Digitaliseret af | Digitised by
Forfatter(e) | Author(s): Øst, Niels Christian.; ved Niels Christian Oest.
Titel | Title: Forslag til at danne en uovervindelig Hær, og
Anmærkninger om Anciennitet, Generalstab og Hæderstegn
Udgivet år og sted | Publication time and place: Kjøbenhavn : trykt paa Udgiverens Bekostning hos Sebastian Popp, 1808
Fysiske størrelse | Physical extent: 30 s.
DK
Materialet er fri af ophavsret. Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.
Husk altid at kreditere ophavsmanden.
UK
The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the
work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always
remember to credit the author.
< v>- ^ ' 7 7- .^ V - . . - V ' , 7 < »
, . V .
^7 ... .
- .^.r -k . ^ - ^ 7 '^j. 7-7 ^ '<..
>. - - . ^ . ». .'o .. s- ..' .-ch . . .- - ^ -^' . '^r ' ...' - . ."-' '-/ '.. >«^ ^
' - - / > - - 7 v " - ' - .^ ? v 5^ ' i ' i . ',- ^ 7. : '. . » »
- - ^ . 7- ^ . 7 - . > ^ . - 7 ' -
K 0K I6kl_I6^ 6 I6 I_ I0 IkK 1.-2.3 34 II 8°
1 1 Z4 2 8 01292 1
F o r s l a g t i l
a t d a n n e
en uover vi ndel i g Har,
og
A n m æ r k n i n g e r o m
Anciennitet, Generalstab og Hæderstegn,
v e d
N i e l s C h r i s t i a n OeSt ,
K y s r m i l i t S b e s t y r e r og L i t t e r a t u r
D-rre i Fred t i l K rig parat det bor den danske Landsoldat.
T h . T h a a r u p .
K i s b e n h a v n 1 808.
Trykt paa U d g i v e r e n s Bekostning, hos S e b a s t i a n L o o p .
F o r e r i n d r i n g.
H e rr Conrektor N u s z w n r m i Natzeburg, har fremfar disse Forsiag paa Tyss i Capitaiir v. Archenholz's M in e rv a , Ianuarhefter 1808.
Jeg har rroer dem vcrrdige ril at overvejes og prsves af dansse tænksomme Mamd.
2r. C. Oest»
T U
K o n g e n.
N a a d l g s L e H e r r e K o n g e !
tilstttd en a f Eders tro M ce n d , at trcede fo r Eders kongelige Aasyn, med disse prentede B la d e , og modtag dem m ild e lig e n , th i de hensigte til at grundfceste V crrn e t om D a nS der crldgamle, e lM d e R ig e , om Oldenborg- stammenS kongelige Trone.
S k u lle ej hver en P ttr in g torkkeS m in H erre K o n g e ! da harmes ikke paa den frim o dige B o r g e r , men ihukom n a ad elig , at ej alle S kovens Fugle siunge lige lisiig e n , og dog horer deres him m elffe Fader dem.
E j haver jeg under B a n n e re t tilsvoret Eders M ajcsice l! Huldskab og T ro ska b ; men med hengiven Dceltagelse M e d jeg den p rin d - selige M anddom sfæ rd paa den lange, torne- sirsde V e j t il T ro n e n ; med undersaattelig W rb o d ig h e d skued jeg m in cedle HerrcS kon
gelige Retsind og Nidkjcerhed, jeg fslte dybt
den siore M o d g a n g , der lame V erd en at er-
kjende m in Konges sjeldne D y d e r , og lod B e u n d rin g aftorre den Taare, som ofte perled i den gode B o rg e s A j e ! — da naadigste K o n g e ! da tilsvo r m it H je rte , Eder T ro ffa b , som fordum V ig g o udi Lejre, sin crdle H erre.
Je g trceder fra Eders kongelige Aasyn, med hjertelige H n ff e og B e n , at den Almceg- rige v il sikjcenke H eld og Lykke t i l det kongelige Regim ente! ar Fjerde C h ris tia n s , og G r if - fenfeldts og B ernstorffS hellige S kygger, maa beffjermende felge m in elffede H erre og hans gode R a a d , paa hvert deres F je d ! og seent det j'kee! at det sorgbeklemte Folk, vcvde Eders kongelige Lig med TakncmlighedenS T aa re r.
K ren ike n v il bevare og den stkjonsomme Eftersicrgt holde udi 2 E re , S j e t t e F r e d - r i ks cedle og m andhaftige, prindselige og kongelige D a a d !
allerunderdanigst . N . C. 0 e s t .
Hcere anseer man i vore Dage fo r aldeles nodvendige t i l S ta te rn e s Vedligehold og V arm . J o stsrre S t a t , destostsrre H c rr, men hvormcget store H «re mcrgte at udrette imod et stort m ilita ir if t G e n i, lcerer Historien. * Ik k e O. v a n t i t e t e n men Q v a l i t e t e n , synes m ig, bsr komme i B e tra g tn in g ved en Hcers O rganisation, naar ej hine uhyre S u m m e r, som M ilit a ir e t koster S ta te n fta l sdsies og Hcerene, hvilke Landet v il bruge t i l Veern, fta ! blive S tatsborgerne en u n y ttig og fordærvelig B y rd e . **
F o rd i en A'rmee, maaftee efter TaktikenS Regler er svet og dresseret, er den i mine A jn e derfor ingen g o d Armee. Paradcmaneuvres fryde H jc t , men tjene t i l I n t e t i K rig e n . S o ld a -
* Hvis S t u d i u m i Almindelighed, og Krigshistor rieus i Særdeleshed, i de danffe S ta te r saa alr
deles forsommes. O e s t .
^ I D anm ark, kan Borgervcebningen i Alminde
lighed som den er — jeg undtager det borgerlige Artilleriekorps — og Landvarrnet, som det var, tjene t il Bevis for denne D ttrin g , hvorledes Lau.
dets D ^ rn bsr vecre, dertil hensigte disse Forflag.
O e s t .
ten lave ikkun at taale S tra b a d s , H u n g e r, Torst, Kulde og Hede, mcd Fcerdighed og Lethed at kunne devcrge sig uden at udm attes, at foretage lange M a rfc h e r, at svsmme, voltig e re , foegte, godt cg hurtigcn at kunne skyde og t r c r f f e , i smaa H obe, saavclsom Enkelt at attakere o. s. v. For- staaer end S oldaten a lt dette, er han desuagtet endnu ikke g o d S o ld a t. K rigeren kaldes ikkun forst da g o d , naar han foruden legemlige og me
kaniske Færdigheder ogfaa har M o d t B ry s te t, og mcd Glcrde offrer sit Liv fo r sit Fædreland. M e n den som in te t Fædreland h a r, hvorledes kan han elste Fædrelandet. * H v o , som ikke elster sit Fæ
dreland, hvorledes kan han ville do for det? H vo v il modigcn og villig e n blodc fo r sit Fædreland, naar han ikke opflammet a f D y d og P lig tfo le lse drager i Kam pen? — M e d faa O rd , ikkun det g o d e M enneste, den g o d e B o rg e r, kan vare g o d S o ld a t. N a a , umoralste H order kunne ikkun saa lcrnge folge B a n n e re t, som N o v , Vellevnet, alle Lysters Mcettelse o. s. v. i Baggrunden tilvinke Lem flig V in d in g .
* F. Ex. De t i l Englanderne overlobne M arinere.
M o d manglede diste Folk ikke, men at de allige.
vel ej vare g o d e S o ld a te r, har Erfaringen lcrrt, og h v o r f o r de i k k e vare det, findes ovenfor a n fs rt: De vare ikke g o d e Mennesker og gode Borgere; det var en raa umoralsk Horde.
O e S t .
9
D e trofasteste, modigste, tapperste og bedste S o ld a te r, paa hvilke S ta te n t i l alle T id e r oa under alle Omirandigheder kan forlade sig, v il man ikkun finde, hvor man har fsrget fo r Folkets moralske Foradling og lndprceget Gem ytterne P lig tfo le lfe og K jcrlighed fo r J E re , D y d og Fædreland.
M a n ssge altsaa blot at gjore Statsbsrnene g o d e , faa v il det ikke fattes paa g o d e S o l d a t e r . S ta te n s fvrste og fornemste Omsorg burde derfor vare rettet ikke alene paa Forstandens Ud
dannelse, men isår paa H je rte ts F o ra d lin g hos den hele N a tio n . Denne moralske Dannelse mag t i d l i g begynde. I S k o l e r n e maa det g o d e Menneske, den g o d e B o rg e r, den g o d e S o ld a t opdrages, og til denne Opdragelse i D y d og P lig t maa frem for A ltin g Læreanstalterne og Larerne fo r
bedres og formeres.
H id t il har mangen S t a t anvendt den stsrste D eel af fine Indkom ster paa M ilita irs ta n d e n , ved hvilken Fædrelandet ofte hverken blev vårnet eller fre ls t, men derimod fo rla d t og forraadt. M a n vende dkt engang om , og anvende sin Omhu og sine Penge paa S k o le -U n d e rv is n in g e n , paa Ung
dommens Dannelse og F o ra d lin g , og visseligen bliver D y d og M o ra lite t befordret, og med D y d og M o ra lite t — M o d , Tapperhed og Uovervindelighcd sammenknyttet; th i en H a r som kampcr af P lig t- fslelfe og Fadrelandskjerlighcd v il aldrig lade sig
IO
s l a a e , men i msdcnde Vanheld heller lade sig i h j e l s l a a e , end bringes t i l at vige.
For at erholde Penge t i l at formere og bedre Folkeskolernes og duelige Lcereres A n t a l, cre s t o r e staaendc H ^rc s Minskclse eller Ophcevelse aldeles nsd- vcndig. *
H v o , som elsker sit Fcedreland, og som det ligger paa H je rte t, at have m indre kostbare og dog gode, trofaste A rm e e r, han hsrc et F o r s l a g , der ikke alene lover en uovervindelig P h a l a n x ri l F æ d r e l a n d e t s F o r s v a r , men ogfaa ved B e sparelse af S o ld t i l Lejesvende, giver et F o n d t i l et storre A n ta l duelige Skolelæres A n s æ t t e l s e og a n s t æ n d i g e Lsnning. * *
Velcxercerede H are cre nsdvendige t i l Landets Vcern. M e n s t a a e n d e M ilita ir e efter den nu- blcvne F o rfa tn in g og i scedvanlig Forstand, tyk-
* D ette Forflag synes velgrundet og bsr onskes velud
fo r t, men at ville fremsatte det i D anm ark med Huske om Udsorelse, fsrend den ncrrvoerende Nod- vecrges K rig har skaffet Rige rim elig Sikkerhed fo r Fremtiden, anseer jeg for saa b a a rlig t og upassende, at jeg um ulig kan have flig eenfoldig Hensigt med a t publicere disse Blade. N e j! de indeholde megen S u n d fo rn u ft, som jeg v il b ib rin ge tcrnksomme Lossere t il nojere Overl-rg og B ru g . ydermere modsiges endog ojeblikkelig Udforelse i selve
Forslagene. O e S t .
^ Under vor sidste uforglemmelige Konges Regjering er g jo rt meget, men la n g tfra ikke nok t il dette
Hjemeds Opnaaelse. O e S t .
I I
kes mig at vcere unødvendige og unyttige. * Ik k u n bsr og j?al e n h v e r S ta tsbo rg e r u d e n U n d t a -
* I D anm ark e n d n u ikke! Rom blev e; bygget paa een D a g , D anm arks ypperste KonmngS Grnir»
de i „K rig so rd in a n ye og K rig s a rtik le r a f D a to 17de Decbr. i 6 i > " ere vel ligesaa gyldige i vor T id . M a n hore! hvad Fjerde Christian si ger:
„E ftersom udi fremfarne Konninger udi D a n mark og N o rge , V o re elskelige kjcrre Forfcrdre og PrarSdecessores, hojlovlig Ihukom melse, deres Kon
gelige Regiments T id ikke have vcrret brugeligt, a t udi D anm arks Rige skulde holdes noget vist A n ta l K rig sfolk tilfo d s , som R iget kunde vcrre t i l en Forsikring og Bessjermelse, uaar noget fje n d tlig t sig tild ra g e r, uanscct, at naar man med Flid overvejer Vore kjrere N a b o e rs, de om- liggende Kongeriger og Fsrstendommer, deres T i l stand , og hvad udi disse Aaringer sig derudi er Kldrageu baade udi Religions- og politiske S a ger, da forfares deraf, at Vore Riger og desieu In d , byggcre i k k e u u er e u d i s l i g eu t r y g og f e l - l i g S t a t u , s o m d e u d i f o r r i g e T i d e r vcr- r e t h a v e r . — Hvilket OS bevcrqet og foraarsaget haver, nu i t i d e M iddel og Deje ae betamke, hvorledes RigeuS Indbyggere, V o re kjeere troe Undersaattere, udi altehaaude T ilfa ld og c s rib u ; kunde vrrre forsikkret, saavidt m u lig t e r, og V o r og Kronens Lejlighed det kan ta a le , og paa det Vore Riger i k k e h e r e f t e r s o m t i l f o r u e s k u l l e v c r r e a l d e l e s b l o t t e og m a n g e l h a f - t i g e p a a s v e d e og t r o S o ld a te r tilfo d s , ej heller den Fornsdeuhed og Besværing OS skulle cverhccnge, at man for r i n g e A a r s a g e r S S k y l d f r e m m e d e og u d l c c n d i s k e Krigsfolk
g el se opfylde en S o ld a ts P lig t e r , saasnart og saa- lcenge han kan bcere Vaaben.
M ig synes, dette Forsiag er u d fo rlig t og inde
holder en b illig F o rd rin g ; th i K rig er Nodvoerge, eget Arnes Forsvar. N a a r Fjenden indfalder i et Land, a f hvem ffa l han siaaes tilbage? — A f fremmede S o ld a te r? — J e g tcenkcr, a f Lauders Jndsaattcre og Besiddere, fordr det gjeldcr deres Ejendom. En P riv a tm a n d forsvarer sine R e ttig heder, sin Ejendom , sit L iv , imod ethvert I n d greb, enhver Fare. Ogsaa S ta te n maa imod cn falles Fare forsvare sig .med sin hele falles M a g t og afvende him .
S ta te n bcstaaer a f enkelte S ta ts b o rn , fslge- lig maa hver og en dets B o rg er i S a m fu n d angribe S ta ts s je n d e n , for at sikkre og vedligeholde det Heles V e l og derved tillig e de Enkeltes.
M e n da det t i l at afholde eller tilbagesiaae en Fjende, er nodvendizt at have m ilit a ir if f Avelse og Kundffaber i T a k tik , saa folgcr a f sig selv, at Enhver som v il afholde eller standse fjendtlige I n d f a ld , maa ogsaa besidde Duelighed dertil. N u cr enhver B o rg e r, der kan bcere Vaaben og an
gribe Fjenden, fo rp lig te t t i l at yde S ta te n sine K ra fte r-s til den fcelles Fjendes Fordrivelse, fslge-
vaa s t o r e B e k o s t n i n g e r skulde lade hverve, og ind i Riget fore; da have rc. re.
13
lig maa han ogsaa, hvis dette sial blive m u lig t, svs sig i de nsdvendige m ilita ire Fardighedcr og K u n d skaber. E ile r med faa O r d ! E t h v e r t S t a t v i ne d l e m s k a l vare S o l d a t .
E r nu enhver vaabendygtig S ta ts b o rg e r S o l
dat , saa er en s t a a c n d e H a r af L e j e s v e n d « ' , * om ikke g a n s k e o vcrfisd ig , dog fo r den s t o r s c e D eel undværlig. Og F ordelen, som S ta te n kan drage a f e n H a r af Landets B ? r n , som jeg v il kalde en N a t i o n a l - A r m e e , er efter m in M e ning uberegnelig.
E n N a tio n a l-A rm e e er mandigere, kraftigere og virksommere, end en lejet H a r , fo rd i N a ti- vnalsoldaterne fagte fo r deres A r n e , F a d re , K o ner og B v r n , Lejesvende derimod fagte ikkun fo r nogle faa S k illin g e r. E n N a tio n a lh a r bliver a f Regenten meer skannet end en lejet H a r , og M a r kerne gjodes da mindre med Menneskeblod. T h i hvilken S ta ts fa d c r v il gjerne lade sine B s r n ih jcl- siaae? H vilken N ationalsoldat v il villigcn udgyde sit B lo d i Hoveritjcncste fo r grusomme Despoters nedrige Lidenskaber? E n N a tio n a l - A rm e e , som bliver s o r n u s t i g e n d a n n e t i S k o l e r n e , v il ikke hindre eller undergrave M o ra lite te n s Fremme,
* Sammenlign hermed, Afhandlingen i Archenhelz M inerva. Seytemberbeftet 1807. Sioe
,/Uber stehende heerc und Landes'Bewaffnnngcn.^
14
men understotte og lette den. H v o r mange D ydsm on
stre v il man vel sinde iblandt hvervede og sammen
løbne N e kru te r? E n N a tio n a l-A rm e e , som ikke er en s t a a e n d e men en altid k a m p f a r d i g H a r , er en Regents S to lth e d . -D en store og fsrstc Fam iliefader v il ikke lade nogen a f sine B o r n letsindigen opofres. Hvad han h a r, v il han soge at beholde og bevare, paa det Fadrelandskicrlighed og O plysning kan triv e s . N a tio n a le re , Troskab og Hengivenhed t i l Forsien og Lovene kan blomstre.
modnes. H vilke store S u m m e r, som S ta te n sædvanlig maa betale i S o ld , kunne spares og an
vendes t i l Skolernes Formerelfe og Lonn in g, h v il
ken et Fond fo r Sædelighedens Frem m e, Folkets F o ra d lin g ! T i l Oprettelsen a f en N a tio n a l- H « r kan Begyndelsen vel gjsres strax, men i k k e t i l l i g e kan en N a tio n a l-A rm e e strax organiseres.
S ku lle a l l e vaabendygtige Borgere i en S t a t
H andel, In d u s trie , A gerdyrkning, Videnstaber og Kunster bukke un de r; og det kan a l d r i g falde
og gavnlige P la n e r r il fre m tid ig Mennestcheld kan
M a n hore hvad jeg mener!
p a a e e n g a n g dannes t i l S o ld a te r, saa maatle
IZ
U r e t f æ r d i g h e d , cn U m u l i g h e d og den s t s r s r e S t a t s f o r d o e r v e ls e . * O fte v a r det mig et oprsrende S y n , naar jeg saae: at S to k ken skulle rette Rekruteus a f P lo uge ns og K o rn - sakkes Tyngde krummede og stivrrede Lemmer. H v i kunne jeg ville berede et Riges Borgere en saadan Q v a l, eller ville anbefale en unaturlige Dresseren!
uden at omtale de iv rig e hojsiscadclige Folger.
N e j ! den d a n n c l i ge og lc? r v i l l i ge U ng' dom maa l i d t efter l i d t opdrages t i l m o r a l s k - m i l L r a i r i ske S tatsborgere.
M i n Hensigt er i k k e , at forelaggc en P l a n t i l en N a tio n a l - Hcers O r g a n i s a t i o n . D e t bsr sagkyndige M crnd. Ik k u n nogle P u n kte r v il jeg bersre, fo r at man rigtigen kan fatte T e n den- z e n a f m it F o rfla g .
o) Tilligem ed en hensigtsmæssig, god S k o leundervisning, hvorved Forstandens og H jertets Dannelse haves t i l F orm aal, bliver Drengene fra 8de r il iz d e eller 14de A a r , S sn d ag og Onsdag Eftermiddage m i l i t a i r i sk svede, og efter A'nlceg
* D et kan ogsaa blot finde S te d , hvor man uhin
dret lader enkelte, egoististe, herskesyge Ojentje- nere bruge stere Hundrede til deres Foddrrs Fod- stammet, for derpaa at kravle opad den SEres- trappe, der er sat for sande Fortjenester og Talen
ter. N aar agtede Egoisten og Hykleren MenneCe-
vand og Almeenvel? Qe s r .
16
og Evner underviste i alle Krigskunstens forstjellige Dele.
I denne T id kunne D rengene, hvis Lede-
Mod
endnu cre blsde og bojelige, uden stort B e svar lare alle de Haandgreb og Fcerdighedcr, som udgjsre Krigstjenestens Vasen. Ererceren, M a - neuvreren, V o ltig e re n , N id c n , Fagten, S v o m - men o. s. v. v il snarere blive Drengealderen, der formedelst E fte rlig n in g s -D riv te n har en vis T il- bsjelighcd t i l m iltta ire A ve lse r, en Lccg og Forfris k n in g , end en B yrd e . Og en D re n g , som en 6 t i l 7 A a r bliver underviist og exerceret i alle Taktikcns D e le , udrustet og hcerdet t i l med M o d og K r a ft at taale S tra b a d s , tidligen vant t i l O r den og N ø jagtighed, skulle ikke kunne erhverve sig saa megen D uelighed, som gjorde ham de besværlige Vaabcn - Hvclser i Garnisonstjenesten undværlige?
D en gemene S o lda ts Exerceren i Garnisonen, som stundom grandscr r il P la g e n , har fo r storste- deel ikke den N y tte i Felten, som A je t lover sig deraf. M e d affecterte, drejede D u kke r, er vistnok endnu aldrig noget Feltslag vundet.
d ) M a a le t fo r denne m iltta ire Ungdoms Op
dragelse maa ene og alene vare: at Anglingen og M anden ikke scette deres Glsde i ar K rig fores, men deri at Fædrelandet ved dem beskyttes og fo r
svares. D e rfo r bor Tapperhed blive en u n d e r o r d n e t D y d , hvilken P lig te n forst stal hellige.
17
S ta tsb sn ie n e bringes aldrig t i l udenlands Tjeneste.
Enhver fslger sit Kald og sin S yssel, men er hver T im e beredt og beredvillig t i l paa fsrste V in k at fslge Fanen, og t i l at begive sig didhen, hvor Samlingsstedet er bestemt fo r Enhver. N a a r F a drelandet trues a f F a re r, er i faa T im e r * eller D a g e , saaledes en Armee flu r m o b il, der kam- per fo r Liv og E jendom , der har M o d , som derfor bliver fryg te lig og ubetvingelig!
E n saadan Armee er ingen s t a a e n d e , men en a l t i d s t r i d b a r H a r , der koster S ta te n ikkun lidet.
Grandferne blive sikkrede fo r Landstrygere og pludselige O verfald — som dog i vore T id e r ikke vel ere tankeligs — ved d e rtil Befolkede, der ud- gjsre et ikkun lid e t Korps * *.
* F. Ex. Jeg forsikkrer: at naar den kommande«
rende General befaler, kan blot a f 8 Sogne, i nogle faa Timer, paa Strandmarken ved Charlot- tenlund samles 1,002 M a n d, a l e n e a f K y s t - m i l i t s e n , som, ifolge Anordningerne, ikkun ere R e s t f o l k , efterat man allerede har kompletteret
Linietropperne. O e S t .
" Forfatteren skrev ej for D anm ark, og har derfor ikke tankt paa dets Grandser eller Kyster, hvilket jeg her bor erindre, da jeg ikke vil oversatte saa f r i t , at udelade et helt Forslag. Ellers er just denne Deel af Landes B a rn ved de nye allernaa- digste Bestemmelser og Regler ogsaa for Kystbevog«
terne indrettede, dog vil man rimeligvuS vel endnu finde nogle Forbedringer nodvendige i denne Deel af
Lovgivningen. O e s t .
(2)
c) AarlLgen paa en T i d , hvor Markarbejdet ikkun behsver faa H a n d e r, bliver a m tviis holdet ts«
M o n s irin g over N a t i o n a l t ro ppe r n e.
Oq besjceles Gemytterne cengang a f en v irrs i m ilit a ir if f A a n d . saa- bliver visseligen ogsaa udenn?
Her er det paa min V e j a t anmærke: a t u Anledning af den geni- og kundskabsrige v. B u - u l o w S ypperlige LoeresLtninger i den nyere KritzS--Li kunst — hvilke jeg har den M a r t y r . Id e e , at ville^' vverscrtte med B c v iis -N o te r — siger vor storlig be--;-j romte M ilita irk y n d ig e Herr Generalmajor v. B - n - n z e r i sit S k r iv t om Bulow S m ilita ire V irke r..? )
„Kongen a fO a n m a rks S ta te r have vel en fra a n d re s S ta te r meget afvigende Beliggenhed og F ig u r, dvM«
v il jeg praktisk bevise, a t de strategiske GrundscrMT ninger om Basis og Operationslinie, i enhver For..-«, svarSkrig og i alle mulige T ilfa ld e , selv endog » ^
en Kystkrig kan anvendes derpaa."
H err v. B u lv w svarer herpaa: „ D e t M d e rrS mig overmaade, at have opnaaet, som det synes,8) en saa oplyst O ffirierS B ifa ld , som Herr von B im n , z e r S ; det vilde glcrde mig end mecr, hvis min<>ni S k riv te r nogensinde kunde bidrage t i l Forsvar foio- saa agtvLrdig en S t a t , som den Danske er. I e o ^ ville selv bevise, at en S t a t som D a n m a rk , naa >^
Len indretter sit M ilita ir e , ester de Grund><rtninriii ger, som jeg kunde angive, hjemme i sit ege>)h la n d , formaaer at modstaae endog den stærkest,ns Fjende., Jeg kunde udscelte fra hinanden Operam.
tionen ifslge Kundskab om Landet. Dog her nemlig li hans Fortale — kan Talen ikke vcrr^L derom ."
Qe S t . .
» - 18 —
19
B e fa lin g , paa ethvert S te d , i der mindste om Sondagen, anstrllet krigerske S v e ls e r, som Gla-des- spil. Faderen v il finde Fornojelse i S onnens B e- hcendighcd og Lo?rvillighed, og S o n n e n v il efter
ligne Faderens m ilita ire Fuldkommenheder.
6 ) I n v a l i d e r , som have de fornodne Egen ffaber d e rtil, ove Ungdommen i Vaabenbrug.
e) Aarl^gen bliver holdet M ø n s trin g over N a - tionallcerlingerne.
Endog fortjenstfulde M c rn d , og i Felten yraablevne Generaler, v il ikke holde det under deres Værdighed at monstre denne unge Tsivcext t i l en evig H « r — im m ortales ,nilice§.
Ik k e alene ved de sædvanlige A v e ls e r, men tillig e , og just fornemmelig ved de aarlige V a n sirin g e r, byder sig den ffjonnesie Lejlighed t i l at bemarke og udvcrlge de bedste Hoveder fo r M ilit a ir - ffclcrne og O fficie rin siitu tcrn c.
H v o r mangen H e lt, der eengang kunne have blevcn den siorsie G en e ral, naar han havde faaet en hojere U n d e rvisnin g , maa nu fo r L iv s tid b«ro M u ffe te n , f o r d i man i k k e karte at kjende hans T alenter. * Ik k u n bor M onstringen ej ffee efter
* Og hvor mangen? er ikke bleven undertrykt og forkuet, just f o r d i man lan'te at kjende han- Talenter. T h i Avind og Dumhed finder Talenter ufvrdragelige hos Enhver, ofte endog strafværdig?
en vis S le n d r ia n ; G eneralen, som holder Ne- v k e, behover jo blot — fo r ilku n at gjore opmærk
som paa er T ilfa ld e , hvorlunde man kan kjende de bedste, modigste og mest foretagende Hoveder — at udfordre dem, som tiltr o sig M o d og Duelighed nok t i l at gjsre visse E v o lu tio n e r, indesiutte et Detasehement, storme B astioner, afssare et Korps
Tilbagemarschcn og s. v.
Genifulde Drenge kan ogsaa lettelig bemarkcS a f L a rern e , og anbefales t i l den O fsicier, t i l hvilken Inspektionen er betroet.
s) Vaabensvelserue maa sattes i Forbindelse med den moralsse S koieunderviisning. D e rfo r
maa
x ) Corporalstokkcn ikke indtage S tedet fo r en duelig Larer i Vaabcnkunsten, men Svclserne bsr ledes med G o d h e d og M e n n e s k e l i ghed. F o r
nemmelig bsr arbcides paa at o p v a k k e P lig ts - og A L r e s f o l el se.
Indlysende er d e t, at ikkun saadanne S u b jekter bsr kaares og bessikkcs t i l E.rercermestere, som forstaae at virke ved F o r n u f t g r u n d e , som vide at omgaaeS deres lLarlinge m i l d c l i g e n og
Erem pler herpaa ere u ta llig e , og havde man i D a nm a rk end aldrig andet Exempel end den crdlc G riffe n fe ld ts , da var dette allerede nok.
Oe S t .
m e n ir e ske l i g e n , og som ndmarke sig ved et retskaffent Levnet, paa der ar en m o r a l s k - m i l i - r a i r i s k D is c ip lin kesio lettere saminenfojes med S ko le -U n de rvisn in g e ns store Form aal.
D en letsindige, uopmærksomme, dovne D re n g , exerccres saa lange a l e n e , in d til han har erhver
vet sig den nsdvendige Dannelse t i l at staae i Nakke og Geled.
H v o r til jeg sigter v il i fslgende Vcm arkm n«
ger tydeliggjsrcs.
I Skolerne fremstilles overalt N e r f a r d i g - h e d . S a n d h e d og F c r d r e l a n d s k j e r l i g - si e d , som G rundvold fo r det borgerlige L iv og P rin c ip fo r den politiske Lyksalighed.
Enhver ung S tatsborger maa lcere at el s k e s i t F a d r e l a n d , og at vare stolt deraf. Fadre
land og D y d maa for ham ikkun have e e n s B e tydning. Hvem , som anfalde hans Fadreland, an
gribe tillig e hans D y d , Troskab, Redelighed, S adelighed, Uskyld og M o d , fordi han bor ansee sit Fadreland som Fristed og Verksted fo r alle D y der, og som Indbegreb af al moralsk og phystss Lyksalighed. Denne adle N ationalstolthed, denne Fadrelandskjerlighed, der udspringer fra de Fslel- ser af Fuldkommenheder, V elgjcrninger og Lykke, som man har Fadrclandet at takke f o r , udruger en vis politisk A a n d , der segcr at vedligeholde
22
Fortrinligheden i M o r a lite t, D y d s k ra ft, Kjcekhed, og Lyksalighcdsdrivt, frem for alle N a tio n e r.
D y d og Fædreland, Dydskjerlighed og Fcedre- landskjerlighed, Fædrelandets og den retfærdige S ags F o rs v a r, maa derfor a ltid vcere eenstydige Lss- ningsord ved Ungdommens krigerske Lege og Svelser.
A lle D yders G ru n d v o ld , al Statslyksaligheds Basis er R e t f æ r d i g h e d og S a n d h e d s - K j e r - l i g h e d . Urctfcrrdighed, Forstillelse, H ykle ri og og Lsgn ere Nodderne t i l a it O ndt.
D e rfo r ber Drengen fra Ungdommen a f, saa- vcl
i
Skolen som paa Eycrcerpladsen, la-re at holde i Horder og ZErc disse^ Grundsætninger: H a n d l e r
ret f cerdi g!
H s r g j e r n e S a n d h e d . ' T a lS a M d h e d !
T a ! somi D u t e c n k e r og f s l c > , h v o r d u s k a l t a l e !Exerccrmestcrcn kan og bsr praktij? indaande Skolcnndcrviisningen I l d og L iv.
Jeg mener saaledcs:
R aahcd, G rovhed, Haardhed, Skjelden, S la g bandlyses fra Vaabensvclserne. D e under
grave ZEresfslelsen, og kan gjsre raa Krigsknoegte, men ingen Krigere. D erim od haattdhceves strang D is c ip lin , som ved Dydens og Menneskelighedens A rm rctter Fejlene, drorbcr Feiahcdcn og opflam
mer JEresfslclsen. Enhver der gjor U re t, lyver, forvanffer Sandheden, omgaaes med Bedrag og Rcenker, bliver enten ror en T id aldeles udelukket sra de krigerske Lea-' og E velser, eller ts r ikkun
- - . - -
vare tilstcede, som en ledig T ils s u c r, eller en be
standig S k ild v a g t. D e t maa blive Tone iblandt S kolarerne, ikke at ville omgaaes med nogen l o g n - a g t i g eller u r e d e l i g D reng. Endog selve Fejg- heden bliver forvandlet t i l M o d , naar den t il S p o t og Spee eensommelig maa marschere bagefter;
tb i Drengen v il i kort T id kcrre at ansee disse m ili- raire S velser, som sin storste F ornojc'se, og vis- seligen ikke kunne straffes haarderc, end naar han ej re r tage Deel i Kampsvclferne.
G rib e r K r i g s v i d e n s k a b e n og K r i g s - k u n s t e n Skoleundervisningen under Armene, b li
ver Ungdommen dannet m o r a l sk - m i l i t a i r i sk, have ungdommelige Krigssvelser og moralss- re li- gios Skoleundcrvisniirg e e n og s a m m e T e n - d e n z , saa kan ventes, at med Tiden opstaaer et F o lk , som lader alle andre Folkeslag langt efter sig
i
K r a ft og M o d , Retsind, R etfæ rd , ALdelsind, Ussyld og H jertets Reenhed; et F o lk , der ikke som Spartanerne er krigerss og krigslysten, men stridbar og ta p p e r; et F o lk , der ikke a f Tapperhed ssger K rig e n , men med Tapperhed slaacr en
hver K rig tilba g e ; et Folk der eisser D y d e n , i Dyden sit F adreland, i Fædrelander dets Love, i Lovene sin Forste, i Forsten sin F rih e d , og i F r i heden sin E riste n rs; et F o lk , der ikke lader sig leje eller jcelge t il M y rd e n og Udaad, men v illig og gjerne ossrer Livet fo r S ta te n s V e l.
— 23 —
E frc ra r disse B la d e , vare leverede t i l B o g trykkeren,. er udkommet „ F o r s l a g t i l en m i l i - t a i r F o r s v a r s p l a n f o r K o n g e r i g e t D a n m a r k , " af D r . I . H . L a r s e n , residerende Kapellan fo r Kjobelsv og Vindeby M enigheder i Lolland.
Je g kan ikke noksom rose og anbefale H e rr Doktorens indholdsrige, fortreffelige A fh a n d lin g ; at han muligen kalkulere paa en stsrre Folkemængde, end i d e t t e S j e b l i k findes i D a n m a k , kan ikke forringe Forslagenes Vcrrd, det kan, tilligemed M a n gel paa Penge og M a te r ia lie r , blot lagge H in dring i Vejen fo r deres hurtigere Udfsrelse. Nogle M eninger i H r . D oktorens og i disse Forslag yvcr- eensstemme, det vidner endog fo r deres S a n d hed og G ru n d ig h e d; is v r ig t henfigte de i disse B lade leverede Forslag, som Titelen udviser, t i l at d a n n e en H a r, isar et L a n d v a rn , H e rr D okto
rens t i l at b r u g e en saadan dannet H a r , og der
med at forene et S s v a r n ifslge det grundfasie P r in c ip : at D anm ark bor have tvende, et S s v a r n og et L a n d v a rn , da R ig e t fo r en stor Deel er landfast med det faste E u ro pa , og for en lige bety
delig D eel bestaaer a f A e r. A t Forflagene frem sattes a f H e rr Doktoren og af m ig , — altsaa ikke a f M ilit a ir e ex pi ofesso, kan vel ikke forringe deres V a r d , eller bsr ringeagtes d e rfo r, th i ikkun bornerede M ilita ir e kan taabclige'n indbilde sig, a( gavnrige Forflag t i l Fadrelandets Forsvar og
26
M ilita ire Horder ej bor overvejes, end sige ud
fo re s , naar de ikke ere avlede og undfangne paa en Paradeplads, i et Exerceerhuus, eller i en O ffieierhjerne, T il at gjsre grundige Forsiag stal G eni eller K undstaber, * r il at giore gode m ili- taire Forsiag og P la n e r s ta l, som oftest udbredte geographiste Kundskaber, saaledes to r jeg alene i denne Henseende sporge: hvor mange O fficie re r gives der vel? som have beviist at besidde saa udmcerket en geographist Kundstab t i l det danste R ig e , som Prcrsten D r . Larsen? N e j! med N er paastaaes: „ A l t hvad der kan optcenkes t i l vo rt Fædrelands F orsvar, a lt hvad der kan gjores fo r at scette det i Sikkerhed for voldsomt O verfald a f mægtige F je n de r, maa vcere enhver, der elstcr sit Kcrdreland, v ig tig t! " uden fordom sfuld Hensyn p a a, a f h v e m det optcenkes eller udfores.
Enhver M a n d , der kjender det menneskelige H jertes D y d e r, saavelfom S vag he d e r, der for- staaer at scrtte P r iis paa hine og t i l Landets V e l at benytte disse, v il sikkerlia bitrcede H e rr D r .
D e t er ikke u n y ttig t at gjsre Laserne opmærksom, me paa denne Sandhed, at det ej er uforskammet eller ubeskedent a f S krib e n te n , naar han frem træder for Publikum med T ilt r o t i! sig s -lv , men ubeskeden! og uforskammet, hvis han sremtrvder, og selv er overbevist om Uvidenhed, som aldeles M ange l p aa T a le n t eller Kundskaber,
O e s t.
26
karsens B em æ rkninger angaaeude B e fo r d r in g , A n cie n n ite t og LEresndm arkclser.
N e t har h a n , naar han paasraacr at B c ls n - n in g fo r u d m c e r k e t Hadersdaad bor skee o;e- blikkeU g; besynderligt.' hvis man ikke kan indsee, a t H e n s i g t e n mcd enhver Hadersudm arkelse er fo r sisrste D e le n fo r fe jle t, og V irk n in g e n ncrsten aan ffe ta o t, naar man i flere M a a n cd cr og A a r, ligesom har glem t den fo rtje n te M a n d og hans D a a d , og ferst seent, ligesom ved en Lejlighed, et S lu m p e t r a f, lader Naadens S o l skinne paa h a m ; M e n n c s te n s b s rn , hvilke derved skulle opm untres ktl lignende D y d e r oz H ce dersfa rd, vide ikke hve
den og h v o rfo r? th i faa ere de, som ihukomme den svundne T id s K rs n ik e , og hurtigere end det Å n d e , glemmes det (^>ode! H va d A n c ie n n ite t an- g a a e r, da kan vist ingen fo rd o m s fr i, uegennyttig M a n d , ingen Mennessekjender paastaae dens N y t t e ; maadelig eller siet Tjeneste bor a ld rig fo r srn Langvarigheds S k y ld undssyldes, end sige be- ionues paa sande Fortjenesters Bekostning. H e rr D r . Larsens Bem æ rkninger og Exempler herom ere grrnrdige og uim odsigelige, jeg henvrje^ ^ e rtil. Hor ydermere at opm untre n ! sammes L å s n in g , v i! jeg dog citere een B e m æ rk n in g : „P re u sse n s A n cieu ui- te tca rm e e , som sdclagdcs der i 7 lDages K rig e n , manglede ikke paa gamle M a n d , der havve tje n t S e c u lu m , og der skulde jo nasten 4 franss'e I
M a rs s a lk e r vaa en Preussisk rhenseende t i l ?!?dereu.
- i - . 4
— 2 7 —
M c n hvad var det vg a lt? S o m cn Bunke Avner fo r en H v ir v e lv in d /' V e l veed jeg, at nogle v il paajraae, ar ligesom Anciennitetens Z k k e - O v c r - h o l d e l s c er gavnlig fo r en stor S t a t , som F ran- krige, saa er dens f t r a n g e Overholdelse gavnlig fo r en mindre S t a t , som D anm ark. A t man kan tro det gavnligt fo r cn S t a t , stor eller liden, at havde A n c ie n n ite t, og derved tilsidesatte simre D u e lig h e d , In d s ig te r og K ja k h e d , er mig ubegribe
lig t ! Z m it F adreland, seer jeg med G la d e , a f de G rundsatninger, der fremlyse udi den allernaa- drgste Forordning a f 20de J a n u a r ii 1 8 0 8 , at en Begyndelse er g jo rt t i l fo rtin lig e Kundstabers og Dueligheds fo rtrin lig e Benyttelse og Paaffjsnnckse, og meer end en saadan Begyndelse bsr ej snffes for H jeblikket; th i Sandhedstolkcren har R e t i at paastaae: hvor Ancienniteten eengang er in d fs rr, kan den ikke p l u d s e l i g og a ld e le s , 't ilin t c t g jm res uden Uretfardighed mod mangen brav M a n d . Hvad is v r ig t det P rin c ip angaacr, at danne vårdige Officiere t i l Generalstaben, da kan vist ingen M ilita irk y n d ig ville nagte dets N y tte , th i ved at ville benagte det, beviser man ikkun sur tykke Uvidenhed i den nyere K rigshistorie.
Jeg v il end meer indprage dette B egreb, naar jeg udaf Generalqartcrmestercn^ H e rr General v . D r n z e r s M ilita irisch e s 'Taschenbuch fu r die .Aannschafr des Koniglich^ - Danischen FeldjHger-
28
corps, * anfsrer denne vårdige Ridders og kyndige Generals Y ttrin g c r herom: , , Dersom dette havde sin R igtighed — at Guidecorpsct var undvæ rligt i Fredstider — saa maatte man kunne sige det samme om nasten alle Generalstabs-Ofsiciere. M e n i de nyere T id e r har man endnu bedre, end tilfo rn , indseet N y tte n a l, at flere Ofsiciere, i F r e d s t i d e r f o r n e m m e l i g e n , o f r e s i g t i l d e t t e F a g , og i saa Fald er det vist ikke ligegyldigt, om e n h v e r a r b e j d e r f o r s i g a l e n e , eller om de alle d a n n e sig t i l deres Forretninger efter sam m e P l a n , s a m m e R e g l e r og M a x i m e r . H v o r v ig tig t — ia jeg tordc ncrstcn sige — hvor nsdvendigt det e r, at man bestraber sig for allerede i Fredstider at vare enig med hinanden, ihenseende t il Gjenstandene fo r Generalstabens F o rre tn in g e r, det v i! endnu blive mcer indlysende, naar man be
tragter dem noget n s je re !" T il S lu tn in g a f m it narvarende t i l S ta te n s V e l hensigtende lille S k r iv t, og efter at have gjentagcn anbefalet saavel H e rr D r . Larsens, som disse Forflag t il P rs v e ls e , Over- pcjelse og Isdfsrelsc, v il jeg endnu tl!fs;e en un- derdanigst M e n in g omd en bedste, hensigtsmassigste og for Statskassen gavnligste Maade at bclsnne fo rtrin lig e K u n d fla b rrs nyttige Anvendelse, G eni,
* O er ikke alene er uundværlig for Guidecorpset, men n yttig for enhver M ili t a ir , lom for 64 h.
kgn srholde den Poghandke't Pro:t.
Qc St .
Talent, Kjakhed, kortelig enhver stor u d m a r k e r D a ad til Statens H a d e r og T a r v , saavel af M ilita ire , svin Civile, hvadenten han er Adel, K riger, Borger eller Bonde.
Napoleon den Store og Kloge, har ved ZCres- lcgionens Stiftelse ydmyget og maaffee faldet lige saamange Fjender, som isclve de ypperlige fransse Generalers Talenter og Tapperhed; har fremvirket langt flere borgerlige Foretagender til Rigets Vel og Hader, end Pengcopmuntringer og Lovbud og Vefordringslsvter nogensinde ere istand til.
Ogsaa i Danmark haves Hæderstegn paa Kon
gens Naade og til Belsnning for udmarket Daad;
men kan Fadrelandet, ifslge deres S t a t u t e r og <>edt cegt er, vente sig store Gjerninger af s a m t l i g e Landets Zndsaattere, f o r m e d e l s t disse Haderstegns Existenz? hvis ikke Pligtfslelse vg Patriotisme opmuntre Borgerne til at ihukomme hvad de ssylde Konge og Fadreland, uden Hensyn t il hvadenten det paassjsmnes eller ikke af den mis- undelige, avindsyge N utid?
Haders - Medaillen til Holmens Haandvarkere, for lang og god Tjeneste, er for en e n k e l t Klasse af Borgersamfundet. Haders - Medaillen i A n
ledning af Slaget den anden A p ril er for en s a r d e l e s Handling, for en enk el t Klasse og t e m p o r a i r ; thi den svinder med Tiden.
Medaillcn pi o navner selv sin
B e stemmelse, men dette Beviis paa Kongens
NaadeZO
og B e lsn n in g gjcmmes i Chatollet eller bares i Lommen, derved lcegges en S la g s D slgsm aal paa den fortjcnterkjendte M a n d s Fortjenester.
K am m e rh e rre -N sg le n er e r, ncesten fo r alle S ta t e r , alm indeligt Hæderstegn, der oftere g i
ves, som et B e v iis paa Forsternes personlige V el- v iiiie , end som B e lon n ing for kjcndtr Fortjenester, tillrg r medfsrer den en h s j R a n g og tildeles ikkun A delen; fslgelig har dette Hæderstegn ikkun en Fortjenstordcns almindelige B etydning r Drangr dens S in e .
D en adle Dannebrogis og Kongeblodes egen gamle Orden mcdfsre en h s j R a n g i S ta te n
»g store Bekostninger, og tildeles ikkun allerede ophsjede Embedsmand og Krigere.
Hæderstegn, der ikke mcdfsre h s ; R a n g, store Bekostninger
for
S t a t e n eller^dcn H u d r e
d e , der er a l m i n d e l i g for a l l e S ta n d e r, og r il a l l e Talenters og Fortjenesters
Udmankelse,
hvadenten hos M ilita ir e eller C iv ile , hvadenten hos A d e l, K r ig e r , B o rg e r eller Bonde —
>aa-
danne Hæderstegn cre de f o r s k j e l l i g e Klastcr a f S veriges S v < e r d - og
V a > a -
O r d e n e r , a f Frankriges æ r e s l e g i o n . - Je g s n ffc r m it Fædreland, lignende, frugtbringende. S ta te n lidet kostende, f o r s k j e l l i g e Klasser a f Ordener, — der behsves jo ikke at tillægges Pensioner! — h v il
ket isse kunde fkce med at inddele Elephant- og D annebrog-O rdenerne i 5 Klasser, hvoraf f. E x.
den Zdie a f sidstnævnte blev et lidet Dannebrogskors j ' et smalt hvidt Baand med rode K anter 0. >. v.
Frankriges og S veriges Excmpler borge for N y tte n a f mine underdanigste M eninger og Forflag.
N . C. Oest .
V . . ^ '. .'. ^ ..-- 7. ..- ^-- -
- ^ -7? /7 7.
'D ' ^ ..'
" ' 7 7 7 ' 7 .
