Digitaliseret af | Digitised by
Forfatter(e) | Author(s):
Titel | Title: Højres Katekismus eller de vigtigste
Grundsætninger, der ere nedlagte i Grundloven.
Udgavebetegnelse | Edition Statement: 2. forøgede og forbedrede Udgave.
Udgivet år og sted | Publication time and place: Aalborg : V. de Lemos' Bogtrykkeri (P. Hansen), Fysiske størrelse | Physical extent: 188816 s.
DK
Værket kan være ophavsretligt beskyttet, og så må du kun bruge PDF-filen til personlig brug. Hvis ophavsmanden er død for mere end 70 år siden, er værket fri af ophavsret (public domain), og så kan du bruge værket frit. Hvis der er flere ophavsmænd, gælder den længstlevendes dødsår. Husk altid at kreditere ophavsmanden.
UK
The work may be copyrighted in which case the PDF file may only be used for personal use. If the author died more than 70 years ago, the work becomes public domain and can then be freely used. If there are several authors, the year of death of the longest living person applies. Always remember to credit the author
DET KONGELIGE BIBLIOTEK DA 1 .-2.S 34 I 8°
1 1 34 1 8 0 1 2 3 9 2
Højres Katekismus
eller
de vigtigste Grundsætninger, der ere nedlagte i Grundloven,
2 d e n f o r ø g e d e o g f o r b e d r e d e U d g a v e .
v
16de—20de Tusinde.
A a l b o r g .
V. de Lemos’ Bogtrykkeri (P. Hansen).
1888.
I. Indledning.
1. S p ø r g s m a a l .
Hvad skal frem for alt ligge en Højremand paa Hjærte?
Svar.
Det skal frem for alt ligge en Højremand paa Hjærte at fryg te Gud, ære Kongen og elske Fædrelandet.
2. S p ø r g s m a a l .
Have vi hertil en højere Befaling?
Svar.
Apostelen Peter skriver i sit første Brev 2det Kapitel 13de til 17de Vers: »Værer derfor al menneskelig Orden underdanige for Herrens Skyld, være sig en Konge som den Ypperste eller Be- falingsmænd, som de, der sendes af ham til Straf over Misdædere, men til Ros for dem, som gjøre godt, thi paa den Maade er det Guds Villie, at I ved at gjøre det Gode skulle bringe de daarlige Menneskers Vankundighed til at tie — som de, der ere frie, ikke som de, der have Friheden til Ond
skabs Skjul, men som Guds Tjenere. Æ rer alle, elsker Broderskabet, frygter G u d æ r e r Kongen.«
II. Kongens Magt.
3. S p ø r g s m a a l .
Naar er Kongen myndig?
Svar.
I Fjølge Grundlovens ^ 6 er Kongen myndig, naar han er 1.8 Aar.
4. S p ø r g s m a a l .
Hvorfor er Kongen myndig i saa tidlig en Alde; ?
Svar.
Hensigten dermed er at umuliggjjøre lange Formynderregeringer, der kunde blive farlige for Kongemagten.
5. S p o - r g s maal .
Er Kongens Magt betydelig ?
S v a r .
I Fjolge Grundlovens § 2 har Kongen hele den udøvende M agt, medens han deler den lov
givende M agt med Rigsdagen, og den dømmende M agt er hos Domstolene.
6. S p ø r g s m a a l .
Har nogen anden Myndighed i Riget saa stor Magt som Kongen ?
Sv ar.
Nej; thi Grundloven siger i sin § 11, at Kongen, med de i Grundloven nævnte Indskrænk
ninger, har den højeste M agt i alle Rigets An
liggender,, hvilken Magt han udover gjennem sine Ministre.
5
7. S p ø r g s m a a l .
Overfor hvilken Myndighed bærer Kongen Ansvar?
Svar .
Kongen bærer alene Ansvar overfor Gud; thi Grundlovens § 12 siger, at Kongen er ansvarsfri, hans Person er hellig og ukrænkelig.
8. S p ø r g s m a a l .
Hvilken Myndighed har Kongen med Hensyn til Krig og Fred?
Svar.
Kongen kan i Følge Grundloven § 18 erklære Krig og slutte Fred, indgaa og ophæve Forbund og Handelstraktater.
9. S p ø r g s m a a l .
Hvilken Myndighed har Kongen over Ministrene?
Svar.
I Følge Grundlovens § 13 udnævner og af- skediger Kongen selv sine Ministre, bestemmer deres Antal og fordeler Forretningerne mellem dem.
Han kan i Følge § 69 lade dem tiltale for Rigs
retten.
10. S p ø r g s m a a l .
Hvilken Myndighed har Kongen over andre Embedsmænd?
Svar .
I Følge § 17 besætter Kongen alle Embeder i samme Omfang som under Enevælden, og han kan (med Undtagelse af Dommere, §73) afskedige eller forflytte alle af ham ansatte Embedsmænd.
11. S p ø r g s m a a l .
Hvilken Myndighed har Kongen over Rigsdagen?
6
Svar.
I Følge 5 l 9 kan Kongen begrænse Rigs
dagssamlingen til 2 Maaneder; i Følge § 20 be
stemmer han alene Varigheden af overordentlige Rigsdage; i Følge § 2 1 kan han udsætte Rigs
dagssamlingerne, og i Henhold til § 22 kan han opløse Rigsdagen eller dens enkelte Afdelinger.
12. S p ø r g s m a a l .
Kan Rigsdagen udstede Love uden Kongens Samtykke?
Svar .
Nej. Grundlovens § 24 siger, at Kongens Sam
tykke er nødvendigt til at give en Rigsdagsbeslut
ning Lovskraft. Har Kongen ikke stadfæstet et af Rigsdagen vedtaget Lovforslag inden næste Rigsdag, anses det som bortfaldet.
13. S p ø r g s m a a l .
Kan Kongen udstede Love uden Rigsdagens Samtykke?
Svar .
Ja. I Følge Grundlovens § 25 har Kongen i særdeles paatrængende Tilfælde hele den lovgivende Magt, idet han, naar Rigsdagen ikke er samlet, kan udstede foreløbige Love (der dog ikke maa stride mod Grundloven og altid bør forelægges den følgende Rigsdag).
14. S p ø r g s m a a l .
Naar finde slige paatrængende Tilfælde Sted ?
Svar.
Naar Rigsdagen, f. Ex. under en Krig, ikke kan samles; naar den nægter at forhandle med Regjeringen eller sætter sig op mod gjældende Love.
15. S p o r g s m a a l .
Kan Kongen gjøre Undtagelser fra Lovene?
Sva r .
Ja; thi i Folge Grundlovens § 26 kan Kongen benaade og give Amnesti, og i Folge § 27 kan Kongen baade efter den under Enevælden gjældende Skik og i Kraft af senere Bestemmelser meddele Bevillinger og Undtagelser fra Lovene.
16. S p ø r g s m a a l .
Har Kongen nogen Indflydelse paa Rigsdagens Sammen
sætning
Svar.
Ja; thi i Folge Grundlovens § 34 udnævner Kongen 12 Landsthingsmænd.
III. Om Rigsdagens Magt*
a) F æ l l e s R e t t i g h e d e r f o r b e g g e T h i n g .
17. S p o r g s ma a l .
Er Rigsdagen hellig?
Svar . Nej.
18. S p o r g s m a a l .
Er Rigsdagen ukrænkelig?
Svar .
Ja; Grundlovens § 43 bekræfter dette og hævder dens Sikkerhed og Frihed.
8
19. S p ø r g s m a a l .
Hvori bestaar den enkelte Rigsdagsmands Ukrænkelighed?
Svar.
Rigsdagsmændene ere i Følge Grundlovens 5 56 ene bundne ved deres Overbevisning og ikke ved nogen Forskrift a f deres Vælgere, og i Kraft a.f S 57 kan ingen Rigsdagsmand drages til Ansvar for sine Ytringer paa Rigsdagen uden sit Things Samtykke.
20. S p ø r g s m a a l .
Hvad bestemmer Grundloven om Thingenes Lovgivnings
magt?
Svar .
Grundlovens § 44 bestemmer, at hvert af Thingene kan for sit Vedkommende foreslaa og vedtage Love.
21. S p ø r g s m a a l .
Har Rigsdagen Ret til at henvende sig umiddelbart til Kongen?
Svar .
Ja; thi g 45 i Grundloven bestemmer, at hvert af Thingene kan indgive Adresser til Kongen.
22. S p ø r g s m a a l .
Kan Rigsdagen undersoge Sager, der ikke ligefrem angaar Lovgivningen ?
Svar .
Ja. Grundlovens § 46 bestemmer, at hvert af Thingene af sine Medlemmer kan nedsætte Kommissioner til Undersøgelse af almenvigtige Gjenstande.
23. S p ø r g s m a a l .
Til hvilke Sager er Rigsdagens Samtykke absolut nødvendigt?
t . . -'H
25. S p ø r g s m a a l .
Medfører denne Bestemmelse nogen Forpligtelse for Rigs
dagen ?
Svar.
Den paalægger bl. a. Rigsdagens tvende Thing at enes om en Finantslov; kan der ikke bringes Enighed til Veje mellem dem, er Kongemagten nødsaget til paa anden Maade at skaffe en Finants- lov (S 25> § il)-
S æ r l i g e R e t t i g h e d e r f o r F o l k e t h i . n g e t .
26. S p ø r g s m a a l .
Hvormange Medlemmer skal Folkethinget tælle?
Svar . ,
Grundlovens § 32 fastsætter, at der skal være én Folkethingsmand for omtrent hver 16,000 Ind
byggere.
b)
Svar .
Den forenede Rigsdag har Ret til Kongevalg, naar der ingen Arving er til Riget ved en Konges Død (8 §), og i Følge § 18 er Rigsdagens Sam
tykke nødvendig til Afståae Ise a f Landomraader.
24. S p ø r g s m a a l .
Hvilken Betydning har Finantsloven ?
Svar .
I Følge Grundlovens § 49 maa Skatterne ikke opkræves, forinden Finantsloven er vedtagen, og ingen Udgift maa afholdes, der ikke har Hjemmel i Finantsloven eller en Tillægsbevillingslov.
10
27. Spj ø-rgsm aal.
Hvilken Ret har Folkethinget overfor Ministrene?
Svar .
I Følge § 69 i Grundloven kan Folkethinget anklage Ministrene for Rigsretten.
28. S p o r g s m a a l .
Hvilken særlig Indflydelse har Folkethinget Daa Finantsloven ?
Svar.
I Fo-lge Grundlovens § 48 skal Finantsloven behandles f&rst i Folkethinget.
c ) S æ r l i g e R e t t i g h e d e r f o r L a n d s t h i n g e t .
29. S p ø r g s m a a l .
Hvilken Forret har Landsthinget med Hensyn til Valg
perioden ?
Svar.
Medens Folkethingsmændene kun vælges paa tre Aar, gjælder Valget af Landsthingsmænd i otte A a r ; de kongevalgte ere endog valgte paa Livstid (§ 39).
30. S p v r g s m a a l
Hvilken Forret har Landsthinget med Hensyn til den dømmende Myndighed ?
Svar.
I Folge Grundlovens § 68 vælger Lands
thinget af sine Medlemmer Halvdelen a f Dommerne i Rigsretten.
I I
IV. Om Folkets Frihed.
a) D e n b o r g e r l i g e F r i h e d .
31. S p ø r g s m a a l .
Hvad bestemmer Grundloven om Religionsfrihed ?
Svar.
Vi have her i Landet Religionsfrihed, idet Grundlovens § 76 siger, at Borgerne have Ret til at forene sig i Samfund for at dyrke Gud paa den Maade, der stemmer med deres Overbevisning, dog at intet læres eller foretages, der strider mod Sædeligheden eller den offentlige Orden.
§ 79 fremhæver dernæst udtrykkelig, at ingen paa Grund af sin Trosbekjendelse kan berøves Adgang til den fulde Nydelse af borgerlige og politiske Rettigheder.
32. S p ø r g s m a a l .
Hvad bestemmer Grundloven om den personlige Frihed?
Svar.
I Følge Grundlovens § 80 skal enhver, der an- holdes af Øvrigheden, inden 24 Timer stilles for en Dommer; yderligere Fængsling kan kun findeSted efter en ved Grunde motiveret Kjendelse, og ingen kan holdes i Varetægtsfængsel for en Forseelse, der kun medfører Straf af Bøder eller simpelt Fængsel.
33. S p ø r g s m a a l .
Hvad bestemmer Grundloven om Boligens Frihed?
L >
12 Svar.
Grundlovens § 81 fastslaar, at Boligen er ukrænkelig. Husundersøgelse, Beslaglæggelse og Undersøgelse af Breve og andre Papirer maa, hvor ingen Lov hjemler en særlig Undtagelse, alene ske efter en RetskjendeJ.se.
34. S p ø r g s m a a l .
Hvad bestemmer Grundloven om Ejendomsretten ?
Svar.
I Følge Grundlovens § 82 er Ejendomsretten ukrænkelig Ingen kan tilpligtes at afstaa sin Ejen
dom, uden hvor Almenvellet kræver det. Det kan kun ske i fø lg e Lov og mod fuldstændig Erstat
ning.
35. S p ø r g s m a a l .
Hvad bestemmer Grundloven om Næringsfrihed ?
Svar.
Grundlovens § 83 bestemmer, at alle Ind
skrænkninger i den frie og lige Adgang til Plrhverv, som ikke ere begrundede i det almene Vel, skulle hæves ved Lov.
36. S p ø r g s m a a l .
Hvad fastsætter Grundloven om Forsørgelse af fattige?
Svar.
I Følge § 84 er den, der ikke kan ernære sig og sine, og hvis Forsørgelse ikke paaligger nogen anden, berettiget til at erholde Hjælp af det offentlige.
37. S p ø r g s m a a l .
Hvad bestemmer Grundloven om Børns Ret til Oplysning?
Svar.
Grundlovens § 85 bestemmer, at de Bjørn, hvis Forældre ikke have Evne til at sørge for deres Oplærelse, ville erholde fri Undervisning i Almueskolen.
38. S p - ø r g s m a a l .
Have alle uden Undtagelse Del i disse store borgerlige Friheder ?
Svar.
Ja.
39. S p j ø r g s m a a l .
Hvorfor skulle alle have Del i dem?
Svar.
Fordi de ere naturlige Menneskerettigheder og Kjærnen i al Frihed.
b) D e n p o l i t i s k e F r i h e d .
40. S p ø r g s m a a l .
Hvori bestaar den politiske Frihed?
Svar.
Den politiske Frihed bestaar i Valgretten og Valgbarheden til Rigsdagen, Trykkefriheden, For
enings- og Forsamlingsfriheden.
41. S p o r g s m a a l .
Hvilke Statsborgere ere i Besiddelse at V a l g r e t ?
Svar.
Grundlovens § 30 bestemmer, at enhver ube
rygtet Mand over 30 Aar har Valgret til Folke- thinget, naar han har Indfødsret, er i selvstændig Stilling, har fri Raadighed over sit Bo, ikke har nydt Fattighjælp og i et Aar har haft Bolig i Valgkredsen.
14
§§ 3^ og 37 fastsætte samme Betingelser som Adgang til at vælge Valgmænd til LandsthinIdsvalg.
42. S p ø - r g s m a a l .
Hvilke Statsborgere ere v a l g b a r e til Rigsdagen ?
Svar.
I Fo-lge S 31 er enhver 25-aarig Mand valg
bar til Folkethinget, naar han opfylder Betingelserne i § 30. Men for at kunne vælges til Landsthinget maa han desuden have haft Bolig i Landthings- kredsen i det sidste Aar (§ 38).
43. S p j o r g s m a a l .
Hvad bestemmer Grundloven om Trykkefrihed?
Svar.
Grundlovens § 86 tillader enhver under An
svar for Domstolene at ofifentliggjo-re sine Tanker og forbyder Indførelse af Censur og andre fore
byggende Forholdsregler.
44. S p ^ r g s m a a l .
Hvad fastsætter Grundloven om Foreningsfrihed?
Svar .
I FMge Grundlovens § 87 have Borgerne Ret til, uden foregaaende Tilladelse, at danne Foreninger i ethvert lovligt Øjemed. Ingen Forening kan op
hæves ved en Regeringsforanstaltning; men de kunne foreføbig forbydes mod, at der strax bliver anlagt Sag imod dem for at faa dem ophævede.
45. S p ^ r g s m a a l .
Hvilke ere Grundlovens Bestemmelser om Forsamlingsfrihed?
if'g -'de
Le k h ' •-
Svar .
§ 88 bestemmer, at Borgerne have Ret til at samle sig ubevæbnede. Offentlige Forsamlinger har Politiet Ret til at overvære. Forsamlinger under aaben Himmel kunne forbydes, naar der af dem kan befrygtes Fare for den offentlige Fred.
V. Om Højres Program.
46. S p j ø r g s m a a l .
Hvilken er Højres første politiske Opgave?
Svar.
Højres forste politiske Opgave er at kæmpe for Grundlovens Bevarelse og for den Fordeling af Magten, der i Fjolge dens § 2 finder Sted mellem Konge, Rigsdag og Domstole.
47. S p ø r g s m a a l .
Hvilket Program har Højre overfor Fædrelandets Forsvar!1
Svar.
Højres Opgave er at arbejde for et Forsvar, der er saaledes ordnet, at Landet kan værge sin Fred mod Angribere. Et nødvendigt Led i For
svaret er Kjøbenhavns Befæstning, uden hvilken enhver Fjende i et Døgn kan berøve os alle vore Hjælpekilder og udslette vort tusendaarige Fædre
land af Staternes Række.
48. S p ø r g s m a a l .
Hvorledes stiller Højre sig til Folkeoplysningen?
Svar.
Højre arbejder for Folkets bedst mulige Op
lysning ved at bestræbe sig for Udviklingen af Statens Skolevæsen, idet det er forvisset om, at et overvejende privat Skolevæsen i høj Grad vil uddybe Kløften mellem rige og fattige.
49. S p ø r g s m a a l .
Hvorledes stiller Højre sig til de almindelige Samfunds- spørgsmaal ?
Svar.
Højre arbejder for Love, der særlig kunne fremme de ubemidlede Klassers Tarv. Det vil nedsætte eller ophæve Tolden paa Livsfornøden
heder, indskrænke Misbrugen af Spiritus, beskytte Fiskeriet, have ført Tilsyn med Levnedsmidler, med usødygtige Skibe og med Tyendeforholdet;
det vil værne Børn og unge Mennesker mod Mis
brug i Fabrikker, og det vil ved en kraftig Over
holdelse af Landefreden beskytte Borgernes Liv, Ejendom og Frihed. Det vil lade Staten bringe Hjælp til Arbejdernes Selvhjælp i Tilfælde af Syg
dom, Arbejdsulykker og Alderdomssvaghed.
50. S p ø r g s m a a l .
Hvorfor er j e g Højremand?
Svar.
Fordi jeg er overbevist om, at Højre har Sandheden, Retten og Æren paa sin Side, og fordi jeg af ganske Hjærte samstemmer med dets Valgsprog:
Med Gud fo r Konge og Fædreland!
--- •***'•--- 16
ufr- %U H i'
I % £
$ '
r { * '• ' 'V
r ' ■ *
W f ■ • '
3'c iL « '
' 4 J-v
-4 '
U fL t* ' 4j..f ■*:.,« «»■'.
; :, ' i ■•■ • ' ■ » '
<rJv#iK
■ • .■■>•. ' . * / • - - * • * •
v '
i J " I w u * y * i /
tV>- -
*
■. v - ,‘■Mr
*df • ■*vV ';. ' , ^ -
«V /■ .
";■, - M 4
■ jf’
, - ** r S .J 1
■ £ -' ... ■*r J P 3 r v * a
* 4 - *
v i £ j ^ •t t *
# , V ’w „• ) »* lY i* **r\ "il-■«
^**>1- > V 4
V ' ' j
V. ^ .
1
1 \ *' 4f” k’ ’■ ; ■
f. v i .' ,
, -
F y ■
I r* 1
I _* ^
*
'*
.tør
4
4$
. ■ ¥ ,
‘J ■
* v - i
. . KV: ' ’ ■;
( ''a
_ g y ■ < • c i # • ~ ^ S * ' £ .;<•
■
- & æ i )å»ii£zM fr i
3 * " * £ * 4
1
« ■*X«v’ .#v ~ •"
i • ,
. • fe. ■• !»► ■< » '
jfc*: ■ •V
3fKr ” **’V jr tø / / 4*- tø*
~ .i W :
’!* "4 ? '.! " • * , 1 *V
, - ■• rz.
,*■>
’■
, . '» • S
X■#» ^
'*t'. V y* *^.»■ v v
^ .rjt *
* >.4 ■■ '■■ ♦. .
; K »
v ■ / -
