Sønderjydske Aarbøger
2. Række
Indhold.
H a r a l d J. R u d : Tysk p o litisk k u ltu re lt
Arbejde i N ordslesvig. II ... Side 1—28 G e o r g H i m m e l s t r u p : Dybbøl- og
Bro-agerpræ sten K risten K arstensen .. » 29—90 G e o r g i a l a C o u r P e d e r s e n : H en
riette Gubi ... » 91—136 P r o f e s s o r Dr. W. N a g e 1, B erlin: B a rn
dom serin d rin g er fra Sønderjylland » 137—157 L. V e s t e n : Nogle R ettelser og T ilføjelser
til A rtiklen »Præ st og M enighed i
Nordslesvig« ... » 158—159 N i e 1 s H a n s e n: Af K ap tajn C. C. F i
schers L ivserindringer ... » 161—232 En Selvbiografi: P ro v st O. L und i Agerskov » 233—268 H. L a u s t e n T h o m s e n : Tre Bøger om
K rigsm inder ... » 269—272 T h o m a s O t t o A e h e l i s : H aderslev
S kom ageriaug gennem T i d e r n e ___ » 273—282 T h a d e P e t e r s e n : S ønderjylland i 1923 » 283—311 M edlem sfortegnelse ... » 312—318 R egnskab for H isto risk Sam fund for Søn
d erjy llan d ... » 319
Af Kaptajn C. C. Fischers Livserindringer.
Ved. R edaktør Niels H ansen.
Den 5. Septem ber i A ar fylder K ap tajn C. C.
F isch er 80 Aar. H an hø rer til dem a f det ældste n u levende Slægtled, der i første Ræ kke h a r taget Del i den natio n ale Kam p og det natio n ale Arbejde. I en lang A arræ kk e før V erdenskrigen hindrede den preussiske V oldspolitiks U retfæ rdighed ham i som dansk Vælger at tage Del i Valgene, idet h a n blev et af Ofrene for K øllerpolitikkens O ptantlaveri. Men ved h v ert Valg v a r K aptajn F isch er en tro fast og sik k er M edhjæ lper ved det om fattende forberedende Arbejde, der m aa tte gøres. Som K asserer for Sprog- foreningen fra 1895 og in dtil n u h a r h a n ydet denne F orening en god Støtte og b etydningsfuldt M edarbejde, og utallige n atio n ale og p rivate Tillidshverv er blevet ham betroet, fordi h a n var en Mand, m an havde Til
lid til. H an h a r v æ ret Medlem af V æ lgerforeningens T ilsy nsraad , og i en lang A arræ kke h a r h a n væ ret Medlem af B estyrelsen for Den nordslesvigske Folke
bank i A abenraa og taget Del i dens Ledelse.
K ap tajn F ischer er frem for nogen en typ isk Aa- benraaer. H ans Livsbane h a r ført h am sam m e Vej som saa m ange andre af h a n s Bysbørn, der skulde ud
»paa Kysten«, dvs. Østasien. H an v a r en af de første Danske, d e r gik i jap a n sk Tjeneste, og efter sin
Hjem-n
162
kom st derude fra i 1882 tog h a n levende Del i det nationale Arbejde herhjem m e, og h a n gjorde her som der en betydelig Ind sats.
Nu, d a h a n s ta a r ved T æ rskelen til de 80 og ser tilbage p aa et lan g t og v irksom t Liv, er det at høre h am fortæ lle om sit Livs m ange forskelligartede Op
levelser, som at opleve et sto rt U dsnit af vor egen og det foregaaende Slægtleds H istorie. Og hvad K ap tajn F ischer h a r at fortælle, vil have Interesse lan gt u d over han s personlige B ekendtskabskreds. Jeg bad ham derfor efter Genforeningen om Lov til at optegne, h vad h a n havde at fortælle, og det er det, der gen
gives i det følgende. Form en er saavidt m u lig t holdt nøje til K ap tajn Fischers egen Gengivelse, for det m este om trent ordret, m en L æ seren bedes huske paa, at ved en G enfortælling m aa d e r altid tabes noget af det personlige Præg. Alligevel h aab er jeg, at m an ved L æ sningen vil faa et nogenlunde træ ffende Bil
lede af K aptajn Fischers stovte og sejge P ersonlighed, der til en vis Grad vel nok tør siges at væ re typisk for den sønderjydske Befolkning, saaledes som det h a r givet sig U dtryk i den sejge U dholdenhed i K am pen for vor Ret, for Bevarelsen af D anskheden over
for en fysisk lan g t overlegen M odstander.
A abenraa, Ju li 1924.
N . H a n s e n .
læ gten F ischer er i flere G enerationer en ud- præ get A abenraaslæ gt, baade p a a Sværd- og Spindesiden. Stam tavlen k a n føres tilbage til m in Tipoldefader M a g n u s F i s c h e r , d e r ikke som de fleste af Slægtens senere m andlige M edlemmer til
hørte S øm andsstanden, m en han skal have væ ret K om m andersergent. H an døde ret tidligt, og han s Enke M a r g r e t h e A m a l i e giftede sig senere med en L ø jtn an t D o r m e i e r. H un talte P latty sk . I første Æ gteskab v ar der to Børn: C h r i s t o p h e r C o n r a d og en D atter, som blev gift m ed en N ielsen ved N ørreport. I Æ gteskabet m ed Dorm eier havde h u n en Søn, Jørgen D avid Dorm eier, som blev R itm ester ved D ragonerne i Itzehoe.
Min Oldefader C h r i s t o p h e r C o n r a d F i- s c h e r (1736—1810) blev efter sin F aders Død opdra
get i Aller, enten i P ræ steg a a rd en eller i Møllen. H an kom tilbage til A abenraa og fik af Co r n e 1 i u s C o r- n e 1 s e n et Skib a t føre. Cornelsen v ar en af Byens første Købmænd. H an havde væ ret i E ngland og var den første, som begyndte a t skæ re Tobak m ed H este
kraft, det havde h a n læ rt i E ngland. Den Gang blev der nem lig d y rk et en hel Del Tobak, n avnlig vestfor Byen ude ved K irkegaarden. E fter K rigen med E ng
land i Begyndelsen af A arh u nd red et havde h an m istet alle sine Skibe. H an kaldte da sine K reditorer sam
-l i
164
N. Hansen.m en og forelagde dem sin S tatu s: »Kan I faa det til at slaa til« sagde han, »ellers h a r I her m it Guldur.«
H an boede p aa Storegade, hvor H andelsbanken n u ligger, og kunde efter P en gek risen ikke blive ved Ejendom m en, m en m aatte flytte. N a a r h a n senere gik sin S p adseretur opad Gaden, ku nd e h a n aldrig faa sig til at gaa forbi sin gam le Ejendom .
Om m in Oldefar fortæ lles, at h an v a r en m eget m yndig og hidsig K arakter. Folk sagde om ham , at fra ham stam m er »det gall Fisker-Blod«. P a a en P rø v etu r m ed et n y t Skib i Fjorden, hvor hans M edredere v a r med, blev h a n uenig m ed dem og jog dem i Land. I Cornelsens H us tra f h a n en ung Pige, M a r i e D o r t h e a F e s t e r s e n , d e r senere blev h an s H u stru. Deres Børn v a r M agnus, M ar
grethe A m alie, F e s t e r , C hristopher Conrad og Ma
r ia D orthea. E fter sin første Kones Død blev m in Oldefader gift med C e c i l i e B a h n s e n , der fødte h am tre Sønner: M a r t i n B a h n s e n , J ø r g e n D a v i d og J e s F e s t e r . Cecilie B ahnsens Slæ gt griber forøvrigt ind i A. D. Jørgensens.
I A aret 1790 førte m in O ldefader B riggen »For
tuna« h e r fra Byen. I M iddelhavet led de Skibbrud ikke lan gt fra Kysten af T y r k i e t . Min B edstefader F ester v ar m ed som K ahytsdreng. De kom i Land p aa en øde 0 med U ndtagelse af en Dreng, som d ru k nede. P a a den ubeboede 0 opholdt de sig i 9 Dage.
Ved H jæ lp af lidt K rudt, som de fandt i et K rud t
horn, en Sten og en Kniv lykkedes det dem a t faa tæ n d t Ild, hvorved m an fra F a stla n d e t blev opm æ rk
som paa de skibbrudne og fik dem b jæ rget i m eget forkom m en T ilstand. Øen, hvor de kom i Land, skal, efter hvad M adam Nielsen, Deckers Svigerm oder p aa
Af K aptajn C. C. F ischers L ivserindringer.
165
V ægterpladsen, hvis F ad er v a r m ed som B aadsm and, h a r fo rtalt mig, hedde Elbo.
I K analen er m in Oldefader ogsaa forlist engang, idet h an s Skib blev oversejlet. H ans Søn F ester var ogsaa med denne Gang, og h a n kom om Bord i det frem m ede Skib, m edens F ad eren reddedes paa anden Maade. F ader og Søn v a r længe uvidende om h in andens Skæbne. Det Skib, F ester v a r kom m en om Bord i, sejlede til Ham borg, og h e rfra begav h a n sig hjem . A nkom m en til Sønderport tra f h a n sin yngste Søster, der selvfølgelig blev glad overrasket, og ikke m indre v ar Glæden i H jem m et, hvor F ad eren allerede var ankom m en, og hvor m an havde anset F ester for død.
Min B edstefader F e s t e r F i s c h e r (1774—1863) var gift med C a t h r i n a R e g i n a C a l l s e n , der ogsaa v a r af en A abenraa Slægt. F ester kom som n æ v nt tid lig t til Søs med sin Fader. Som K aptajn kom h a n til at føre Skib for Købm and K opperholdt her fra Byen. Senere førte h a n »Industri«, der den
gang v a r det største Skib fra A abenraa. »Industri«
forliste ved A nholt paa Rejse fra N ew castle til Køben
havn. H an købte d e rp a a en gam m el G rønlandsfarer i G lückstadt, B riggen »Anna C athrina«. Den førte Splitflag, fordi det v ar en gam m el G rønlandsfarer.
E fter at Skibet v a r bleven efterset og ista n d sa t h jem me, gik det til Sønderborg og Faaborg og indtog en L adning Korn, m en forliste i Læssø Rende med Lods om Bord. Skibet kom selv senere af G runden og blev bordet af en E ngelskm and, som tog S krivepulten om Bord. Denne kom dog senere igen B edstefader i H ænde m ed sam t S kib sjo urn alen og an dre P ap irer.
1 Lybæk købte h a n senere ligesom i G lückstadt en
166
N. H an se n .gam m el G rønlandsfarer, Briggen, »Die Hoffnung«, som h a n sejlede m ed i flere Aar, ind til den forliste ved Indsejlingen til Brem en, m edens m in F a d e r v ar S tyrm and om Bord.
B edstefader fortalte ofte om sine Rejser. Engang havde h a n set Napoleon holde P a rad e over sine Trop
per. I Stockholm havde h a n væ ret Vidne til blodige U roligheder p aa Gaderne. H an tog sig m eget af sine Børnebørn. Jeg h u sk e r endnu, hvorledes vi paa hans Fødselsdag m aatte h en at g ratu lere ham , og ved denne Lejlighed fik vi et L om m etørklæ de med Godter. H an var en m eget ivrig Tobaksryger, m en lavede selv sin Tobak. Vi Børn m aatte hjæ lpe m ed a t sam le Skræ p
peblade, som saa blev sk a are t og b lan d et m ed Tobak
ken, og overalt, hvor B edstefader kom hen, h ang der en Pose m ed hans egen Tobak. Da jeg første Gang gik til Søs, gav h a n m ig en Salmebog, hvori h a n havde skrevet følgende Vers:
N aar du flittig er, du vinder Helsen, M unterhed og Brød, Vejen til din H ytte finder sjæ lden Sygdom eller Nød.
Men lad Orden tage Vare paa, hvad sam let blev m ed Flid.
A ldrig glem en Skærv at spare til din svage Alders Tid.
Og væ r from, det er det sidste store m ellem alle Bud.
N aar vi a lt i Verden m iste, a lt vi h a r i dig, m in Gud.
Salmebogen er gaaet. tab t for længe siden, m en Verset er bleven gem t i m in E rin d rin g . En Tid lang havde jeg glem t det m idterste Vers, in d til det saa
Af K aptajn C. C. F ischers L ivserindringer.
167
u v ilk a a rlig t dukkede op i E rin d rin g en igen, og jeg tror, at Versene h a r h aft Betydning for mig.
Ligesom de andre K ap tajn er lagde m in Bedstefa
d er op om V interen, og Sejl og Tovvæ rk blev da b rag t i Hus. H an boede dengang paa Søndertorv.
De K aptajner, der boede i Slotsgade, førte Skibsm a
teriellet i Baade op ad Aaen, der a ltsa a dengang var sejlbar, hvorefter det saa blev ført i Hus. Om For- a a re t gik Skibene saa ud igen. Der ku nd e dengang
ligge ca. 70—80 Skibe paa Rheden her om F oraaret.
Min B edstefaders Søster M a r i a D o r t h e a blev gift med K aptajn M a t h i a s K o c k, der forliste. En D atter M a r i e af dette Æ gteskab v ar den gamle F ru
•Cornett, gift m ed Sejlm ager J ø r g e n C o r n e t t . H un v a r efter F aderens Forlis kom m en i H uset hos m in B edstefader og blev opdraget sam m en m ed m in F a
d er og hans Sødskende. F ru Cornett v a r F a n n y s gode Veninde og døde i en Alder af 94 A ar i 1910. En af hendes Døtre, Anna, blev først gift m ed m in Mor
broder K aptajn F r e d e r i k C a l l s e n og efter h an s Død anden Gang gift med R igsdagsm and J. P. J u n g- g r e e n.
Min B edstefader havde 7 Børn: M aria D orthea, F rederik , C hristopher Conrad, Christine, Fester, Carl Ludvig og Cecilie.
M a r i a D o r t h e a blev gift m ed Rebslager
• C a s p e r G a r b e n , og hendes D atter C a t h r i n e blev gift med sin M orbroder F ester Fischer. E n Søn, J o h a n G a r b e n , overtog F ad eren Casper Garbens R ebslagerforretning, og blev gift m ed M a r i a H a n- s e n, der døde Som m eren 1924. En D atter af dette Æ gteskab, M a r i a D o r t h e a G a r b e n , er gift m ed
168
N. H ansen.m in Søster C hristines Søn, K aptajn P e t e r M i
c h e l s e n .
Min B edstefaders n æ stæ ld ste B arn v ar F r e d e r i k F i s c h e r , m en om ham skal der fortæ lles u d førligere senere.
Min F a d e r C h r i s t o f f e r C o n r a d F i s c h e r v a r det tredieæ ldste B arn. H an v a r født den 25. Ju li 1811 og døde 18. Ju li 1884. Min Moder A n n a E l i s a - b e t h C a l l s e n v a r D atter af H ans Jesper Callsen og H u stru Ingeborg, født M ichelsen. Som næ vnt v a r m in F ad er ogsaa Søm and. H an v a r bl. a. med som S tyrm and p aa Briggen »Die Hoffnung«, som Bedste
fader førte, og som forliste ud for Indsejlingen til Brem en. H an fik B riggen »Anna Cecilie« bygget i Lybæk, som h a n førte heldigt, in d til h a n overlod den til sin B roder Fester.
Jeg er født p aa P osekæ r Teglgaard, m in M orfars Ejendom p aa Søndre Chaussee, m en m it første B arn dom shjem , som jeg k a n huske, laa lige overfor m in nuvæ rende Ejendom h er i Slotsgade, Jernstøberiet, Nr. 24. H erfra stam m er m ine første E rin dringer.
H uset skal tidligere have væ ret in d re tte t til Toldbyg
ning, og K ap tajn Meyer h a r fo rta lt mig, at h e r blev de første Je rn k æ d er til A nkrene, der kom fra Eng
land, fortoldede. F ør den Tid havde m an brugt Tove i Stedet for Jernkæ der. Det m aa have væ ret om kring ved 1830.
Saa kom Krigen i 1848. Min F ad er v a r ligesom an dre danske M ænd h e r i Byen bleven u d v ist og sad nu bl. a. sam m en m ed sin B roder F red erik Fischer, F a rv er B ahnsen o. a. p aa Barsø. U nder K rigen havide vi In d k v arterin g baade af danske og tyske Tropper..
Af K aptajn C. C. F ischers L ivserindringer.
169
En N at i V interen 1848—49, m edens m in F ad er v ar paa Barsø, h u sk e r jeg, at jeg blev taget op af Sengen tillige m ed m in B roder Anton. Vi blev i N attens Mulm og Mørke sat op paa Vognen, jeg hos K usken og m in B roder hos Moder. Der v a r viklet H alm om H julene for ikke a t lave Støj. Saa gik T uren gennem Byen og op til B arsm ark, hvor vi hen paa M orgen
stunden tog ind hos en M and ved N avn Janssen. H er blev vi opvarm ede ved en Kop Kaffe. Da det blev Dag, kørte vi videre ned til S tranden, h v o rfra T uren g ik videre i en Baad over til Barsø. Det v ar bidende koldt og d aarlig t Vejr, saa jeg v a r ganske forkom m en, da vi kom i Land. Vi tog ind hos P e ter Grau, og jeg blev p u tte t ind i en Alkove, hvor jeg saa sn a rt kom til H æ gterne igen. Min F ad er havde sendt Bud efter os ved at lægge Breve i en F laske, som F iskerne saa besørgede over til F astlan d et, og h e rfra tog Kage
konerne dem med til Byen. Min Søster Jenny v ar ik k e med, m en v ar bleven an b rag t hos B edsteforæ ldrene paa Teglgaarden.
I sam m e H us, hvor vi boede paa Barsø, v a r der Skolestue, og h er kom jeg saa til at gaa i Skole første Gang. Den følgende Som m er sejlede vi i en Jagt til Assens. H er blev vi boende, til K rigen v a r ovre, og h e r fortsatte jeg Skolegangen. Jeg h u sk e r, a t vi engang var med et V agtskib inde i A abenraa Fjord, og vi kom saa lan g t ind, at vi kunde se m ine Bedsteforældre, der gik langs S tranden med m in Søster og vinkede til os.
Da K rigen hørte op, kom vi hjem . Nu kom de danske Em bedsm æ nd, saa vi oplevede en Tid sva
rende til den, vi h a r oplevet i de sidste Aar. Vi havde svensk In d k v arterin g , d e r laa h e r som Ordens
tropper ligesom E nglæ nderne før Genforeningen. Min
170 N. H an se n .
F ader blev Havnefoged og i 1856 u d n æ v n t til
»A gent«/) U dnæ vnelsesskrivelsen var p aa Tysk.
Ved denne Tid blev Nyvej anlagt. In d til dengang v ar der k u n en Vej, der førte ned til H avnen, nem lig Skib- brogade. Midt i 50erne blev ogsaa den første D æm ning over til L ensnakke anlagt, hv o r der tidligere k u n gik en Vej, og der blev bygget en Mølle til at udtørre Kilen. Der rejste sig en Del nye B ygninger ved H av
nen, og B yggeflugtlinien blev lag t i R etning af . N ørre
port, m en Gaden, der indtil n u kaldtes »Michael Jeb- sens Strasse«, blev ald rig fortsat. Først n u efter 60 Aars Forløb er P lan en bleven gennem ført, Havnegade, skønt B anegaarden h a r ligget lige i Gadens F o rlæ n gelse.
U nder K rigen i 1864 blev m in F ad er afsat af Ty
skerne som Havnefoged. H an v a r med ved O prettel
sen af Den nordslesvigske F olkebank i 1872.
I m in Stue h a r jeg hæ ngende 4 B illeder af Skibe, som m in Oldefader, B edstefader, F a d e r og jeg selv h a r ført, og endvidere et Skib, som m in M orfader førte. Der er først
Briggen »F o r t u n a«, den førtes af m in Oldefader C h r i s t o p h e r C o n r a d Fischer. Billedet er m a let 1790. Som om talt forliste det i M iddelhavet, og M andskabet kom i L and paa en øde 0, Elbo.
Briggen « I n d u s t r i « førtes af m in B edstefader F e s t e r Fischer. Den er m alet 1803 ved Neapel. »In
dustri« v a r dengang det største Skib fra A abenraa.
Briggen forliste som n æ vnt ved Anholt. Dette Billede h a r væ ret Model til A ab en raa Statsskoles Segl.
Briggen » A n n a C e c i l i e « er m alet 1838. Den -er bygget i Lybæk til m in F ader, der senere overlod
“ ) »Kgl. A gent« v a r en Æ re stite l, d e r blev g iv e t a f K ongen.
Af K aptajn C. C. F ischers L ivserindringer. 171 den til sin Broder Fester. H an solgte den i H am borg og fik derefter i 1856 eller 57 B arken »Farvel« bygget paa Reim ers Værft. Endelig B illedet af
B arken » C h a r l o t t e C h r i s t i n e«, som jeg gik ud m ed i 1870, og hvorom der senere skal fortæ l
les. Billedet er m alet 1872. — D esuden h a r jeg et Billede af
F reg atten » A n d r e a E l i s a b e t h«, som førtes af m in M orfader H a n s J e s p e r C a l l s e n . Den er m alet 1813 u n d er Sejl ved Anholt.
B arken »C a t h a r i n a«, hvis Billede hæ nger ved Siden af de andre, blev bygget i 1865. Jeg v a r m ed ved Stabelafløbningen og hejste D annebrog. Jeg gik saa ud med »Catharina« som anden S tyrm and u n d er K aptajn Ma r t i n D r e s c h e r , m in Svigersøn Konsul D reschers Fader. P a a K inakysten blev jeg første Styrm and, og 1867 fik jeg Brev fra m in F arb ro d er Fe
ster, om jeg vilde overtage »Farvel«, der laa i Amoy.
Vi forliste med »Farvel« ud for Singapore, hvor m in F arb ro d er druknede.
Min F aders Søster C h r i s t i n e blev gift med Bog
h a n d le r og B ogbinder N i k o l a j S ø r e n s e n , der overtog Bladet »Freja« fra Fr. Fischer, m edens Søn
nen R i c h a r d S ø r e n s e n blev Redaktør. En B oghandel v ar dengang m eget p rim itiv t in d rettet, Bøgerne stod nem lig i et Skab inde i Stuen, der, n a a r der v a r M arked, ogsaa blev benyttet som Skæ nkestue. Jeg husker, a t F a ste r C hristine v a r u a l
m indelig god til a t fortæ lle for os Børn, der i M ørk
ningen sad og lyttede til hende. Deres Søn F e s t e r S ø r e n s e n overtog B oghandelen efter Faderen. En Søn af ham , N i k . S. v ar in d til 1924 E jer af F o rre t
ningen.
172
N. Hansen.Min F a rb ro d e r F e s t e r F i s c h e r havde en ret ro m a n tisk Skæbne. H an læ rte D rejerh aan d v æ rk et og m aa have væ ret ualm indelig dygtig i sit Fag. En rig M and fra S ydam erika kom h e r til Byen og over
talte F ester F ischer til a t drage m ed ham til Sydam e
rik a og der oprette en F orretning. F e ste r drog med, m en ko rt Tid efter deres A nkom st dertil, dør M anden, og F ester sta a r n u ganske alene i det uken dte Land. H an vil im id lertid ikke bede om H jæ lp hjem m efra og vil h eller ikke kom m e tom hæ n
det hjem . H an tag er s a a Hyre og g a a r til Søs og kom m er tilfæ ldigvis til H am borg, hvor en bekendt fra A abenraa træ ffer ham . I Begyndelsen vil F ester ikke give sig tilkende, m en lad e r sig tilsid st overtale til a t tage m ed hjem . H an havde nu faaet Lyst til Søen og fa a r senere Skibet »Anna Cecilie« at føre.
H an blev gift m ed sin S ø sterd atter C a t h a r i n a G a r b e n , der drog ud med ham , bl. a. til Buenos Aires. H an forliste i 1867 udenfor Singapore og druknede. Deres eneste D atter v ar M a r i e F i s c h e r , der døde et P a r A ar før Krigen, og som stif
tede et L egat for Byen. H un v a r ugift, m en havde væ ret forlovet med A n d r e a s C o r n e t t , der døde,.
før de blev gift.
Skibsværfterne i Aabenraa.
Der v a r dengang en hel Række Skibsvæ rfter i A abenraa: M i c h e l s e n s , der senere overtoges af J a c o b s e n . E ndvidere T h o r k i l d A n d e r s e n s , R å b e n s , R e i m e r s og P o u l s e n s . F oruden dem v ar der endvidere L u n d s og H o l m s Værft, sidst
næ vnte blev senere en stor Reder i K øbenhavn. Byens største Reder og Bygm ester v a r dog J ø r g e n
Af K a p ta jn C. C. F is c h e rs L iv s e rin d rin g e r.
173
B r u h n , der havde sit V æ rft paa Kalø. H an byggede h e r i 50’erne D anm arks dengang største H andelsskib
»Cimber«. Tidligere havde h a n bygget »Calcutta«, der forliste ved Læssø, m en en Del af M ateriellet fra Skibet, M aster, B aade osv. reddedes og blev benyttet ved B ygningen af »Cimber«. Jørgen B ru hn v a r i m ange A ar Byens eneste »Agent.« H an ejede Ny
mølle, K nappen, Teglgaarden paa L ensnakke, den n u væ rende Villa »Scotland«, Vejrm øllen og flere Huse i Byen.
Det er indlysende, at saa om fattende V irksom he
der som disse m aa tte have en dom inerende Indfly
delse p aa Byens økonom iske Liv. F oruden alle dem, d er v a r direkte beskæ ftigede ved Skibsfarten, gav denne Brod og Arbejde til en m eget stor Del af Byens Befolkning, der in direkte v ar afhæ ngig af den.
.Sejlm agerne lavede Sejl, Rebslagerne Tovværk, Bød
kerne Tønder og Fade, m en desuden gav dels Byg
ningen af Skibene og dels U drustningen, n a a r A frej
sen fan d t Sted, Arbejde og F o rtjeneste til Bagerne,
•der leverede B eskøjter, til Slagterne, der leverede Kød, til Købm ændene, der havde store L everancer af forskellige V arer, m edens Snedkere, B likkenslagere, M alere, Smede osv. havde deres daglige Arbejde ved N ybygninger og R eparationer. Efter S kibsfartens Ophør, ser vi da ogsaa, at forskellige H aandvæ rk er gaaet ind, saaledes Rebslageri, Bødkeri og Nagel- sm ederi. Byens økonom iske Liv v ar fak tisk afhæ ngigt af S kibsfarten og Skibsbyggeriet.
De aab en raask e Søm ænds Rejser gik dengang i Reglen ikke videre end til M iddelhavet, først senere sattes M aalet videre ud, til B rasilien, Østasien, K ina og Japan. Ja p an blev først aabn et for A m erikanerne