiske, fo rtrin sv is lok alh isto risk e Em ner.
F or saa vidt S am fundets M idler tilla d e r det, kan d e r udgives eller gives U nderstøttelse til Udgivelse a f sæ rlige F rem stillin g er af histo risk Interesse for
Sønderjylland.
S am fundet har sit Sæde i A abenraa.
§ 2.
Indm eldelse i Sam fundet kan ske ved H enven
delse til et af B estyrelsens M edlem m er. M edlem s
bidraget er 5 K roner cm Aaret eller m in d st 100 K roner en Gang for alle. A arsbidraget opkræ ves en Gang a a rlig i Oktober M aaned. Aarbøgerne skal m ed p a s
sende M ellem rum indeholde en M edlem sliste ordnet efter D istrikter.
§ 3.
Sam fundet ledes af en B estyrelse p aa 9 M edlem mer, hvoraf m in d st 6 skal være bosiddende i Sønder
jylland. B estyrelsesm edlem m erne skal have dansk Indfødsret. De vælges for 3 A ar ad Gangen, saaledes a t der hvert A ar afg aar 3 M edlemmer. Afgangsorde-
1
2
nen er bestem t ved L odtræ kning. Valgene foretages p aa det ordinæ re Aarsm øde, G envalg k a n finde Sted.
B estyrelsen vadger selv sin F o rm an d og fordeler selv A rbejdet overensstem m ende m ed sin F o rre tn in g s
orden.
§ 4.
A arbøgerne udsendes enten m ed to H alvbind eller et H elbind aarlig , m in d st p a a 20 Ark. E th v ert Medlem m odtager A arbøgerne gratis.
§ 5 .
K alen d eraaret er S am fundets R egnskabsaar. Det aarlige R egnskab rev id eres af to for tre A ar ad G an
gen valgte R evisorer og frem læ gges i revideret Stand til Godkendelse p aa det ordinæ re A arsm øde. Et Ud
drag af R egnskabet m eddeles i Aarbøgerne.
§ 6.
H vert Aar, sa av id t m u lig t i J u li M aaned, afholdes o rd in æ rt A arsm øde for M edlem m erne, skiftevis i de forskellige Egne. In d k ald elsen til Mødet sker ved offentlig B ekendtgørelse efter B estyrelsens n æ rmere Bestem m else eller ved direk te U n d erretn in g til Med
lem m erne m in d st 14 Dage forud. P aa Mødet gives B eretning om S am fundets V irksom hed i det forløbne Aar, hvorhos R egnskabet frem læ gges til Godkendelse, og nye Valg af B estyrelsesm edlem m er, eventuelt af R evisorer, foretages. E ndvidere behandles m u lig t frem kom ne F o rslag fra B estyrelsen eller fra enkelte M edlem m er efter A nm eldelse til B estyrelsens F o r
m and m in d st 8 Dage forud for Mødet.
E k strao rd in æ re A arsm øder indkaldes, n a a r Be
styrelsen finder A nledning dertil, eller n a a r m indst 50 M edlem m er s tille r sk riftlig t Forlangende derom.
Sagerne afgøres ved A arsm øderne ved sim pel Stem m e
flerhed, dog skal til V edtagelse af Æ n d rin g er i Ved
tæ gterne kræ ves enten 3 F jerdedele af det afgivne Antal Stem m er, eller a t Æ nd rin g ern e vedtages m ed sim pel Stem m eflerhed p aa to efter h in an d en følgende A arsm øder.
§ 7.
B eslutningen om S am fundets O pløsning k an kun lages p aa et i H enhold til § 7 sam m en k ald t o rd in æ rt eller e k stra o rd in æ rt A arsm øde, p aa h v ilk et m in d st H alvdelen af S am fundets M edlem m er er rep ræ sen teret, og hvor F orslaget om Opløsning vedtages m ed m in d st to Trediedele af de afgivne Stem m er. Om denne Sag k an Stem m e afgives enten p ersonligt eller ved sk riftlig F u ld m ag t til et m ødende Medlem. Ved Op
løsningen skal A rkivet deponeres i offentligt A rkiv eller Sam ling, saa vidt m u lig t i det sønderjydske L andsarkiv, og m ed A dgang til U dlaan. Over en eventuel K assebeholdning ved Opløsning tag er det a f
slu tten d e A arsm øde B eslutning.
§ 8.
Forhold, som ikke er o m talt i disse Love, afgøres af Bestyrelsen.
Historisk Samfund for Sønderjylland.
, Det Land, vi bor i, er vort. Vore F æ d re h a r levet her før vi, i T usinder af Aar. De h a r ry dd et de ende
løse Skove, og vendt hver F ure p aa vore M arker. De h a r b anet de gam le Veje og re js t de H un dred er af K æm pehøje. De h a r tru k k e t Skellet m ellem Sysler, H erreder, Sogne og Byer og m ellem deres og Nabo
ens M ark. Og n a a r F jenden kom i L andet, led og stred de for at væ rne om det. Volde, Grave og Bavne- høje v id n er om deres tapre F æ rd, ikke m indre end de T u sin d er af Vaaben, de R ustnin g er og Skibe, vore Moser gem m er. De h a r bygget de gam le G aarde og re jst de sm ukke B orgerhuse, vi endnu glædes ved.
N æ sten p a a hver Fodsbred Jord i vort L and finder vi Spor af deres Fæ rd.
A lt dette og m eget and et sta a r som Vidne om det Liv, vore Fæ dre h a r levet h er før vi — m en som t a v s e V i d n e r . H istorieskriv eren søger a t g i v e d e t M æ l e . Hvor det lykkes for ham , bliver v o r t L a n d l e v e n d e for os. Der fo rtæ ller Skove, M arker, Veje, Høje, K irker, Huse, Skel og G røfter om, h vad der levedes h er i T usin d er af Aar, før vi fik v ort korte Spand af Tid at fæ rdes her i.
»H istorisk S am fund for Sønderjylland« vil op
m u n tre til saaledes a t fortæ lle om vort L ands H i
storie, vil tilskynde til det og hjæ lpe til a t udbrede det, der fortæ lles, baade om sto rt og sm aat. Det vil søge at gøre vort L and l e v e n d e for os.
Men skal det lykkes, m aa det h a v e m a n g e t i l H j æ l p : m ange aarv aag n e Øjne til at opdage, hvad
til a t granske, h v a d M inderne h a r a t fortæ lle, m ange flinke og føjelige Penne og M unde til at for
tælle, h vad G ranskeren finder, m en — ikke m in d st
— m ange villige Øren til a t h ø r e F o f t æ 11 i n g e n.
»H istorisk Sam fund for S ønderjylland k a l d e r d e r f o r a d a l l e S ø n d e r j y d e r : »Vær med til at gøre vort L and levende! Meld jer ind i »H istorisk Sam fund for Sønderjylland«!«
Men Sønderjyllands H istorie er ikke bare for os, der bor p a a S ønderjyllands Jord. Den er hele D an
m ark s H istorie. Derfor hæ v er S am fundet sin Røst og k a ld e r ad a l l e D a n s k e : »Vær m ed til a t give Mæle til det Stykke af D anm ark, hvor der m aask e er lid t og strid t m est, hvor dansk Liv derfor tit h a r givet sig de s t æ r k e s t e — om end ikke netop de rigeste U d t r y k ! Meld jer ind i »H istorisk Sam fund for Sønderjylland»!«
M edlem sbidraget er 5 K roner aarlig. M edlem
m erne fa a r S am fundets S k rifter — m in dst 20 A rk aarlig — frit. Indm eldelser k a n ske til en af de undertegnede.
P. E l i a s s e n , Dr. M a r i u s K r i s t e n s e n ,
Kolding. Askov.
C. E s k i 1 d s e n, Dr. M. M a ck e p r a n g,
Tønder. København.
IL P. H a u s s e n, A abenraa.
T b a d e P e t e r s e n , H aderslev.
N i s N i s s e n , Nordborg.
T h o m a s R i e s , A abenraa.
Dr. L a u s t e n T h o m s e n, Tønder.
Christiansfelds Grundlæggelse.
1773—1923.
Im ellem cle m ange h ø jst in teressan te D okum enter til Sønderjyllands K irkehistorie i det 18. A arh., som B rødrem enighedens A rkiv i M oderbyen H e rrn h u t ligger inde med, er et af de betydeligste et S am ler
væ rk af E. v. R a n z a u : »Geschichte der D iaspora in D änem ark u nd Norwegen«. E rich von R anzau (1719—96)*), der stam m er fra det danske M onarki, var i sin Ungdom bleven v a k t u n d er gam m elpietistisk Indflydelse, m en det gik ham som saa m ange i D ati
den, at h an ikke kunde finde T røst i en pietistisk Helliggørelse, m en først gennem de evangeliske To
ner, der m ødte ham fra Zinzendorfs Kredse; h a n blev A rk ivar i B rødrem enigheden i Zeist og h a r da med sam v ittig hed sfu ld P u n k tlig h ed i A aret 1771 sam m en
stillet de B eretninger, der af B rødrem enighedens Ud
sendinge og P ræ steven n er v a r in d sen d t til G eneral
synoden i M arienborn i 1769. E. R anzau h a r gennem sin A fstam ning saavel som ved sit Æ g tesk ab m ed M argr. R um ohr følt sig stæ rk t k n y tte t til de danske Lande; m an m æ rk er det p aa h a n s F ortæ lling, at h a n er sæ rlig m ed i, hvad der a n g a ar »Provinsen og M arkgrevskabet Slesvig«. I H a a n d sk rifte t fylder »de h isto risk e E fterretn in g er om Begyndelsen til Guds
*) Gem. Nac.hr. 1834 I 451—S3, A. Glitsch: Geschichte der hist. Sam m lungen der B rüder U n ität (H errn h u t 1899).
V æ rk og dettes Frem gang« i Slesvig 63 skrevne Si
der, m edens alt, hv ad der er at berette om de to K ongeriger, k a n skildres p aa 96 S., og H olsten tag er 35 S. Dette er et V idnesbyrd om, a t det ogsaa for B rødrem enigheden b ek ræ fter sig, h vad A. D. Jørgen
sen saa stæ rk t h a r hæ vdet, a t S ønderjylland gennem Tiderne ikke alene h a r sk u lle t yde sej M odstand mod frem m edes Overgreb, m en ogsaa v a r det Sted, hvor den frem m ede K u ltu r blev optaget og om sat i en nordisk Form.
I det 18. A arh. stod det lan g t fra alle k lart, a t der var en Væ sensforskel m ellem Slesvig og H olsten; det er da velgørende a t se, a t E. R anzau, id et h a n g a a r over til a t skildre D iaspo raarb ejd et i Slesvig, føler T rang til at udtale, a t selv om dette L and alm inde
ligvis kaldes Holsten, er det dog ved E jderen ganske a d sk ilt fra det egentlige H olsten, og i gam le Dage er det hieven k a ld t Sønder-Jylland*).
H e rrn h u te rn e s Forbindelse m ed S ø nderjylland er af gam m el Dato. Da deres F o rsta n d e r Grev Z i n - z c n d o r f i 1731 gæ stede K øbenhavn i A nledning af C hristian VI’s K roning, ho ldt h a n den 7. Maj en F or
sam ling i Rendsborg, hvor G eneralsup erintendent C onradi satte sig til K laveret m ed de Ord: »Naar G reverne præ k er og holder Syngetim er, k a n G eneral
su p erin ten d en tern e passende spille dertil«.
I 1734—41 v a r der en F l o k m æ h r i s k e B r ø d r e heroppe i H aab om a t faa Lov til a t bygge en M enighedsby; m edens F o rh an d lin g ern e stod paa,
*) Es ist ab er d u rch die E ider gänzl. von dem eigentl.
IJollstein S ep arirt u. in alten Zeiten S uder-Ju ttla n d , so wie das izige Jü ttla n d , w oran das Schlesw igische L and gegen Norden grenzt, . . . d am als N o rd er-Ju ttlan d genannt w or
den.
8 Frederik Schrøder.
rejste de en Del i L andet, besøgte p ietistisk v ak te P ræ ster og blev af C onradi b ru g t til a t bekæm pe sep ara
tistisk e Svæ rm ere i F rislan d . 1 1737 fik de Lov a t bygge P i 1 g e r r u h ved Oldesloe i den kongelige Del af Holsten, m en da Grev Zinzendorf im id lertid v ar fal
den i U naade ved det danske Hof, blev det k ræ v et af K olonisterne, a t de skulde bryde Sam fundet med h am ; dette førte dem ind i en uho ld bar Stilling, saa M enigheden m aa tte opløses allerede i 1741*). Om end dette Forsøg saaledes ganske m islykkedes, blev det dog ikke uden B etydning for den følgende U dvik
ling i de v ak te Kredse i Jy llan d og H ertugdøm m erne.
Det v ar ikke bare de Egne, der i de foregaaende A ar havde h a ft Besøg af de v an drende Brødre, som havde fundet Berigelse af a t holde Forbindelse m ed det Me
nighedsliv, der trods in d re Svaghed levedes i P ilg er
ru h , m en ogsaa fra an dre Steder søgte m an personlig Styrkelse for sit k ristelige L ivshaab i denne M enig
hedsby, ja prøvede h e r og der a t følge Brødrenes E ks
empel i et F orsam lingsliv p a a sin Hjemegn. E fter Koloniens Opløsning v ar T rangen til B rødrenes Sjæ lepleje stadig saa levende, a t m an for a t im øde
kom m e den fra H e rrn h u t sendte Æ g te p a rre t H a n d ru p til H aslund 1742, m en deres A rbejde tog h u rtig en E nde m ed F o rsk ræ kkelse; der skulde g aa endnu en Snes Aar, inden der p a a n y blev sta tio n e ret sæ rlige E m issæ rer i N ørrejylland. Til Gengæld blev det A r
bejde, B rødrenes U dsendinge p aa P ræ sters og Læg
folks in dtræ ngen d e B ønner optog i S ønderjylland des
*) Om dette A fsnit af B rødrem enighedens A rbejde i Slesvig-H olsten fortæ lles der udførligt af Dr. phil. Max W ittern i S chriften des Ver. für schlesw.-hol stein. K irchen
geschichte II Reihe IV. B (Kiel 1908).
m ere indgaaende. F ra 1745 h a r en eller flere M enig' hedsarbejdere fast S tation i S t e p p i n g P ræ ste g a a rd y hv o rfra V irksom heden ikke blot for Sønderjylland,, m en ogsaa for N ørrejylland, F yn og H olsten ledes; i 1745 tog Æ g te p a rre t Zeidler Bopæl i B u r k a 1 hos Degnen »Broder« P au l A sm ussen; 1750—62 v ar Æ g te p a rre t H öyer i H uset hos P a sto r L un diu s i La- d e l u n d ; i S k æ r b æ k er der af og til i et P a r A ar en »Søster« i Arbejde. F ru g tb a re A rb ejd sm arker fin
der de om rejsende Brødre og Søstre desuden sæ rlig i Flensborg, H um ptrup, H vidding (P astor Joachim E w ald 1764—1808), Sønderborg og Tønder, sm aa Kredse bl. a. i Ballum , Daler, F årup , Løgum kloster^
Løjt og H aderslev.
P a a de fleste Steder m aa m an nøjes med, a t de sm aa Kredse kom m er sam m en i det m indste hver Søndag for a t synge nogen Vers m ed h in an d e n og læse en try k t P ræ d ik en af Zinzendorf, ligesom »Me
nighedens Meddelelser« (G em einde-N achrichten) kom m er m ange for Øje. Som R ettesnor for A rbejdet tje ner Br. L ayritz In stru ctio n af 1. 9. 1765*), hvori det hedder:
»I b etjener en D iaspora af den lu th ersk e Religion.
Derfor skal I a ltid bygge p aa E vangeliets G rund san d h ed er, saald es som de af den hellige S krift er frem d rag et i den Augsb. Conf., L u th ers lille K atekism e og de gam le skønne lu th ersk e S alm er og flittig holde alle dem, som I omgå a s.
fast ved, a t de m aa erfare den i deres R eligion erkendte og bekendte ene saliggørende N aade i K risti Blod og R etfæ r
dighed og blive delagtige i en sand H elliggørelse ud fra Jesu fo rtjen stfu ld e Liv cg L id else---- «
De form anes til at beflitte sig p a a godt S am arbejde u n d er H envisning til: »I er jo Tjenere for én H erre, væ r da
*) A rkiv i Ile rrn h u t R. 19 E. 15 b.
10 Frederik Schrøder.
Lem m er paa ét Legeme«. Det indskæ rpes, at det er bedre al besøge D iasporasøskende i deres Hjem end at lade dem kom m e til sig; de skal foregaa andre m ed et godt. E ksem pel uden a t vise P ersonsanseeelse; de skal leve nøjsom t og faa de vakte Sjæle til at arbejde m ed paa det store Guds Vau-k ved at yde B idrag til M issionen, til O pdragelses- .anstalter cg lign.
Vi ser saaledes, at der er et rig t Arbejde i Gang fra H e rrn h u te rn e s Side p a a en R æ kke Steder i N ord
slesvig fra M idten af det 18. A arh. Det ledes m ed stor D ygtighed og Klogskab efter Zinzendorfs sm ukke K ongstanke at vise den enkelte redelige Sjæl, hvad der indenfor h an s K irkesam funds O verleveringer h a r den egentlige F relsesvæ rdi, og det er ganske i hans Aand, n a a r L ayritz frem hæ ver Salmebogen, Menig
hedens levende Fæ lleseje, jæ vnsides med, ja vel i G runden frem for de autorisered e sym bolske Bøger.
Det v a r en stor Lykke, a t de Mænd, der fik Overledel
sen af hele den danske D iaspora betroet, først A m d r e a s G r a s s m a n n (1745—52), siden M e 1 ch i o r Z e i s b e r g e r (1752—71)*) begge v ar lutrede k ristn e P erson ligh eder af den gam le ægte m æ h riske H aand- væ rk erstam m e, der i H jem lan d et havde u d sta a e t F o r
følgelser for deres evangeliske Tros Skyld; begge havde de læ rt gennem de m angfoldige H verv og for
skellige V anskeligheder, de havde væ ret ude for, at fare med Læ m pe; om G rassm ann siges der, a t h an v a r æ ret som F ader i hele det danske Land**), og en tilsv aren de T illid h a r de gudelig vakte ogsaa vist h a n s Efterfølger. H eri h a r vi vel F o rk larin g en paa, a t det trods den R æ kke Forbud, der fra S ta tsk irk e n s
*) Gem. N achr. 1845 I 5G8—615 og 1782 V 0 792—99.
**) R elation von A braham [v. Gersdorf] 1750. A rkiv i J le rrn h u t R 19 E sml. T. Gneuss am Zeisberger 29/10 1767.
Side udgik i A arene 1741—40 for at h in d re Lægfolks gudelige S am m enkom ster og stoppe H e rrn h u te rn e s P rop ag and a, dog v a r m u lig t i det stille at udføre et saa stort opbyggende A rbejde og derm ed berede Vej for G rundlæ ggelsen af en M enighedsby i Nordslesvig.
F ra den anden Side var det en stor H jælp, a t de tre Mænd, der i denne Periode afløste h in an d en som Genei alsu p erin ten d en ter, tro d s store Forskelle i Ka
ra k te r og k irk e lig t R etningspræ g, C onradi (1727—47), Reuss (1749—57) og Ad. Struensee (1759—91), »aldrig med A ctivitet h a r sat sig m od F relserens Sag«, for at bruge K astrup s Ord; det v ar rum m elige, frisindede T ilsynsm æ nd og varm h jerted e, k ristelig e P erson lig
heder.
N aar det til sin Tid blev T y rstru p g a ard , der blev indkøbt til a t grundlæ gge en M enighedsby, hæ n ger dette nøje sam m en med, at der en M enneskealder igennem havde væ ret et stæ rk t broderligt Fæ llesliv indenfor S ta tsk irk e n s Ram m e sam let om S t e p p i n g P ræ steg aard , der ligger godt en Milsvej Vest for C hristiansfeld.
V æ kkelsen i Stepping ræ k k e r tilbage til P ræ sten Claus S chum acher (1724—38), der v a r bleven p ieti
stisk v ak t om kr. 1735 og d erefter arbejdede med saa stor N idkæ rhed, a t »han fortæ rede Sinds og Legems K ræ fter i sin H erres Tjeneste«; et P a r A ar før sin I)ød havde h a n gennem Br. Gert H ansen læ rt at for- staa, a t M ennesker in te t an d et bør vide til Salighed end Jesu Kors og Død. H ans E fterm an d J ø r g e n K a s t r u p (1738—77) v ar allerede som L atinsko le
læ rer i Kolding kom m en i Forbindelse m ed gennem rejsende Brødre. H an v ar ikke stæ rk af H elbred, og h a n v ar blød af Sind og med æ ngstelig Sam vittighed,
12 Frederik Schrøder.
et M enneske m ed den æ rligste Vilje til det gode, m en ganske ude af Stand til selv med M yndighed at lede en Bevægelse; h a n træ n g te til at hæ res oppe af et aan d elig t Fæ llesskab. Derfor aahnede h a n g æ stfrit sine Døre for gennem rejsende Brødre, søger F o rbin
delse m ed P ilg e rru h og tigger og beder siden H errn h u tern e om a t sende h a m M edhjæ lpere til M enigheds
arbejdet. H an om tales i 1750 af en h e rrn h u tis k Visitator*) som en k æ r Broder, der h a r overm aade lidet p ræ la ta g tig t ved sig og gerne vilde om bytte Em bedet m ed S tilheden i H errn h u t, m edens Struensee i sin V isitatsb eretning 1768**) erk læ rer, a t K astru p s
»dobbelte Foredrag«, h a n s P ræ d ik e n om Form og opbyggelige Tale ved F orsam lin g i P ræ steg a a rd en Søndag Em., v a r sk riftm æ ssig; selv er h an overbevist om vor Evang. Luth. K irkes Sandheder. E nhver, der ken der ham , m aa holde af ham p a a G rund af h a n s ydm yge og elskelige Sindelag og store Troskab i Em bedsførelsen.
I S tepping-F rørup in d re tte r m an sig ganske efter H e rrn h u ts M ønster; der deles i »Kor« efter Køn og Alder, der holdes opbyggelige Møder om H verdagene m ed Syngetim er, M enighedsefterretninger, Kærlig- h e d sm a a ltid osv. Til de store F ester kom m er Folk agende langvejs fra, fra A ab en raa og Vejle, fra Ring
købing og Nr. Nissum . I 1768 regner de m ed 111 Sjæle, hvoraf over 80 er tilfly ttet og for Størstedelen sid der sm aat i det***). »Der er et sto rt og skønt Guds
*) R elation von A. v. G ersdorf von seiner Reise durch H olstein u. von der dortigen u. der d änischen D iaspora dal.
2G/_ 1750.
" **) S ta tsa rk iv i Slesvig A cta A XVIII Nr. 1768.
***) jfr. K asten h u b er 2413 1768.
V æ rk i Egnen, og n a a r Tiden engang kom m er, a t der skal blive en M enighedsby (Orts-Gemeinde), vil den kunne stiftes uden sto rt Besvær. Det hervæ rende af N aaden udvalgte Folk hig er efter F æ llesskab, og hvis de ikke blev holdt tilbage, vilde de i endnu stø rre Tal drage til Stepping for a t nyde noget for deres Hjærte«*). K astru p s K apellan Niels Mygind, d er er Søn af en broderlig sin d et P ræ st p a a Fyn, Jø r
gen M ygind i Dreslette, og som om gaas Sognepræ sten som en Søn sin F ader, m eddeler Br. L ayritz:
»Her er en ch a rm an t, køn, ta lrig Flok vakte Sjæle og Søskende«. U ndertiden m aa h an synes, at h a n bor i en M enighedsby, som h a n kendte den fra sin S tud ie
tid i Barby**).
Det ligger n æ r a t tæ nke, at C h ristiansfeld skulde være vokset ganske stille frem ud fra denne rige Be
gyndelse til et h e rrn h u tisk M enighedsliv i N ordsles
vig; m an kunde tro, at den Svæ kkelse af det stram m e sta tsp ie tistisk e Styre, der v itterlig udviklede sig und er F rederik V, isæ r fra 1764, da en Ræ kke af den p ietistisk e Slæ gts bedste M ænd o m tren t sam tidig døde, havde bevirket, a t der ogsaa i N ordslesvig blev v ist m ere Taalsom hed mod B rødrenes stilfæ rdige uegennyttige Indre-M issionsarbejde. Vi h a r im id ler
tid dels i B rød reunitetets Arkiv, dels i S ta tsa rk iv e t i Slesvig By en Ræ kke D okum enter, der viser, a t B rødrem enighedens Arbejde h a r v æ ret h a a rd t tru e t af Forfølgelser udefra, a t nogle af H ertugdøm m ets m est frem ragende Ordførere h a r lag t dem for Had, og at B rødrene h a r følt sig i den Grad presset ind i en
*) T. Gneuss 29/10 1767.
**) N. M ygind til L ayritz 5/(. 1770 jfr. ’1/3 1770.
14 Frederik Schrøder.
Snæ vring, a t de selv i Stepping h a r for en Tid m aat- tet lade deres sæ rlige A rbejdsform er falde for ikke a t blive udvist. Det lad er til, a t der efter T ronskiftet h a r fundet en re t livlig U d v a n d r i n g Sted til tyske M enighedsbyer; en sa ad a n E m ig ratio n var u d try k k e lig forbudt ved kgl. Forordn, af 1745, da S taten saavel som p riv ate lider Tab ved F orm u eu d van dring, hvorfor E m ig ran tern e m ister alle deres økonom iske R ettigheder i H jem landet. Der udbredes R ygter om, at der i H u m p t r u p sidst i Ju li 1766 er bleven af
holdt e n S y n o d e a f m æ h r i s k e B r ø d r e , hvor der skal have væ ret 14 P ræ ste r til Stede, og hvor en i Em bede staaen de P ræ st skal væ re bleven u d v alg t til Biskop; det er kom m en selve P ræ sid en ten for det tyske K ancelli J. H. E. B ernstorff for Øre, der ved Skrivelse*) af 11. Nov. 17GG beder Ad. S tru en see fo ran ledige en Undersøgelse. Det frem g aar af de E rk læ ringer, der gennem de respektive P ro v ster afkræ ves de paagæ ldende P ræ ster, a t det h a r væ ret et alm in deligt K onvent af »Præ stebrødre«, der ved et Til
fælde v a r noget ta lstæ rk e re end sæ dvanligt.
Kastrup**), som ikke havde v æ ret med, m en som af Rygtet om taltes som den udpegede m æ hriske Biskop, fo rk larer i sit lange Svar p a a D ansk (det tyske Sprog syneé h an ikke fuldt ud a t have m agtet), a t h a n lige fra sin E m bedstiltræ delse h a r tag et Del i slige Sam m enkom ster m ed ligesindede P ræ ster. — H øjesterets
ad v o k at H. A nchersen i K øbenhavn k lag er 28/7 1768 til Kongen over, at h a n s S østerd atter Lise Fog, Dat-
*) Struensee V isitation 1768 § 2 S tatsark . i Slesvig;
Z eisberger 7/12 68 til Br. J. v. W eiss.
**) I K astru p dat. Stepping 10/12 1766 S ta tsa rk iv i
Slesvig. 1
ter af afcl. Spr. Andr. Fog i Skæ rbæ k, m ed sin C ura
tor P a sto r K a s t r u p s Vidende i flere A ar h a r op
holdt sig i H errnhut*). E n d n u sam m e A ar anm eldes sam m e P ræ st, fordi h an h a r en D atter i H errn h u t, m edens begge h a n s Sønner stu d erer i T yskland, den ene p aa B rødrem enighedens P æ dagogium i N iesky “ ) Ikke sæ rt, at Zeisberger i de sam m e Dage k an skrive:
»Vi kom m er overalt ind i Snæ vringen, og det lader til, at det endnu vil gaa videre«*“ ) P ro v st B a l t h a s a r P e t e r s e n i Tønder ra s e r over H e rrn h u te rn e ; u nder det Navn sla a r h a n aab en b a rt a lt sammen,, hvad der i V esteregnen findes af gam m el gudelig Vækkelse, idet h a n a n sla a r deres Tal til ßOjOCO!1) — Borgm ester C 1 æ d e n i Flensborg ind fletter i sit store V æ rk M onum enta V der K irchengeschichte der S tadt F lensburg (1767) u n d er H envisning til F orhol
dene i »en Naboby« en k ra ftig O pfordring til den ny P rovst om at udrydde al P ie tiste ri og H e rrn h u tism a af Byen.
N aar B rødrene og deres V enner slipper godt fra alle disse h a a rd e Angreb, er de selv tilbøjelige til at tilsk rive Kong C hristian VIPs Besøg i M enigheds
byen Zeist i N ederlandene 28/0 1768 Æ re n derfor. Det synes dog tem m elig usand syn lig t, a t den sløve Konge skulde personlig have grebet ind p a a et sa a d a n t u n d erordnet P u n k t i R igsstyrelsen. Mere rim eligt e r
*) K astrups F o rk la rin g til Struensee 17/9 1768 Slesvig;.
A nchersens Suplique, 28/7, H errn h u t.
**) K astrups E rk læ rin g dat. H aderslev 2,J/n 1768, stilet til A m tm and K lingenberg og P ro v st C retschm er, A rkiv i H errn h u t.
***) Zeisberger dat. 4/ia 1768.
*) S truensee V isitatsberetn. 1768.
16 Frederik Schrøder.
det, at P ro v st B. P etersens overilede Angreb, sæ rlig p a a sin n æ rm este E m bedsbroder P a sto r N. Knutzen, der fo rsik rer ikke a t s ta a i Connexion m ed H e rrn huterne,*) h a r bevæget Struensee og I. H. E. Bern- storff, der begge v a r hjæ rten sfrom m e M ennesker og in te t havde mod Brødrene, blot de forholdt sig stille, lovlydige og ikke forkyndte M eninger, der v a r frem m ede for den lu th ersk e Lære, til saa vid t gørligt at holde H aanden over B rødrem enighedens Arbejde.
Den førsteV irkning h eraf v a re n »M undkurv« tilP ro v st B. P etersen p a a G rund af h an s hidtidige uoverlagte og u kæ rlige O ptræ den overfor K nutzen med et alm in deligt Tilhold til sam tlige P ræ ster i Slesvig om g a n ske at afholde sig fra alle Controverser og offentlige Udfald mod H errn h u tern e. H erm ed vender B ladet sig.
F ørst paa A aret 1769 kom m er det overraskende F orslag til U nitetsdirektionen, a t m an skulde an- hegge et B rødreetablissem ent paa Grev Schim m el
m ann s Gods ved W andsbeck**); det skyldes antagelig I. H. E. B e r n s t o r f f s Omsorg for a t frem m e L an dets N æringsveje, m en det er væ rd at understrege, a t F o rh an d lin g er m ed H e rrn h u t officielt er indledet u n d e r det gam le Styre. F ra U n itetsd irek tio nens Side ønskede m an m eget a t skabe et Sam lingssted for D iasporasøskendene i H ertugdøm m erne, m en det er let fo rstaaeligt, a t m an, efter nylig saa stæ rk t a t væ re bleven m ind et om de bestaaehde F orord ninger mod B rødrem enigheden, ikke kunde indlade sig p aa n æ r
m ere F orhan dlin ger.
*) Struensees V isitation 1768 § 1.
**) Jubelfejer des h u n d e rtjä h r. B estehens der Gemeinde C h ristian sfeld (H errn h u t 1873) S. 48.
Da Joh. Fr. Struensee v ar bleven K abinetsm inister, blev Sagen taget op paany. H ans Broder, J u s tits ra a d K a r l A u g u s t S t r u e n s e e , der ledede det tyske K ancellis Pengevæsen, havde u n d er et Ophold i Schlesien faaet et stæ rk t In d try k af Brødrenes Iver for n y ttig t H aan d v æ rk og In d u stri; det lykkedes ham let a t overbevise B roderen om, hvor nyttige saa- danne M ennesker kunde blive for Staten. F orbindel
sen med B rødrem enigheden blev h u rtig b rag t i S tand gennem Br. J u s tits ra a d L o r e n z P r æ t o r i u s (f. i B urkal), der v ar K om m itteret hos K. A. Struensee.
Den ;7T 1771 blev det ved Loddets Afgørelse besluttet af U nitetsdirektionen at m odtage det foreløbige T il
bud; 2"i- kunde L. P ræ to riu s overræ kke M enighedens B etingelser til K. A. Struensee, og tre Dage efter fo- relaa en kgl. R esolution svarende til disse Ønsker.
Æ ldstekonferencen udvalgte som sin R epræ sen tant ved de fortsatte F o rh an d lin g er J o h s. P r æ t o r i u s , cn Søn af J u stitsra a d e n ; i A ltona m ødtes h a n med J o n a t h a n B r i a n t , der efter Zeisbergers Afrejse havde overtaget Ledelsen af D iasporaen i de danske Lande med Bolig i Flensborg. De saa p aa flere E jen
domme, men fik sa a U nderretnin g fra Lor. P ræ to riu s om, a t D om æ negaarden T y r s t r u p g a a r d v a r til Salg. De drog da stra k s til Stepping. Sam m en med K apellan Niels M ygind var de saa ude a t se p aa Ejendom m en. Da de gik p a a dens Grund, lød det i deres H jerter, for h v ert S kridt, de tog: »Her h a r H erren Lyst a t bo«. Den 23. Sept. 1771 blev ved A uktionen T y rstru p g a ard med tilhørende 170 Td.
Land tilsla a et M enighedens F uldm æ gtig, B rand-
9
18 Frederik Schrøder.
d irek tø r Jens H ansen, H aderslev, for 1041 Rdl.,.
12 Sk.*)
F o rh and lin gern e om d e n k g l . K o n c e s s i o n til O prettelse af en B rødrem enighed p a a T yrstrup- g a a rd blev v æ sentlig ført m ellem J u s tits ra a d Lor.
P ræ to riu s p a a R egeringens og Johs. P ræ to riu s p a a B rødrem enighedens Vegne. Det er da ikke sæ rt, a t Koncessionen,**) der den 10. Dec. 1771 blev u n d e r
skrevet af Kongen personlig, i alle M aader m aa tte til
fredsstille B rødrenes Ønsker. Der tilsik res heri de Brødre, der bekender sig til den uæ ndrede Augsb.
Conf. lige Ret m ed L andets øvrige U n d ersaatter; en
hver k a n frit slutte sig til dem ; de er in te t an det T ilsyn u n d e rla g t end deres egne B iskoppers og s ta a r iøvrigt d irek te u n d er K abinetsm inisteriet, de fritages for Edsaflæggelse, og den ny M enighedsby løses gan ske fra Sognebaandet til T y rstru p K irke; civile R etssager m aa de lade behandle af deres egne T il
lidsm and, inden de kom m er for T y rstru p H erred s
ting; de fritag es for M ilitæ rtjen este og In d k v arte ring; G æ stgiveri og Apotek fritag es for A fgifter i ti A ar; det er tilla d t a t drive alle Slags H aan d v æ rk ; 10 pCt. af B ygningsom kostninger bestrides af kgl.
Kasse i disse F ria a r; deres V arer er toldfri, og de e r fritag et for personlig S k at i sam m e Tidsrum .
Det er en Selvfølge, a t de gam le F orordninger mod H errn h u te rn e stra k s efter blev sat ud af Kraft.
Et Øjeblik v ar alle disse P rivilegier dog stæ rk t tru e t p a a G rund af J. F. Struensees F ald. Men da
*) H er efter M. W ittern S. 372; P. Rhode: H aderslev A m ts B eskrivelse (1775) h a r 20,000 Rdl.
**) M. W itte rn a ftry k k e r C o n cessio n er n. Skr. 406—l l r sml. J. L undby S. 151.
en Undersøgelse af Koncessionen viste, a t den havde Kongens egenhæ ndige U nderskrift, lod m an den s ta a ved Magt. Det er troligt, a t den O m stæ n
dighed, a t F o rh an d lin g er m ed H e rrn h u t v a r ind
ledet i B ernstorffs Tid, h a r b id rag et til dette for Brø
drem enigheden saa lykkelige Udfald.
1. Maj 1772 overtog Johs. P ræ to riu s og Jonat.
B rian t T y rstru pgaard . P a a B rødrem enighedens store Festdag, 13. Aug. 1772, bekræ ftede Kongen m ed egenhæ ndig U n d ersk rift p aan y Koncessionen.
Nu kun d e m an for Alvor tage fa t p a a a t bygge den ny M enighedsby, der blev k a ld t C hristiansfeld efter den regerende Konge. B yggem aterialer blev u d sk ib et i H ejlsm inde; Br. Joh. Gottfr. A rndt fra N iesky overtog T ilsynet m ed B ygningernes Opfø
relse i den ejendom m elige h e rrn h u tisk e Stil, m ed den korsform ede Gadeføring og K irkegaardens An
læggelse a lt efter M oderbyens Forbillede.
Den 1. A pril 1773 blev G rundstenen lagt til de første fire H use; skønt m an havde søgt a t holde F e
sten hem m elig, v ar der dog strøm m et en Mængde Sø
skende til, sæ rlig fra Stepping, og den 13. Nov. fan d t den festlige Indvielse Sted af den første M enigheds
sal, som kunde rum m e 150 Personer. Byen voksede h u rtig i de første ti A ar; i 1774 blev B rødrehuset op
ført, i 1776 S østerhuset og den store M enighedssal.
D iasporasøskende fra hele N ordslesvig stod C hristi
ansfeld bi med R aad og D aad; som n a tu rlig t er, flyt
tede navn lig en M ængde fra Stepping herover. I 1780 fik M enigheden sin Synodalforfatning, hvorm ed G rundlæ ggelsestiden afsluttes.
Stedet er ikke her til a t skildre den store B etyd
ning, C hristiansfeld gennem de følgende A artier h a r
2
20 Frederik Schrøder.
h a ft for hele den danske Menighed. Det blev en Stad p a a Bjerget, hvis V irkninger ikke v a r skju lte. Me
dens Guds Ord v ar dy rt i Landet, kunde h ungrende Sjæ le her finde N æ ring for deres aandelige Trang.
M enighedens U dsendinge opsøgte og plejede de stille i Landet. Dens Skoler og P en sio n ater gav Ly for de unge fra troende Hjem, der her levede fjern t fra Ver
dens F riste lse r og Storm e; nogle af dem, som Morten P ontoppidans Moder, læ ngtes p aa de gam le Dage til
bage til denne fredfyldtePlet*), og selv de, hvis A ands
udvik lin g førte dem ret fjern t fra K losterbundet
heden, som H enrik W ergelands Søster Cam illa Collett**), h a r dog faaet blivende In d try k af H errn- h u tern es enkle skønne opløftende G udstjeneste.
N aar der i den danske M enighed først i det 19. Aarh.
vaagnede en T rang til at være m ed i A rbejdet ude p a a M issionsm arken, leder Sporene a tte r her tilbage til C hristiansfeld.
F r e d e r i k S ch r ø d e r.
Literatur: J. L undby: I Ierrnhu tism en i D anm ark (1903); Fr. N ygaard: K ristenliv i D anm ark (1897), II. La- w aetz: B rødrem enighedens M ission i D ansk-V estindien (1902), J. B roderscn: F ra gam le Dage (1912), P. S. Nyborg:
En fynsk Bondes Besøg i C hristiansfeld 1798 Kb. S. 4 B. I.
Fr. Chr. Høy: C hristiansfeld i Kirkeby & Schack: Sønder
jy lla n d (1920), Fred. Schrøder: B rødrem enigheden i »Iløj- skolebl.« 1922 sp. 1611 sam t de ovenfor anførte S krifter.
*) M. P ontoppidan: M inder og Oplevelser (1922).
S. 153.
“ ) C am illa Colletl : I de lange N æ tter (1863), jfr. L.
Schrøder: Om B rødrem enighedens B etydning for K irke
livet i D anm ark (1902).
i
SønderjydskeStednavnesSkæbne gennem Tiderne.
At Stednavnene i Nord- og M ellemslesvig, for en stor Del ogsaa i Sydslesvig, er af n ord isk og sæ rlig af dansk K arak ter, tu rd e væ re en forlæ ngst fastsla a et videnskabelig K endsgerning. Da dette dog for nylig er blevet b estrid t endog af en dansk F o rfa tte r1), skal der h e r ganske ko rt gøres Rede for Spørgsm aalets nuvæ rende Stilling.
B ortset fra Øst-Holsten, det gam leW agrien, hvor det v rim ler med slaviske Navne (f. Eks. p aa -o v, tildels fortysket til a u : R a t h l a u , R a n t z a u , K r u k o w;
eller p a a -i t z e; C a m i n Sten, osv.) er alle Stednavne i Slesvig og H olsten germ anske, d. v. s. dannede efter germ anske Sprogregler og af Navne eller Ordstof, der h a r vu nd et fuld B orgerret i germ anske Sprog. — I vore Dage beboes disse Egne af tre forskellige ger
m anske B efolkninger: D anske mod Nord, Tyskere mod Syd, F risere mod Vest. Og skø n t visse F orskyd
ninger h a r fu nd et Sted (idet Tyskerne fra Vest-Hol- sten er træ n g t s tæ rk t frem i M iddelalderen mod Øst paa Slavernes Bekostning, i nyere Tid m od Nord p aa de Danskes, og idet F risern e er træ n g t en Del tilbage),
x) »Det er en meget alm in d elig Antagelse, at Slesvigs Stednavne stem m er overens m ed D anm arks, m en dette er en d ristig P aastan d , der p aa ingen M aade er fulgt af Be
viser«. J o h a n n e s N e u h a u s, Det nordslesvigske Sporgsm aal, Jen a 1919. p. 31.
22 Viggo Brøndal.
h a r dog disse S tam m er — saa lan g t H istorien n a a r tilbage — stadig boet g ru p p eret p a a denne sam m e M aade i F orhold til hverandre. Det ligger n æ r — h er som an d etsted s — a t sæ tte Befolkningernes For
deling i Forbindelse m ed Stednavnenes, ja a t søge nøjere G ræ nsebestem m elser ved disses H jælp. — Nu er im id lertid m ange af de Ord, der in d g aa r i slesvig
ske Stednavne, fæ llesgerm anske eller i al F ald tyske saa vel som n ordiske; de k a n a ltsaa, i og for sig, in te t afgøre. Det gæ lder saa hyppige S tednavneled som L a n d og S ø , D a l og B j e r g og H e d e , H u s og H a v e (jf. tysk - h a g e n ) , B u s k , H o l t og R ø d (jf. tysk -r o d e og -r e u t), S t e d og T o r p (ty.
-d o r p, -d o r f). Disse Led og ligeledes f. Eks. den vigtige, m eget gam le Endelse -i n g findes alm indeligt i Slesvig og D anm ark og Norden, m en lige saa alm in deligt i H olsten, og T yskland og England. Ord som B o r g og V i g (at skelne fra V i g »lille Bugt«) findes i Stednavne baade helt nede i R hinegnene (ogsaa p a a rom ansk G rund og i E ngland) og oppe i V estjylland. Ord som B æ k og H o l m , der er sæ rlig hyppige i Norden, kan h eller ikke regnes for sæ rnordiske; th i B æ k er u d b red t i N ord tysklan d (jf. h øjtysk B a c h ) og H o l m findes flere Steder i H olsten (dog m aaske som L aan fra N ordisk?). — Det følger heraf, a t Navne i Syd
slesvig som B e r g e n h u s e n , B o r g s t e d og B ü n s t o r f trod s deres n u væ rende tyske Udseende ikke nødvendigvis er oprindelig tyske, m en heller ikke nødvendigvis er oprindelig danske. F ø rst n a a r m ere k a ra k te ristisk e Led kom m er til, bliver en Af
gørelse m ulig. S aadanne findes n u netop: enkelte frisiske, nogle tyske, an d re danske. Sæ rlig frisisk
er f. Eks. D e l f ( F r e s e n d e l f i Svavsted Sogn, 1462:
Fresendelue). Men den A rt Led er for faa, og F risisk ligger i det hele N edertysk for næ r, til a t nogen k la r G rænse ad denne Vej k a n drages. Sæ rlig tyske er bl. a. H o, H o r s t og H u d e, H o f, B ü 1 1 e 1 og K a m p . De m angler ganske i Mellem- og N ord
slesvig og i de øvrige n u eller før danske Lande. De findes derim od alm ind eligt i N ordtyskland, specielt i H olsten; de g a a r i nogle Tilfæ lde N ord for Ejderen.
Saaledes
H o r s t : B r a n d e n h o r s t (ved W ittensee i D änischw old).
H u d e (ved Svavsted, ogsaa i H ohn Sogn).
B ü t t e l : B o s e n b ü t t e l (en 0 i E jderen; Sles- vigbispens Jordebog 1436: B o s e n b u t t e l ) K a m p : K a m p e n (tidligere Sogn, ved R ends
borg)1)
Disse Navne er sikre V idnesbyrd om tyske Kolo
n iste rs F rem træ ngen i M iddelalderen, fra H olsten til de allersydligste Egne af Slesvig. M angelen af disse N avne i nordligere Egne viser im id lertid ogsaa, a t de ikke naaede længere. H vad der findes af tysk Navne- givning i Mellem- og isæ r i N ordslesvig (A u g u s t e n- b o r g , G l ü c k s b o r g o. lign.) er af nyere Dato og af m ere overfladisk A rt; det v id n er k u n for tidligere Ti-
a) Det er næ ppe m ed Rette, n a a r J o h s. S t e e n s t r u p i sin ellers saa væ rdifulde og besindige A fhandling (»Sted
navne« i F r a n z v. J e s s e n s H aandbog i det n o rd sles
vigske Spørgsm aal) regner K a m p til de »ægte danske«
Navne. Selv om K a m p oftere forekom m er i norske og svenske Navne (i hvilken B etydning?), k an det sydsles
vigske Navn, som p aa d an sk G rund sta a r isoleret, ikke sk il
les fra de talrig e nedertyske og hollandsk-frisiske N avne m ed k a m p »Mark« (af lat. c a m p u s ) .
24 Viggo Brøndal.
ders Vedkom m ende om O verklassens F ortyskning, for N utiden om en vis F ern is fra P røjsertiden.
P a a den and en Side gives der sæ rnordiske, i denne Forbindelse oftest sæ rd an sk e Stednavneled: 0 og A a og S u n d, K æ r og E n g og M o s e, N æ s og V i g, L u n d og S k o v, B r o og S p a n g, L y k k e og V r a a, B a 11 e og B ø 1, G a a r d og B y og T o f t. D ertil kom m er S y s s e l og H e r r e d og Ord som g a m m e 1 og B o n d e , som ofte in d g aa r i Stednavne. De findes ikke i H olsten eller noget an det tysk Land. Men de er alm indelige, ja frem herskende overalt paa d an sk G rund og specielt i Nord- og Mellemslesvig. H er lig
ger E n g s k o v, T o f t l u n d , B a l l e g a a r d , G a m m e 1 b y, B o n d e b r o , K æ r H e r r e d — Navne, der h v ert indeholder to sæ rdan sk e Led. Her Andes A a b r o (2 Steder), K æ r g a a r d (m indst 9), G r a v l u n d (3), S p a n g (4), L y k k e g a a r d (2), V r a a (7) — Navne, hvis Slæ gtninge gen
findes overalt i D anm ark, tildels i det øvrige Norden, m en ikke andetsteds. Slesvig v ar til 1864 delt i H erre
der — som D anm ark; det v a r tidligere delt i Sysler — som Jy llan d; H erreder og Sysler findes ikke i Holsten.
— De specielt nordiske eller danske Navne g a a r nu i en Del Tilfælde h elt ned i L an d sk abet m ellem Sli og Ejderen. H er findes L u n d (B o g 1 u n d), S k o v (A s k o v, M o s k o v) og B o l l e (N y b ö 11 e) ; og sæ r
lig B y er rig t repræ sen teret: S i s e b y , R i s e b y , B o r g b y , F l e k k e b y , V i n d e b y , H e d e b y , N ø r b y, Ø s t e r b y , H a b y, B o s b y, G o s e b y, I n- g e r s b y, M i n n e s b y — de sidste 4 nu forsvundne.
Navne p aa -b y vides n u a t have blom stret i Vikinge-
tiden, saaledes i D anelagen og N o rm and iet1). N e to p 'i disse .to Bygder (og tillige i D alsland og V ärm land) findes de sydslesvigske N avnes næ rm este F ræ nder, ofte som h er m ed P ersonnavne til første Led2). Dette i Forbindelse m ed baade æ ldre og yngre N avnetypers paafaldende Sjæ ldenhed i denne Egn k a n k u n tydes som et V idnesbyrd om, a t de nordiske V ikingers In d vinding af nyt L and ogsaa h a r s tra k t sig til den gam le Ø dem ark (Jarnw ith) p aa G rænsen m ellem D ansk og T ysk3).
At der i disse Egne h a r s tra k t sig N atio n alitets
græ nser, synes ogsaa a t frem g aa af Beliggenheden af en Ræ kke Navne, hvori F olkenavne indgaar. Lige
som talrig e W e n d o r f og W e n t o r f i H olsten (og vistnok W e n k e n d o r f p aa F em ern 4) m aa have lig
get n æ r T yskernes Grænse til deres slaviske Naboer, Venderne, saaledes ogsaa W e n t o r f i Sehested Sogn.
Mod Vest synes p a a lignende M aade de Danskes Grænse til F risern e a t m ark eres ved Navne som
’) Sml. I s a a e T a y l o r W ords an d Places (Every
m an ’s L itrary) p. 136—37 (-by ogsaa i D um friesshire p aa G rænsen ml. E ngland og S kotland og i den sydlige Del af Man) og N. M. P e t e r s e n B em æ rkninger om Stednavne i N orm andiet (Nord. tidsskr. f. oldkyndighed II 1833). p. 207.
2) Saml. herom M a r i u s K r i s t e n s e n Nogle syd
slesvigske landsby navne (Namn och Bygd II, 1914, p. 46—54.
Dr. M arius K ristensen gør m ed B ette opm æ rksom paa, a t P ersonnavne som Sakse og F ris tid lig forekom m er lan g t fra den gam le Folkegræ nse. Det h in d re r dog ikke, a t saa- danne Navne først og hyppigst h a r væ ret an v en d t netop her ved Grænsen.
3) Sml. P. L a u r i d s e n i Sønderjydske A arbøger 1893, p. 141, og J. S t e e n s t r u p D an m ark s Sydgræ nse (U niver
sitetsprogram , Kbh. 1900).
4) Sml. Dänische B ibliothek IX (1747) p. 452 (Tlist. N ach
richt von der Insel Fernern, von J. M. S.)
26 Viggo Brøndal.
F r e s e n li a g e n (Læk S., 1407 : Frishoghe) og F r e s- t o r p p e (ved Tønder, 1445). Om de tyske Saxeres F rem træ n g en ved Slien (efter V ikingetiden) vidner S a x t o r p i Riseby Sogn og vel ogsaa S a v s t r u p 1) lid t nordligere ved Sønder B raru p — Navne, givet af de Danske. Frem deles m aa J y d e b æ k , som P. K.
Thorsen h a r g jo rt opm æ rksom paa, danne Jydernes G ræ nse til et an det Folk — vel sn a re st til de Svear og Göter, som efter R unestenenesV idnesbyrd enTid lang i V ikingetiden sad inde m ed Egnen om Hedeby, og hvis Navne m ulig kunde væ re bevaret i G ö t e b y (Kosel S., 1592: Gøtebui) og S v e s i n g (1436: Swesum) — det sidste N avn givet af tilgræ nsende Frisere, det før
ste af Danske.
De slesvigske Stednavne, der saaledes for langt den største og vigtigste Dels Vedkom m ende selv i de sydligste Egne er af d an sk eller dog af n o rd isk H er
kom st, h a r nu i Tidernes Løb u n d erg aaet den n a tu r lige U dvikling, som alle Navne, ja eth v ert Sprogstof er u d sa t for: de h a r æ n d ret saa vel Form som B etyd
ning. Form en h a r de æ n d ret p a a regelm æ ssig M aade efter de U dtaletilbøjeligheder, som til enhver Tid h a r væ ret h erskende hos den Befolkning, der isæ r h a r b ru g t N avnet. Disse T ilbøjeligheder k a n n u vises at stem m e med, hvad der frem træ d er dels i D ansk i Al
m indelighed, dels i Jy sk og specielt Sønderjysk. Et Træk, der skiller Dansk baade fra N orsk-U psvensk og fra Tysk, er U dviklingen af p, t, k m ellem Vokaler til b, d, g og videre derfra. Denne U dvikling genfindes i slesvigske Navne: R i b e , som i tidlig M iddelalder hed
T) De sproglige F orhold i M ellemslesvig, p. 13 (Mellem F lensborg F jord og D anevirke, udgivet af Sønderjysk Kres a f 1918, Kl)h. 1919).
R i p e (lat. R i p a , u d tales n u r i’v; K ø b e n h o v e d , der sik k e rt er afledet af en K ö b i n g (opr. k a u p i n g
= isl. k a u p a n g r ) , u d tales ligeledes m ed v. Flere Steder hedder æ g a ’r (Højer, Nybøl og Gelting Sogne), hvori r gennem (aabent ?) d g a a r tilbage til t (g a t el.
g a t a). M andsnavnet H a k o n bliver i Slesvig som i D anm ark til H a g e n eller H a a g e n, saaledes: H a- g e n b j e r g p aa Als (1423, 1483 H akenberghe), der n u u dtales h å w n b j æ r g. — E t aab en b art herm ed sam m enhæ ngende T ræ k, som adskillige danske D ialekter, m en ikke Rigssproget, h a r gennem ført, er U dviklin
gen fra k t og k s (x) til w t og w s1). I denne U dvik
ling deltager sønderjyske M aal og — som v enteligt — ogsaa sønderjyske Stednavne: S a x t o r p i Angel ud- tales S a v s t r u p; et g am m elt M a x s t o r p (1463) u d tales n u M a v s t r u p ; g am m elt F 1 o ch t e (1463) hedd er n u F l o v t . M edens dette T ræ k k n y tte r Sles
vig til N ørrejylland, k n y tte r an d re det til Øerne, s a a ledes T abet af h foran j og v: Bynavne som H j a r u p H j a r d u m og H j a r p 1 u n d ud tales uden h og h a r til Tider v æ ret skrevet J a r u p , J a r u m , J a r p - 1 u n d. — E t i Sønderjysk frem træ dende T ræ k er Over
gangen fra aab en t d til j : m an u d ta le r S t e d , L e d , M a d e Vad med j, derfor ogsaa F 1 a d s t e n [flajsten], L a d e g a a r d [laj’går], M a d e b ø l [majbøl], R o d e [rof] osv. — Men ogsaa dette T ræ k h a r — ligesom alle de an dre — nøje P a ra lle le r p aa det øvrige danske Om- raad e (jf. Vejle og Vejleby fl. Steder, af æ ldre W æ thlæ ).
At Befolkningen sæ rlig i Angel i Løbet af 19. Aar- h u n drede er blevet fortysket, h a r i og for sig ikke
’) Se om U dbredelsen: V. B e n n i k e og M. K r i s t e n s e n Kort over de danske Folkem aal Nr. 59—60.
28 Viggo Brøndal.
æ n d ret noget heri. Thi selv om den bevidste O riente
rin g er ny, er dog de u v ilk aarlig e V aner de gamle.
A ngelboernes Tysk er danskfarv et, eller m aaske re t
tere: bag deres Tysk nu ligger sam m e Folkepræ g som før bag deres D ansk og som bag deres endnu d a n ske Naboers. K langen af danske og tyske Slesvigeres Tale er efter m anges V idnesbyrd den sam m e1). Kun en betydelig In d v an d rin g vilde form aa a t æ ndre dette Forhold, m en en sa ad a n h a r udenfor det allersydligste (og Købstæderne) ikke fundet Sted.
Hvad a n g a ar N avnenes B etydning — for saa vidt de h a r bevaret nogen: E gennavne h a r jo egentlig kun den Opgave a t henpege, ikke a t betyde —, saa er ogsaa den ofte u n d erg aaet Æ n dring er. Nye E ndelser er ble
vet herskende i Folkets B evidsthed og h a r fo rtræ ngt gam le; de derved skabte nye K lasser h a r opslugt Navne, som v ar kom m et til at s ta a isolerede. Saaledes er S v e s u m blevet til S v e s i n g, idet -i n g , men ikke -u m (frisisk, = h e i m ) , v ar velkendt for de i denne Egn frem træ ngende Saxere. P a a lignende M aade er i en nordligere, re n t d ansk Egn det gam le J e r s t a 1 ganske vist k u n i S k rift og først o. 1800 — blevet til J e r s d a l : D a l v a r som Stednæ vnelse m ere k en d t og forekom m ere n a tu rlig t end S t a l d (jf.
R u d e s t a l d i N ordsjæ lland, nu R u d e r s d a 1). At - s t a l l er det gam le og ægte, viser baade for O v e r- og N e d e r - J e r s t a l ’s Vedkom m ende saa vel alle
*) Se herom L. R. T u x e n. Det p latty sk e F olkesprog i Angel, 1857, p. 7.
E. II a g e r u p. Om det danske Sprog i Angel, 1854 og P. K. T h o r s e n. De sproglige Forhold i M ellemslesvig, p. 3G—37. Sml. ogsaa II e r m a n n M ö I 1 e r i Nord. T id ssk rift for Filologi 1919 p.
æ ldre N edskrifter (1542: A uer Jerstall, 1672: Offuer J e rsta ll; 1542: N edder Jerstall, 1672: Neyer Jerstall) som m oderne U dtale.
Mens vi for N utidens Vedkom m ende kan gaa direkte til Kilden, til Folkets Tale og deri se den sproglige V irkelighed afspejlet, er vi for alle æ ldre T ider ug unstigere stillet: vi h a r k u n S k rift a t holde os til; k un ved F ortolkning af det Skrevne kan vi i nogen Grad danne os et Billede af det i sin Tid talte.
Skrift, R etskrivning saa vel som S k riftart, er im id
lertid u n d e rk a stet de skiftende Tiders Moder. Disse er igen afhæ ngige af politiske og isæ r af k u ltu relle Strøm ninger. Et S tudium af Folkenes og K ulturens H istorie er da nødvendigt for at forstaa det vekslende Forhold m ellem Lyd og Skrift, ogsaa i slesvigske Navne.
I den tidlige M iddelalder, da m an i V est-Europa skrev saa godt som alt, D okum enter saa vel som h isto risk og videnskabelig L itte ra tu r, p aa L atin, blev Stednavnene ofte for at støde m indre an i Stilen h elt eller delvis latiniserede. (Den kath o lske Kirke, der i vore Dage er ene om a t hæ vde L atinens Stilling som in te rn a tio n a lt Sprog, bruger endnu den A rt F orm er1).
Man forsynede Bynavnene m ed latin sk e A djektiv
endelser: S l e s v i c e n s i s , R i p e n s i s (sml. L u g - d u n e n s i s , A t h e n i e n s i s ) . Der dannedes Af
ledninger efter k lassisk M ønster: J u t i a »Jylland«
(sml. A n g 1 i a, A u s t r i a). Og m an fulgte S krive
vaner, der afspejlede Vulgær- og K losterlatinens Ud-
’) Se Abbé C h e v i n D ictionaire latin -fran cais der n o m s p ro p re s de lieux. P a r is 18Ö7.
30 Viggo Brøndal.
tale: J u c i a (sml. om vendt D a t i a for D a c i a ) . — E t N avn som R i b e lod m an tro d s U dtalen læ nge beholde sit gam le p: R i p æ; det k unde nem lig derved opfattes som F le rta l af det latin sk e r i p a »Bred«1).
Ja, m an tydede latin sk e Ord ind i N avnene, selv om det k u n ku n de ske ved voldsom og v ilk a a rlig Æ n d ring af den n atio n ale Form . K losternavne som L ø g u m og R y d blev saaledes til L o c u s D e i
»Guds Sted« o g R u s R e g i s »Kongens Land« — g a n ske som i N ørrejylland V i t s k ø l k ald tes V i t a e S ch o 1 a »Livets Skole« og Øm C a r a I n s u l a »den kæ re 0«. Dog v a r ] p n Navne af p olitisk og sæ rlig af k irkelig B etydning u d sa t for den A rt F o rv an sk ning.
Alle N avne af blot n a tio n a l eller lokal Interesse blev nem lig — selv i latin sk e D okum enter — skrevet m ed u dp ræ g et dansk R etskrivning. Det gæ lder alle de større m iddelalderlige K ilder til slesvigske Navne:
Kong V aldem ars Jordebog, Ribe Oldemor og Løgum - bogen. De i Stednavne alm indeligste E ndelser sk ri
ves her: - h æ r e t h , - s t a t h , - t h o r p , - r u t h , , - w i t h , -w a t h, -h o u æ t h, - b j æ r g h, - b u r g h r -1 e f, - n æ s, -b y, -b ø 1. Skriveform er som disse stem m er ganske med, hvad der fra sam m e Tid er overleveret fra de øvrige danske Landskaber. De gengiver netop den Sprogform , som vi ad h isto risk og sam m enlignende Vej k a n fastsla a som den old- danske. K a ra k te ristisk er h er Brugen af t h og g h for de aabne Lyd, der som næ v n t i D ansk regel-
*) Om dette — som f. Eks. P. T e r p a g e r (Ripae Cim- bricae 173G) m ener — er N avnets virkelige O prindelse (sml. com m ercium in ripa), skal ikke her afgøres. Man m aatte da n æ rm est tæ nke p aa F risern e som M ellemled.
m æ ssigt er in d tra a d t for æ ldre t og k m ellem Vo
kaler. Ligeledes Tegn som æ, y og ø m ed deres n u væ rende danske Værdi.
I Løbet af M iddelalderens senere A arh u n d red er gjorde tysk Indflydelse sig som bekendt s tæ rk t gæ l
dende i Norden. De N edertyske H an sastæ d ers H an
del om spæ ndte baade Nord- og Øster-Sø; den satte i m ange M aader et P ræ g p aa K ulturen, som de no r
diske Sprog og sæ rlig D ansk i O rdfo rraadet endnu bæ rer talrig e V idnesbyrd om. In tetsted s h a r denne Indflydelse v æ re t saa dybtgaaende og varig som i Sønderjylland. Stadig flere D okum enter blev sk re
vet p a a N edertysk — sæ rlig i den Form , som fastslo- ges i Lybæk. Den derved skabte R etskrivning fore
ligger for N avnenes Vedkom m ende endnu op i 16.
A arhundrede, hvor vi i R egnskaber og lign. h a r fyl
dige Optegnelser. K a ra k te ristisk er det her, a t der i Udlyd n o rm alt efter ty sk U dtale skrives ustem t for stem t K onsonant: G a m m e 1 g a p , W o n s y l t , . S y 11, A r r y 11, T w e d t, - s u n d t , - r o t , - l u n t , , -g a r 11, W a n d 1 i n g k, V 11 a n g k, -b è r ch,.
-b o r ch, F a r k r o ch. O og u skrives baade for disse Lyd og for de tilsv arend e frem skudte, ø og y.
Saaledes T o n d e r n , N o r b o r g og S o n d e r b u r g for T ø n d e r N ø r b o r g (1410: N ørræborgh) og S ø n d e r b o r g , S t r a n d e l h o r n o: - h ø r n , M u s p u t o: - p y t , - b u l l o : - b ø l , H o r l w c k e o : H ø r l y k , O b e r ch o: Ø b e r g . E nd n u m ere in d gribende er det, n a a r m an sæ tter d for t (af gam m elt th ) , saaledes - d o r p for -t o r p, -t r u p el. - r u p : S t e d o r p = S t e r u p , S i l d o r p = S i l l e r u p , G y s e d o r p = G e s t r u p ; D o m i n g for T ø r
32 Viggo Brøndal.
n i n g , D r e 11 b o r g for T r æ 1 b o r g1) — eller n a a r - e r e rsta ttes med - a r : K a r h a r d e = K æ r H e r r e d, -b a r ch eller -b a r g e = b j e r g (sml. k a s p e 1, k a r s p e 1 = K i r ch s p i e 1 »Sogn«). N aar nu h e r
til kom m er det IG. A arh u nd redes alm indelige Ten
dens til F o rsiring ved Fordobling og In d sku d af Bog
staver, bliver de oprindelige og aab en bart stadig levende F orm er ofte i forbavsende Grad tilslørede:
W a r n n t z e o: V arnæs, M u l l s z e o: M ö 1 s(e), S t a f f e n s b e r ch o: Stavnsbjerg, D u n n e w i d t t j : Dynved.
Med Reform ationsbevæ gelsen, der udgik fra W it
tenberg og M agdeburg, blev det af L u th er skabte, væ sentlig højtyske S kriftsprog efterh aan den u d bredt over hele N ordtyskland p aa B ekostning af det der indfødte P latty sk . Denne Bevægelse m æ rkedes ogsaa i Slesvig, isæ r fra om kring 1G002). A d m in istra
tionen p a a Gottorp skrev fra da af alt p aa H øjtysk, ligeledes senere det tyske Kancelli i København. Den F ortysk ning af al officiel R etskrivning, der derved v an d t Indpas, affødte ganske v ist senere, isæ r m ellem Krigene 1848—50 og 1864, en n a tio n a l R eaktion. Af- staaelsen af Slesvig til Prøjsen bragte ikke blot en Ende h erp a a ; der begyndte en Krig mod a lt Dansk, selv mod Sproget og følgelig ogsaa mod Navnene.
1) Det er betegnende for den U vederhæ ftighed, der præ ger J o b s . N e u b a u s’ Piece: »Del nordslesvigske Sporgsm aal« og isæ r de deri givne S tednavnetydninger, at D r e 1 1 b o r g tyder paa ét Sted, T r æ 1 b o r g paa et andet. Æ ldre F orm er ignoreres system atisk.
2) Se herom C. F. A l l e n Del danske Sprogs Hi
storie i Sønderjylland, tysk Udg. p. S7 jf; O t t o S c h ü t t , Die Gesch. d. S chriftsprache im ehem aligen Amt u. in der Stadt F lensburg bis 1650. Flensb. 1919.