Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek

Slægtsforskernes Bibliotek

Slægtsforskernes Bibliotek er en del af foreningen DIS-Danmark, Slægt & Data. Det er et special­

bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv, blandt andet omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie.

Slægtsforskernes Bibliotek:

http://bibliotek.dis-danmark.dk

Foreningen DIS-Danmark, Slægt & Data:

www.slaegtogdata.dk

Bemærk, at biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. Når det drejer sig om ældre værker, hvor ophavs-retten er udløbet, kan du frit downloade og anvende PDF-filen.

Når det drejer sig om værker, som er omfattet af ophavsret, er det vigtigt at være

opmærksom på, at PDF-filen kun er til rent

personlig, privat brug.

Ved Gravene.

Nindeord over minc atdode Sognefolli

as

P . Lundholm,

fhv. Sogneprcrst Ul indal-Astrup Mcntghcdcr i Acilborg Stift.

Trykt som Manuskript.

Kjobenhavn.

Missionstrykkeriet (ved I . Fischmann).

1900.

hvilket det monne vcere; maaite jeg kjende, hvor snarl jeg skal herfra! Pi. 39, 5.

S i n d a l — A s t r u p M e n i g h e d e r

i Aalborg Stift.

Sogncprcest fo r S in d a l og Astrup M enighcder, bosatte sig derpaa paa Frederiksberg ved Kobenhavn og dpde 12. August 1809. H a n lig g cr begravet sammen mcd sin forud afdpde H ustru paa Frederiksberg Kirkegaard.

Renten af Hans cftcrladte Form u e skal nydes af nogle Ilceg tn in g c paa L iv stid , og naar bisse alle cre dpde, skal den dclcs mcllem de kirkcl. Forcninger for indrc M is s io n , hcnholdsvis i Danm ark og i Kjpbenhavn.

B la n d t Testamentets porige Bcstcmmelscr var ogsaa Unstet om nccrvcercndc L ig ta le rs Trykning som cn Gave fra Ham t il Hans gamle Menigheder.

O ver Jo h an n es Severinsen,

Hmd. paa Tveden, Baggesvogns Mark, mangeaarig Kudfl hoS Etatsraad Nyholm paa Baggesvogn.

9. September 1872.

d e n M a n d , som her er bragt t il H v ile , har jeg ikke selv kjendt gjennem den Aarrcrkke, Han har levet her iblandt Eder. M e n det er sagt mig om Ham, at Han gjennem en lang Aarrcekke har tjent det samme Herskab med Hengivenhed og Troskab, og dette er et godt L o v om denne M a n d , — et godt L o v iscer i vor toileslpse T id , hvor der sktstes HuuSbond og Herskab efter Lune og efter Lyst, saa at den tjenende Classe er bleven liig Trcekfuglene, der aldrig kunne blive A a rct over paa et og samme S te d. D e r var noget saare S kjp n t i Scedvanerne hos vore Fcedre, hvor det ikke hörte t il Sjeldenhederne, at en hengiven og tro Tjener saaledes levede sig ind i sin H uusbondes eller sit H e r- skabs hele L iv og Scedvaner, at Han blev indviet i dets Fortrolighed og blev betragtet som et Lem af F a m ilie n . M e n dette Hörer t il Sjeldenhederne nutildags, og der- for skal det lyde over Hans G ra v , at Han var s it H e r s k a b s m a n g e a a r ig e t r o og h e n g iv n e T j e n e r .

gaaer Hans himmelske F o rh o ld , Hans F o rh o ld t il vor himmelske H erre, hvoraf A lt afhcenger fo r os i L iv som i D pd, saa vide v i jo fremdeles om denne M a n d , at Han i flere A a r maatte bcrre paa et Sygdom skors, og et saadant S ygd om skors pleier jo gjerne at gjöre os fortrolige med D öden og med den Herre, som alene kan före gjennem D öden t il Livet, före os ind t il det evige L iv s Herlighed. D e t var i T ro e n paa denne H erre, at Han paa det Sidste udbad sig R eligionens T rö s t af mig og Styrkem idlet t il sin sidste Henfart, og det er m it glade H aab, at Han er gaaet dort i F re d og ind t il sin H erres Glcede. H a n s H ustru, der har vcrret Ham en kjcerlig og trofast S tp tte igjennem de lange S y g d o m sa a r, staaer nu ene tilbage, men hun staaer tilbage med M in d e t om et kjcerligt S a m liv og med T r o paa Ham , der förer vore Veie gjennem Livet i V iis d o m og i Kjcerlighed. Herren tröste, styrke og lede hcnde i hendes Enkestand! Am en!

2 .

O ver e» nys Confirm eret.

H a n g ik b o r t i sine bedste A a r, gik dort, sorinden Han endnu havde lcrrt Verden ret at kjende, lcert alle dens Fristelser og alle dens P rö ve ls cr og alle dens Skuffelser ret at kjende. H a n g ik b o r t , cfterat Han n ys havde bekrcrftet sin D aabspagt med H erren , gik bort saaledes, at v i ikke ved denne G ra v som ved saa mangen en G ra v behöve at vcere i T v iv l om, h v o r H an g ik h e n , gik bort didhen, hvor v i alle önske at

maatte komme. S k u lle vi derfor vel sk»rge ved denne G r a v ? — N ej, lader os bpie Kucr og sige: H erren gav, Herren tog, H errens N a vn vcrre lovet! og lader os saa alle nedbede G u d s T rö st over dem, fra hvem Han gik dort! Am en!

3 .

O ver Gm d. J e n s C h ristia n L a rs m

af Svindsig, S in d a l Sogn.

12. December 1872.

S a a v id t fi- lg e M g t e f o e lle r n e H in a n d e n , m e n h e r s k ille s de, stilles Hustruen fra sin M a n d og M anden fra sin H ustru; og naar det nu er Hustruen, som bliver tilbage, og hun i Skilsm issestunden sender Blikket tilbage henover S a m liv e ts D age lige fra den S tu n d af, da hun stod ved sin M a n d s S id e for H errens A lte r, og de rakte Hinanden Hcendernc t il et trofast S a m liv saavel i M edgang som i M o d gan g , og in d til denne S tu n d , da Han nu er lagt i M u ld , og snart er stjult af G ravhpjen for hendes B lik , — ak!

naar hun i en saadan S tu n d sender Blikket tilbage henover S a m liv e ts Dage, da kaldes alle M in d e rn e til- live og stige frem af E in d rin g e n s D y b , — da be- söges hun af alle de mange lyse, de mange glade og dyrebare M in d e r fra S a m liv e ts D a g e , M in d ern e fra Medgangsdage, som de vidste at forherlige for Hin­

anden, og M indern e fra M odgangsdage, som de vidste at lette fo r Hinanden ved at roekke Hinanden T rvst, O pm untring og> trofast B istan d; og om der end maafle blandt M indern e fra S a m liv e ts D age kan blande sig M in d e r om M isforstaaelsens og om M isstem ningens

T ib e r, — og hvilket crgteskabeligt S a m liv har vel vcrret ganske frit for saadanne T ib e r — , ak! i S k ils - missestunden forklares selv saadanne Tiber, og Hjertet h ar kun R u m for de milde S tem ninger, kun R u m fo r Tak for S a m liv e ts D age, kun R u m for B ö n og T a k for Ham, som nu er gaaet dort. J a , s a a v id t f ö lg e s v i, m e n h e r s t i l l e s v i. S a a v i d t fö lg e B ö r n e n e d e re s F o r o e ld r e , m en h e r s t i l l e s de;

men naar de saa staa ved en F a d e rs G ra v , ved Hans G ra v , der gjemmer det trofastefte af alle de Hjerter, som noest M oderens flog dem imöde her i Liv e t, da er det kun med Vem od, at B a rn e t tceuker tilbage paa A lt , hvad det har mistet i Ham, og med barnlig T ak t il Ham for A lt , hvad Han var dem. J a , sa a ­ v id t f ö lg c s v i, m en h e r s k illc s v i; — h e r s k illc s V e n n e r n e f r a B e n n e n , og om den Afdöde veed jeg, at Han havde mange Venner, og fortjente mange N e n ­ ners varme PaaskjM nelse — : de staae om Hans G ra v i denne S tu n d med T ak t il Ham fo r Hans Hjertelag og de mange V idn e sb yrd herom, Han gav dem i Livet.

J a , s a a v id t f ö lg e s v i, m e n h e r s k ille s v i. S k u l l e v i s k ille s f o r e v ig t ? D e t vilde vcere en hjerteknu- sende Tanke for os alle. N e j , G u d vcere lo v e t ! at d e r e r et G j e n s y n e fte r e n h v e r S k il s m is s e ! — G u d vcere lo v e t f o r G je n s y n e t i J e s u N a v n ! O g i det Haab, at bette N a v n maa have staaet skrevet i den Afdödes H jerte, og gjort sin rette G jern in g i den Afdödes Hjerte, — og i det Haab, at bette samme velsignede N a v n ogsaa maa gjöre sin rette G je rn in g i vore H jerter, som staae omkring denne G ra v , v ille v i

sige Ham dort F a rv e l her i T id e n , med Haab om et Gjensyn i Evigheden. Am en!

4 .

Bei» et B a rn e lig .

B p n om K ra ft t il at boere Korset.

H er scenke Foroeldre et B a rn , som var deres Gloede, i Graven, og naar de saa vende tilbage t il deres Hjem , saa vende de tilbage t il et K o r s , et K o rs , som hviler tungt paa dem, — t il et B a r n , som M oderen bar under sit H jerte, men et B a r n , som det h id til blev negtet at skue D agens L y s , og det er et K o r s , et tungt K o r s at bcerc fo r Foroeldre, et tungt K o r s at boere ikke blot gjennem D age og gjennem Noetter, men boere gjennem A a r. Herre! D e have h id til baaret det i T ro e n paa D ig , den T ro , at D u har lagt det paa dem i bin V isd o m og i din Kjoerlighed, og kenne T r o har h id til stpttet og opretholdt dem. M e n nu begynder dette K o rs at blive dem saa tungt at boere, og de op- sende derfor i kenne S tu n d deres B p n t i l D i g o m S t y r k e t i l a t boere de t fr e m d e le s . G j v r det der­

for levende i deres H jerter. at D u er trofast og frisier In ge n over Evne, og giv dem at forstaae, at der i et- hvert K o rs , som D u loegger paa os, ligger en V e lsig - nelse skjult for os; mind dem om Korsets K r a ft t il at blpdgjpre Hjerterne og sammenslutte Hjerterne, Korsets velsignede K ra ft t il at give det himmelvendte B lik , og paatrykke vore Sjoele et uudsletteligt Proeg for T id og Evighed. O g bar Korset ingcn anden F ru g t end denne, det bar dog en F ru g t, rig paa Velsignelse fo r os. M e n

n a a r Korset h ar gjort sin velsignede G je rn in g i vore H jerter, da oprinder Stunden, da det atter bliver taget af os, oprinde disse Vederqvcrgelsens og Gloedens Tide r, som kun Korsdragere kjende, kun Korsdragere vide at paaskjpnne, kun K orsdragere vide at love og takke for.

H e rre ! styrk dem t il at bcrre Korset, in d til dm T im e kommer, og lad saa denne T im e blive rig paa Glcede og Velsignelse for dem. Am en!

o.

O v e r G m d. N ie ls C h r. Larsen

af Bestergaard i S in d a l Sogn.

30. M a rts 1873.

D e n M a n d , h vis L iv her er afsluttet, har jeg ikke samlevet med gjennem en lomgere Aarrcrkke, og kan derfor Heller ikke aflcegge her m it V idn esb yrd oin det L iv , som er levet af Ham. M e n som Han strax gjorde et godt Jn d try k paa m ig, da jeg fprste G ang besagte Ham, saa veed jeg tillige saameget om Ham, at Han efterlader sig et g o d t E f t e r m c r le her i Sognet. H an omtales som en stille og besteden M a n d , og det er jo allerede D yd er, som ingenlunde hpre t il de almindelige i den T id , i hvilken v i leve. H a n skildres endvidcre som en flittig M a n d , der varetog den Livsgjernin g, h v o rtil Han var bleven kaldet, og som en tjenstagtig M a n d , hvem det v a r en Glcede at kunne tjene ogsaa Andre. I sine huuslige F o rh o ld er Han omtalt som en god M a n d og som en retsindig M a n d , afholdt ikke blot af sine egne B p r n , men ogsaa af sine Stedbprn.

S e e , bette er den M a n d s Eftermcele, og paa Ester-

mcelet pleie v i jo altid at scette P r ii s , thi et godt Eftermcele og Bevidstheden herom mildner altid A f- skedsstundens Sm erte, som det jo ogsaa kaster et m ildt Gjenskin henover dem, som v i lade tilbage. O g dog, kjcereste Venner! er et godt Eftermcele os ingenlunde nok. D e r kan vcrre T id e r i et Menneskes L iv , hvor det tykkes Ham at vcere Ham nok, og er det saa i mangfoldige Menneskers L iv , men naar S tu n d en ncer- mer sig, da v l skulle gaa dort herfra, da holder B e ­ vidstheden om det gode Eftermcele ingenlunde S t ik fo r o s, thi hvad er det gode Eftermcele andet end M e n ­ neskers D o m , og hvad er Menneskers D om , som kun dömme eftcr det Udvortes, efter det Ovcrfladiske. N ei, d e r H ö r e r A n d e t og M e r c t i l f o r a t k u n n e g a a d o r t h e r f r a i F r e d end det g o d e E fte r m c e le ; der Hörer vor indre Bevidsthed t il om vort rette Hjerte- forhold t il Herren. D e r Hörer bette t il, at Ordet S y n d skal have gjort sin rette G je rn in g i vore H je r- ter, men ogsaa bette t il, at O rdet Naade skal have gjort sin rette G je rn in g i vore H jerter. D e r Hörer bette t il, at vi kunne lukke vore O jn e med den B ö n : G u d vcere mig arme S y n d e r naadig! men ogsaa lukke dem i T ro e n paa G u d s Naade i Christo Jesu, i T ro en paa Ham , der var vort L iv s L y s , vort L iv s T rö st og vort L iv s K ra ft, og derfor ogsaa vo rt L iv s H aab om en salig H enfart herfra i Herren. O g i det Haab, at denne M a n d med det gode Eftermcele her ogsaa maa have lukket sine O jn e med bisse F ö le lse r i sit Hjerte, lyse v i Fre d over Hans G ra v — med T a k , hjertelig Tak t il Ham fra Hans H ustru for S a m liv e ts Dage,

og med T a k , hjertelig Tak t il Ham fra B ö r il og fra S tcd b y rn fo r A lt, hvad Han var dem i Livet. Am en!

6

O ver G m d. M it t e l Jensen

i S in d a l.

15. Februar 1874.

S a a er nu denne M a n d s L iv afsluttet her, Livet endt — med dets Arbcide, dets P ryvelser, detS Glcrder og dets S o rg e r. Live t med dets Arbeide er endt! og det maa v i sige om denne M a n d , at Han forstod at arbeide, forstod at arbeide saaledes, at Arbeidet gav Ham et Udbytte; — der er mangen E n , der arbeider ligesaa ufortrydent som Han, men uden just at saa noget egentligt Udbytte af alt sit Arbeide; ikke saa med Ham, thi Han arbeidede med Tcenksomhed og Forstand, med D riftighe d og D ygtighed, og Sparsommelighed fulgte Arbeidet, og paa denne M aade blev Han en efter den almindelige M e n in g rig M a n d . O g som Han var virksom indenfor sit eget Omraade, saa blev Han ogsaa kalbet t il offentlig Virksomhed og betroet T illid s h v e rv , deels som M edlem af Skolecom m issionen, deels som M e dlem af Sogneforstanderskabet, og Han rygtede sin offentlige Virksomhed ligesaa tilfredsstillende som sine egne Anliggender. Live t med dets Arbeide er nu endt! men ogsaa Live t med dets P ry ve lse r er nu til- ende, th i hvor der kommer R igdom , der kommer ogsaa P ry v e lsc r, og det som ostest saa svare Prö ve lse r, at Ordsproget taler S an dhed, naar det siger, at der skal starke S k u ld re t il at bare R igdom , thi den rige M a n d

udscettes saare let for den F a re at have nok i sig seid

— uden nogen vcesentlig T ra n g t il nogen Frelse r eller t il Hans O rd , — udscettes saare let for Hovmodets og S e lv tillid e n s F a re , ligesom jo det kolde M e ta l saa saare let pleier ogsaa at gjöre H jcrtet koldt. S k a l man derfor kunne komme freist gjennem a l le R i g - d o m m e n s m a n g e S k j c e r og F a r e r , saa kan det kun, ene og alene, skee ved G u d s f r y g t , thi G u d s fry g t har Kräften til at kunne forvandle Hovmoden til M - myghed og S e lv tillid e n t il Trangen t il en Frelser og Hans O rd, og indaande Kjcerlighedsvarmen herovenfra i det kolde Hjerte, — ligesom Gudssrygten alene for- maaer at fjerne den störe og saa almindelige F a re for R igm andcn, at Hans S o rg e r blive flere og flere, og Hans G lcrder efterhaanden foerre og foerre.

H v o r le d e s n u d e n n e M a n d h e r er kom m e n g je n n e m a lle d is s e R ig d o m m e n s m a n g e S k jc e r og F a r e r , det veed jeg ikke; dertil har m it S a m liv med Ham vcrret for kort; kun bette veed jeg, at Han idetmindste paa det Sidste var sig det levende bevidst, at Han med a l sin R igdom ikke formaaede at kjvbe sig en P la d s i Him m eriges Rige, men at Han maatte lade al sin R igdom blive tilbage, og gaae nvgen herfra, om Han ikke stod i f M C hristi Retfcerdigheds K jo rte l, og havde Hans N a v n skrevet i sit Hjerte. D e t var derfor Ham, efter hvem Han nu lcrngtes, H a m , der ene kan fiSre gjennem D udens Skyggedal og ind i G u d s lyse, deilige H im m el, og Han udtalte for mig Haabet om, at Han ved Hans Haand nok skulde komme ad den rigtige B e i, som Han udtrykte sig. G ib bette Hans Haab nu maa

voere gaaet sin Opfyldelse impde. D en Rigdom , denne M a n d esterlader sig, tilfa ld e r nu Hans Sloegt udeluk- kende t il D e lin g . Kjoere B e n n er! V i loese saa ofte om denne eller hiin R ig m a n d ib l a n d t de a n d re S to e n - d e r, at Han forinden sin D<-d traf den O rdn ing som sin sidste V illie , at en v is D e e l af den Rigdom , hvor- med G u d havde velsignet Ham, skulde anvendes i V e l- g j ö r e n h e d e n s T j e n e s t e , idet Han snart knyttede den t il denne eller hiin milde Stiftelse, snart lod opfere en F rib o lig for vcerdige og trcengende G a m le , snart stif- tede et Legat, der skulde komme disse eller hine t il­

gode. G ib dette Sam m e efterhaanden maatte blive mcre Soedvane end det er, ogsaa i den S ta n d , som I tilhöre. H v o r maa det dog voere deiligt at kunne lukke sine D in e i Bevidstheden om, at E n s N a vn bliver baaret gjennem Tidern e, ceret og velsignet af M a n g - foldige, frit for a l Forfoengelighed, men fuldt af L ov og T a k for a l G u d s Naade og Velsignelse! Am en!

7 .

O v e r Hm d. N ie ls C h r. Jensens Kone

af Dalhuset i Fjelsted.

12. A p ril 1874.

M e d S o r g er D u bleven fulgt t il G raven , thi dit Vandrebudskab kom uventet, uventet for D ig som uventet fo r D in e , kom i en S tu n d , hvor din B ortgang meest vilde blive fö lt og mindst vilde kunne blive er­

stattet, kom i en A ld e r , der endnu syntes at have en Frem tid fo r sig hernede, kom under F o rh o ld , hvor en B F rn e flo k troengte t il din Kjoerlighed, og et nyfodt

B a r n t il bin M oderom hu, — og derfor er D u fulgt t il G raven med S o r g , om end med Hengivcnhed i Hans V illie , der er baade kjoerligere og visere end vor V illie . J a , med S o r g er D u fu lgt t il G raven , m en og med T a k , med hjertelig T a k fra din H uusbond for de A a r, som I levede sammen med Hinanden her- nede, med hjertelig Tak fo r a l din Trofasthed og a l din Kjoerlighed, — og med T a k fra alle dine B p rn , der altid ville mindes D ig med Glcede og med Lceng- sel, in d til S tunden kommcr, da I atter skulle gjensces.

M e d S o rg og med Tak er D u scrnket i G raven , inen og m ed B p n t il Faderen histoppe, at H a n v il mildne S o rg e n for E der og hjcrlpe t il at erstatte Tabet ved hendes B o rtg a n g , og det v il H a n gjpre overalt der, hvor man giver sig Ham , Kjcerligheden histoppe, ganske ivold, — og gjpre det saaledes, at Hjerterne dog t il- sidst finde ganske H v ile i Ham. Am en!

8 .

O ver Tp m re r A braham Nielsens Hustru.

14. M a j 1874.

„ G r c r d saa s a g t e lig o v e r den D p d c , " lyder et S k rifto rd os impde — S ira c h 22, 12. Jkke som om D u ikke maatte grcede, kjcere V e n ! th i skulde D u ikke have G ru n d t il at grcede, naar den, der laa dit Hjerte ncermest, er taget dort fra D ig ; den, der deelte alle dine G lieder og alle dine S o rg e r med D ig , nu ikkc er mere, saa D u staaer ene tilbage, ene i S o rg e n og ene i Glcrden, naar den atter v il bespge D ig ; skulde D u ikke have G ru n d t il at grcede ved en kjcrrlig og

trofast Hustrues B o rtg a n g , grcede, naar D u trceder ind i dit Hjem, og hendes B lik ikke mere mpder D ig , grcede, naar dine B o r n komme D ig imöde med T a a re r i Ojnene oder, at de staae saa ene og saa forladtc?

J o , vel har D u G ru n d t il at groede, og groed D u kun, thi det gjor godt at grcede, men groed dog kun saa sagtelig, sigcr S kriftordet t il D ig , thi D ig er ingen Ulykke vederfaret. H a n har taget bin Hustru t il sig, Han, efter hvem a l Kjcerlighed ncevnes i H im len og paa Jord en . H a n vidste vel, at det vilde smerte D ig , vidste vel, at hun vilde blive savnet saavel af D ig som af dinc B o r n , og dog kalbte Han hende, thi Kjoerligheden herovcntil har T ro st sor hver en S o r g og B o d for alle S a v n . G iv D ig derfor Kjcerligheden herovcntil ganske iv o ld , og, naar S o rg e n omsider har gjort sin velsignede G je rn in g i dit H jerte, lutret og renset det, og vendt dit B lik mere opad end nogensinde for, skal Freden alter drage ind hos D ig , og Gloeden igjen kunne finde B e i t il dit Hjerte. J a , käst b in S o r g p a a H e r r e n , og H a n v i l h a v e O m s o r g ikke b lo t f o r D i g , m e n o g s a a f o r d in e B o r n — 1 P et. 5, 7. S e e , de B o r n , hun forlod r Hjemmet, og som meest trcengte t il hendes O m hu, de ere nu i den lykke- lige A ld e r, hvor man saa hurtig forsoner sig med L iv e ts O m vexlin ge r, og Herren v il paa din B o n spre dem ind i Omgivelser, hvor de ville finde, om end ikke en M o d e rs Kjcerlighed, saa dog en trofast Kjcerlighed.

D in Kjcerlighed og din O m h u v il jo aldrig komme t il at svigte dem, saalidtsom H errens Kjcerlighed og O m hu v il svigte dem: heri finde D u din T ro st, og hertil

arbejde D u hen, og Herren velsigne din G jern in g.

O g saa et F a r v e l til din H ustru for sidste G ang, et F a rv e l med dit H jertes hele T ak for A lt, hvad hun var for D ig i Livet. I fees igjen, og mildes atter der — A lt efter Herrens Naade — hvor der er lif- lig t at vcere. Am en!

9.

O ver Hmd. L a rs Pedersens Hustru

paa Sindalhede.

22. M a j 1874.

H e r s k ille s v i t il s i d s t m ed h v e r a n d r e , kjcere V cn n e r! og naar faa den, vi bar herud, er lagt i G raven , og G ravkM en er kästet, og M u ld e t har skjult den for vore Ojne, med hvem v i hcnlevede et mange- aarigt dagligt S a m liv , og vi saa vende tilbage t il vort Hjem , ak ja! da ere vi saa heelt underligt tilmode, det er saa eenligt for os, saa veemodigt fo r os, der er Noget, v i alle savne, og som v i synes ikke atter at kunne faae erstattet, og v a r det saa, som Tilfceldet er her, en kjcerlig og trofast Hustru, som gik dort, saa M e r M onden M s t nu ret, hvad det er, Han har mistet, og saa M e M s t Bdrnene ret, hvad en kjcerlig og trofast M o d e r v il sige — det er nemlig ikke blot den daglige kjcerlige og trofaste Haandsrcekning, der favnes, men den daglige kjcerlige og trofaste R aa d g iv- ning, den daglige kjcerlige og trofaste O m hu og P le ie , den daglige kjcerlige »g trofaste O pm untring, fom nu favnes saavel af W anden som af Bdrnene. J a , kjcere Venner! det er som oftest M s t S k i l s m i s s e n ved G r a v e n , d e r r e t k la r e r v o re O j n e for, hvad v i

have mistet, og hvad v i derfor Heller ikke tidligere ret have p a a s k M n e t . O g see, det var netop i Fplelsen heraf, at de, der sprge her ved denne G ra v , M flede, at der skulde udtales en Tak ved denne G ra v t il den Afdpde for A lt, hvad hun havde vceret for dem i Livet, en T a k saavel fra hendes efterladte M a n d , der kun secr tilbage paa S a m liv e ts D age med inderlig Tak- nemlighed, og en T a k fra hendes B p rn , der altid ville bevare M in d e t om en kjoerlig og trofast M o d e r dybt indgravet i deres H jerter. J a , S kilsm issen ved G ra v m klarer vore O jn e , m en den l u t t r e r o g s a a v o r e H j e r t e r , idet den bringer os t il bcdre at paaskjönne hverandre, medens v i endnu leve L iv e t med hverandre.

O g v ille I kun alle tage denne Paam indelse med E d e r fra denne G ra v , saa ville I , mens I bevare M in d e t om den Afdvde i kjoerlig E rin d rin g , nu bedre forstaae at dele L iv e ts G lcrder og S o rg e r med hvcr- andre, bedre vide at paaskjpnne alle S a m liv e ts G odcr, og staae Hinanden ganste anderledes bi i Trofasthed og Kjcerlighed, med R a a d og med D aad, medens I endnu ere med Hinanden paa Vejen. O g see, da har M in - dct om den Afdpde og S o rg e n over hendes B o rtg a n g gjort sin rette og gode G je rn in g i E bers Hjerter, hvor- t il Herren hjoelpe E der alle med sin Naade. Am en!

10 .

O ver Aftoegtsmand Jens Svendsen

af Brasholt, S in d a l Sogn, 95 A ar.

23. August 1874.

S a a h a r D u n u fu n d e t H v i l e , D u troette G a m le , den H v ile , hvorefter D u a lt mere og mere

loengtes. O g v i kunne forstaae bin Lcengsel, th i n a a r v i naae saa langt frem i Aarene, som D u naaede, saa komme vi saa let til at s ta a e en e , idet de Fleste af vore Ncermeste og Kjcereste, som vi ret künde udtale os for, alt ere gaaet dort forud for os, og den A N d re har Vanskeligheder ved at knytte nye Forbindelser. O g som v i saa let komme t il at staae ene, saa komme v i ogsaa saa let t il at sta a e fre m m e d e , fremmede for saameget af A lt det, der soetter N utiden i Bevoegelse og scrngsler dens Interesse, men som saa oste staaer fo r skarpt imod de Anskuelser og Scedvaner, under hvilke vi opdroges og henlevede Störstedelen af vort L iv. M a n lever derfor helft i M in d e t om de svundne Tider, — og disse T id c r vare for denne G a m le saa- danne, at Han med Glcrde künde dvcrle ved dem, thi det var bevcegede T id c r, under hvilke Hans Ungdom og Hans M anddom blev levet, K rigsaarenes bevcegede T i ­ der, rigere paa Begivcnheder og O m vexlinger cnd nogensinde för, saadanne, der aldrig glemmes, saalcenge v i leve, iscrr naar det faldt i E n s Lod, som Tilfceldet var med den Afdöde. selv at have taget sin D eel i dem. M e n denne G a m le s M in d e r knyttede sig ikke blot t il K rig stid er, men ogsaa t il Fredstider, T ide r, da Han i en lang Aarrcrkke tjente en af dette S o g n s gamle Proester med Nidkjoerhed og Troskab, hvorefter Han saa gik over t il en selvstoendig S t illin g som Fcestegaard- mand, in dtil Han saa omsider, da Hans H ustru og eneste B a r n vare blevne bortkaldte, Irak sig tilbage t il en Aftcrgtsm ands stille L iv , som Han saaledes henlevede i en Roekke af A a r, under hvilke Lcengslen efter at gaae

bort herfra a lt mere og mere modnedes hos Ham. H e r­

ren er nu kommet denne Hans Lcrngsel imöde, og gav Ham Naade t il at kunne fare bort herfra i Fred. H a n s G ra v her gjemmer M in d e t om en M a n d , der var agtet og afholdt i fit S o g n , der havde voeret Vidne t il Hans Fcerd i M anddom og i Alderdom . Ved Hans G ra v her staaer en Sönnekone og en Sönnedatter, der deelte Hans L iv s v ilk a a r med Ham, pleiede Ham og var Ham t il O p m u n trin g og T rö st under Hans eensomme L iv ; de skjcenke Ham her ved G ra ve n en T a a re med T a k t il Ham for alle S a m liv e ts Dage. H erren före deres Veie fremdeles og mildne deres Frem tid i Naade!

Am en!

11

O ver Kirsten Thomasdatter

af Brasholt.

17. December 1874.

Denne G am le, som her er bragt t il H vile, hörte t il de Personligheder, der altid pleie at efterlade et S a v n i den Kreds, fra hvilken de ere gaaede bort.

H u n var nem lig en g a m m e l B e d s t e m o d e r , og det Hörer t il Sjeldenhederne, at de gamle Bedstemödre ikke ere afholdte Pensonligheder; de have levet saalcenge, have seet saa meget og erfaret saa meget, hvilket A lt kommer den K re ds tilgode, indenfor hvilken de leve. — B ö rn e n e hoenge altid ved deres M o d e r, og M oderen hcenger altid ved sine B ö r n , og skjöndt Scedvaner og M e n in g e r med Aarene kunne forandres, altid skal dog M o d e re n s M e n in g h ö re s, og altid elfter man dog

helft de gamle Scrdvaner, saaloenge som den G am le cndnu lever i deres Krebs. O g som Bdrnene hcenge ved deres gamle M o d e r, saa gjoelder bette Sam m e i ncesten endnu hsiere G ra d om B p rn e b srn e n e , — de skjcenke hende baade deres Kjcerlighed og deres DEre- frygt — deres Kjcerlighed t il T a k fo r a l den megen Kjcerlighed, hun altid viste dem, og deres LErefrygt, fordi hun var den, som de saae deres egne Forceldre see op t il; altid havde hun dertil saameget at for- tcrlle dem, altid en O pm untring og altid en T rd st at give dem, altid et godt Raad. hvergang de trcengte t il Raad. O g det er netop A lt bette, som altid pleier at gjsre den gamle Bedstemoder saa afholdt og som srem- kalder S a v n e t af hende, naar hun omsider er gaaet dort. D et er i Fslelsen af bette S a v n , at denne G am le her er bragt t il H v ile : B d rn og B d rn ebd rn staae ved hendes G ra v , en stille Ta a re rinder, og den rinder med Tak for A lt , hvad hun var for dem. M e n gik hun dort, M in d e t om hende bliver dog tilbage, og i M in d e t vedbliver den gamle Bedstemoder endnu altid at levc.

Amen!

12

.

O ver Prcrstegaardsforpagter Mikkelsens to afddde T v illin g e r.

V2 A a r gamle.

H e r r e n g a v ! og gav over Forventnin g. H e r r e n to g ! og tog saaledes, at de, fra hvem H a n tog, ikke der- ved bleve fälligere, faltigere paa Bdrneglcede. H e r r e n s N a v n vcrre lo v e t ! H an , hvem v i ikke altid forstaae,

og derfor Heller ikke altid forstaae at takke ret, hver- ken naar Han giver eller naar Han tager, — men som dog er Kjcerlighed, hvad enten v i forstaae Ham eller ikke. H errens N a v n voere derfor lovet! Am en!

13 .

O ver en Husm andskone i Solbjerg, A strup S o g n .

E r h e r G r u n d t i l T a a r e r ved de n n e G r a v ? J a , vel er her G ru n d t il T a a re r ved denne G ra v — thi n a a r H j e r t e t b lp d e r , kan da M e t a n d e t end g rce d e ? K a n M e t andet end grcede, naar Hjertet blpder, siger jeg, — og kan H j e r t e t a n d e t end b lp d e hos den M a n d , der staaer her forladt ved denne G ra v , fo rladt af en Hustru i hcndes bedste A a r, og forladt i en S tu n d , da baade hun og Han mindst af A lt tcenkte paa, at Skilsm issetim en var saa ncer; — kan H j e r t e t a n d e t end b lp d e ved at skulle tildoekke denne G ra v , i hvilken en elsket H ustru h viler med fit B a rn , der skulde have leget paa hendes S kjpd og fremkaldt S m il paa hendes M u n d og Glcede og Tak fra M e som fra Hjerte; — kan H j e r t e t a n d e t end b lp d e ved Tanken om, at hun er gaaet dort, som laae M a n - dens H jerte noermest, laae det ncrrmest, fordi hun fortjente at ligge det ncermest? J a , s p p rg Ham k u n , og H an v i l f o r t o e lle D i g om sin H u s t r u — om A lt, hvad hun var for Ham; Han v il fortoelle D ig om. hvor kjcerlig hun var og hvor trofast hun var, fortoelle D ig om, hvorledes hun elskede fit Hjcm , som hun elflede

Ham og elskede sine B p rn , — fortcelle D ig om, hvor huSholderisk hun var, hvorledeS Han frem for A lt — noest G u d — skyldte hende, at det gik stadig fremad for dem, fremad, saa de begge med H aab og med Glcede künde see Frem tiden imöde, fortcelle D ig om, hvorledes hendes sidste Tanker vare knyttede t il dette Hjem, da hun fornam, at hun nu skulde forlade det, beskjceftigede med ar trceffe A nordninger i Huset, med at dele og med at ordne, som Hjertet tilsagde hende det paa det sidste. O g see, saa gik hun dort midt i deune sin Livsgjernin g, midt i sin Kjcerlighedsgjem ing, dort fra M a n d og fra B ö rn , dort, for aldrig mere at vende tilbage t il dette Hjem, som hun elskede, — og te rfo r staaer nu hendes M a n d her, og hendeS B ö r n her, saa forladte og saa bedrövede ved hendes G ra v . J a v e l er d e r G r u n d t i l a t grcede ved d e n n c G r a v , t h i H j e r t e r n e b lö d e ved d e n n e G r a v . D o g , kjcere Venner! grceder saa s a g t e lig , thi hun gik kun dort, fordi H erren vilde, at hun skulde gaae dort, — og hvad Han v il, det er ikke Andet end, hvad vi skulle kunne takke Ham for, maatte end vort Hjerte blöde i samme S tu n d , som v i takkede. Kunde v i kun nu see klart, saa vilde Taaren standse, og v i vilde takke Herren. M e n vi see her A lt kun som ved et dunkelt S p e jl, og derfor skulle v i troe, hvor v i ikke kunne see klart, troe paa den Kjcerlighed, hvormed Han udfriede hende, og troe paa den Kjcerlighed, som aldrig v il stippe Eder, naar I kun ikke stippe Ham, troe paa den H im m el og Himmelglcede, som Han nu har inde, og troe paa den H im m el og Himmelglcede, som hun engang

v il dele med Eder, naar I , som hun, blive tro in d til det sidste. Herren tröste og styrke E der alle! Amen!

14 .

O v e r M e jeriforp agter K o h rts Hustr«

af Norre-Elkjcrr.

I J e s u N a v n b ö r a l v o r G j e r n i n g s k e e ! I J e s u N a v n s t a a e r je g ved d e n n e G r a v ! og i J e s u N a v n b ö r de t o g s a a D ig a t staae v e d d e n n e G r a v ! D u , h vis Hjerte blöder ved denne G ra v , og h vis O ie derfor ogsaa grceder ved denne G ra v

— thi naar Hjertet blöder, kan saa O iet vel andct end grcede? grced D u d e r f o r kun ved T a n k e n om h e n d e , som D u her dar mistet, — lad kun Billedet af hende troede frem fvr bin S je l, saaledes som hun gik dig ved S id e n gjennem Livet, kjcerlig og trofast, h u u slig og virksom, deeltagende og opmuntrende, hvs D ig med sit H jerte i Glcede som i S o rg , — og grced D u k u n o v e r, at hun nu ligger blegnet her i M u ld , th i naar Hjertet blöder, saa letter det S je le n , at

D iet

grceder; — m en b l i v k u n ikke ved at grcede, og la d ikke d it H j e r t e f o r b lö d e sig, thi dette vilde ikke vcere D ig tjenligt. K o m ih u , a t D u ikke s ta a e r h e r v e d d iu H u s t r u s G r a v ene og a le n e i S o r g e n s og i K l a g e n s N a v n , m e n a t D u s t a a r h e r fre m - f o r A l t i J e s u N a v n , det N avn , i hvilket ethvert Knce skal böie sig, fordi i dette N a v n mister enhver S o r g sin B ra a d , og enhver G ra v sin G ru , dette N avn , der vidner om Hans F ad ers N a v n , h vis N a vn er Kjcer- lighed. J a , i Kjcrrlighed t il hende kalbte Herren hende

t il sig, og i Kjoerlighed t il D ig tog H erren hende fra D ig , og det er nu derover, at dit H jerte blöder og dit D ie grcrder, men künde D u see klart, see med T ro e n s klare S y n , saa vilde dine T a a re r i samme S tu n d standse, og dit Hjerte begynde at love og at takke. O g m o n D u ikke a lle r c d e s k u ld e k u n n e sk im te G u d s K jo e r lig h e d b a a d e t i l h e n de og t i l D i g ? See, samtidig vilde I ikke have kunnet gaa dort herfra, den ene af Eder maatte gaae bort fo r den anden; — hvad om nu B a lg e t Var blevct givet D ig mellem selv först at gaae bort, og lade bin Hustru og din D a tie r blive ene tilbage, overladte t il S a v n e t af D ig og deres egen Hjcelpclöshed, — cller lade hende först gaae bort, og lade D ig blive tilbage med M in d e t om en kjoerlig og trofast Hustru, der vilde kunne drage dine Tanker og dit Hjerte mere opad end för, og med en D a tie r ved din Side, der vilde kunne blive D ig baade t il T rö st og til S tö tte og t il Glcede? H erren har nu truffct B a lg e t for D ig , og jeg mener, D u v il give Ham Ret, at H an har truffet det i Kjcerlighed baade t il hende og t il D ig . H u n er nu gaaet bort didhen, hvor der ingen T a a re r er mere, og ingen S o r g er mere, men idel Fred og idel Gloede, og hvor nu T ro e n feer klart, hvad den her kun künde skimte — G u d s Kjoerlighed baade t il hende og t il D ig . S ta n d s derfor ogsaa D u dine Taarer, og giv D ig G u d s Kjcerlighed ivold, thi Han har gjort det vel baade for hende og for D ig — og voer ikke bekymret for Fremtiden, men lad — efter S kriften s O rd — i alle T in g dine Begjoeringer komme frem for G u d i B ö n og Paakaldelfe med Taksigelse.

O g G u d s Fred, som overgaaer a l Forstand, skal be- vare dit Hjerte og dine Tanker i Christo Jesu — P h il.

4, 6, — i Ham , i h vis N a v n enhver B p n v il finde G u d s Faderhjerte opladt og annamme Vidnesbyrd om G u d s Kjcerlighed t il os. Am en!

15 .

O v e r Gm d. J e n s Peter N ie lsm S Hustru

i S in d al.

25. M a rts 1875.

S a a u n g — og d o g saa t i d l i g b le g n e t ! Brudekrandsen endnu noesten frisk, og dog nu alter ombunden t il en G ravkran ds! Frem tiden uden mprke S kyer, og N utiden desuagtet hyllet i M prke, hyllet i S o rg e n s og D uden s M p rk e ! — H v o r forunderligt gaaer det dog ikke oste t il! M e n n e s k e t s H je r t e , siger Skristen — S a l. Ordsp. 16, 9 — u d tce n k e r s in B e i , m en H e r r e n s ta d fc e s te r H a n s G a n g ! K o m ihu, at D u saa tid lig blev prvvet gjcnnem Livets A lv o r , at D u maatte bekomme V iis d o m t il at leve, — lcer at forstaae G u d s Kjcerlighed t il D ig , naar den alter lyser D ig impde, og aldrig stippe G u d s Kjcrr- lighed, saalcenge D u lcver! O g v i Andre, som staae öm denne G ra v — lad den tale ogsaa t il os, og lad den minde os alle om, at S a m livs tid e n kan hurtig vcrre tilende; — lad os derfor lcere at paaskjönne hverandre, samleve og samarbejde med hverandre i Een- drcrgtighed og Kjcerlighed; men fremfor A lt lad os lcere at arbejde paa os selv, medens det endnu er D ag,

— Natten kommer, da In g e n kan arbejde. H erren styrke os alle hertil i Naade. A m e n !

16 .

O ver fhv. P ro p rie ta ir M ö lle r t il T ir u p

i Astrup Sogn.

30. A p ril 1875.

N a a r v i s ta a e ved G r a v e n e , s k u lle v i ikke noerm est sta a e d e r f o r a t l y t t e t i l T a l e n om de D - d e , m en v i s k u lle f r e m f o r A l t sta a e d e r f o r a t ly t t e t i l , h v a d G r a v e n kan h a v e a t t a le t i l de L e v e n d e , — ikke n o e rm e st, siger jeg, f o r a t ly t t e t i l T a l e n o v e r de D ö d e , thi forsaavidtsom denne T a le over de D pde skulde, hvad den jo byr, gaae ud paa en fand og cn tro S k ild rin g af den A f- dödes L iv , saa mangler Taleren som ostest en vcesent- lig Betingelse for at kunne gjpre dette, som det b - r Ham at gjFre det, ncm lig det personlige Kjendskab t il de A fd-d e gjennem en lcengcre Aarroekke, og, forsaa­

vidtsom Han derfor oste n M a g e s t il at s tM e sig t il A ndres D om om den Afdyde, da er en saadan D o m om en A fdsd som ostest mere eller mindre mangelfuld, naar vi navnlig vide, hvor vilkaarlig t og hvor letsin- digt det ene Menneske saa oste pleier at foelde D o m over det andet, hvorledeS man udriver enkelte Trcrk af et Menneskes Character eller enkelte S id e r af et M e n - neskes L iv , der nu enten maatte have behaget eller mishaget E n , og herpaa begründet sin D o m over Hans hele Personlighed, — og selv om Dom m en i det H elc taget maatte befindes at voere correct og stemme mcd

Virkeligheden, saa er det dog i Alm indelighed som oftest kun Idersiden af et Menneskes L iv , man saaledes dum­

mer, hvorimod Jndersiden, Hjertesiden, bette Menneskes egentlige Personlighed, saa saare oste unddrager sig Mcengdens B lik , — og bette gjoelder fremfor A lt, naar T a le n er om et M e nnefles christelige Personlighed, Hans rette og egentlige Hjerte- og L iv sfo rh o ld t il Frelseren; og det er jo hcrpaa, at A lt tilsidst ene og alene kommer an, for at kunne begründe en christelig D o m over den Afdöde, en D om , der ikke v il blive underkjendt af Ham , der ene og alene er beskikket som alle Levendes og D odes Dom m er. Dette gjcrlder ved enhver G ra v , og det gjoelder derfor ogsaa ved dennc G ra v . O g naar jeg da nu skal give en S k ild rin g af denne Afdklde, saa er jeg her i det heldigc Tilfcelde ikke at behvve at frygte for at skulle stM e mig ü l en skjcev og unoiagtig Opfattelse af den Afdxldes L iv , thi der lyd cr en eenstemmig D o m over Ham, der er be­

gründet paa et mangeaarigt S a m liv med Ham, nemlig denne, at her v a r en retsindig og rettoenkende M a n d , en M a n d , der havde strcebt at udvikle sine Aandsevner fo r at kunne dk>mme sundt og sandt om L ive ts F ö r ­ itz old, en M a n d , som F o lk derfor havde Agtelse for og T illid til, — en M a n d , som man derfor ogsaa gjcrne svgte hen til, naar T a le n var om Overdragelsen äf et eller andet T illid s h v e rv , en M a n d , som derfor ogsaa gjennem en Aarroekke havde sin P la d s i S o gn ets R aad og rvgtede enhver G je rn in g , som blev Ham betroet, med O m h u og Dygtighed. Dette om Hans L iv , som det blev levet her i denne Krebs, der var V idn e t il

det gjenncm cn lcrngere Aarrcekke. M e n som nu et- hvert Menneskeliv har en dobbelt S id e , en mod V e r ­ den vendt S id e og en mod G u d vendt S id e , saaledcs og- saa denne Afdode; men om denne M a n d s mod G u d , og, forsaavidtsom Han v a r en Keiften, mod Frelseren vendte S ide , om dctte Menneskcs allerinderste Helligdom , Her­

oin dummer alene H an, der cne form aar at skue i det S k ju ltc. T a le n h a r n u l y d t om den A f d p d e , — la d n u G r a v e n t a le t il de L e v c n d e . O g h v a d t a lc r de n n e G r a v t i l de L e v e n d c ? D en siger dette t il Enhver iscer af Eder alle: K o m ih n , a t D u h e r i V e r d e n er in t e t A n d e r end en F r e m m e d og en U d lo e n d in g , saaledes som S krifte n bencevner D ig — 1 P e tr. 2, 1 l — ja, at D u i O rdets egent- lige Forstand ikke er Andet end en Landflygtig og Landsforvist, der ikke har noget blivende Hjem hernede, men som befindcr D ig som paa Rcjse gjenncm dit hele L iv . O g hr ad rejse v i da vel alle efter, hvad hige vi da vel alle efter? V i rejse alle ester og hige alle efter at finde det Hjem, finde det P a ra d is , som v i alle have labt og er landsflygtige og landsforviste fra, og som In ge n af os alle endnu har gjenfundet. O g gjoeldcr ikke netop dette om den Afdpde, var Han ikke som paa Rejse in d til det Sidste, og hvad rejste Han vel ester, og hvad higcde Han vel efter in d til det S id ste ? Rejste og higcde Han ikke ester at finde et nyt Hjem, et Hjem, hvor Han om m u ligt künde gründe sig et lille jordisk P a ra d is hernede. M e n see, Han skulde ikke finde det paa denne J o rd , thi hjemkommen fra sin sidste jor- diske Rejse skulde Han atter modtage Rejseordre her-

ovenfra. G u d give Ham i Naade, at Han nu omsider maa have fundet sit rette Hjem og sit rette P a ra d is , det Hjem og det P a ra d is , som v i alle forgjceveS ville forspge paa at gründe os paa denne J o rd , men som v i alle v ille kunne begynde at skimte i T ro e n paa den Herre K ris tu s , og h vo rtil v i alle engang ville kunne indgaae, saafremt H a n , H erren, har vceret Livet i vo rt L iv .

O g saa ku n t il s i d s t en T a k , en hjertelig Tak over denne G ra v f r a b in H u s t r u og d in e B p r n fo r a l bin Kjcerlighed og a l din Trofasthed, for a l din O m hu og a l din Utroettelighed. hvormed D u strcebte at gründe dem en saavidt m u lig sorgfri Frem tid. — G ib I alle engang maa gjenfinde Hinanden der, hvor der er godt at voere! — O g den samme Tak, den samme hjertelige T a k f r a a lle S o g n e t s M c e n d for d in G je rn in g iblandt dem, faaloenge D u levede og vir- kede iblandt dem. Am en!

17 .

O ver G m d. N ie ls Lundegaards Hustru

i S in d al.

26. November 1875.

D e t er en K vin des L iv , som her er afsluttet. N a a r A f s l u t n i n g n o e rm e r sig , k a s te r den D p e n d e B l i k - ket t ilb a g e henover sit L iv , som det blev levet. H v a d b le v h u n v a e r , naar hun saaledes sendte Blikket t il­

bage? K vin den , naar hun seer tilbage, kaster ikke Blikket vidt omkring t il alle S id e r, dette tilkommer M a n d e n , der foerdes ligesaameget udenfor Hjemmet

som i Hjemmet, kommer i Berittelse med mange og med forskjellige Mennesker, Mennesker, der ikke blot paavirke Ham, men som ogsaa Han igjen paavirker, en P aavirkning, der aldrig bliver uden Jndflydelse paa Livet, som det leves af os. Kvinden derimod, naar hun seer tilbage henover sit L iv , kaster ikke sit B lik vidt omkring sig; — det dvoeler fast udelukkende i Hjemmet, det dvceler ved huuslige F o rh o ld , dvoeler ved Wgtefcelle og ved B p rn . O g hvad blev saaledes hun vaer, naar hun sendte Blikket tilbage i sin sidste S tu n d henover disse F o rh o ld ? H u n blev det vaer, der ikke künde Andet end fylde hendes Hjerte med L o v og Tak t il G u d for a l Hans Naade og M iskundhed mod hende,

— og naar Hjertet strammer over af L o v og Tak til G u d for al Hans Miskundhed og Naade, saa blivcc Fölelsen som ostest levende af vo r egen Uvoerdighed t il a l kenne G u d s Miskundhed og Naade imod os. M e n h u n b le v o g s a a A n d e t v a e r, naar hun saa tilbage i sin sidste S tu n d , — hun blev en fleraarig legem lig Svcrkkelse vaer, den hun alt mere og mere fornam vm- sider vilde gjpre Ende paa hendes L iv , og hvor dclte er Tilfceldet, der pleier Lcengselen efter en F rclse r at blive levende i Menneskehjertet, og hvor dcnnc er bleven levende, der spger den, in dtil den sinder, hvad den spger. D e t er derfor vort Haab, at hun igjenuem denne Hjertets Idm yghed og T ra n g omsider maa have fundet, hvad hun sögte, fundet en Frelse r og S a lig - heden ved Ham. M e n de t e r ikke b lo t den D o - en d e, som s e n d e r B l ik k e t h e n o v e r L i v e t , som det b le v le v e t; det e r o g s a a de E f t e r l a d t e , de

Bedrpvede, som staae ved G raven, der vel skal gjemme den Afd-de, men ikke v il kunne gjemme M indern e om hende. O g naar nu da de Efterladte, naar LEgtescrlle og B i- r n i kenne S tu n d see tilbage henover S a m live t med den Afdsde, h v a d b liv e s a a de v a e r ? D a kommer LEgtefoellen en Rcekke lykkelige A a r ihn, og inderlig Tak bevcrger Hans H jerte i kenne S tu n d , som Takken t il Ham fra Hans Hustru speilede sig i hendes brustne D ine, Takken fo r a l Hans Trofasthed og a l Hans Kjoerlighed t il hende. O g naar B ö r n staae ved deres M o d e rs G ra v , saa blive altid alle de lyse og alle de deilige M in d e r om hende fra deres B arn d om s- dagc levende i denne S tu n d , for derefter aldrig nogen- sinde mere at dpe, saalcenge de selv leve. O g med M in - dcrne om hende bliver B in n e n levende for hende, B o n n en saavel sta LEgtefcelle fom fra B o rn , B in n e n om G u d s Naade, G u d s F re d og Velsignelse over den Afdode. Am en!

18

O ver P ig e n M a r ie Im se n .

30. J a n u a r 1876.

N u h a r D u u d s t r id t og s e ir e t! udstridt og seiret i Ham , i hvem v i alle kunne seire i L iv som i D 0 d , — og D u er nu, saa er det vort Haab, gaaet didhen, hvor der er godt, ja vidunderlig godt at vcrre.

O g nu vender din gamle M o d e r tilbage sta din G ra v , hun, der i lange T id e r syslede ved dit Leie, vaagede ved din S e n g og bad for din Fred, — hun vender nu tilbage t il fit Hjem , vel sankt nu et Hjem, hvor der ikke lcenger lyder noget S u k og nogen Klage, men

dog et Hjem, hvor der fra nu af v il vcere sa a u n d e r - l i g t s t ille , fordi det B a r n s Hjerte nu har hört op at slaae, der var saa fast knyttet t il M odere ns eget Hjerte.

M e n lad det nu voere bin Tröst, at er bin D a tie r gaaet dort, for ikke mere at vcnde tilbaae. saa er der en Anden, der v il komme t il D ig i hendes Sted, og naar denne kommer, saa fölger altid Freden og Glceden med. O g denne. der v il komme og bringe dette med sig. naar H an kommer, det er din Herre og Frelser, men H an v il kun komme der, hvor H a n bliver indbudt til at komme. B y d d e r f o r H e r r e n f r a id a g a f t i l G jc e s t i d it H u u s , og S tilh ed en i dit Hjem skal blive t il en S tilh e d med F re d og med Glcrde fo r dit Hjerte. Am en!

19 .

O ver L a u ra Severine Christensen,

gift med Ejeren as Vreilev Kro, fhv. Smed i Amerika, Thorkild Chr. Christensen.

31. Ja n u a r 1876.

S a a h a r de n u l y d t o v e r D i g , de tre n d e S p a d e k a s t , som engang skal lyde over os alle; — G u d vcere lo v e t f o r de tre n d e S p a d e k a s t ! G u d vcere lo v e t fo r . at, naar v i fölge vore Kjcrre t il det mörke Gravkammer, der kun har P la d s for Een. og v i derefter tillukke D ö re n og gaae bort i G raad , — G u d vcere lovet for. at denne D ö r dog ikke skal vcere lukket fo r evigt; — G u d vcere lo v e t fo r , det ikke blot skal lyde over vore G ra v e : A f J o r d er D u kommen! og:

T i l J o rd skal D u blive! ikke skal gjcelde om os, hvad der gjcelder om P la n te n s L iv , og gjoelder om D y re ts

L iv — hvor ncrr end de begge kunne ligge vort Hjerte

— , at det dog var et L iv af M u ld og t il M u ld , et L iv , der aldrig v il gjentage sig mere. G u d vcere lo v e t , siger jeg, f o r d e t t r e d ie S p a d e k a s t , som fölger paa de to fprste Spadekast, — G u d vcere lovet f o r de n F o r jc e t t e ls e , som le d s a g e r b e tte S p a d e ­ k a st: A f J o r d e n sk a l D u a t t e r o p s ta a e ! — J a , a f J o r d e n s k a l D u a t t e r o p s ta a e , D u , som blev nedlagt i Jo rd e n ; — af Gravkamm eret skal D u alter udgaae, D u Kjcrre! for hvem vi maatte lukke D p rcn og gaae dort i G raad . A f Jo rd e n skal D u atter op­

staae! — opstaae, n a a r S t u n d e n k o m m e r, da alle de, som ere i Gravene, skulle hpre G u d s S p n s Rpst, og de skulle opstaae af G ravene og atter gaae frem

— J o h . 5, 28 — . M e n hvorledes skulle vl opstaae

— 1 C or. 15, 35 — , med hvordan et Legeme skulle v i gaa frem ? J a , kjcrre Venner! der v il vcere F o r ­ skjelle, som der jo allerede her i vore jordiske F o rh o ld er Forskjelle, og det oste störe Forskjelle, ikke blot aandelige Forskjelle, som den ene S tje rn e kan overgaae den anden i Klarhed — 1 C or. 15, 4 0 — 42 — , om der end ogsaa kan vcere dem iblandt os, der snarere kunne lignes med S tje rn e flu d og med Lygtemcend, men ogsaa udvortcs Forskjelle, saavel legemlige som timelige Forskjelle. M e n hvor mange nu end bisse Forskjelle kunne vcere, jo skarpere og mere aandfuldt dit B lik er, desto mere v ille dog alle bisse mange Forskjelle lade sig indskrcenke t il tvende Hovedforskjelle, a lt efter den Herre, v i tjene, og de Krcefter, v i have givet os ivold.

S e e r D u saaledes med et skarpt og et aandfuldt B lik

i et anbei Menneskes Aasyn, v il D u ogsaa — a lt ester den E rfa rin g , D u har i denne S a g — ud af bette Menneskes A asyn kunne lcese, hvilken H erre Han tjener, og hvilke Kroefter Han har givet sig ivold, om Han tjener H am , der er alle H errers Herre, og i h v is N a v n alle Knoe skulle bpje sig og bekende, at H a n er Herren t il G u d F a d e rs W r e — P h il. 2 , 1 0 — , eller om Han tjener denne Verdens Fyrste, Verdensaanden, og har givet sig Ham og Hans Kroefter ivo ld ; th i den, i h vis B o ld vi have givet os, Hans A an d v il ogsaa alt mere og mere gjennemtroenge os og afspeile sig i os, og give os sit rette Grundproeg — 2 C o r. 3, 18 - , om der end ogsaa v il vcrre det Aasyn, vi ikke ret kunne blive klare paa, fordi bisse Mennesker endnu ikke ret ere blevne klare paa sig selv, hvad det er fo r en Herre, de ret cgentlig tjene, — ak! saa oste kunne vi tykkes os selv kun at tjene Herren og tilhpre Ham , medens vi dog atter og atter ubemoerket give os V e r- densfyrsten ivold, og alt mere og mere lade os gjen-- nemsuse af Hans Aand. O g som der nu er denne störe Hovedforskjel allerede her i vore jordiske F o rh o ld , v il denne samme Forskjel ogsaa finde S te d med Hensyn til vore Opstandelseslegemer, og Forskjellen troede endnu skarpere og tydeligere frem, idet det endnu her paa Jorden uafgjorte Standpunkt, hvor et Menneske endnu ikke ret var bleven klar paa sig selv, forinden hiin störe D a g , Opstandelsens, Dom m ens og S k ilsm isse n s störe D a g , indtrceder, v il voere bleven forladt, og et- hvert Menneske Hove truffet sit B a lg , og gjennem sin Udvikling omsider have antaget sit rette Grundproeg

efter den Herre, som de nu alene tjene og ganske have givet sig iv o ld . N a a r S krifte n taler t il os om vore tilkommende Opstandelseslegemer, saa henviser den os t il P lante rige t, og taler saa t il os om Fröet, som nedloegges i Jo rd en og raadner, og om Plan te n , som gjennem Forraadnelsen opstaaer af Jord en . og siger da t il os i a l Alm indelighed — 1 C or. 15, 4 2 : „ D et saaes i Forkrcenkelighed, og opstaaer i Uforkrcenkclighed;

det saaes i Vanoere, og opstaar i H crlighed; det saaes i Skrpbelighed, og opstaar i K ra ft; der saaes et sand- seligt Lcgeme, der opstaaer et aandeligt Legeme". M e n som der nu alter er Forskjel mellem de P la n te r, som opstaae af Jord en . som der saaledeS er Forskjel mellem L illie n og T id s le n , saa v il der ogsaa vcere Forskjel paa de Legemer, som egne sig for G udsriges, H im m c- riges Have, og de Legemer, som kun egne sig for denne Verdens Fyrstes Ukrudtsager. O g spprger T u mig saa om hende, over hvem det tredie Spadekast nys har lydt, — spprger D u mig om, hvilket Legeme der engang v il fremgaae af denne G ra v , om et Legeme i Lighed med den hvide L illie eller et Legeme i Lighed med T id s le n , da v il jeg svare D ig og alle dem, der laae hendes H jerte noer, at efter A lt , hvad jeg har hört om hende i det sidste A fsn it af hendes L iv (A n m .:

hendes H jem var i Astrup S o g n , men hun kom t il at ligge paa fit sidste Sygeleje og dpde i et Nabosogn), da tro r jeg om hende, at hun v il opstaae i Lighed med den hvide L illie og findes blandt deres T a l, der hisset skulle staae ifprte de lange hvide Klceder, tvcrt- tede i Lam m ets B lö d , med Palm egrene i Hcenderne og

med Lovsang til Ham , hvem S a l i g g M e l s e n ene til- horer — J o h . A ab. 7, 9 — 15.

O g nu, D u unge M a n d , som her har mistet bin Ungdomsgloede, hende, der eiede dit Hjerte, D u , som saa tid lig og saa tilfu ld e skulde leere diu S lce g ts A rv e ­ lod at kjende, naar det hedder om os, at v i skulle oede dort B rO d i vo rt A n sig ts S ve d , og at Jo rd en skal beere os T o rn e og T id s le r. K o m dette ihu t il diu Trpst, at som M e ta lle t luttres gjennem Jld e n , saa luttres vore Sjoele gjennem Troengsler, og lad D ig endvidere paaminde af Skriftordet om, at a l v o r Troeng- sel er stakket og let og skaffer os en over a l M a a d e stör og evig Vcegt af Herlighed, idet vi ikke ausec de synlige T in g , men de usynlige — 2 C o r. 4, 17 — , fcrste Blikket paa Ham , Kjoerligheden heroventil, som i rette S tu n d v il sonderrive de mOrke S kyer paa dit L io s Him m el, og lade Gloedens S o l paany beskinnc din V e j. J n d t il da v il D u finde H jerter, trofaste Svigerforoeldres Hjerter, der v ille dele din S o r g med D ig , som de ville dele deres T ro st med D ig , og D u skal gjOre den deilige E rfa rin g , at S o rg e n s S tu n d e r fremfor alle S tu n d e r kunnc vcrre rige paa Fred, ja paa en Fred, som overgaaer a l Forstand, og rige paa en Glcede i Haabet, som In g e n kan tage fra os.

Amen!

20 .

Over Enken M a ren Mikkelsdatter as S in d al.

5. M a rts 1876.

S a a er da nu dit L iv tilende, og jeg mener, det Var dig ikke imod, at Herren nu löste op for D ig, thi naar man saa oste som D u har seet Solen staae op og gaae ned, seet den staae op med Löstet om en smuk D ag, og derefter gaa ned, for at bryde sine Straaler gjennem Taager og gjennem S lu d , naar man, saaledes som D u , er bleven skuffet i sine Forhaabninger til Livet, og har lcert Livet og dets Medgift af Bekymringer og Modgang at kjende, som D u , vilde det saa voere underligt, om man künde langes efter den Stund, da Herren i Naadc vilde löse op for os, og kalde os did- hen, hvor Livet er frit for Bexel og Stifte, hvor der er Hvile for den T ra tte og Tröst for den Modfaldne?

O g dog — dog erc vi A lle mere eller minde knyttede til Livet, dog er der Baand, som det smerter os at sc drifte

— og dette vor visselig ogsaa saa for hende, som vi her have stedt til H vile; thi hun befandt sig i venlige Omgivelser, blandt kjarlige og trofaste B ö rn og Börne- börn, som hun nödig vilde stilles fra; men desuagtet kan den Gamle ikke unddrage sig Tanken om at be- gynde at blive til Besvar for sine Omgivelser. O g see derfor langtcs ogsaa denne Gamle efter at gaae dort, og takkede Gud, da Hjemkaldelsen udgik til hende.

J a , hun takkede G u d ikke blot for Döden, der kom, men ogsaa for al Hans Trofasthrd og Naade, medens Livet endnu levedes. O g som hun takkede Gud, saa

takke B ö rn og Börnebörn dcn gamle trofaste og kjcrr- lige M oder og Bedstemoder, som dog altid, hvor gam­

mel og trcet hun end var bleven, vil efterlade et S a v n i den Kreds, hun forlod. J a , de bringe hende deres Tak, deres Hjerters Tak ved hendes G ra v, og bede en stille B ö n til Kjoerligheden heroventil om at vel- signe den gamle M oders M inde. Amen!

21

Over Gmd. Mikkel Pedersen af Lille Ry, Astrup Sogn.

29. M a rts 1876.

Kaste vi Blikket henover det Liv, som her er af- sluttet, da tror jeg ikke, vi kunne sige Andet, end at det Liv, som blev levet af denne M and, var et lykke- l i g t L iv . Han henhörte til en Sloegt, som G ud havde velsignet i det Timelige, Han havde Brödre og Svstre cndnu levende, og alle velstaaende og föiede af Lyk- ken, og selv var Han tilfreds og taknemlig for sin Deel. D og — der Hörer mere til et lykkeligt L iv end bette; Lykken ligger ikke ene skjult i Beiständen; der kan trcenge det ind i et Menneskeliv, der beröver B e i­

ständen al sin Gloede og al sin Tiltroekning; der kan trcenge en Gnieraand ind, og Beiständen har mistet alt sit Bcerd; der kan trcenge os allehaande K o rs ind, tunge Prövelser, tunge Sorger, saa Beiständen mister al sin Tiltroekning; men ogsaa heraf blev denne M and, saavidt jeg veed, saa temmelig uberört, der faldt ingen scrrlig mölke Skygger henover Hans L iv og forstyr- rede Hans Lykke; der var endvidere, jeg ved ikke Andet,

et lykkeligt F o rh o ld mellem Ham og Hans afdpde H u - stru, som der var et lykkeligt F o rh o ld mellem F o r - oeldrene og B ornene Je g seer derfor ikke retterc, end at det L iv , som her er afsluttet, har voeret er lykkeligt L iv . M e n L y k k e n , den jo r d is k e L y k k e , f p lg e r o s k u n t i l G r a v e n ; naar Dulden kommer for at aabne G ra v e n . saa maa Lykken blive tilbage, hvor trofast den saa end har fu lg t os gjennem L iv ct, lä n ­ gere end hertil tillades det den ikke at fplge os. D e r e r k u n E e n , en E n e s te , d e r kan f p lg e o s g je n ­ n e m D p d e n s S k y g g e d a l. — kun Een, en Eneste, der kan hjcelpe os til, at Lykken, v i maa lade tilbage, bliver aflpst af Saligheden, v i gaae imode, og dennc Eneste er H an, der har udtalt Ordet, som siden da har staaet fast, og v il staae fast in d til Dagenes Ende, udtalt L rd c t: Je g er Vejen, Sandheden og Livet; der kommer In g e n t il Faderen uden ved mig! — J o h . 14, 6. O g v a r d a n u d e n n e E n e o g s a a denne A f d p d e s E t og A l t , — künde ogsaa Han vidne og sige med H errens Apostel: J e g agtede mig ikke at vide N oget iblandt E der uden Christum Jesum og Ham korsfoestet — 1 C o r. 2, 2 — , — var ogsaa Frelser- navnet det N a vn , som v a r indskrevet i Hans Hjerte, v a r det Lygten for Hans F o d og Lyset paa Hans V e j?

D e t blev skrevet der i Hans Daabsstund, da Han blev tegnet med Korset paa sit A nsigt og paa sit B r y s t,—

stod det endnu tegnet der i Hans D pdsstund? Je g vecd det ikke, kun H erren kjenber S in e — 2 T im . 2,

; men jeg har ingen G ru n d t il at tvivle derom.

H a n hörte idetmindste ikke t il dem, der fortabte sig i

Verden og her tabte Troen paa Frelseren, — hörte ikke til dem, der gjennem vor T id s Letsindighed ogsaa glemte Pligtens strenge Bydende, — mon Han derfor skulde kunne have glemt Forsagelsens og T roe n s P lig t, og mon denne Forsagelsens og Troens P lig t ikke om- sider gjennem det Liv , Han levede, skulde have udviklet sig til Hans Hjertes dybe T ra n g ? Det Hörer til et Menneskes Allerinderste, hvorom det ikke tilkommer Andre at dömme.

Han fortabte sig ikke i Verden, sagde jeg, glemte ikke Livets Pligter, men Han elskede sit Hjem, befandt sig bedst i sine B ö rn s Kreds, og indenfor Krebsen af det, som var blevet Hans Lod og Deel i Verden. O g sce, derfor skal ogsaa I B ö rn , der her staae ved Ebers Faders G rav, agte vel paa Hans sidste O rd til Eder, naar Han opfordrede Eder til at holde sammen paa, hvad der var samlet; thi vor T id har en Tilböielighed til at sprede istedetfor at samle, — agte vel paa Hans Paamindclser om at bcvare Eendrcrgtighed, thi Tiden, i hvilken I leve, er en Splidagtighedens T id og A lt Andet end en Eendrcrgtighedens T id , — agte vel paa Hans Formaning til Eder om ikke at gjörc Hinanden nogen Uret; thi ogsaa bette er et Kjendemcerke for vor Tid , at Enhver kun seer paa sit Eget, men ikke ogsaa tillige giver Agt paa Andres. Bevarer derfor denne Ecndroegtighedens og Fredens Aond i Ebers gamle Hjem, men bevarer fremfor A lt Kjcerligheden til Ebers Herre og Ebers Frelser, kommende vel ihn, at kun Christi Kjoerlighed er det Baand, som knytter, saa Ingen kan löse, kun Kjcerligheden til Ham, det Baand,