• Ingen resultater fundet

Slægtsforskernes Bibliotek

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Slægtsforskernes Bibliotek"

Copied!
328
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

Slægtsforskernes Bibliotek

SLÆGTSFORSKERNES BIBLIOTEK

Slægtsforskernes Bibliotek drives af foreningen Danske Slægtsforskere. Det er et special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv, blandt andet omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie.

Slægtsforskernes Bibliotek:

http://bibliotek.dis-danmark.dk Foreningen Danske Slægtsforskere:

www.slaegtogdata.dk

Bemærk, at biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. Når det drejer sig om ældre værker, hvor ophavsretten er udløbet, kan du frit downloade og anvende PDF-filen.

Drejer det sig om værker, som er omfattet af ophavsret, skal du være opmærksom på, at PDF- filen kun er til rent personlig brug.

(2)
(3)

Sønderjydske Aarbøger

2. Række

1923 i.

U d gi v e t af

Historisk Samfund for Sønderjylland

ved

H. P. Hanssen. Thade Petersen.

Dr. Lausten Thomsen.

I Hovedkommission hos Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag

Kjøbenhavn,

for D a n m a rk , N o rg e og S v e r ig e . Aabenraa.

H e jm d a l’s B o g try k k e ri 1 9 2 3 .

(4)

Indhold.

Love for »H istorisk S am fund for S ønderjyl­

land« ... Side F r e d e r i k S c h r ø d e r : C hristiansfelds

Grundlæggelse. 1773—1923 ... » V i g g o B r ø n d a l : Sønderjydske Sted­

navnes Skæbne gennem T iderne » C. E s k i l d s e n , Tønder: P eter H ansen

Stensvang, en sø n d erjydsk Bods­

p ræ d ik an t for 100 A ar siden . . . . » O. P. S ch 1 i ch t k r u 11 : B eretning om Op­

lysningskontorets V irksom hed .. » T h o m a s R i e s : F ra A abenraa B yting .. » N. H a n s e n : Krigen og K irkerne i N ord­

slesvig ... » H a r a l d J. R u d : Tysk p o litisk og k u l­

tu re lt A rbejde i N ordslesvig: .. »

1—5 6—20 21—41

42—75 76-109 110—125 126—141 142-176

(5)

for Sønderjylland“.

§ i-

S am fundets F orm aal er at vække og m ere Sansen for sønderjydsk H istorie

1. ved U dgivelsen af »Sønderjydske Aarbøger«;

2. ved In d sam lin g af O ptegnelser til B rug for kom m ende T iders G ranskning, sæ rlig vedrø­

rende S ønderjyllands H istorie, spec, ogsaa Breve;

3. ved at foranledige afholdt F oredrag over historiske, fo rtrin sv is lok alh isto risk e Em ner.

F or saa vidt S am fundets M idler tilla d e r det, kan d e r udgives eller gives U nderstøttelse til Udgivelse a f sæ rlige F rem stillin g er af histo risk Interesse for

Sønderjylland.

S am fundet har sit Sæde i A abenraa.

§ 2.

Indm eldelse i Sam fundet kan ske ved H enven­

delse til et af B estyrelsens M edlem m er. M edlem s­

bidraget er 5 K roner cm Aaret eller m in d st 100 K roner en Gang for alle. A arsbidraget opkræ ves en Gang a a rlig i Oktober M aaned. Aarbøgerne skal m ed p a s­

sende M ellem rum indeholde en M edlem sliste ordnet efter D istrikter.

§ 3.

Sam fundet ledes af en B estyrelse p aa 9 M edlem ­ mer, hvoraf m in d st 6 skal være bosiddende i Sønder­

jylland. B estyrelsesm edlem m erne skal have dansk Indfødsret. De vælges for 3 A ar ad Gangen, saaledes a t der hvert A ar afg aar 3 M edlemmer. Afgangsorde-

1

(6)

2

nen er bestem t ved L odtræ kning. Valgene foretages p aa det ordinæ re Aarsm øde, G envalg k a n finde Sted.

B estyrelsen vadger selv sin F o rm an d og fordeler selv A rbejdet overensstem m ende m ed sin F o rre tn in g s­

orden.

§ 4.

A arbøgerne udsendes enten m ed to H alvbind eller et H elbind aarlig , m in d st p a a 20 Ark. E th v ert Medlem m odtager A arbøgerne gratis.

§ 5 .

K alen d eraaret er S am fundets R egnskabsaar. Det aarlige R egnskab rev id eres af to for tre A ar ad G an­

gen valgte R evisorer og frem læ gges i revideret Stand til Godkendelse p aa det ordinæ re A arsm øde. Et Ud­

drag af R egnskabet m eddeles i Aarbøgerne.

§ 6.

H vert Aar, sa av id t m u lig t i J u li M aaned, afholdes o rd in æ rt A arsm øde for M edlem m erne, skiftevis i de forskellige Egne. In d k ald elsen til Mødet sker ved offentlig B ekendtgørelse efter B estyrelsens n æ rmere Bestem m else eller ved direk te U n d erretn in g til Med­

lem m erne m in d st 14 Dage forud. P aa Mødet gives B eretning om S am fundets V irksom hed i det forløbne Aar, hvorhos R egnskabet frem læ gges til Godkendelse, og nye Valg af B estyrelsesm edlem m er, eventuelt af R evisorer, foretages. E ndvidere behandles m u lig t frem kom ne F o rslag fra B estyrelsen eller fra enkelte M edlem m er efter A nm eldelse til B estyrelsens F o r­

m and m in d st 8 Dage forud for Mødet.

E k strao rd in æ re A arsm øder indkaldes, n a a r Be­

styrelsen finder A nledning dertil, eller n a a r m indst 50 M edlem m er s tille r sk riftlig t Forlangende derom.

Sagerne afgøres ved A arsm øderne ved sim pel Stem m e­

flerhed, dog skal til V edtagelse af Æ n d rin g er i Ved­

tæ gterne kræ ves enten 3 F jerdedele af det afgivne Antal Stem m er, eller a t Æ nd rin g ern e vedtages m ed sim pel Stem m eflerhed p aa to efter h in an d en følgende A arsm øder.

(7)

§ 7.

B eslutningen om S am fundets O pløsning k an kun lages p aa et i H enhold til § 7 sam m en k ald t o rd in æ rt eller e k stra o rd in æ rt A arsm øde, p aa h v ilk et m in d st H alvdelen af S am fundets M edlem m er er rep ræ sen ­ teret, og hvor F orslaget om Opløsning vedtages m ed m in d st to Trediedele af de afgivne Stem m er. Om denne Sag k an Stem m e afgives enten p ersonligt eller ved sk riftlig F u ld m ag t til et m ødende Medlem. Ved Op­

løsningen skal A rkivet deponeres i offentligt A rkiv eller Sam ling, saa vidt m u lig t i det sønderjydske L andsarkiv, og m ed A dgang til U dlaan. Over en eventuel K assebeholdning ved Opløsning tag er det a f­

slu tten d e A arsm øde B eslutning.

§ 8.

Forhold, som ikke er o m talt i disse Love, afgøres af Bestyrelsen.

(8)

Historisk Samfund for Sønderjylland.

, Det Land, vi bor i, er vort. Vore F æ d re h a r levet her før vi, i T usinder af Aar. De h a r ry dd et de ende­

løse Skove, og vendt hver F ure p aa vore M arker. De h a r b anet de gam le Veje og re js t de H un dred er af K æm pehøje. De h a r tru k k e t Skellet m ellem Sysler, H erreder, Sogne og Byer og m ellem deres og Nabo­

ens M ark. Og n a a r F jenden kom i L andet, led og stred de for at væ rne om det. Volde, Grave og Bavne- høje v id n er om deres tapre F æ rd, ikke m indre end de T u sin d er af Vaaben, de R ustnin g er og Skibe, vore Moser gem m er. De h a r bygget de gam le G aarde og re jst de sm ukke B orgerhuse, vi endnu glædes ved.

N æ sten p a a hver Fodsbred Jord i vort L and finder vi Spor af deres Fæ rd.

A lt dette og m eget and et sta a r som Vidne om det Liv, vore Fæ dre h a r levet h er før vi — m en som t a v s e V i d n e r . H istorieskriv eren søger a t g i v e d e t M æ l e . Hvor det lykkes for ham , bliver v o r t L a n d l e v e n d e for os. Der fo rtæ ller Skove, M arker, Veje, Høje, K irker, Huse, Skel og G røfter om, h vad der levedes h er i T usin d er af Aar, før vi fik v ort korte Spand af Tid at fæ rdes her i.

»H istorisk S am fund for Sønderjylland« vil op­

m u n tre til saaledes a t fortæ lle om vort L ands H i­

storie, vil tilskynde til det og hjæ lpe til a t udbrede det, der fortæ lles, baade om sto rt og sm aat. Det vil søge at gøre vort L and l e v e n d e for os.

Men skal det lykkes, m aa det h a v e m a n g e t i l H j æ l p : m ange aarv aag n e Øjne til at opdage, hvad

(9)

til a t granske, h v a d M inderne h a r a t fortæ lle, m ange flinke og føjelige Penne og M unde til at for­

tælle, h vad G ranskeren finder, m en — ikke m in d st

— m ange villige Øren til a t h ø r e F o f t æ 11 i n g e n.

»H istorisk Sam fund for S ønderjylland k a l d e r d e r f o r a d a l l e S ø n d e r j y d e r : »Vær med til at gøre vort L and levende! Meld jer ind i »H istorisk Sam fund for Sønderjylland«!«

Men Sønderjyllands H istorie er ikke bare for os, der bor p a a S ønderjyllands Jord. Den er hele D an­

m ark s H istorie. Derfor hæ v er S am fundet sin Røst og k a ld e r ad a l l e D a n s k e : »Vær m ed til a t give Mæle til det Stykke af D anm ark, hvor der m aask e er lid t og strid t m est, hvor dansk Liv derfor tit h a r givet sig de s t æ r k e s t e — om end ikke netop de rigeste U d t r y k ! Meld jer ind i »H istorisk Sam fund for Sønderjylland»!«

M edlem sbidraget er 5 K roner aarlig. M edlem­

m erne fa a r S am fundets S k rifter — m in dst 20 A rk aarlig — frit. Indm eldelser k a n ske til en af de undertegnede.

P. E l i a s s e n , Dr. M a r i u s K r i s t e n s e n ,

Kolding. Askov.

C. E s k i 1 d s e n, Dr. M. M a ck e p r a n g,

Tønder. København.

IL P. H a u s s e n, A abenraa.

T b a d e P e t e r s e n , H aderslev.

N i s N i s s e n , Nordborg.

T h o m a s R i e s , A abenraa.

Dr. L a u s t e n T h o m s e n, Tønder.

(10)

Christiansfelds Grundlæggelse.

1773—1923.

Im ellem cle m ange h ø jst in teressan te D okum enter til Sønderjyllands K irkehistorie i det 18. A arh., som B rødrem enighedens A rkiv i M oderbyen H e rrn h u t ligger inde med, er et af de betydeligste et S am ler­

væ rk af E. v. R a n z a u : »Geschichte der D iaspora in D änem ark u nd Norwegen«. E rich von R anzau (1719—96)*), der stam m er fra det danske M onarki, var i sin Ungdom bleven v a k t u n d er gam m elpietistisk Indflydelse, m en det gik ham som saa m ange i D ati­

den, at h an ikke kunde finde T røst i en pietistisk Helliggørelse, m en først gennem de evangeliske To­

ner, der m ødte ham fra Zinzendorfs Kredse; h a n blev A rk ivar i B rødrem enigheden i Zeist og h a r da med sam v ittig hed sfu ld P u n k tlig h ed i A aret 1771 sam m en­

stillet de B eretninger, der af B rødrem enighedens Ud­

sendinge og P ræ steven n er v a r in d sen d t til G eneral­

synoden i M arienborn i 1769. E. R anzau h a r gennem sin A fstam ning saavel som ved sit Æ g tesk ab m ed M argr. R um ohr følt sig stæ rk t k n y tte t til de danske Lande; m an m æ rk er det p aa h a n s F ortæ lling, at h a n er sæ rlig m ed i, hvad der a n g a ar »Provinsen og M arkgrevskabet Slesvig«. I H a a n d sk rifte t fylder »de h isto risk e E fterretn in g er om Begyndelsen til Guds

*) Gem. Nac.hr. 1834 I 451—S3, A. Glitsch: Geschichte der hist. Sam m lungen der B rüder U n ität (H errn h u t 1899).

(11)

V æ rk og dettes Frem gang« i Slesvig 63 skrevne Si­

der, m edens alt, hv ad der er at berette om de to K ongeriger, k a n skildres p aa 96 S., og H olsten tag er 35 S. Dette er et V idnesbyrd om, a t det ogsaa for B rødrem enigheden b ek ræ fter sig, h vad A. D. Jørgen­

sen saa stæ rk t h a r hæ vdet, a t S ønderjylland gennem Tiderne ikke alene h a r sk u lle t yde sej M odstand mod frem m edes Overgreb, m en ogsaa v a r det Sted, hvor den frem m ede K u ltu r blev optaget og om sat i en nordisk Form.

I det 18. A arh. stod det lan g t fra alle k lart, a t der var en Væ sensforskel m ellem Slesvig og H olsten; det er da velgørende a t se, a t E. R anzau, id et h a n g a a r over til a t skildre D iaspo raarb ejd et i Slesvig, føler T rang til at udtale, a t selv om dette L and alm inde­

ligvis kaldes Holsten, er det dog ved E jderen ganske a d sk ilt fra det egentlige H olsten, og i gam le Dage er det hieven k a ld t Sønder-Jylland*).

H e rrn h u te rn e s Forbindelse m ed S ø nderjylland er af gam m el Dato. Da deres F o rsta n d e r Grev Z i n - z c n d o r f i 1731 gæ stede K øbenhavn i A nledning af C hristian VI’s K roning, ho ldt h a n den 7. Maj en F or­

sam ling i Rendsborg, hvor G eneralsup erintendent C onradi satte sig til K laveret m ed de Ord: »Naar G reverne præ k er og holder Syngetim er, k a n G eneral­

su p erin ten d en tern e passende spille dertil«.

I 1734—41 v a r der en F l o k m æ h r i s k e B r ø d r e heroppe i H aab om a t faa Lov til a t bygge en M enighedsby; m edens F o rh an d lin g ern e stod paa,

*) Es ist ab er d u rch die E ider gänzl. von dem eigentl.

IJollstein S ep arirt u. in alten Zeiten S uder-Ju ttla n d , so wie das izige Jü ttla n d , w oran das Schlesw igische L and gegen Norden grenzt, . . . d am als N o rd er-Ju ttlan d genannt w or­

den.

(12)

8 Frederik Schrøder.

rejste de en Del i L andet, besøgte p ietistisk v ak te P ræ ­ ster og blev af C onradi b ru g t til a t bekæm pe sep ara­

tistisk e Svæ rm ere i F rislan d . 1 1737 fik de Lov a t bygge P i 1 g e r r u h ved Oldesloe i den kongelige Del af Holsten, m en da Grev Zinzendorf im id lertid v ar fal­

den i U naade ved det danske Hof, blev det k ræ v et af K olonisterne, a t de skulde bryde Sam fundet med h am ; dette førte dem ind i en uho ld bar Stilling, saa M enigheden m aa tte opløses allerede i 1741*). Om end dette Forsøg saaledes ganske m islykkedes, blev det dog ikke uden B etydning for den følgende U dvik­

ling i de v ak te Kredse i Jy llan d og H ertugdøm m erne.

Det v ar ikke bare de Egne, der i de foregaaende A ar havde h a ft Besøg af de v an drende Brødre, som havde fundet Berigelse af a t holde Forbindelse m ed det Me­

nighedsliv, der trods in d re Svaghed levedes i P ilg er­

ru h , m en ogsaa fra an dre Steder søgte m an personlig Styrkelse for sit k ristelige L ivshaab i denne M enig­

hedsby, ja prøvede h e r og der a t følge Brødrenes E ks­

empel i et F orsam lingsliv p a a sin Hjemegn. E fter Koloniens Opløsning v ar T rangen til B rødrenes Sjæ lepleje stadig saa levende, a t m an for a t im øde­

kom m e den fra H e rrn h u t sendte Æ g te p a rre t H a n d ru p til H aslund 1742, m en deres A rbejde tog h u rtig en E nde m ed F o rsk ræ kkelse; der skulde g aa endnu en Snes Aar, inden der p a a n y blev sta tio n e ret sæ rlige E m issæ rer i N ørrejylland. Til Gengæld blev det A r­

bejde, B rødrenes U dsendinge p aa P ræ sters og Læg­

folks in dtræ ngen d e B ønner optog i S ønderjylland des

*) Om dette A fsnit af B rødrem enighedens A rbejde i Slesvig-H olsten fortæ lles der udførligt af Dr. phil. Max W ittern i S chriften des Ver. für schlesw.-hol stein. K irchen­

geschichte II Reihe IV. B (Kiel 1908).

(13)

m ere indgaaende. F ra 1745 h a r en eller flere M enig' hedsarbejdere fast S tation i S t e p p i n g P ræ ste g a a rd y hv o rfra V irksom heden ikke blot for Sønderjylland,, m en ogsaa for N ørrejylland, F yn og H olsten ledes; i 1745 tog Æ g te p a rre t Zeidler Bopæl i B u r k a 1 hos Degnen »Broder« P au l A sm ussen; 1750—62 v ar Æ g te p a rre t H öyer i H uset hos P a sto r L un diu s i La- d e l u n d ; i S k æ r b æ k er der af og til i et P a r A ar en »Søster« i Arbejde. F ru g tb a re A rb ejd sm arker fin­

der de om rejsende Brødre og Søstre desuden sæ rlig i Flensborg, H um ptrup, H vidding (P astor Joachim E w ald 1764—1808), Sønderborg og Tønder, sm aa Kredse bl. a. i Ballum , Daler, F årup , Løgum kloster^

Løjt og H aderslev.

P a a de fleste Steder m aa m an nøjes med, a t de sm aa Kredse kom m er sam m en i det m indste hver Søndag for a t synge nogen Vers m ed h in an d e n og læse en try k t P ræ d ik en af Zinzendorf, ligesom »Me­

nighedens Meddelelser« (G em einde-N achrichten) kom ­ m er m ange for Øje. Som R ettesnor for A rbejdet tje ­ ner Br. L ayritz In stru ctio n af 1. 9. 1765*), hvori det hedder:

»I b etjener en D iaspora af den lu th ersk e Religion.

Derfor skal I a ltid bygge p aa E vangeliets G rund san d h ed er, saald es som de af den hellige S krift er frem d rag et i den Augsb. Conf., L u th ers lille K atekism e og de gam le skønne lu th ersk e S alm er og flittig holde alle dem, som I omgå a s.

fast ved, a t de m aa erfare den i deres R eligion erkendte og bekendte ene saliggørende N aade i K risti Blod og R etfæ r­

dighed og blive delagtige i en sand H elliggørelse ud fra Jesu fo rtjen stfu ld e Liv cg L id else---- «

De form anes til at beflitte sig p a a godt S am arbejde u n d er H envisning til: »I er jo Tjenere for én H erre, væ r da

*) A rkiv i Ile rrn h u t R. 19 E. 15 b.

(14)

10 Frederik Schrøder.

Lem m er paa ét Legeme«. Det indskæ rpes, at det er bedre al besøge D iasporasøskende i deres Hjem end at lade dem kom m e til sig; de skal foregaa andre m ed et godt. E ksem ­ pel uden a t vise P ersonsanseeelse; de skal leve nøjsom t og faa de vakte Sjæle til at arbejde m ed paa det store Guds Vau-k ved at yde B idrag til M issionen, til O pdragelses- .anstalter cg lign.

Vi ser saaledes, at der er et rig t Arbejde i Gang fra H e rrn h u te rn e s Side p a a en R æ kke Steder i N ord­

slesvig fra M idten af det 18. A arh. Det ledes m ed stor D ygtighed og Klogskab efter Zinzendorfs sm ukke K ongstanke at vise den enkelte redelige Sjæl, hvad der indenfor h an s K irkesam funds O verleveringer h a r den egentlige F relsesvæ rdi, og det er ganske i hans Aand, n a a r L ayritz frem hæ ver Salmebogen, Menig­

hedens levende Fæ lleseje, jæ vnsides med, ja vel i G runden frem for de autorisered e sym bolske Bøger.

Det v a r en stor Lykke, a t de Mænd, der fik Overledel­

sen af hele den danske D iaspora betroet, først A m d r e a s G r a s s m a n n (1745—52), siden M e 1 ch i o r Z e i s b e r g e r (1752—71)*) begge v ar lutrede k ristn e P erson ligh eder af den gam le ægte m æ h riske H aand- væ rk erstam m e, der i H jem lan d et havde u d sta a e t F o r­

følgelser for deres evangeliske Tros Skyld; begge havde de læ rt gennem de m angfoldige H verv og for­

skellige V anskeligheder, de havde væ ret ude for, at fare med Læ m pe; om G rassm ann siges der, a t h an v a r æ ret som F ader i hele det danske Land**), og en tilsv aren de T illid h a r de gudelig vakte ogsaa vist h a n s Efterfølger. H eri h a r vi vel F o rk larin g en paa, a t det trods den R æ kke Forbud, der fra S ta tsk irk e n s

*) Gem. N achr. 1845 I 5G8—615 og 1782 V 0 792—99.

**) R elation von A braham [v. Gersdorf] 1750. A rkiv i J le rrn h u t R 19 E sml. T. Gneuss am Zeisberger 29/10 1767.

(15)

Side udgik i A arene 1741—40 for at h in d re Lægfolks gudelige S am m enkom ster og stoppe H e rrn h u te rn e s P rop ag and a, dog v a r m u lig t i det stille at udføre et saa stort opbyggende A rbejde og derm ed berede Vej for G rundlæ ggelsen af en M enighedsby i Nordslesvig.

F ra den anden Side var det en stor H jælp, a t de tre Mænd, der i denne Periode afløste h in an d en som Genei alsu p erin ten d en ter, tro d s store Forskelle i Ka­

ra k te r og k irk e lig t R etningspræ g, C onradi (1727—47), Reuss (1749—57) og Ad. Struensee (1759—91), »aldrig med A ctivitet h a r sat sig m od F relserens Sag«, for at bruge K astrup s Ord; det v ar rum m elige, frisindede T ilsynsm æ nd og varm h jerted e, k ristelig e P erson lig­

heder.

N aar det til sin Tid blev T y rstru p g a ard , der blev indkøbt til a t grundlæ gge en M enighedsby, hæ n ger dette nøje sam m en med, at der en M enneskealder igennem havde væ ret et stæ rk t broderligt Fæ llesliv indenfor S ta tsk irk e n s Ram m e sam let om S t e p ­ p i n g P ræ steg aard , der ligger godt en Milsvej Vest for C hristiansfeld.

V æ kkelsen i Stepping ræ k k e r tilbage til P ræ sten Claus S chum acher (1724—38), der v a r bleven p ieti­

stisk v ak t om kr. 1735 og d erefter arbejdede med saa stor N idkæ rhed, a t »han fortæ rede Sinds og Legems K ræ fter i sin H erres Tjeneste«; et P a r A ar før sin I)ød havde h a n gennem Br. Gert H ansen læ rt at for- staa, a t M ennesker in te t an d et bør vide til Salighed end Jesu Kors og Død. H ans E fterm an d J ø r g e n K a s t r u p (1738—77) v ar allerede som L atinsko le­

læ rer i Kolding kom m en i Forbindelse m ed gennem ­ rejsende Brødre. H an v ar ikke stæ rk af H elbred, og h a n v ar blød af Sind og med æ ngstelig Sam vittighed,

(16)

12 Frederik Schrøder.

et M enneske m ed den æ rligste Vilje til det gode, m en ganske ude af Stand til selv med M yndighed at lede en Bevægelse; h a n træ n g te til at hæ res oppe af et aan d elig t Fæ llesskab. Derfor aahnede h a n g æ stfrit sine Døre for gennem rejsende Brødre, søger F o rbin­

delse m ed P ilg e rru h og tigger og beder siden H errn ­ h u tern e om a t sende h a m M edhjæ lpere til M enigheds­

arbejdet. H an om tales i 1750 af en h e rrn h u tis k Visitator*) som en k æ r Broder, der h a r overm aade lidet p ræ la ta g tig t ved sig og gerne vilde om bytte Em bedet m ed S tilheden i H errn h u t, m edens Struensee i sin V isitatsb eretning 1768**) erk læ rer, a t K astru p s

»dobbelte Foredrag«, h a n s P ræ d ik e n om Form og opbyggelige Tale ved F orsam lin g i P ræ steg a a rd en Søndag Em., v a r sk riftm æ ssig; selv er h an overbevist om vor Evang. Luth. K irkes Sandheder. E nhver, der ken der ham , m aa holde af ham p a a G rund af h a n s ydm yge og elskelige Sindelag og store Troskab i Em bedsførelsen.

I S tepping-F rørup in d re tte r m an sig ganske efter H e rrn h u ts M ønster; der deles i »Kor« efter Køn og Alder, der holdes opbyggelige Møder om H verdagene m ed Syngetim er, M enighedsefterretninger, Kærlig- h e d sm a a ltid osv. Til de store F ester kom m er Folk agende langvejs fra, fra A ab en raa og Vejle, fra Ring­

købing og Nr. Nissum . I 1768 regner de m ed 111 Sjæle, hvoraf over 80 er tilfly ttet og for Størstedelen sid der sm aat i det***). »Der er et sto rt og skønt Guds

*) R elation von A. v. G ersdorf von seiner Reise durch H olstein u. von der dortigen u. der d änischen D iaspora dal.

2G/_ 1750.

" **) S ta tsa rk iv i Slesvig A cta A XVIII Nr. 1768.

***) jfr. K asten h u b er 2413 1768.

(17)

V æ rk i Egnen, og n a a r Tiden engang kom m er, a t der skal blive en M enighedsby (Orts-Gemeinde), vil den kunne stiftes uden sto rt Besvær. Det hervæ rende af N aaden udvalgte Folk hig er efter F æ llesskab, og hvis de ikke blev holdt tilbage, vilde de i endnu stø rre Tal drage til Stepping for a t nyde noget for deres Hjærte«*). K astru p s K apellan Niels Mygind, d er er Søn af en broderlig sin d et P ræ st p a a Fyn, Jø r­

gen M ygind i Dreslette, og som om gaas Sognepræ ­ sten som en Søn sin F ader, m eddeler Br. L ayritz:

»Her er en ch a rm an t, køn, ta lrig Flok vakte Sjæle og Søskende«. U ndertiden m aa h an synes, at h a n bor i en M enighedsby, som h a n kendte den fra sin S tud ie­

tid i Barby**).

Det ligger n æ r a t tæ nke, at C h ristiansfeld skulde være vokset ganske stille frem ud fra denne rige Be­

gyndelse til et h e rrn h u tisk M enighedsliv i N ordsles­

vig; m an kunde tro, at den Svæ kkelse af det stram m e sta tsp ie tistisk e Styre, der v itterlig udviklede sig und er F rederik V, isæ r fra 1764, da en Ræ kke af den p ietistisk e Slæ gts bedste M ænd o m tren t sam tidig døde, havde bevirket, a t der ogsaa i N ordslesvig blev v ist m ere Taalsom hed mod B rødrenes stilfæ rdige uegennyttige Indre-M issionsarbejde. Vi h a r im id ler­

tid dels i B rød reunitetets Arkiv, dels i S ta tsa rk iv e t i Slesvig By en Ræ kke D okum enter, der viser, a t B rødrem enighedens Arbejde h a r v æ ret h a a rd t tru e t af Forfølgelser udefra, a t nogle af H ertugdøm m ets m est frem ragende Ordførere h a r lag t dem for Had, og at B rødrene h a r følt sig i den Grad presset ind i en

*) T. Gneuss 29/10 1767.

**) N. M ygind til L ayritz 5/(. 1770 jfr. ’1/3 1770.

(18)

14 Frederik Schrøder.

Snæ vring, a t de selv i Stepping h a r for en Tid m aat- tet lade deres sæ rlige A rbejdsform er falde for ikke a t blive udvist. Det lad er til, a t der efter T ronskiftet h a r fundet en re t livlig U d v a n d r i n g Sted til tyske M enighedsbyer; en sa ad a n E m ig ratio n var u d try k k e ­ lig forbudt ved kgl. Forordn, af 1745, da S taten saavel som p riv ate lider Tab ved F orm u eu d van dring, hvorfor E m ig ran tern e m ister alle deres økonom iske R ettigheder i H jem landet. Der udbredes R ygter om, at der i H u m p t r u p sidst i Ju li 1766 er bleven af­

holdt e n S y n o d e a f m æ h r i s k e B r ø d r e , hvor der skal have væ ret 14 P ræ ste r til Stede, og hvor en i Em bede staaen de P ræ st skal væ re bleven u d v alg t til Biskop; det er kom m en selve P ræ sid en ten for det tyske K ancelli J. H. E. B ernstorff for Øre, der ved Skrivelse*) af 11. Nov. 17GG beder Ad. S tru en see fo ran ­ ledige en Undersøgelse. Det frem g aar af de E rk læ ­ ringer, der gennem de respektive P ro v ster afkræ ves de paagæ ldende P ræ ster, a t det h a r væ ret et alm in ­ deligt K onvent af »Præ stebrødre«, der ved et Til­

fælde v a r noget ta lstæ rk e re end sæ dvanligt.

Kastrup**), som ikke havde v æ ret med, m en som af Rygtet om taltes som den udpegede m æ hriske Biskop, fo rk larer i sit lange Svar p a a D ansk (det tyske Sprog syneé h an ikke fuldt ud a t have m agtet), a t h a n lige fra sin E m bedstiltræ delse h a r tag et Del i slige Sam ­ m enkom ster m ed ligesindede P ræ ster. — H øjesterets­

ad v o k at H. A nchersen i K øbenhavn k lag er 28/7 1768 til Kongen over, at h a n s S østerd atter Lise Fog, Dat-

*) Struensee V isitation 1768 § 2 S tatsark . i Slesvig;

Z eisberger 7/12 68 til Br. J. v. W eiss.

**) I K astru p dat. Stepping 10/12 1766 S ta tsa rk iv i

Slesvig. 1

(19)

ter af afcl. Spr. Andr. Fog i Skæ rbæ k, m ed sin C ura­

tor P a sto r K a s t r u p s Vidende i flere A ar h a r op­

holdt sig i H errnhut*). E n d n u sam m e A ar anm eldes sam m e P ræ st, fordi h an h a r en D atter i H errn h u t, m edens begge h a n s Sønner stu d erer i T yskland, den ene p aa B rødrem enighedens P æ dagogium i N iesky “ ) Ikke sæ rt, at Zeisberger i de sam m e Dage k an skrive:

»Vi kom m er overalt ind i Snæ vringen, og det lader til, at det endnu vil gaa videre«*“ ) P ro v st B a l t h a ­ s a r P e t e r s e n i Tønder ra s e r over H e rrn h u te rn e ; u nder det Navn sla a r h a n aab en b a rt a lt sammen,, hvad der i V esteregnen findes af gam m el gudelig Vækkelse, idet h a n a n sla a r deres Tal til ßOjOCO!1) — Borgm ester C 1 æ d e n i Flensborg ind fletter i sit store V æ rk M onum enta V der K irchengeschichte der S tadt F lensburg (1767) u n d er H envisning til F orhol­

dene i »en Naboby« en k ra ftig O pfordring til den ny P rovst om at udrydde al P ie tiste ri og H e rrn h u tism a af Byen.

N aar B rødrene og deres V enner slipper godt fra alle disse h a a rd e Angreb, er de selv tilbøjelige til at tilsk rive Kong C hristian VIPs Besøg i M enigheds­

byen Zeist i N ederlandene 28/0 1768 Æ re n derfor. Det synes dog tem m elig usand syn lig t, a t den sløve Konge skulde personlig have grebet ind p a a et sa a d a n t u n ­ d erordnet P u n k t i R igsstyrelsen. Mere rim eligt e r

*) K astrups F o rk la rin g til Struensee 17/9 1768 Slesvig;.

A nchersens Suplique, 28/7, H errn h u t.

**) K astrups E rk læ rin g dat. H aderslev 2,J/n 1768, stilet til A m tm and K lingenberg og P ro v st C retschm er, A rkiv i H errn h u t.

***) Zeisberger dat. 4/ia 1768.

*) S truensee V isitatsberetn. 1768.

(20)

16 Frederik Schrøder.

det, at P ro v st B. P etersens overilede Angreb, sæ rlig p a a sin n æ rm este E m bedsbroder P a sto r N. Knutzen, der fo rsik rer ikke a t s ta a i Connexion m ed H e rrn ­ huterne,*) h a r bevæget Struensee og I. H. E. Bern- storff, der begge v a r hjæ rten sfrom m e M ennesker og in te t havde mod Brødrene, blot de forholdt sig stille, lovlydige og ikke forkyndte M eninger, der v a r frem ­ m ede for den lu th ersk e Lære, til saa vid t gørligt at holde H aanden over B rødrem enighedens Arbejde.

Den førsteV irkning h eraf v a re n »M undkurv« tilP ro v st B. P etersen p a a G rund af h an s hidtidige uoverlagte og u kæ rlige O ptræ den overfor K nutzen med et alm in ­ deligt Tilhold til sam tlige P ræ ster i Slesvig om g a n ­ ske at afholde sig fra alle Controverser og offentlige Udfald mod H errn h u tern e. H erm ed vender B ladet sig.

F ørst paa A aret 1769 kom m er det overraskende F orslag til U nitetsdirektionen, a t m an skulde an- hegge et B rødreetablissem ent paa Grev Schim m el­

m ann s Gods ved W andsbeck**); det skyldes antagelig I. H. E. B e r n s t o r f f s Omsorg for a t frem m e L an ­ dets N æringsveje, m en det er væ rd at understrege, a t F o rh an d lin g er m ed H e rrn h u t officielt er indledet u n d e r det gam le Styre. F ra U n itetsd irek tio nens Side ønskede m an m eget a t skabe et Sam lingssted for D iasporasøskendene i H ertugdøm m erne, m en det er let fo rstaaeligt, a t m an, efter nylig saa stæ rk t a t væ re bleven m ind et om de bestaaehde F orord ninger mod B rødrem enigheden, ikke kunde indlade sig p aa n æ r­

m ere F orhan dlin ger.

*) Struensees V isitation 1768 § 1.

**) Jubelfejer des h u n d e rtjä h r. B estehens der Gemeinde C h ristian sfeld (H errn h u t 1873) S. 48.

(21)

Da Joh. Fr. Struensee v ar bleven K abinetsm inister, blev Sagen taget op paany. H ans Broder, J u s tits ra a d K a r l A u g u s t S t r u e n s e e , der ledede det tyske K ancellis Pengevæsen, havde u n d er et Ophold i Schlesien faaet et stæ rk t In d try k af Brødrenes Iver for n y ttig t H aan d v æ rk og In d u stri; det lykkedes ham let a t overbevise B roderen om, hvor nyttige saa- danne M ennesker kunde blive for Staten. F orbindel­

sen med B rødrem enigheden blev h u rtig b rag t i S tand gennem Br. J u s tits ra a d L o r e n z P r æ t o r i u s (f. i B urkal), der v ar K om m itteret hos K. A. Struensee.

Den ;7T 1771 blev det ved Loddets Afgørelse besluttet af U nitetsdirektionen at m odtage det foreløbige T il­

bud; 2"i- kunde L. P ræ to riu s overræ kke M enighedens B etingelser til K. A. Struensee, og tre Dage efter fo- relaa en kgl. R esolution svarende til disse Ønsker.

Æ ldstekonferencen udvalgte som sin R epræ sen tant ved de fortsatte F o rh an d lin g er J o h s. P r æ t o r i u s , cn Søn af J u stitsra a d e n ; i A ltona m ødtes h a n med J o n a t h a n B r i a n t , der efter Zeisbergers Afrejse havde overtaget Ledelsen af D iasporaen i de danske Lande med Bolig i Flensborg. De saa p aa flere E jen­

domme, men fik sa a U nderretnin g fra Lor. P ræ to riu s om, a t D om æ negaarden T y r s t r u p g a a r d v a r til Salg. De drog da stra k s til Stepping. Sam m en med K apellan Niels M ygind var de saa ude a t se p aa Ejendom m en. Da de gik p a a dens Grund, lød det i deres H jerter, for h v ert S kridt, de tog: »Her h a r H erren Lyst a t bo«. Den 23. Sept. 1771 blev ved A uktionen T y rstru p g a ard med tilhørende 170 Td.

Land tilsla a et M enighedens F uldm æ gtig, B rand-

9

(22)

18 Frederik Schrøder.

d irek tø r Jens H ansen, H aderslev, for 1041 Rdl.,.

12 Sk.*)

F o rh and lin gern e om d e n k g l . K o n c e s s i o n til O prettelse af en B rødrem enighed p a a T yrstrup- g a a rd blev v æ sentlig ført m ellem J u s tits ra a d Lor.

P ræ to riu s p a a R egeringens og Johs. P ræ to riu s p a a B rødrem enighedens Vegne. Det er da ikke sæ rt, a t Koncessionen,**) der den 10. Dec. 1771 blev u n d e r­

skrevet af Kongen personlig, i alle M aader m aa tte til­

fredsstille B rødrenes Ønsker. Der tilsik res heri de Brødre, der bekender sig til den uæ ndrede Augsb.

Conf. lige Ret m ed L andets øvrige U n d ersaatter; en­

hver k a n frit slutte sig til dem ; de er in te t an det T ilsyn u n d e rla g t end deres egne B iskoppers og s ta a r iøvrigt d irek te u n d er K abinetsm inisteriet, de fritages for Edsaflæggelse, og den ny M enighedsby løses gan ­ ske fra Sognebaandet til T y rstru p K irke; civile R etssager m aa de lade behandle af deres egne T il­

lidsm and, inden de kom m er for T y rstru p H erred s­

ting; de fritag es for M ilitæ rtjen este og In d k v arte ­ ring; G æ stgiveri og Apotek fritag es for A fgifter i ti A ar; det er tilla d t a t drive alle Slags H aan d v æ rk ; 10 pCt. af B ygningsom kostninger bestrides af kgl.

Kasse i disse F ria a r; deres V arer er toldfri, og de e r fritag et for personlig S k at i sam m e Tidsrum .

Det er en Selvfølge, a t de gam le F orordninger mod H errn h u te rn e stra k s efter blev sat ud af Kraft.

Et Øjeblik v ar alle disse P rivilegier dog stæ rk t tru e t p a a G rund af J. F. Struensees F ald. Men da

*) H er efter M. W ittern S. 372; P. Rhode: H aderslev A m ts B eskrivelse (1775) h a r 20,000 Rdl.

**) M. W itte rn a ftry k k e r C o n cessio n er n. Skr. 406—l l r sml. J. L undby S. 151.

(23)

en Undersøgelse af Koncessionen viste, a t den havde Kongens egenhæ ndige U nderskrift, lod m an den s ta a ved Magt. Det er troligt, a t den O m stæ n­

dighed, a t F o rh an d lin g er m ed H e rrn h u t v a r ind­

ledet i B ernstorffs Tid, h a r b id rag et til dette for Brø­

drem enigheden saa lykkelige Udfald.

1. Maj 1772 overtog Johs. P ræ to riu s og Jonat.

B rian t T y rstru pgaard . P a a B rødrem enighedens store Festdag, 13. Aug. 1772, bekræ ftede Kongen m ed egenhæ ndig U n d ersk rift p aan y Koncessionen.

Nu kun d e m an for Alvor tage fa t p a a a t bygge den ny M enighedsby, der blev k a ld t C hristiansfeld efter den regerende Konge. B yggem aterialer blev u d sk ib et i H ejlsm inde; Br. Joh. Gottfr. A rndt fra N iesky overtog T ilsynet m ed B ygningernes Opfø­

relse i den ejendom m elige h e rrn h u tisk e Stil, m ed den korsform ede Gadeføring og K irkegaardens An­

læggelse a lt efter M oderbyens Forbillede.

Den 1. A pril 1773 blev G rundstenen lagt til de første fire H use; skønt m an havde søgt a t holde F e­

sten hem m elig, v ar der dog strøm m et en Mængde Sø­

skende til, sæ rlig fra Stepping, og den 13. Nov. fan d t den festlige Indvielse Sted af den første M enigheds­

sal, som kunde rum m e 150 Personer. Byen voksede h u rtig i de første ti A ar; i 1774 blev B rødrehuset op­

ført, i 1776 S østerhuset og den store M enighedssal.

D iasporasøskende fra hele N ordslesvig stod C hristi­

ansfeld bi med R aad og D aad; som n a tu rlig t er, flyt­

tede navn lig en M ængde fra Stepping herover. I 1780 fik M enigheden sin Synodalforfatning, hvorm ed G rundlæ ggelsestiden afsluttes.

Stedet er ikke her til a t skildre den store B etyd­

ning, C hristiansfeld gennem de følgende A artier h a r

2

(24)

20 Frederik Schrøder.

h a ft for hele den danske Menighed. Det blev en Stad p a a Bjerget, hvis V irkninger ikke v a r skju lte. Me­

dens Guds Ord v ar dy rt i Landet, kunde h ungrende Sjæ le her finde N æ ring for deres aandelige Trang.

M enighedens U dsendinge opsøgte og plejede de stille i Landet. Dens Skoler og P en sio n ater gav Ly for de unge fra troende Hjem, der her levede fjern t fra Ver­

dens F riste lse r og Storm e; nogle af dem, som Morten P ontoppidans Moder, læ ngtes p aa de gam le Dage til­

bage til denne fredfyldtePlet*), og selv de, hvis A ands­

udvik lin g førte dem ret fjern t fra K losterbundet­

heden, som H enrik W ergelands Søster Cam illa Collett**), h a r dog faaet blivende In d try k af H errn- h u tern es enkle skønne opløftende G udstjeneste.

N aar der i den danske M enighed først i det 19. Aarh.

vaagnede en T rang til at være m ed i A rbejdet ude p a a M issionsm arken, leder Sporene a tte r her tilbage til C hristiansfeld.

F r e d e r i k S ch r ø d e r.

Literatur: J. L undby: I Ierrnhu tism en i D anm ark (1903); Fr. N ygaard: K ristenliv i D anm ark (1897), II. La- w aetz: B rødrem enighedens M ission i D ansk-V estindien (1902), J. B roderscn: F ra gam le Dage (1912), P. S. Nyborg:

En fynsk Bondes Besøg i C hristiansfeld 1798 Kb. S. 4 B. I.

Fr. Chr. Høy: C hristiansfeld i Kirkeby & Schack: Sønder­

jy lla n d (1920), Fred. Schrøder: B rødrem enigheden i »Iløj- skolebl.« 1922 sp. 1611 sam t de ovenfor anførte S krifter.

*) M. P ontoppidan: M inder og Oplevelser (1922).

S. 153.

“ ) C am illa Colletl : I de lange N æ tter (1863), jfr. L.

Schrøder: Om B rødrem enighedens B etydning for K irke­

livet i D anm ark (1902).

(25)

i

SønderjydskeStednavnesSkæbne gennem Tiderne.

At Stednavnene i Nord- og M ellemslesvig, for en stor Del ogsaa i Sydslesvig, er af n ord isk og sæ rlig af dansk K arak ter, tu rd e væ re en forlæ ngst fastsla a et videnskabelig K endsgerning. Da dette dog for nylig er blevet b estrid t endog af en dansk F o rfa tte r1), skal der h e r ganske ko rt gøres Rede for Spørgsm aalets nuvæ rende Stilling.

B ortset fra Øst-Holsten, det gam leW agrien, hvor det v rim ler med slaviske Navne (f. Eks. p aa -o v, tildels fortysket til a u : R a t h l a u , R a n t z a u , K r u k o w;

eller p a a -i t z e; C a m i n Sten, osv.) er alle Stednavne i Slesvig og H olsten germ anske, d. v. s. dannede efter germ anske Sprogregler og af Navne eller Ordstof, der h a r vu nd et fuld B orgerret i germ anske Sprog. — I vore Dage beboes disse Egne af tre forskellige ger­

m anske B efolkninger: D anske mod Nord, Tyskere mod Syd, F risere mod Vest. Og skø n t visse F orskyd­

ninger h a r fu nd et Sted (idet Tyskerne fra Vest-Hol- sten er træ n g t s tæ rk t frem i M iddelalderen mod Øst paa Slavernes Bekostning, i nyere Tid m od Nord p aa de Danskes, og idet F risern e er træ n g t en Del tilbage),

x) »Det er en meget alm in d elig Antagelse, at Slesvigs Stednavne stem m er overens m ed D anm arks, m en dette er en d ristig P aastan d , der p aa ingen M aade er fulgt af Be­

viser«. J o h a n n e s N e u h a u s, Det nordslesvigske Sporgsm aal, Jen a 1919. p. 31.

(26)

22 Viggo Brøndal.

h a r dog disse S tam m er — saa lan g t H istorien n a a r tilbage — stadig boet g ru p p eret p a a denne sam m e M aade i F orhold til hverandre. Det ligger n æ r — h er som an d etsted s — a t sæ tte Befolkningernes For­

deling i Forbindelse m ed Stednavnenes, ja a t søge nøjere G ræ nsebestem m elser ved disses H jælp. — Nu er im id lertid m ange af de Ord, der in d g aa r i slesvig­

ske Stednavne, fæ llesgerm anske eller i al F ald tyske saa vel som n ordiske; de k a n a ltsaa, i og for sig, in te t afgøre. Det gæ lder saa hyppige S tednavneled som L a n d og S ø , D a l og B j e r g og H e d e , H u s og H a v e (jf. tysk - h a g e n ) , B u s k , H o l t og R ø d (jf. tysk -r o d e og -r e u t), S t e d og T o r p (ty.

-d o r p, -d o r f). Disse Led og ligeledes f. Eks. den vigtige, m eget gam le Endelse -i n g findes alm indeligt i Slesvig og D anm ark og Norden, m en lige saa alm in ­ deligt i H olsten, og T yskland og England. Ord som B o r g og V i g (at skelne fra V i g »lille Bugt«) findes i Stednavne baade helt nede i R hinegnene (ogsaa p a a rom ansk G rund og i E ngland) og oppe i V estjylland. Ord som B æ k og H o l m , der er sæ rlig hyppige i Norden, kan h eller ikke regnes for sæ rnordiske; th i B æ k er u d ­ b red t i N ord tysklan d (jf. h øjtysk B a c h ) og H o l m findes flere Steder i H olsten (dog m aaske som L aan fra N ordisk?). — Det følger heraf, a t Navne i Syd­

slesvig som B e r g e n h u s e n , B o r g s t e d og B ü n s t o r f trod s deres n u væ rende tyske Udseende ikke nødvendigvis er oprindelig tyske, m en heller ikke nødvendigvis er oprindelig danske. F ø rst n a a r m ere k a ra k te ristisk e Led kom m er til, bliver en Af­

gørelse m ulig. S aadanne findes n u netop: enkelte frisiske, nogle tyske, an d re danske. Sæ rlig frisisk

(27)

er f. Eks. D e l f ( F r e s e n d e l f i Svavsted Sogn, 1462:

Fresendelue). Men den A rt Led er for faa, og F risisk ligger i det hele N edertysk for næ r, til a t nogen k la r G rænse ad denne Vej k a n drages. Sæ rlig tyske er bl. a. H o, H o r s t og H u d e, H o f, B ü 1 1 e 1 og K a m p . De m angler ganske i Mellem- og N ord­

slesvig og i de øvrige n u eller før danske Lande. De findes derim od alm ind eligt i N ordtyskland, specielt i H olsten; de g a a r i nogle Tilfæ lde N ord for Ejderen.

Saaledes

H o r s t : B r a n d e n h o r s t (ved W ittensee i D änischw old).

H u d e (ved Svavsted, ogsaa i H ohn Sogn).

B ü t t e l : B o s e n b ü t t e l (en 0 i E jderen; Sles- vigbispens Jordebog 1436: B o s e n b u t t e l ) K a m p : K a m p e n (tidligere Sogn, ved R ends­

borg)1)

Disse Navne er sikre V idnesbyrd om tyske Kolo­

n iste rs F rem træ ngen i M iddelalderen, fra H olsten til de allersydligste Egne af Slesvig. M angelen af disse N avne i nordligere Egne viser im id lertid ogsaa, a t de ikke naaede længere. H vad der findes af tysk Navne- givning i Mellem- og isæ r i N ordslesvig (A u g u s t e n- b o r g , G l ü c k s b o r g o. lign.) er af nyere Dato og af m ere overfladisk A rt; det v id n er k u n for tidligere Ti-

a) Det er næ ppe m ed Rette, n a a r J o h s. S t e e n s t r u p i sin ellers saa væ rdifulde og besindige A fhandling (»Sted­

navne« i F r a n z v. J e s s e n s H aandbog i det n o rd sles­

vigske Spørgsm aal) regner K a m p til de »ægte danske«

Navne. Selv om K a m p oftere forekom m er i norske og svenske Navne (i hvilken B etydning?), k an det sydsles­

vigske Navn, som p aa d an sk G rund sta a r isoleret, ikke sk il­

les fra de talrig e nedertyske og hollandsk-frisiske N avne m ed k a m p »Mark« (af lat. c a m p u s ) .

(28)

24 Viggo Brøndal.

ders Vedkom m ende om O verklassens F ortyskning, for N utiden om en vis F ern is fra P røjsertiden.

P a a den and en Side gives der sæ rnordiske, i denne Forbindelse oftest sæ rd an sk e Stednavneled: 0 og A a og S u n d, K æ r og E n g og M o s e, N æ s og V i g, L u n d og S k o v, B r o og S p a n g, L y k k e og V r a a, B a 11 e og B ø 1, G a a r d og B y og T o f t. D ertil kom ­ m er S y s s e l og H e r r e d og Ord som g a m m e 1 og B o n d e , som ofte in d g aa r i Stednavne. De findes ikke i H olsten eller noget an det tysk Land. Men de er alm indelige, ja frem herskende overalt paa d an sk G rund og specielt i Nord- og Mellemslesvig. H er lig­

ger E n g s k o v, T o f t l u n d , B a l l e g a a r d , G a m ­ m e 1 b y, B o n d e b r o , K æ r H e r r e d — Navne, der h v ert indeholder to sæ rdan sk e Led. Her Andes A a b r o (2 Steder), K æ r g a a r d (m indst 9), G r a v l u n d (3), S p a n g (4), L y k k e g a a r d (2), V r a a (7) — Navne, hvis Slæ gtninge gen­

findes overalt i D anm ark, tildels i det øvrige Norden, m en ikke andetsteds. Slesvig v ar til 1864 delt i H erre­

der — som D anm ark; det v a r tidligere delt i Sysler — som Jy llan d; H erreder og Sysler findes ikke i Holsten.

— De specielt nordiske eller danske Navne g a a r nu i en Del Tilfælde h elt ned i L an d sk abet m ellem Sli og Ejderen. H er findes L u n d (B o g 1 u n d), S k o v (A s k o v, M o s k o v) og B o l l e (N y b ö 11 e) ; og sæ r­

lig B y er rig t repræ sen teret: S i s e b y , R i s e b y , B o r g b y , F l e k k e b y , V i n d e b y , H e d e b y , N ø r b y, Ø s t e r b y , H a b y, B o s b y, G o s e b y, I n- g e r s b y, M i n n e s b y — de sidste 4 nu forsvundne.

Navne p aa -b y vides n u a t have blom stret i Vikinge-

(29)

tiden, saaledes i D anelagen og N o rm and iet1). N e to p 'i disse .to Bygder (og tillige i D alsland og V ärm land) findes de sydslesvigske N avnes næ rm este F ræ nder, ofte som h er m ed P ersonnavne til første Led2). Dette i Forbindelse m ed baade æ ldre og yngre N avnetypers paafaldende Sjæ ldenhed i denne Egn k a n k u n tydes som et V idnesbyrd om, a t de nordiske V ikingers In d ­ vinding af nyt L and ogsaa h a r s tra k t sig til den gam le Ø dem ark (Jarnw ith) p aa G rænsen m ellem D ansk og T ysk3).

At der i disse Egne h a r s tra k t sig N atio n alitets­

græ nser, synes ogsaa a t frem g aa af Beliggenheden af en Ræ kke Navne, hvori F olkenavne indgaar. Lige­

som talrig e W e n d o r f og W e n t o r f i H olsten (og vistnok W e n k e n d o r f p aa F em ern 4) m aa have lig­

get n æ r T yskernes Grænse til deres slaviske Naboer, Venderne, saaledes ogsaa W e n t o r f i Sehested Sogn.

Mod Vest synes p a a lignende M aade de Danskes Grænse til F risern e a t m ark eres ved Navne som

’) Sml. I s a a e T a y l o r W ords an d Places (Every­

m an ’s L itrary) p. 136—37 (-by ogsaa i D um friesshire p aa G rænsen ml. E ngland og S kotland og i den sydlige Del af Man) og N. M. P e t e r s e n B em æ rkninger om Stednavne i N orm andiet (Nord. tidsskr. f. oldkyndighed II 1833). p. 207.

2) Saml. herom M a r i u s K r i s t e n s e n Nogle syd­

slesvigske landsby navne (Namn och Bygd II, 1914, p. 46—54.

Dr. M arius K ristensen gør m ed B ette opm æ rksom paa, a t P ersonnavne som Sakse og F ris tid lig forekom m er lan g t fra den gam le Folkegræ nse. Det h in d re r dog ikke, a t saa- danne Navne først og hyppigst h a r væ ret an v en d t netop her ved Grænsen.

3) Sml. P. L a u r i d s e n i Sønderjydske A arbøger 1893, p. 141, og J. S t e e n s t r u p D an m ark s Sydgræ nse (U niver­

sitetsprogram , Kbh. 1900).

4) Sml. Dänische B ibliothek IX (1747) p. 452 (Tlist. N ach­

richt von der Insel Fernern, von J. M. S.)

(30)

26 Viggo Brøndal.

F r e s e n li a g e n (Læk S., 1407 : Frishoghe) og F r e s- t o r p p e (ved Tønder, 1445). Om de tyske Saxeres F rem træ n g en ved Slien (efter V ikingetiden) vidner S a x t o r p i Riseby Sogn og vel ogsaa S a v s t r u p 1) lid t nordligere ved Sønder B raru p — Navne, givet af de Danske. Frem deles m aa J y d e b æ k , som P. K.

Thorsen h a r g jo rt opm æ rksom paa, danne Jydernes G ræ nse til et an det Folk — vel sn a re st til de Svear og Göter, som efter R unestenenesV idnesbyrd enTid lang i V ikingetiden sad inde m ed Egnen om Hedeby, og hvis Navne m ulig kunde væ re bevaret i G ö t e b y (Kosel S., 1592: Gøtebui) og S v e s i n g (1436: Swesum) — det sidste N avn givet af tilgræ nsende Frisere, det før­

ste af Danske.

De slesvigske Stednavne, der saaledes for langt den største og vigtigste Dels Vedkom m ende selv i de sydligste Egne er af d an sk eller dog af n o rd isk H er­

kom st, h a r nu i Tidernes Løb u n d erg aaet den n a tu r ­ lige U dvikling, som alle Navne, ja eth v ert Sprogstof er u d sa t for: de h a r æ n d ret saa vel Form som B etyd­

ning. Form en h a r de æ n d ret p a a regelm æ ssig M aade efter de U dtaletilbøjeligheder, som til enhver Tid h a r væ ret h erskende hos den Befolkning, der isæ r h a r b ru g t N avnet. Disse T ilbøjeligheder k a n n u vises at stem m e med, hvad der frem træ d er dels i D ansk i Al­

m indelighed, dels i Jy sk og specielt Sønderjysk. Et Træk, der skiller Dansk baade fra N orsk-U psvensk og fra Tysk, er U dviklingen af p, t, k m ellem Vokaler til b, d, g og videre derfra. Denne U dvikling genfindes i slesvigske Navne: R i b e , som i tidlig M iddelalder hed

T) De sproglige F orhold i M ellemslesvig, p. 13 (Mellem F lensborg F jord og D anevirke, udgivet af Sønderjysk Kres a f 1918, Kl)h. 1919).

(31)

R i p e (lat. R i p a , u d tales n u r i’v; K ø b e n h o v e d , der sik k e rt er afledet af en K ö b i n g (opr. k a u p i n g

= isl. k a u p a n g r ) , u d tales ligeledes m ed v. Flere Steder hedder æ g a ’r (Højer, Nybøl og Gelting Sogne), hvori r gennem (aabent ?) d g a a r tilbage til t (g a t el.

g a t a). M andsnavnet H a k o n bliver i Slesvig som i D anm ark til H a g e n eller H a a g e n, saaledes: H a- g e n b j e r g p aa Als (1423, 1483 H akenberghe), der n u u dtales h å w n b j æ r g. — E t aab en b art herm ed sam ­ m enhæ ngende T ræ k, som adskillige danske D ialekter, m en ikke Rigssproget, h a r gennem ført, er U dviklin­

gen fra k t og k s (x) til w t og w s1). I denne U dvik­

ling deltager sønderjyske M aal og — som v enteligt — ogsaa sønderjyske Stednavne: S a x t o r p i Angel ud- tales S a v s t r u p; et g am m elt M a x s t o r p (1463) u d tales n u M a v s t r u p ; g am m elt F 1 o ch t e (1463) hedd er n u F l o v t . M edens dette T ræ k k n y tte r Sles­

vig til N ørrejylland, k n y tte r an d re det til Øerne, s a a ­ ledes T abet af h foran j og v: Bynavne som H j a r u p H j a r d u m og H j a r p 1 u n d ud tales uden h og h a r til Tider v æ ret skrevet J a r u p , J a r u m , J a r p - 1 u n d. — E t i Sønderjysk frem træ dende T ræ k er Over­

gangen fra aab en t d til j : m an u d ta le r S t e d , L e d , M a d e Vad med j, derfor ogsaa F 1 a d s t e n [flajsten], L a d e g a a r d [laj’går], M a d e b ø l [majbøl], R o d e [rof] osv. — Men ogsaa dette T ræ k h a r — ligesom alle de an dre — nøje P a ra lle le r p aa det øvrige danske Om- raad e (jf. Vejle og Vejleby fl. Steder, af æ ldre W æ thlæ ).

At Befolkningen sæ rlig i Angel i Løbet af 19. Aar- h u n drede er blevet fortysket, h a r i og for sig ikke

’) Se om U dbredelsen: V. B e n n i k e og M. K r i s t e n ­ s e n Kort over de danske Folkem aal Nr. 59—60.

(32)

28 Viggo Brøndal.

æ n d ret noget heri. Thi selv om den bevidste O riente­

rin g er ny, er dog de u v ilk aarlig e V aner de gamle.

A ngelboernes Tysk er danskfarv et, eller m aaske re t­

tere: bag deres Tysk nu ligger sam m e Folkepræ g som før bag deres D ansk og som bag deres endnu d a n ­ ske Naboers. K langen af danske og tyske Slesvigeres Tale er efter m anges V idnesbyrd den sam m e1). Kun en betydelig In d v an d rin g vilde form aa a t æ ndre dette Forhold, m en en sa ad a n h a r udenfor det allersydligste (og Købstæderne) ikke fundet Sted.

Hvad a n g a ar N avnenes B etydning — for saa vidt de h a r bevaret nogen: E gennavne h a r jo egentlig kun den Opgave a t henpege, ikke a t betyde —, saa er ogsaa den ofte u n d erg aaet Æ n dring er. Nye E ndelser er ble­

vet herskende i Folkets B evidsthed og h a r fo rtræ ngt gam le; de derved skabte nye K lasser h a r opslugt Navne, som v ar kom m et til at s ta a isolerede. Saaledes er S v e s u m blevet til S v e s i n g, idet -i n g , men ikke -u m (frisisk, = h e i m ) , v ar velkendt for de i denne Egn frem træ ngende Saxere. P a a lignende M aade er i en nordligere, re n t d ansk Egn det gam le J e r s t a 1 ganske vist k u n i S k rift og først o. 1800 — blevet til J e r s d a l : D a l v a r som Stednæ vnelse m ere k en d t og forekom m ere n a tu rlig t end S t a l d (jf.

R u d e s t a l d i N ordsjæ lland, nu R u d e r s d a 1). At - s t a l l er det gam le og ægte, viser baade for O v e r- og N e d e r - J e r s t a l ’s Vedkom m ende saa vel alle

*) Se herom L. R. T u x e n. Det p latty sk e F olkesprog i Angel, 1857, p. 7.

E. II a g e r u p. Om det danske Sprog i Angel, 1854 og P. K. T h o r s e n. De sproglige Forhold i M ellemslesvig, p. 3G—37. Sml. ogsaa II e r m a n n M ö I 1 e r i Nord. T id ssk rift for Filologi 1919 p.

(33)

æ ldre N edskrifter (1542: A uer Jerstall, 1672: Offuer J e rsta ll; 1542: N edder Jerstall, 1672: Neyer Jerstall) som m oderne U dtale.

Mens vi for N utidens Vedkom m ende kan gaa direkte til Kilden, til Folkets Tale og deri se den sproglige V irkelighed afspejlet, er vi for alle æ ldre T ider ug unstigere stillet: vi h a r k u n S k rift a t holde os til; k un ved F ortolkning af det Skrevne kan vi i nogen Grad danne os et Billede af det i sin Tid talte.

Skrift, R etskrivning saa vel som S k riftart, er im id­

lertid u n d e rk a stet de skiftende Tiders Moder. Disse er igen afhæ ngige af politiske og isæ r af k u ltu relle Strøm ninger. Et S tudium af Folkenes og K ulturens H istorie er da nødvendigt for at forstaa det vekslende Forhold m ellem Lyd og Skrift, ogsaa i slesvigske Navne.

I den tidlige M iddelalder, da m an i V est-Europa skrev saa godt som alt, D okum enter saa vel som h isto risk og videnskabelig L itte ra tu r, p aa L atin, blev Stednavnene ofte for at støde m indre an i Stilen h elt eller delvis latiniserede. (Den kath o lske Kirke, der i vore Dage er ene om a t hæ vde L atinens Stilling som in te rn a tio n a lt Sprog, bruger endnu den A rt F orm er1).

Man forsynede Bynavnene m ed latin sk e A djektiv­

endelser: S l e s v i c e n s i s , R i p e n s i s (sml. L u g - d u n e n s i s , A t h e n i e n s i s ) . Der dannedes Af­

ledninger efter k lassisk M ønster: J u t i a »Jylland«

(sml. A n g 1 i a, A u s t r i a). Og m an fulgte S krive­

vaner, der afspejlede Vulgær- og K losterlatinens Ud-

’) Se Abbé C h e v i n D ictionaire latin -fran cais der n o m s p ro p re s de lieux. P a r is 18Ö7.

(34)

30 Viggo Brøndal.

tale: J u c i a (sml. om vendt D a t i a for D a c i a ) . — E t N avn som R i b e lod m an tro d s U dtalen læ nge beholde sit gam le p: R i p æ; det k unde nem lig derved opfattes som F le rta l af det latin sk e r i p a »Bred«1).

Ja, m an tydede latin sk e Ord ind i N avnene, selv om det k u n ku n de ske ved voldsom og v ilk a a rlig Æ n ­ d ring af den n atio n ale Form . K losternavne som L ø g u m og R y d blev saaledes til L o c u s D e i

»Guds Sted« o g R u s R e g i s »Kongens Land« — g a n ­ ske som i N ørrejylland V i t s k ø l k ald tes V i t a e S ch o 1 a »Livets Skole« og Øm C a r a I n s u l a »den kæ re 0«. Dog v a r ] p n Navne af p olitisk og sæ rlig af k irkelig B etydning u d sa t for den A rt F o rv an sk ­ ning.

Alle N avne af blot n a tio n a l eller lokal Interesse blev nem lig — selv i latin sk e D okum enter — skrevet m ed u dp ræ g et dansk R etskrivning. Det gæ lder alle de større m iddelalderlige K ilder til slesvigske Navne:

Kong V aldem ars Jordebog, Ribe Oldemor og Løgum - bogen. De i Stednavne alm indeligste E ndelser sk ri­

ves her: - h æ r e t h , - s t a t h , - t h o r p , - r u t h , , - w i t h , -w a t h, -h o u æ t h, - b j æ r g h, - b u r g h r -1 e f, - n æ s, -b y, -b ø 1. Skriveform er som disse stem m er ganske med, hvad der fra sam m e Tid er overleveret fra de øvrige danske Landskaber. De gengiver netop den Sprogform , som vi ad h isto risk og sam m enlignende Vej k a n fastsla a som den old- danske. K a ra k te ristisk er h er Brugen af t h og g h for de aabne Lyd, der som næ v n t i D ansk regel-

*) Om dette — som f. Eks. P. T e r p a g e r (Ripae Cim- bricae 173G) m ener — er N avnets virkelige O prindelse (sml. com m ercium in ripa), skal ikke her afgøres. Man m aatte da n æ rm est tæ nke p aa F risern e som M ellemled.

(35)

m æ ssigt er in d tra a d t for æ ldre t og k m ellem Vo­

kaler. Ligeledes Tegn som æ, y og ø m ed deres n u ­ væ rende danske Værdi.

I Løbet af M iddelalderens senere A arh u n d red er gjorde tysk Indflydelse sig som bekendt s tæ rk t gæ l­

dende i Norden. De N edertyske H an sastæ d ers H an­

del om spæ ndte baade Nord- og Øster-Sø; den satte i m ange M aader et P ræ g p aa K ulturen, som de no r­

diske Sprog og sæ rlig D ansk i O rdfo rraadet endnu bæ rer talrig e V idnesbyrd om. In tetsted s h a r denne Indflydelse v æ re t saa dybtgaaende og varig som i Sønderjylland. Stadig flere D okum enter blev sk re­

vet p a a N edertysk — sæ rlig i den Form , som fastslo- ges i Lybæk. Den derved skabte R etskrivning fore­

ligger for N avnenes Vedkom m ende endnu op i 16.

A arhundrede, hvor vi i R egnskaber og lign. h a r fyl­

dige Optegnelser. K a ra k te ristisk er det her, a t der i Udlyd n o rm alt efter ty sk U dtale skrives ustem t for stem t K onsonant: G a m m e 1 g a p , W o n s y l t , . S y 11, A r r y 11, T w e d t, - s u n d t , - r o t , - l u n t , , -g a r 11, W a n d 1 i n g k, V 11 a n g k, -b è r ch,.

-b o r ch, F a r k r o ch. O og u skrives baade for disse Lyd og for de tilsv arend e frem skudte, ø og y.

Saaledes T o n d e r n , N o r b o r g og S o n d e r b u r g for T ø n d e r N ø r b o r g (1410: N ørræborgh) og S ø n d e r b o r g , S t r a n d e l h o r n o: - h ø r n , M u s p u t o: - p y t , - b u l l o : - b ø l , H o r l w c k e o : H ø r l y k , O b e r ch o: Ø b e r g . E nd n u m ere in d ­ gribende er det, n a a r m an sæ tter d for t (af gam m elt th ) , saaledes - d o r p for -t o r p, -t r u p el. - r u p : S t e d o r p = S t e r u p , S i l d o r p = S i l l e r u p , G y s e d o r p = G e s t r u p ; D o m i n g for T ø r

(36)

32 Viggo Brøndal.

n i n g , D r e 11 b o r g for T r æ 1 b o r g1) — eller n a a r - e r e rsta ttes med - a r : K a r h a r d e = K æ r H e r ­ r e d, -b a r ch eller -b a r g e = b j e r g (sml. k a s p e 1, k a r s p e 1 = K i r ch s p i e 1 »Sogn«). N aar nu h e r­

til kom m er det IG. A arh u nd redes alm indelige Ten­

dens til F o rsiring ved Fordobling og In d sku d af Bog­

staver, bliver de oprindelige og aab en bart stadig levende F orm er ofte i forbavsende Grad tilslørede:

W a r n n t z e o: V arnæs, M u l l s z e o: M ö 1 s(e), S t a f f e n s b e r ch o: Stavnsbjerg, D u n n e w i d t t j : Dynved.

Med Reform ationsbevæ gelsen, der udgik fra W it­

tenberg og M agdeburg, blev det af L u th er skabte, væ sentlig højtyske S kriftsprog efterh aan den u d ­ bredt over hele N ordtyskland p aa B ekostning af det der indfødte P latty sk . Denne Bevægelse m æ rkedes ogsaa i Slesvig, isæ r fra om kring 1G002). A d m in istra­

tionen p a a Gottorp skrev fra da af alt p aa H øjtysk, ligeledes senere det tyske Kancelli i København. Den F ortysk ning af al officiel R etskrivning, der derved v an d t Indpas, affødte ganske v ist senere, isæ r m ellem Krigene 1848—50 og 1864, en n a tio n a l R eaktion. Af- staaelsen af Slesvig til Prøjsen bragte ikke blot en Ende h erp a a ; der begyndte en Krig mod a lt Dansk, selv mod Sproget og følgelig ogsaa mod Navnene.

1) Det er betegnende for den U vederhæ ftighed, der præ ger J o b s . N e u b a u s’ Piece: »Del nordslesvigske Sporgsm aal« og isæ r de deri givne S tednavnetydninger, at D r e 1 1 b o r g tyder paa ét Sted, T r æ 1 b o r g paa et andet. Æ ldre F orm er ignoreres system atisk.

2) Se herom C. F. A l l e n Del danske Sprogs Hi­

storie i Sønderjylland, tysk Udg. p. S7 jf; O t t o S c h ü t t , Die Gesch. d. S chriftsprache im ehem aligen Amt u. in der Stadt F lensburg bis 1650. Flensb. 1919.

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

Når det drejer sig om ældre værker, hvor ophavs-retten er udløbet, kan du frit downloade og anvende PDF-filen.. Når det drejer sig om værker, som er omfattet af ophavsret, er det

Når det drejer sig om ældre værker, hvor ophavs-retten er udløbet, kan du frit downloade og anvende PDF-filen.. Når det drejer sig om værker, som er omfattet af ophavsret, er det

Når det drejer sig om ældre værker, hvor ophavsretten er udløbet, kan du frit downloade og anvende PDF-filen.. Drejer det sig om værker, som er omfattet a f ophavsret, skal du

Når det drejer sig om ældre værker, hvor ophavs-retten er udløbet, kan du frit downloade og anvende PDF-filen.. Når det drejer sig om værker, som er omfattet af ophavsret, er

Når det drejer sig om ældre værker, hvor ophavsretten er udløbet, kan du frit downloade og anvende PDF-filen.. Drejer det sig om værker, som er omfattet af ophavsret, skal

Når det drejer sig om ældre værker, hvor ophavs-retten er udløbet, kan du frit downloade og anvende PDF-filen.. Når det drejer sig om værker, som er omfattet af ophavsret, er

Når det drejer sig om ældre værker, hvor ophavs-retten er udløbet, kan du frit downloade og anvende PDF-filen.. Når det drejer sig om værker, som er omfattet af ophavsret, er

Bemærk, at biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. Når det drejer sig om ældre værker, hvor ophavsretten er udløbet, kan du frit downloade og anvende